Kronik

Mit Danmark

Når fortid, nutid og fremtid væver sig ind i hinanden i en hverdagsrejse gennem Danmark
18. juli 2008

Der er noget ganske befriende dejligt ved at stå op en sommermorgen og træde ud i en dugfrisk have, hvor fuglekvidder og blomsterdufte stormløber sanserne uden tilsætning af menneskeskabte støjkilder. At fylde sine lunger med stille klar morgenluft burde være noget enhver var forundt – have eller ikke have. Ved at det langt fra er tilfældet, husker derfor at sætte ydmyg pris på mit privilegium.

Hilser over hække på flere morgenfriske naboer, og nyder at stikvejens beboere repræsenterer alle aldre. Yngste mand 1 og ældste kvinde 86. Begge bruger hjulene hjælpeværktøj, når de skal fremad. Livets cyklus aflæses i hverdagsglimt.

Langsigtede perspektiver
På vej i bussen ind til toget sætter jeg mig bag to indhyllede kvinder. Snakken går på et sprog, jeg ikke forstår. Vi smiler bare til hinanden som morgenhilsen. Ved næste stoppested træder en ældre kvinde med stok ind. Straks rejser en skoledreng sig op for at overlade sit sæde til hende. Dejligt, at ’vis hensyn’ kampagnen i skolerne har virket så godt. Kan godt huske dengang ingen rejste sig for hinanden og turen på et enkelt busklip kunne være en overvældende egoismekonfrontation.

Jeg har bestilt den særlige energifyldte togmorgenmad. Har brug for at få hjernen i omdrejninger. Der er meget, der skal nås på den korte rejse. Lidt kupésmåsnak bliver efterhånden afløst af en ivrig tasten på de små bærbare computere, som efter spisning har fundet vej til bordene. Arbejdsdagen er i gang. Vi passerer bløde landskaber med bølgende marker. Kan glæde os over synet. Økologien har taget over. Vi har fået perspektiv i landbruget. Tænker 7 generationer frem inden vi sætter gang i nye produktforsøg.

Vi passerer Odder inden vi tager turen over Samsø og bæltet. Jeg sender en kærlig tanke til min nu afdøde svigerfar. Han følte stolthed over at fortælle historien om, hvordan han som ung boede i et karlekammer i en kostald og alligevel endte sit arbejdsliv med at sælge sin lægepraksis for mange millioner. Danmark fremstår som et land, hvor det er muligt at bryde den sociale arv. Ved egentligt ikke om det er unikt – eller bare noget vi gerne vil tro, det er. Pudsigt som vi umiddelbart vil acceptere en selvforståelse af særegenhed uden særlige beviser.

Visionært og kreativt samarbejde
Togets regelmæssige rytme giver puls til arbejdet. Jeg får skrevet og sendt en masse mail og nyder at nettet endelig er fuldt tilgængeligt i høj hastighed fra start til slut på turen. Trækker af og til pleksiglashætten ned over mig for at tale i mobiltelefon, og gyser ved erindringen om de tidligere ’offentlige’ samtaler, man på grund af kupéindretningen var tvunget ud i. Længe leve det gode samarbejde mellem erhvervsliv, offentlige institutioner og kunstnere. Ellers havde vi aldrig fået de elektrificerede designtog, vi har i dag. Undres over tidligere tiders krampagtige fastholdelse i bare ét perspektiv på tingene: privatiseringens. Det kom der ikke megen nytænkning og handlekraft ud af.

Dagens møde holdes i København. Vi holder projektmøder på skift rundt i landet. Det giver også mulighed for at se nærmere på de mange lokale initiativer, der er blomstret op, efter at der for alvor blev sat gang i egnsudviklingsfonden. Nu behøver unge kreative hjerne ikke længere at klumpe sig sammen i hovedstaden.

I dag mødes vi i de nyindrettede erhvervslokaler i karreen rundt om Kløvermarken. Byggeriet var længe undervejs. I begyndelsen snublede det i en forglemmelse over den gode danske tradition med en demokratisk beslutningsproces, hvor borgerne inddrages. Men heldigvis genfandt det formen, hvor de der bor og arbejder i lokalområdet tænker med i processen. Resultatet er visionært. Sætter København på verdenskortet med modig arkitektur i en blanding mellem boliger, erhverv og fritid.

Begejstring og arbejdsglæde
Vi får kontakt til Amsterdam, Barcelona og Lyon. De elektroniske vægge udvider mødelokalet. Vi er mange om det kvadratiske bord. Det er vores projekt, der er på dagsordenen. Vi skal lægge sidste hånd på ’den trafiksikre by’. Tidligere adskilte vi trafikformerne fra hinanden med fortove, cykelstier og kørebaner for at minimere ulykker. Nu ved vi, at vi ved at opløse grænserne opnår større bevågenhed, og at skærpede sanser giver sikkerhed, når man færdes i trafikken. Uanset om man er gående eller cyklende. Projektets resultater skal bruges i alle byer i Danmark. Der er sat mange midler af til gennemførelsen, fordi man langt om længe har erkendt at forebyggelse er vigtigere – og billigere – end efterbehandling. Det er ikke kun på trafikområdet, at den erkendelse er slået igennem. Skolerne oplever også en positiv opmærksomhed understøttet af tilstrækkelige midler. Vi kan igen være stolte, når vi har udenlandske delegationer på studiebesøg for at blive inspireret af vores pædagogik og rammerne omkring den.

Efter mødet går vi en tur rundt på taget af randbebyggelsen. Nyder udsigten over Københavns mange tårne, mens vi bevæger os op og ned med byggeriet. Et lille stykke af Kina slynger sig i en dansk storby og understreger vores interkulturelle tilgang. Beslutter os for at spise frokost på den lokale indiske café i gadeniveau, mens vi fra gårdhaven kan nyde udsigten til de mange boldbaner. Et hold fra den lokale skole spiller i nærheden af et hold fra en af områdets større arbejdspladser. Leg er blevet et dagligt fag i skolen og et fast element i arbejdsdagen. Husker tilbage til min egen skoletid, hvor leg foregik i de sparsomme frikvarterer og hvor fysisk udfoldelse begrænsede sig til én ugentlig gymnastiktime. Sender tanker til de senere så mange timer hos fysioterapeuten for at få rettet op på skaderne efter stillesiddende arbejde.

Tilbringer eftermiddagen ved en Pecha Kucha performance på Docken. Det japanske koncept med har gået sin sejrsgang verden over. Dagens performance former med en blanding af foto, teater og tekst et legende univers, hvor arbejdsliv udgør et kulturelt fælles udgangspunkt, og giver livet betydning. Nyder henslængt i scenerummets puder de mange kreative indfald og vinklinger. Griner, udfordres og undres sammen med de mange andre publikummer, der også har fundet vej.

Farvel til middelmådighedens snæversyn
På vej hjem i toget mødes jeg med en kollega fra et andet projektarbejde. André, som er fra Sydamerika, har boet her i et halvt år. Blev frygtelig forelsket i en dansk biokemiker på udvekslingsophold og måtte simpelthen være sammen med hende hver dag. André ved godt, at han er heldig. Med det nylige regeringsskifte blev den snæversynede fremmedhadspolitik, som var fremherskende i en al for lang årrække, afløst af en nutidig og fremadrettet politik med blik for Danmarks muligheder i en globaliseret verden. Og så kunne man igen forelske sig over grænserne.

Vi får vendt verden, mens Helgenæs suser forbi. Mindes barndommens bilende søndagsudflugter med generationsbofællesskabet og mormors madpakker lavet i en tid, hvor kogebøger ikke angav tilberedelsesminutter. Men mormor var heller ikke karrig med sin tid. Måske fordi hun mente, der var tid nok i det univers, hvor hun stod for maden. Senere opløstes vores lille fællesskab af livets udvikling, og mors smarte mad tog over. Der var i den sene barndom meget at længes tilbage til.

Når lige præcis hjem til aftensmaden og snakken over bordet om stort og småt fra dagens begivenheder. Vigtigt at samle op og runde af, og følge med i hinandens liv for at opleve nærvær og fælles puls.

Sidst på aftenen går jeg tur ved søen og slår smut med flade sten på dens blanke overflade. Tænker at jeg kunne bo, hvor som helst i verden og være lige lykkelig for det. Men ved godt at jeg bor netop her, fordi jeg trives med det store i det lille. Den omsorgsfulde perspektivering af livets mangfoldighed i en klædelig ramme af visionær rummelighed og i dyb respekt for de omgivelser, vi er en del af.

Sådan er mit Danmark, når det er bedst.

Serie

Seneste artikler

  • Vinderne af årets kronikkonkurence

    25. juli 2008
    Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatet
  • Mit Danmark

    19. juli 2008
    Hvem skal vinde Informations kronikkonkurrence? Læs kronikkerne her og afgiv din stemme!
  • Hvad bacheloren ikke lærte

    18. juli 2008
    Drømme om et Danmark, der kan integrere sine indvandrere, fordi vi er i stand til at vise og videregive til dem den kærlighed, vi selv føler til vort land.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu