Kronik

I begyndelsen var ordet - så kom sloganet

Det er ikke ord, men handling, der skaber forvandling. Ord er bare ord
Det er ikke ord, men handling, der skaber forvandling. Ord er bare ord
10. juli 2008

Hvad sker der, når sproget bliver så fyldt med flade metaforer, der skal rumme og ramme virkeligheden, at virkeligheden efterhånden fremstår som ren fiktion?

Jeg har tilbragt en måned i metaforernes by, The Big Apple, New York City, og det mest slående ved mit møde med byen har været mødet med det amerikanske sprog: Både det, jeg hører hos mine jævnaldrende, men også det, jeg læser i avisen, i magasiner, i reklamer, i oplysningskampagner, er et sprog fyldt med gentagelser og floskler. Jeg lyttede til to piger på gaden, der diskuterede, hvorfor fyren ikke ringede tilbage: Et klassisk diskussionsemne, som aldrig bliver udtømt for mulige svar, og som to piger først i tyverne kan gå helt i selvsving over. Det lød noget i retning af: "And I was soooo like: Hellooo! Like what-did-he-think? I mean, why did he call me in the first place? Like hey-what'uuup?". Der var masser af dramatisk intensitet i tonelejet hos den ophidsede, unge kvinde, men ordene var tømt for indhold: Det danske 'lissom' har 'et-eller-andet-sted' fået en lissom ligeså irriterende pendant i det amerikanske talesprog. 'Like' og 'lissom' og 'sådan noget' (snåed) er udtryk, der 'på en eller anden måde' gør det 'ret så' umuligt 'et eller andet sted' at udtrykke sig klart-'agtigt'.

På samme måde får man en højst kunstfærdig og nøje indstuderet salgstale, når man træder ind i en butik. Her foregår det imidlertid med omvendt fortegn, altså indhold i sætningen men uden oprigtighed i tonelejet. Det hele sker i ét åndedrag uden pause: "Hello-how-are-you-today?-you-find-womens wear-upstairs-nice-shades-Sir-something-you-are-looking-for-don't-hesitate-to-ask". Og så kommer det bedste og mest malplacerede:"By-the-way:My-name-is-John." Sidenhen forstår man, at man skal sige Johns navn, når man står ved kassen, så han kan få lidt ekstra i lønningsposen eller blive kåret som månedens bedste (og mest insisterende) sælger: "Did anyone help you today?"

Grov sarkasme

I New York Magazine finder man i udgaven fra 16. juni en liste med '1434 physicians in every specialty'. Her er reklame-sproget så overdrevet, at det for en skandinav, der er kommet ind med 4-flyet, virker som en parodi grænsende til grov sarkasme: Man ser billedet af en tiårig dreng, Finn, alene med baseballhandske og bold med en tekst, der lyder: "IF EVERY HOSPITAL IN AMERICA PERFORMED AS WELL AS HACKENSACK UNIVERSITY MEDICAL CENTER, FINN MIGHT BE HAVING THIS CATCH WITH HIS GRANDFATHER." Og sådan fortsætter de: En hvidhåret kvinde på brun baggrund kigger svævende ud i fremtiden med teksten: "I WENT TO ST. VINCENT LOOKING FOR A CANCER DOCTOR. I GOT A CANCER TEAM". Eller hvad med denne her: En smilende, kvindelig læge med omsorgsfulde brune øjne, perlerække i munden og ditto om halsen og teksten: "WHAT HOSPITAL DO TOP DOCTORS CHOOSE FOR THEIR FAMILIES?" Det fremstår, som om det frie valg af hospital er for alle, men sandsynligvis har man bedre råd til at vælge top lægernes hospital, hvis man er top læge, end hvis man er (top?) hospitalsportør. Med lidt ordleg kan man fortsætte spørgsmålet i uendelige variationer: "Hvilken bil vælger top bilforhandlere?", "Hvilken ejendom vælger top ejendomsmæglere?" eller "Hvilken amerikansk præsident vælger top amerikanere?"

Amerika er om ikke et sprogets land, så i hvert fald et sloganenes slaraffeland. At have ordet i sin magt er at have magten. Hvis en politisk vision kan koges ned til et slogan, kan sloganet deles ud i små bouillonterninger. Vælgerne får på den måde information i tilpassede mængder. For at få den rigtige forståelse, skal man bare hælde lidt vand ud af ørerne og lade det koge op med en terning. Jeg indrømmer blankt, at jeg også er vild med Obamas 'Change - yes we can' på samme måde som det evige Nike slogan 'Just do it'. Det vækker håb og lyst til at gøre 'det'. Hvad det så end refererer til - så bare ... gør det! Der er noget Byggemand Bob over det sidste 'ja vi kan', som gør forandringen til noget positivt og virilt. Hvis man sagde det, som det måske i virkeligheden hænger sammen, kunne det komme til at lyde som: Change - because you have to, og så kan man tilføje: - just do it: Change den amerikanske økonomi, change det amerikanske overforbrug, change den amerikanske miljø-inaktivisme, change ideen om den amerikanske drøm, hvis det er virkeligheden, der skal ageres i. Langsomt tager drømmen form af et mareridt: Ligeså sikkert som oliepriserne stiger, ligeså sikkert sniger den grimme underbevidsthed små billedsekvenser ind af Nordpolens is, der smelter, af nye Katrina'er der smadrer hele byer og efterlader Amerika til en brat opvågnen, der desværre sker for sent.

Holdningen synes at være live and let die - vi skal jo leve nu. I de amerikanske tv-reklamer kører der en delvis opdigtet historie om de amerikanske oliepriser. En liter benzin koster lige for tiden ca. fem kr. i USA, og som europæer, der må betale mere end det dobbelte for samme slags benzin, virker panikken en smule hysterisk. Bilfirmaet Chrystler har taget forbrugernes frygt alvorligt og garanterer en price-limit de første år, hvis bare man køber deres bilmærke. Chrystler har lavet en bouillon-terning af et slogan med formuleringen 'Let's refuel America', et slogan, der flyder ligeså let ind i den amerikanske bilist med våde Jeep-drømme, som benzinen flyder ind i tanken. Som smurt i olie.

Sprog til at forandre

Sproget er en afgørende faktor, hvis man faktisk vil change noget som helst i denne verden. Hvornår blev 'global opvarmning' omformuleret til 'klima forandringer'? Hvilke billeder ville sloganet: 'Let's pollute America' give? U.S.A. er draget i krig, men i en verden af spin og slogans, ved jeg ikke, om det var olie, terror eller noget helt tredje, der endte i en Irak-krig. Alene ordlyden: At verdens største supermagt drager i krig for at bekæmpe 'ondskabens akse', gør baggrunden for krigen til noget opdigtet og 'lissom' Star Wars-'agtigt' heltemodigt og fjernt. Det lyder simpelthen som en film i stil med 'Ondskabens Kirkegård' eller 'Resident Evil' (se hvad der sker, hvis man sætter et p- foran resident evil ...).

Er krigen en krig på ord? En slogan-krig? Er begrebet 'fredsbevarende styrker' ikke noget af en selvmodsigelse, med mindre der er tale om smilende mænd med vandpistoler? Kan man bruge matematisk strategi til at bekæmpe en ond akse, eller udvikler den sig til en ond cirkel? Altså: Hvordan bekæmper man en fjende, der er en metafor og en forestilling? Hvordan skal man løse verdens politiske problemer, når verdens supermagt agerer superhelte uden kapper, der bekæmper de 'onde' med store ord og et overforbrug, der i virkeligheden - den virkelighed, som alle andre lande lever i - bliver det ondeste, der kommer til at overgå os? Den amerikanske forbruger lader bilen køre i tomgang, fordi det amerikanske legeme skal air-conditioneres, mens den amerikanske appetit bliver stillet med ægte homefried chicken-wings og en XL-coke. Skulle der måske være grænser? Det er bare så uretfærdigt, når andre vil bestemme over én! Attituden er infantil, og sproget er selvretfærdigt anklagende: Andre skal da ikke bestemme, om man har lov til at køre rundt i sin Hummer! Er det måske dem, der har købt den? Er det måske dem, der betaler bezinen? Nå!

Men den luft, vi indånder, og det klima, vi lever i, er ikke nogens. Det er alles. Det er trist at se, at vandhanen løber og løber og løber og løber og løber (fortæt selv) i Starbucks, samtidig med at kæden sælger vand på flaske, som støtter vand-forsyningsprojekter i Sydamerika. Det er ikke engang tragikomisk, kun tragisk.

Der er misforståelser nok i verden, og ord kan tolkes i alle retninger. Derfor er det vigtigt, især for et land som Danmark, der har gjort sig sært bemærket ved ytringsfriheden i en tegning (!), at man mener, hvad man siger, og at man udtrykker det, så klart som muligt. Slogans forfører, de kilder i ørerne, de giver håb, men hvis ikke realiseres eller forankres i virkeligheden, er det tomme ord. Det er altid 'tid til forandring'. Det er altid dejligt at 'gøre det, du er bedst til' - 'Just do it'. Gør ord til handling. Det er ikke ord, men handling, der skaber forvandling. Ord er bare ord. Lissom.

Katrine Sekjær, Cand.mag. i Teatervidenskab, dramaturg og dramatiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu