Klokken 8.46 lokal tid i New York fløj American Airlines fly nr. 11 ind i World Trade Centers nordlige tårn. Da tårnene vaklede og i en ildevarslende støvsky sank i knæ, ændrede mit liv og mit land sig.
Jeg er gift med en muslimsk mand fra Irak og var i 2001 blevet folketingskandidat i Det Konservative Folkeparti. Om aftenen den 11. september glødede vores telefon. Vi ringede til amerikanske venner og udtrykte dyb medfølelse, men de fleste opkald var fra folk både inden for og uden for partiet. De ville kende min mands holdning til angrebet. En fremtrædende konservativ kvinde sagde til mig:
"Du må jo føle det som Dronning Alexandrine, da tyskerne angreb Danmark."
Nu var det lidt svært at sætte sig ind i Dronning Alexandrines tankegang anno 1940, men det var den aften og efter alle de samtaler, jeg indså, hvor svært det nu ville blive.
Det var som om min mand personligt var involveret i angrebet og jeg med - via ham. I de kommende dage blev jeg så hudløs af partifællers, kollegers og andre menneskers kommentarer, at jeg til sidst, hvilket i øvrigt nu føles som dyb illoyalitet over for min mand, når jeg færdes offentligt, tænkte - 'husk, de kan ikke se, at du er gift med en muslim'.
Krigskoblingen
Derefter gjorde vi os gradvist stærkere. Vi lærte at leve med mistænkeliggørelsen og med at blive holdt indirekte ansvarlige for fanatiske muslimers handlinger. Vi stillede op til endeløse og meget personlige spørgsmål og til en hverdag præget af tilbageslag for integrationen og værst af alt; vi blev vidner til et politisk anslag mod det frie samfund, som vi elskede.
Da præsident Bush og statsminister Anders Fogh Rasmussen koblede angrebet i New York sammen med Irak, og en krig var nært forestående, kom jeg med mit politiske ståsted i krise. Internt i partiet forsøgte jeg at mane til besindighed, det lykkedes ikke. Så kastede jeg mig over et udadvendt anti-krigsarbejde, hvilket gjorde min situation hos de konservative utålelig. Da KU'erne på flere møder uhindret fik lov til at råbe 'terroristsympatisør' efter mig, forlod jeg i en iskold atmosfære det politiske arbejde. Jeg var ulykkelig, fordi jeg ikke havde formået at formidle min overbevisning om, at krigen ville gå grueligt galt, og jeg var frygtelig bange for dens konsekvenser.
11. september og Irakkrigen ændrede Vestens demokratier. Det begyndte med mishandlingerne i Abu Graib, gik over Guantanamo og muligheden for at udføre 'mild' tortur, til øget overvågning, terrorlovgivningen og Udlændingelovens paragraf 45b om administrativ udvisning. En lovgivning som et flertal af danskerne endnu ikke har indset alvoren i.
Verdens lykkeligste folk
Fremtrædende politikere siger, at vi bare må vænne os til, at i kampen mod terror skal der gives køb på mange demokratiske frihedsrettigheder. Er vi blevet så bange, at vi tillader det? Eller er vi ligeglade, fordi loven tilsyneladende i første omgang kun rammer borgere med anden etnisk baggrund, eller har vi så travlt med at være verdens lykkeligste folk, at vi ikke orker tage vare på det samfund, der er selve grundlaget for det gode liv.
Vores ledere har udnyttet og næret vores frygt. De terrorangreb, som skulle have været håndteret som netop terrorhandlinger begået af politiske fantaster, blev behændigt gjort til en krig mellem øst og vest, islam og kristendom. Politikernes handlinger er så modstridende, at de i virkeligheden udgør en lige så stor fare, som den terroren selv tegner sig for. Krigen i Irak har bidraget til yderligere had og terror, den har været en gevinst for islamisterne og for nationalisterne i Vesten. De har stort set uimodsagt af vores intellektuelle meningsdannere frit fået lov til at håne, nedgøre og mistænkeliggøre fredelige muslimske medborgere.
Det er ikke først gang i Europas historie, at en bestemt gruppe borgere udsættes for kollektivt had, og vi burde om nogen se signalerne og råbe 'stop' - inden det er for sent.
Tryk avler modtryk, og nu ser vi en mental oprustning i visse muslimske kredse, hvor flere kvinder begynder at bære tørklæder, hvor man vender sig indad mod den oprindelige kultur i stedet for udad mod det danske samfund; i en bitter følelse af, at Danmark alligevel ikke vil bruge de muslimske medborgere til noget konstruktivt.
Den frie debat eksisterer ikke mere, den er blevet så totalitær, at vi ikke kan stille spørgsmål til baggrunden for krigen i Irak, selve indsatsen efter krigen eller det faktum, at terroren, elendigheden og diktaturet er øget i Mellemøsten. Vi tør ikke sige, at formålet med krigen slet ikke er opfyldt. Indsatsen efter den 11. september har alene været et forsvar mod nye angreb, den skulle have været et aktivt arbejde mod rekruttering af nye islamister og potentielle terrorister både inden for og uden for Vestens grænser.
Det udenrigspolitiske fokus er flyttet fra terrorbekæmpelse baseret på udryddelse af fattigdom og frustration i Bagdads gader, i Palæstinas flygtningelejre og i vores egne triste ghettoer; til kun at handle om beskyttelse af Vestens borgere.
Politikerne henviser til, at indsatsen mod terror har været en succes - der har ikke været angreb på Europa siden London-bomberne. Det er et mærkeligt succeskriterium. Bare vi ikke dør, bare det ikke er vores børn, der sønderrives af selvmordsbomberne, så går det godt. Befolkningerne i Mellemøsten har lidt de største tab - og gør det stadig. Ofrene for terror i Irak udgjorde i juni måned samme antal som ofrene ved angrebet i London.
Det var en rolig måned i Irak .
'Terroristernes ærinde'
Vi tør ikke sige det højt, for det er så lammende at blive kaldt terroristsympatisør eller landsforræder. Vi så det, da Margrethe Vestager forsøgte at pege på andre muligheder i dansk udenrigspolitik. Reaktionen er automatisk og uden refleksion, hun går 'terroristernes ærinde' og ødelægger kampen for frihed.
Statsministeren sammenligner de kritiske røster med samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig. Han ville udvise ægte mod, hvis han stod fast på retsprincipperne, tog retssagerne med åben pande og lod hele verden se, hvordan vi giver de terrormistænkte det bedste forsvar og ikke dukker nakken i frygt for øget udenlandsk interesse og trusler om terror på dansk jord.
Terrorlovgivningen er et eksempel på, at det ikke kræver terrorister at ødelægge vores demokrati. Rygraden i selve retssystemet er, at en anklaget skal for en dommer inden for 24 timer og altid kende grundlaget for anklagen. En anklaget har ret til den bedste juridiske bistand baseret på kendskab til sagens anklagepunkter. Enhver er lige for loven uanset køn, nationalitet, status etc.
Nu kan danske medborgere fængsles tidsubegrænset og uden kendskab til anklagepunkterne.
Politiet har ret til at hemmeligholde alle oplysninger, det juridiske forsvar er sat ud af funktion. En væsentlig forskel mellem diktaturstater og demokratier er håndteringen af politi og anklagemyndighedens pligt til at sikre, at ingen uskyldig dømmes. Det element har vi afskaffet. Vi oplever et overgreb på retssikkerheden, som kan sammenlignes med totalitære regimers. Vores tredeling af magten vakler, når kun politiet vurderer anklageskriftet. Vi har sat hensynet til politiets arbejdsmetoder højere end borgernes retssikkerhed.
Der er desperat brug for et nyt fokus i udenrigspolitikken. Den skal ikke blot handle om afværgelse af angreb på dansk jord, men om en aktiv indsats til udbredelse af demokratiske rettigheder via respektfuld engagement i de pågældende lande og en massiv intern indsats for at hindre den hjemlige islamisering.
En ting er sikkert, vi kan ikke være demokratiets forkæmpere, når vi - fordi vi blev bange - selv er i færd med at nedbryde det på egen hjemmebane, når vi ikke selv kan kende forskel på rigtigt og forkert, ret og vrang.
Kronikkonkurrence 2008
Seneste artikler
Vinderne af årets kronikkonkurence
25. juli 2008Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatetHvad bacheloren ikke lærte
18. juli 2008Drømme om et Danmark, der kan integrere sine indvandrere, fordi vi er i stand til at vise og videregive til dem den kærlighed, vi selv føler til vort land.Mit Danmark
18. juli 2008Når fortid, nutid og fremtid væver sig ind i hinanden i en hverdagsrejse gennem Danmark
Angelica
Jeg glemte at sige følgende til dig:
"Du trætter mig klovn"
Er der trådløst netværk på bodegaen, Jesper Møller? Eller pimper du den hjemmefra? Dine absurde kommentarer forekommer at være alt andet end ædruelige.
Søren Andersens indlæg var så vagt formuleret at det vist har brug for en delvis afkodning:
"Dansk Folkeparti er et parti, der varetager almindelige jævne danskeres interesser [i modsætning til de andre partier der varetager interesserne hos de ualmindelige og ujævne 85-90% af befolkningen], og det er derfor naturligt, at partiet har mange tilhængere, der ikke har så megen boglig uddannelse [i modsætning til alle de andre partier som mestendels repræsenterer Kloge-Åger] ."
"I stedet for at tage udgangspunkt i verdensfjerne teorier [demokrati, menneskerettigheder og andet bras], tager partiet udgangspunkt i den sunde fornuft [egennyttig og nationalistisk pragmatisme] og dagligdags erfaringer ["muslimer er voldelige racister, det har jeg set i tv"] samtidig med, at partiet fører en økonomisk politik [en såkaldt "dekoblingspolitik" hvor man siger man vil hjælpe de svageste, men reelt ignorerer den voksende underklasse] , der først og fremmest er til gavn for almindelige mennesker ["almindelige" betyder her primært "pensionster", dvs. den aldersgruppe som gennemsnitligt sidder bedst i det i forvejen]."
"Følger man lidt med i, hvad der rører sig på værdipolitiske højrefløj, vil man vide, at der faktisk er en del del intellektuelle [dvs. som har en uddannelse], der støtter DF. Disse udmærkede [selvkærlige] mennesker - f.eks. professor i historie dr. phil. Bent Jensen [vordende pensionist, for tiden beskæftiget af DF's bestillingsforskning] - bliver ikke dummere af, at de støtter op om et folkeligt [nationalromantisk] parti, der under almindelige danskere [dvs. folk som Bent Jensen] et godt liv."
"Noget helt andet er, at der blandt mellem- og højtuddannede på venstrefløjen hersker en udbredt opfattelse af, at almindelige jævne danskere [de helt almindelige, xenofobiske DF'ere] er nogle underuddannede idioter [dvs. halvdelen af det samlede antal idioter], der ikke fatter en skid [Kristian Thulesen Dahl - men de forstår godt Pia Kjærsgaard da hun benytter følelsesargumenter] - ikke ligefrem en holdning, der trækker almindelige mennesker [pensionister og andre xenofober] til."
"Historisk set har akademikere [de venstreorienterede af dem!!] i politisk henseende altid været dummere og mere naive end andre mennesker [altimens den reaktionære Bent Jensen er klogere]. Tænk bare på de mange akademikere i den vestlige verden, der totalt ukritisk støttede Stalins Rusland og Maos Kina. ... [Men glem et øjeblik alle de ringe uddannede mennesker der har stemt Hitler, Pia og andre fascist-typer til magten.] "
"Når jeg hører folk fra venstrefløjen tage muslimerne i forsvar, kommer jeg altid til at tænke på Georg Orwell ord"
Når jeg hører DF'ere forsvare deres afstumpede racisme, kommer jeg altid til at tænke på Dansk Fronts ord:
"Det er alle patriotiske Danskeres pligt at stemme på Dansk Folkeparti, indtil vi får et bedre alternativ. Heil Hitler."
Hvis man er klog når man lærer af sine fejl, er man vel forhåbentlig også klog nok til at lære af andres.
Således må man jo nok have lært, at stigmatisering af befolkningsgrupper, samt ønsket om at svække disse befolkningsgruppers rettigheder, ikke er en god ide. Det være sig hvad enten det er hekse, romaer, jøder eller muslimer man taler om.
At man ikke skal acceptere afstumpet kriminalitet, giver jo sig selv, men jeg kan ikke til min død se, at det at nogen er afstumpede kriminelle, gør at man skal skære samtlige der tilfældigvis har et eller andet tilfælles med disse over en kam. Det svarer vel til at sige at alle danskere der kører på motercykel er rockere, eller at alle der stemmer borgerligt, accepterer at menneskerettigheder og internationale aftaler ikke er noget man behøver overholde.
Det kan i øvrigt i parantes nævnes, at mange af de hårdkogte kriminelle rødder fra Blågårds plads, har selv, eller har forældre der har, rødder i palæstinensiske flygtningelejre.
Kunne det tænkes at det de havde oplevet der havde traumatiseret dem i høj grad, og kunne det tænkes at det ikke bliver bedre af, at landets 3. største parti konsekvent lægger mennesker for had, hvis eneste forbrydelse består i at komme fra et andet sted i verden, og benytte deres religionsfrihed.
Og det muntrer mig lidt at se, at DF er bekymrede over ventelister på offentlige hospitaler. Deres bekymring er åbenbart så stor og ægte, så de vælger at bane vejen for at privatisere hele lortet, og lade hver enkelt finansiere sit sygebesøg ved hjælp af sygeforsikring. Det lyder glimrende. Gad vide hvor mange af DF's kernevælgere der har råd til at betale en operation der koster 400.000 kr.
Søren
Du tager helt fejl min kære Søren. Det er ikke spørgsmålet om hvilke politike emner der interesserer os som adskiller DF'er fra os andre. Det er de 'løsningsforslag' som de typiske DF'er kommer med som adskiller jer fra os andre.
I er mere en del af problemet end I er løsningen på problemet
Der kan findes masser af forklaringer, men helt at se bort fra årsag og handling, kan jeg ikke se nogen grund til. Altså medmindre man er racist, og har på dagsordenen at genere folk med en bestemt religion fra en bestemt del af verden.
Min kære Sigrid. Du kunne jo f.eks. begynde at tæve dine børn og misbruge dem seksuelt, og se om ikke det ville smitte af på deres adfærd når de blev voksne.
Der er tale om folk fra mellemøsten, men jeg tror sgu ikke rigtig på teorien om at de skulle være specielt religiøse de mennesker der render rundt og laver ulykker.
Og når man færdes i området, er det sgu heller ikke ligefrem fordi religion fylder det helt store.
Og i øvrigt synes jeg det er ret provokerende at du skal latterliggøre mit indlæg, og tillægge mig en snæver opfattelse af verden, hvor et problem kun har en årsag. Er det fordi du reelt set ikke har noget at byde på, at du føler behov for at latterliggøre mit argument, eller er det bare fordi du er usympatisk, og altid debatterer med folk ved at grine dem op i hovedet?
"som jeg har påvist i et andet indlæg, var akademikere faktisk overrepræsenterede i NSDAP. Det er derfor Angelica C., der ikke selv kender historien godt nok -q.d.e."
Søren Andersen forstår ikke forskellen mellem at være vælger og at være medlem af et parti. q.e.d.
DF's arbejdermedlemmer er forresten langt mindre end resten af partiernes tilsammen, så den der proletarsentimentalisme kan du godt pakke sammen. Det DF's arbejdere [læs: den nye middelklasse] har tilfælles, er:
- deres xenofobi
Og det VKO's arbejdere har tilfælles er:
- en apati over for eller fortrængsel af den virkelige underklasses problemer
Sigurd
Jeg tror vi har en noget forskellig opfattelse af begrebet 'sund fornuft'. Det D.F. står for er for mig hverken sundt eller fornuftigt
Og nej jeg lider ikke af illusioner om omfanget af islamfobien, men jeg svarede blot på Sørens indlæg om hvad D.F. interesserer sig for
Falstoft har ret.
DF'erne er mere en del af problemet end løsningen på problemet. Det må da stå klart efter så mange her på siden enten implicit eller eksplicit har givet udtryk for at det er helt ok at lægge etniske minoriteter for had. Hvilket jo også er DF's overordnede agenda.
Jeg vil anbefale jer at læse noget konfliktteori, så skal I nok opdage hvad det er for en slags samfund I reelt bidrager til at fremmane.
Sigrid
Mig bekendt er mange af de konservative, soc.dem.'erne og SF'erne da også pænt trætte af jeres xenofobiske propaganda. De fleste partier formår at være for en begrænsning af indvandringen uden at lægge etniske minoriteter for had. Kun DF's indre svinehund blusser ud i lys lue hver gang der er en mulighed. Fordi de ved der sidder en masse mennesker som dig derude der falder for deres emotionelle retorik.
Hvor er det dog trættende at diskussionen for og imod DF altid kører på devisen at DF er et fascistisk eller i ihvert fald fascistoidt parti. Partiet, som har næsten en halv million danske vælgere bag sig er et klart bekendende demokratisk parti. Selv de af os, som er uenige med partiet bør erkende dette. Den hadefulde retorik, man - ofte med rette - beskylder DF for, gengælder mange i denne blog så med tilsvarende hadefulde angreb. Ikke just basis for en ærefuld debat og næppe egnet til at ændre dette partis holdninger. Som man råber i skoven får man svar...
Angelica
Næeh DF'erne er mere et symptom på den alment udbredte xenofobi og angst for alt andet nyt og ukendt der har dybt rod i den danske folkesjæl.
På den måde er det en fejltagelse at reducere problemet til at gælde eksistensen af DF
Klart at den kondenceres omkring DF og deres infame ig intimiderende retorik men det er hele ønsket om at skrue tiden tilbage til de "gode gamle dage" og hele tænkningen med at udnævne grupper af individer til syndebukke og generalisere over for fuldkommen ukendte uskyldige indvider der er den egentlige årsag til de her "racisme" problematikker.
Tro mig hvis det ikke var fordi vi nu har"perkerne" ville de kaste sig over jøderne igen igen
eller bøsserne eller kommunisterne eller alle mulige andre minoriteter
De kan kun leve af at spille på frygten for deres egen eksistens ved at konstant dæmonisere og udskylge forbandelser over dem der "truer" deres danskhed
Det er grotesk og til at brække sig over men det er langt fra kun et DF fænomen
Desværre ---- var det dog bare så enkelt -----
Chris Henriksen
DF er fascistoidt fordi det sætter "statens interesser" over individets rettigheder. Hvor mange vælgere der støtter op om en sådan politik, er ikke noget substantielt argument for at det fører en demokratisk politik, jævnfør historien.
Og det er vist kun mig der har udtrykt - ikke had - men foragt over for DF'eres tænkemåde.
Jeg tror du misforstår mig Sigrid.
Pointen er at overgreb af den ene eller anden art sætter sine spor i en persons opvækst. Altså; hvis man er vokset op i en palæstinensisk flygtningelejr, kan det sagtens hænde at man er mærket på samme måde som et barn der er blevet tævet eller misbrugt.
Det er den sammenhæng du nægter at anerkende, og så er det jo nemt nok at affærdige problemerne på DF vis, hvilket vil sige: Ingen holdbare løsningsmodeller. Brænd synderne på bålet.
I øvrigt kunne jeg godt tænke mig at vide hvad det er "alle er vidende om". Jeg synes du burde tænke dig om inden du mener at vide hvad jeg er for en størrelse.
Jeg er ret sikker på at du i din sort/hvide DF hyldende boble, ikke har den ringeste anelse om hvad jeg er for en. Men hvis det kniber, kan du jo bare spørge virkeligheden. Du ved. Den det er DF'ere forundt at leve i, og som vi andre ikke har nogen indsigt i overhovedet.
Ulrik
Du har nok ret i at DF er et symptom på danskernes provinsielle frygt for alt nyt. Det ændrer imidlertid ikke ved at det er det eneste parti der kalder muslimer over en kam for "kræftknude" og ting i den dur. Man kan være uenig i den generelle frygt for indvandring, men selve konflikten opstår/forstærkes dér hvor man gør en allerede herværende etnisk minoritet til syndebuk for alle problemer i samfundet.
"De kan kun leve af at spille på frygten for deres egen eksistens ved at konstant dæmonisere og udskylge forbandelser over dem der "truer" deres danskhed"
Netop. De påkalder sig i pressen at være "stuerene" for at trække flere moderate/uvidende til, men samtidig fortsætter de den dybt infame retorik på blogge, plakater, m.m. for at Dansk Front og de andre hard-core racister ikke skal være i tvivl om hvor de har DF.
DF'ere ser jo alt hvad der ikke er nationalromantisk som en patologi...
Søren
Du gør mig en ære i at demonstrere min pointe så tydeligt
Det "I" ikke kan forstå kan "I" ikke tolerere og det føler "I" jer truede af og derfor sygeliggør "I" det over en kam--
Det kan næsten ikke påvises klarere end du lige præsterede det her
Sigrid
"Under alle omstændigheder er det paradoksalt, at Angelica selv ræsonnerer som en sløv spidsborger eller uoplyst bonderøv fra DF"
Det paradoksale består vel I at Sigrid bekræfter mine udsagn om DF'ere samtidig med at hun erklærer sig uenig.
Peter Olesen
Ja, betonkommunismen havde klare fascistiske træk. Den var centralistisk, topstyret, fratog folk deres rettigheder, lagde minoriteter for had og slog dem ihjel. Altså en meget ekstrem udgave af DF.
Og DF er ikke "fascistoidt fordi det sætter statens interesser over individets", men fordi det sætter statens interesser over individets RETTIGHEDER.
At dit bedste argument er at stalinismen var værre end DF, siger vist alt.
Uhhh ha Peter
Muslimerne kommer -
Jo tak vi har ligesom hørt det
Og vi er ikke skræmte
Vi har selvtillid nok samt rigelig tro ¨på kvaliteten af vores egoer og da vores nationalfølelse i forvejen rudimentær så det er ikke lige der problemet ligger for os..
Sjov argumentation at vi er blevet stående og har flyttet os afgørende mod det mere ekstreme på samme tid ..??
Det er sgu' da ret kompetent -- et udtryk for forandringsparathed uden at opgive hævdvundne positioner --- ikke ?
søren
Jeg har ikke på et enste tidspunkt påstået at der ikke eksisterer problemer
Men det er sikrere for mig at gå på Nørrebrogade i København end på gågaden i Randers en weekendnat
Og det på trods af at jeg er gammeldansker
Det siger så noget om styrken i din argumentation
selv hilsner Ulrik
Peter -
jeps - den er mental og består primært i åbenhed og fravær af fordomme sådan at jeg ikek udstråler angst hvilket gør mig til et dårligt potentielt offer.
Det kunne "I" faktisk lære noget af i DF !!
Peter
Man kan aldrig gardere sig 100% mod idioter
Og dem Antionio rendte ind i var nogle top idioter -- men de findes alle vejne
Og der er ikke færre af dem i Randers end der er på Nørrebro
Men på Nørrebro kender jeg koderne det gør jeg ikke i Randers
Og i Randers får jeg tæsk blot fordi de har mindreværdskomplekser over for mit københavnske det gør jeg altså ikke på Nørrebro uanset at Nationio døde af at møde nogle idioter ude fra Vest-egnen på Åboulevarden
Peter Olesen
"Stadig en ekstrem søgt definition af facisme, men bekvem for dig."
Det du ikke forstår er, at jeg med det sagte ikke har "defineret" hele den fascistiske ideologi, men blot fremdraget et enkelt meget vigtigt kendetegn ved den.
Du skylder vist at fortælle hvordan du selv definerer "fascisme".
Angelica C
"Du har nok ret i at DF er et symptom på danskernes provinsielle frygt for alt nyt. Det ændrer imidlertid ikke ved at det er det eneste parti der kalder muslimer over en kam for "kræftknude" og ting i den dur. Man kan være uenig i den generelle frygt for indvandring, men selve konflikten opstår/forstærkes dér hvor man gør en allerede herværende etnisk minoritet til syndebuk for alle problemer i samfundet."
DF har ikke en iboende provensiel frygt for alt nyt. Det "nye" som du hele tiden holder brandtaler om, betyder jo i praksis, en fuldstændig hovedløs indvandring fra de muslimske lande. Antallet er jo et problem. Det har "eksperter" på venstrefløjen jo også været fremme med. Skulle man ikke prøve at integrere dem vi har, før vi lukkede mange flere ind?
Etniske minoriteter bliver gjort til syndebukke for alle problemer i samfundet skriver du. Det gør de da vist ikke. Det eneste man kræver er, at de skal stå til ansvar for er deres:
Forsøg på terrorisme
Ekstreme narkokriminalitet
Ekstreme vold (herunder æresdrab)
Manglende vilje til at integrere sig.
Jeg kan selvfølgelig godt se at det er en frækhed uden lige, at kræve, at man skal stå til ansvar for sine handlinger.
Og kom nu ikke og sig at det er noget socialt. Hvis det er det, hvorfor klarer pigerne sig så så godt?
Hilsen
Stud.Mag.
Jesper Møller/K. Akkelbord
Peter
Vi forsvarede ikke deres handlinger men deres rettigheder !!
Vi kritiserede at de skulle udsættes for en dobbeltstraf der ikek vil blive danskere til del for samme forbrydelse -- det hedder lighed for loven!
Vi er nemlig konsekvente modstandere af dobbelte standarder som vi mener udhuler vores allesammens demokratiske rettigheder.
De var opvoksede i Danmark og begge havde udelukkende relationer til familiemedlemmer i DK men ikke dansk statsborgerskab og derfor berøvede man dem muligheden for at blive i Danmark efter endt afsoning det er at sammenligne med en urimelig domelstraf omend den er administrativ og ikke direkte i strid med gældende lovgivning.
Så der er "ikke nåed' at komme efter" , tak --- vi har hørt det før
dobbelstraf
Mand brækkede kæben efter slag med en lægte, da han blev overfaldet i Østedsparken, der er mødested for bøsser, af tre unge mænd med formodet indvandrerbaggrund.
Lidt før midnat tirsdag blev en 38-årig mand overfaldet i Ørstedsparken i det indre København. Manden blev sparket og slået af tre gerningsmænd, der menes at være andengenerationsindvandrere i tyverne.
"Han blev slået med en form for lægte fra et vejarbejde og brækkede kæben," siger Københavns Politis centrale vagtleder, Tommy Keil, til Ritzaus Bureau.
Endnu et eksempel på kulturberigelse. Er det et enkeltstående tilfælde ligesom det racistiske overfald på grønlændere? Nej, et mere og mere tydeligt billede tegner sig med racistisk og homofobisk vold. Det minder mere og mere om 30´erne, hvor ingen tog nazisterne alvorligt nok.
Godt at Dansk Folkeparti har set faren og ulykkeligt at den danske venstrefløj er stæreblinde!
Jeg finder det nu helt rimeligt, at udlændinge der begår alvorlig kriminalitet ryger hjem. Hvorfor skulle vi beholde dem? Vi har rigeligt med idioter selv.
"åbenhed og fravær af fordomme". Jep, det er sådan man undgår at blive nakket. Det skulle Antonio Curra bare have vidst. Har du mon været i dialog med mange springknive?"
Der er skrevet en glimrende bog om lige præcis den sag. Deri står blandt andet en del om hvordan det danske socialsystem håndterer deres job, hvordan politiet overtræder reglerne ved ikke at have vandtætte skodder mellem det opsøgende arbejde og politiarbejdet. Der står såmænd også noget om hvordan den ene af drengene hænger ud i Tingbjerg og ryger hash, samt en beskrivelse af et indbrud i en villa begået sammen med en dansker der hedder Peter(så vidt jeg husker).
Det eneste der ikke rigtigt bliver nævnt som årsag, er religion, og i og med at drengen har rendt rundt for sig selv stort set siden han kunne gå, kan den tyrkiske kultur heller ikke have det helt store at gøre med det.
Det der derimod kan have noget at gøre med det, er, at de to drenge er kriminelle rødder på lige med alle mulige andre kriminelle rødder, og før vi tager fat på den slags problemer sker der ikke noget. Det fatter tåberne fra DF ikke, al den stund de tror man kan straffe og udvise sig ud af problemerne.
Iøvrigt ligger "mindestedet" på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden, og bestod i en kort periode af de blomster som folk havde lagt der. At der så til lejligheden bliver opfundet påstande om at nogen har været henne at pisse på det, håber jeg ikke nogen tager alvorligt. Specielt ikke når de starter med: "i øvrigt mener jeg..."
Og hvor kan man finde de statistiker der påviser at indvandrerer er overræpræsenteret i kriminalstatistiken. Dem ville jeg gerne se. Ikke at jeg ikke tror det passer, men jeg kunne godt tænke mig at se tallene så jeg ved hvad det drejer sig om.
I øvrigt står der "med formodet indvandrerbaggrund" i den artikel der bliver gengivet.
Der skulle selvfølgelig have stået "Specielt ikke når de starter med: "mig bekendt..."
Hvis vi alle skal anerkende retssamfundet som en afløser for selvtægt, hævnmord osv., skal det opføre sig upartisk og neutralt. En af måderne er at fastholde princippet om, at straffen for at have begået en forbrydelse, er ens, uanset hvem der har begået den. Det er lidt illusorisk i alle tilfælde, men det er idealet, og det må vi tilstræbe.
Derfor er det en uskik, at en gruppe af personer reelt får en tillægsstraf, oven i den almindelige. Det er jo dommeren, der afsiger den. Det er dybt uacceptabelt.
Hvis det var lovligt (og det ved jeg ikke om det er), kunne man forestille sig en model, hvor asylansøgere gøres bekendt med, at dømmes de for kriminalitet hvor straffen er mere end f.eks. 12 måneder, betyder det automatisk, at deres ansøgning om asyl afvises. Og for personer der har opnået asyl, men ikke danske statsborgerskab, en anden men tilsvarende regel, der per automatik betyder f.eks. at deres opholdstilladelse indrages og ikke fornyes. En sådan model af sandsynligvis i modstrid med international regler, konventioner, retsprincipper, eller noget fjerde - det har jeg ikke forudsætninger for at kunne vurdere. Men hvis denne model var legal, ville ingen beklage sig over dette arrangement, da det ikke reelt var en tillægsstraf, men en følgekonsekvens.
En anden model, som muligvis ville være legal, kunne være, at dommere har legal mulighed for at konvertere straffe. En generel regel kunne være, at personer uden dansk statsborgerskab der idømmes mere end 3 års fængsel, kan få straffen reduceret, f.eks. ved at trække 2 år fra, og dividere resten med 2, men til gengæld udvises for bestandigt. Igen, om dette er lovligt, ved jeg ikke.
Jeg ved dog, at i nogle lande hvor færdselsforseelse straffes med bøde og klip i kørekortet, har andre regler hvis personer med ikke-nationale kørekort begår forseelsen. Da det ikke er muligt at straffe med "klip i kørekortet", konverteres denne straf til noget andet, f.eks. en tillægsbøde.
Søren Andersen:
"Indlæg som Ulriks siger alt om, hvis interesser de venstreorientere er optaget af at varetage."
Civilisation, retsorden og retfærdighed?
Heinrich,
Som nationalstat bestemmer vi heldigvis suverænt, hvilke udlændinge vi ønsker at have boende indenfor vores grænser.
Det ville passe mig fint, hvis de pr. automatik blev udvist efter dom for kriminalitet. Så er det jo i din optik ikke en tillægsstraf, som åbenbart er dig så meget imod.
Kim Vibe,
Principper kan ikke bøjes. Basta. Tillægsstraf er mig inderligt imod.
Men hvis det er ret og rimeligt, etisk og jurisk, at gøre sende personer dømt for grove forbrydelser, ud af landet, så for min skyld ingen alarm.
Jeg er dog langt fra overbevist om, om de "metoder" jeg fabulerer mig frem til ovenfor, har nogen gang på jord. Jeg formoder at en jurisk velfunderet person snarligt vil belære mig om min grænseløse uvidenhed, hvorefter ovenstående indlæg kan få lov at stå som en skamstøtte og bevis herfor. ;-)
Heinrich,
Jeg tvivler. En Nationalstat kan smide alle sine udlændinge ud over en nat, uden at det medfører problemer.
Både Kuwait og Jordan har afprøvet det.
Kim
Du har sandsynligvis ret .
Det er så blot påfaldende at DF selektivt ønsker at benytte sig af denne "nationalstaters legitime ret til at udvise udlændinge" i langt overvejende grad over for visse bestemte grupper af udlændinge og ikke i tilnærmelsesvis samme grad over for andre grupper - gæt selv hvor mange af de der risikerer en udvisning der tilfældigvsi er muslimer og eller mørklødede --- og nej det er sikkert ikke "ulovligt" men det er eddermanemig heller ikke appetitligt eller en retsstat værdigt.
Ja, det ønsker DF, men i realiteten rammer reglerne vel alle. Nu er det dog sjældent trods alt, at man hører om briter eller tyskere, der begår grov kriminalitet i Danmark, men en del østeuropæere er da blevet ramt, og de var både korrekt pigmenterede og religiøst uantastelige.
Kim
Jeg sagde udtrykkeligt også noget om hvem der primært rammes af gældende praksis -
Lige som med familiesammenføringsloven og 300 timers reglen er der en række lov og administrative foranstaltninger der er designet til at stække "fjenden" or ramme ham hvor han er svagest -- på den individuelle (rets)sikkerhed samt på forsørgelsesgrundlaget hvor man i al fald også kan få ram på hans bløde bagland i form af børn og gamle forældre.
I sandhed charmerende "lovlig" retspraksis i et demokrati
Det har da aldrig været nogen hemmelighed, at stramningerne er lavet på grund af muslimerne. Målet er vel både at få dem til holde sig væk, og at få dem til flytte hjem igen.
Kim
Utvivlsomt .....
Den slags kaldes negativ særbehandling af minoritetsgrupper og kendetegner de lande vi forsøger at implemetere "demokrati" i - blot før demokratiseringsprocesserne er lykkedes !!
Nu har vi jo i det lille Danmark altid været meget hurtige til at kritisere andre landes handlemåder overfor problemer, som vi aldrig selv har haft, og som vi derfor har været fuldstændig forudsætningsløse for at vide noget om.
Kim skriver:
"Som nationalstat bestemmer vi heldigvis suverænt, hvilke udlændinge vi ønsker at have boende indenfor vores grænser."
Nej, det gør vi ikke. Medlemsskabet af EU har i vidt omfang sat denne selvbestemmelse ud af kraft.
HJL,
Det er for så vidt korrekt, hvad angår EU-borgere.
Vi har dog stadig vores handlefrihed med hensyn til medlemskabet, og kan derfor i sidste ende stadig agere selvstændigt.
Jeg tvivler på, at vi bliver tættere integreret i EU, hvis ikke der kommer en fælles stram udlændingepolitik.
Søren Andersen
"Hvad med at tænke lidt på, om ikke det ville være rart for os danskere at blive fri for den slags lystmordere?"
Det var samme ræssonement der fik USA til at sende problembarnet (mildest talt) Peter Lundin til Danmark. Hvad med at hvert land tog ansvaret for de mennesker de selv har fostret - uanset hudfarve? I stedet for at tørre lorten af på andre lande.
Kim
Jeg tror du får ret ...
Det bliver lidt ligesom med det nationale norske "nei"
De vil fandme ikke af med deres nationale sindelag til fordel for en fælles europæisk lovgivning omkring grænseoverskridende problematikker
Nøjagtig som man kunne forvente sig Mors'ingerne sige et rungende "NæJ" hvis de da nogensinde fik chancen for at erklære Mors selvstændigt.
Det siger noget om selvstrækkelighed og indsigt i hvad der er bedst for det lokale og ingen tvivl om at centralisering og udbredt lokalt selvstyre er modsatrettede kræfter
Peter Olesen
Du kalder min fascisme-definition forkert, men nægter at komme med din egen så jeg og andre kan forstå hvad du mener. Og det bortforklarer du med at JEG skulle komme med bortforklaringer. Det er vist slået klik for dig.
Sider