Kommentar

Dansk Folkeparti svækker ytringsfriheden

Støtter Dansk Folkeparti egentlig op om ytringsfriheden ved at overholde de elementære etiske og politiske spilleregler for god tone f.eks. i tørklædedebatten?
Morten Messerschmidt og hans DF-kolleger gør nar af minoriteter, så vi ikke opfatter dem som reelle retssubjekter, mener dagens Synspunkt-skribent, Johan Thorendahl.

Morten Messerschmidt og hans DF-kolleger gør nar af minoriteter, så vi ikke opfatter dem som reelle retssubjekter, mener dagens Synspunkt-skribent, Johan Thorendahl.

Keld Navntoft

Debat
18. juli 2008

Ytringsfriheden har længe stået højt på dagsordenen. Først under muhammedkrisen, og så under den aktuelle debat om tørklæder i dommerembedet.

Dansk Folkeparti (DF) har pt. en central position, dels fordi partiet danner det parlamentariske grundlag for regeringen, og dels fordi partiet er specialiseret i at anvende politisk spin til at udgrænse og marginalisere danskere af muslimsk herkomst.

Hvorfor er ytringsfriheden egentlig fremhævet i DF's principprogram, når den politiske praksis synes at dementere påstanden?

DF og ytringsfriheden

Under muhammedkrisen fik ledelsen i DF hurtigt afsagt dommen "landsforrædere" over både Det Islamiske Trossamfund og over alle andre, der var uenige med partiet. Statsministeren hjalp også med at "skille fårene fra bukkene" i forsøget på at rense ud i den offentlige meningsdannelse. Og snart kunne man så høre hele partitoppen i DF hyle op om ytringsfriheden, der skulle beskyttes med liv og lemmer.

Her er tale om dobbeltmoral, fordi DF på den ene side scorer point, fordi vi alle sammen rigtig nok skal have lov til at ytre os, men samtidig laver et selvmål, fordi de jo slet ikke ønsker at dele ytringsfriheden med muslimer.

Hvad nytter det med andre ord, at alle skal have del i den såkaldte 'formelle ytringsfrihed', når DF samtidig indskrænker muslimernes reelle mulighed for at ytre sig, altså den 'substantielle ytringsfrihed'?

Det gør de jo i partiet med retoriske kneb og en bred frontlinje af mediemanipulationer i deres politiske spin.

$SUBT_ON$Svækket ytringsfrihed

Den lige mulighed for at gøre sine synspunkter gældende, den såkaldte substantielle ytringsfrihed, forringes også voldsomt, når partiet konstant iscenesætter hanekampen mellem 'os' etniske danskere i majoritetskulturen og 'de andre' - muslimerne.

Og når nu minoritetsgruppen ikke råder over et politisk taleorgan, som kan aflønne folkevalgte medlemmer og har samme aggressionspotentiale og sendetid i tv som DF, så er det jo så som så med den lige ytringsmulighed for begge parter.

DF stikker så næste kæp i hjulet på den substantielle ytringsfrihed med deres påstand om at have hele den danske folkekulturs værdier i ryggen. I en meget kontant retorik mener de at eje patentet på 'danskhed'. Det indebærer truslen om eksklusion for minoritetsgrupper fra det gode selskab, så muslimer må være særlig påpasselige og opføre sig pænt eksemplarisk i paneldiskussioner på tv. Særlig agtpågivende må de være, når de møder dem, vi kan betegne som DF's professionelle verbale tæskehold først og fremmest anført af Pia Kjærsgaard. Den verbale strategi bygger, når den er mest effektiv, på at (for)dreje alt det, en f.eks. muslimsk kvinde lige har sagt, for at bruge det mod hende selv.

$SUBT_ON$Mistillidens censur

Partitoppen i DF begrænser også en muslims mulighed for at få sit budskab igennem ved at udøve det, man kan kalde for mistænkeliggørelsens - eller mistillidens - censur.

Mens partimedlemmer på den ene side slår til lyd for pænhedens takt og tone, er de overraskende tonedøve, når en muslim forsvarer sig.

Vi kender den lidt selvfede ironi i DF, dengang partiet lagde en tegning af Muhammed som pædofil ud på partiets hjemmeside.

Det var nok heller ikke uden ironi, at Morten Messerschmidt for nylig fremsatte forslag om, at alle sikher - der er tilhængere af indisk religion, hvor man bærer turban - skulle tvinges juridisk til at tage turbanen af og en styrthjelm på i trafikken, når de kørte frem og tilbage mellem bopælen og andre destinationer.

Der opstår her et alvorligt etisk dilemma, fordi ironien på den ene side giver partiets medlemmer anledning til at trække lystigt på smilebåndet, og på den anden side medfører, at mange partimedlemmer ikke længere opfatter sikhens forsvar af privatlivets fred som et sagligt anliggende.

Med snigende virkning svækker latteren nemlig opfattelsen af 'den anden' som et seriøst retssubjekt, der ytrer sig. Én man griner af, kan man jo ikke tage helt alvorligt, når han udtaler sig.

Førhen har jødevitser som bekendt været medvirkende til at afklæde hele befolkningsgrupper for deres status som reelle retssubjekter og marginaliseret dem i forhold til en idealiseret urbefolkning med højstatus i Tyskland.

Den Store Bastian

Partiet danner det parlamentariske grundlag, hvilket tilsyneladende har fået ledelsen til at tro, at den har parlamentarisk ret til at udøve en slags meningstyranni i Danmark, der ikke tåler megen modsigelse a propos ytringsfrihed. Siger man alligevel imod, bliver man nærmest pr. automatik beskyldt for at være enten "landsforræder" eller at gå terroristernes ærinde!

DF's strategi med at udpege meningsafvigere og lave klapjagt på dem med slemme beskyldninger fik Uffe Ellemann-Jensen at føle under Muhammedkrisen, fordi han kritiserede regeringens førte politik over for de muslimske ambassadører.

Samme tur i den indirekte censurs vridemaskine har Bertel Haarder lige været igennem, da han først forsvarede beskrivelsen af Danmark som et "flerkulturelt" land i en vejledning til HF. Men så kom 'Den store Bastian' anstigende fra DF og lod Bertel dyppe i blækhuset!

land.

DF slog fast, at muslimer er "usynlige" i det offentlige rum - ingen synlige religiøse fester eller store moskeer i gadebilledet. Derfor skal de ikke tælles med i kulturen, mente DF. Danmark er altså højst et multietnisk

Her måtte en trængt Bertel Haarder bøje sig og give dem ret. Regeringen skal jo bevare sit parlamentariske grundlag, også selv om debatten bliver ført med hård hånd af DF.

Selv om partitoppen i DF giver offentligt udtryk for sin støtte til ytringsfriheden, indskrænker DF i praksis helt bevidst den såkaldte 'substantielle ytringsfrihed'. Partiet bruger sin status som regeringens parlamentariske grundlag til at forstyrre en saglig debat om integration, fordi partiet er antimuslimsk, hvilket gruppeformand Kristian Thulesen Dahl bekendte i en udtalelse til Ritzau for nylig.

Johan Thorendahl er cand. mag. religionsvidenskab/kunst-historie og seminarielektor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frederik Jørgensen

Tanke-politiofficer #1 Rune Engelbreth Larsen har nu engang altid været til stor nytte for mulitkultierne, når de skulle finde noget rigtigt 'farligt' og 'ukorrekt' om deres politiske modstandere...

"når DF samtidig indskrænker muslimernes reelle mulighed for at ytre sig, altså den 'substantielle ytringsfrihed'?"

Johan Thorendahl formaster sig ikke til at give et eneste konkret eksempel på dette. Hvorfor mon...

Peter Jespersen

DF har da intet imod ytringsfrihed - så længe man har den rette mening.

Heinrich R. Jørgensen

Frederik SJ:
"Johan Thorendahl formaster sig ikke til at give et eneste konkret eksempel på dette. Hvorfor mon..."

Kan det tænkes, at Johan Thorendahl formoder, at avisens læsere evner at forholde sig til generelle og abstrakte udsagn?

Frederik Jørgensen

Heinrich R:

"Kan det tænkes, at Johan Thorendahl formoder, at avisens læsere evner at forholde sig til generelle og abstrakte udsagn?"

Jo, det kan sagtens tænkes. Men hvad så med virkelighedens verden? Den er han/I ikke så interesseret i, eller hva?

Heinrich R. Jørgensen

Bjørn Holmskjold, du har givetvis ret i, at det må være muligt at påvise en statistisk sammenhæng mellem personers DF tilhørsforhold og f.eks. uvidenhed, angst, lav uddannelse, oplevelse af marginalisering, middelmådig begavelse og andet.

Sammenhængen ville sikkert være signifikant, men næppe så entydig, at en diagnose kan stilles alene på denne partipolitiske sympatier.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Olesen,

det er meget sandsynligt, at der er påviselige statistiske sammenhænge. F.eks. at gruppen af personer der stemmer på DF, i højere grad end de der ikke stemmer på DF, er mindre vidende, mere angste, lave uddannede, oplever sig som mere marginaliserede, mindre intelligente og sikkert en del andet. Måske ryger de også mere end gennemsnittet af resten af befolkningen - hvem ved før det er behøringt undersøgt?

Du kan selv være en ekstrem hykler, der hyler op ...

Dorte Sørensen

Det er ret "sjovt" som DF beskylder kritikere af DF for at drive en hadehetz mod DF og så selv hetzer mod muslimer og alle der bare forsøger at nuancerer debatten, disse bliver kaldt hallalhippier, landsforræder osv.

Det seneste eksempel var fra dagens P1-morgen med Pia Kjærsgaard , der blev sendt som et forskræp til lørdagens Sommergæsten.

Frej Klem Thomsen

Og så er de vigtigste eksempler ikke engang nævnt: Den politisk motiverede og fuldstændig hensynsløse jagt på alle offentligt ansatte som kommer for skade at dementere DFs løgne offentligt - herunder især journalister og forskere. Center for Menneskerettigheder? Det lukker vi da. Ubekvemme programmer i radio og tv? Nedlæg dem. Kedelige resultater i forskningen? Sæt politisk styret forskning på finansloven.

Det er godt nok ikke første gang at højrefløjen bruger berufsverbot til at knægte ytringsfriheden (efter formlen "din tavshed eller dit job"), men det er sjældent gjort så åbenlyst, så konsekvent og så gennemført hovent som siden DF kom til magten.

Jørgen Jensen

"men derimod seriøst begrundet, at jeg ofte i forbindelse med Dansk Folkeparti gør den tilføjelse, at det er partiet til fremme af angstneurotiske tilstande i Danmark."

Bjørn Holmskjold gør desværre den fejl at forveksle årsag og virkning.

I sit pseudointellektulle indlæg gør han en ære i at udstille sin uvidenhed.

Var det også angstneuroser, som mennesker til at advare mod nazismen i 30´erne?

Hvad adskiller Nazismen fra Islamismen, som stikker sit hæslige ansigt frem fra Thailland til Gellerupparken?

Det kan godt være Bo Holmskjold er bedre til retskrivning end den gennemsnitlge DF vælger ,men indholdsmæssigt er hans indlæg rent bavl, pakket ind i fraser, garneret med løse påstande.

Frederik Jørgensen

Heinrich R Skriver:

"F.eks. at gruppen af personer der stemmer på DF, i højere grad end de der ikke stemmer på DF, er mindre vidende, mere angste, lave uddannede, oplever sig som mere marginaliserede,"

Jeg tror det forholder sig omvendt. Størstedelen af DF vælgerne tilhører 'arbejderklassen', men det gør dem ikke mindre vidende. Faktisk vil jeg sige, at de fleste bliver dummere, jo højere de kommer op i uddannelssystemet - Gramscis Lange March gennem institutionerne har netop ikke været forgæves. Højt uddannede folk bliver skolet i ideologisk tænkning, og i at formulere sig på et flot, intellektuelt sprog, men klogere på virkeligheden, hvad der sker uden foran deres studerekammer bliver de sgu ikke.

At kalde DFerne for angste, ja ligefrem fobiske, overfor enten det fremmede eller islam, er en grov fornærmelse. Forklaringen er såmænd bare, at der er visse folk, der ikke per automatik falder på halen overfor totalitære ideologier - heller ikke, når det markedsføres som 'multikulturalisme', 'fuldstændig tolerance', 'antiracisme' el. lign. Det er der til gengæld andre der gør - some never learn...

Dorte Sørensen

Undskyld Frederik SJ.
Mem hvem der er mest totalitærer er snart ikke at se med DF´s topstyring og esklutioner af folk der tillader sig at stille kritiske spørgsmål. For ikke at tale om stemmer til en lovgivning der tillader kontrol og styring - fx Strukturreformen der fordoblede de danske ministerbeføjelser fra omk 50 til nu at omfatte omk 100 i de samlede danske love. Ligeledes styrker Terrorlovene heller ikke befolkningens retsikkerhed. Osv......

Frederik Jørgensen

#Dorte Sørensen:

DF er også mere topstyrede end jeg bryder mig om, men de opererer da i det mindste ikke med en kvælende Politisk Korrekthed, som de andre partier i Folketinget gør.

Bjørn Osama Holmskjold:

Grundlaget for islam er nemlig her i stor overensstemmelse med en dyb forståelse af naturens lovmæssigheder.

Nu begynder du på dine vrøvlerier om naturens 'lovmæssigheder' igen. Kan du ikke bare forholde dig til, at islam er den ideologi i verden der har flest mennesker på samvittigheden, og at den derfor kan sammenlignes med nazismen og kommunismen i dens menneskesyn.

Frederik Jørgensen

Bjørn:

Jeg opgiver. Omkring 270 millioner menneskeliv siger dig vist ikke så meget.

Tager du snart til Tora Bora for at fortælle Osama og bierne og blomsterne?

Ole Falstoft

Bjørn
'Desuden tæller individet ikke i forhold til helheden'
Det løber mig koldt ned af ryggen! hvor har jeg hørt den formulering før?
Noget med at 'Føreren og folket er alt, den enkelte er intet'
så du kan tilføre - 'og i nazismen og i kommunismen'
Noget afsindigt vrøvl
Lad mig nævne nogle enkelte der har betydet noget:
Negativt: Hitler, Stalin
Positivt: Winston Churchill, Nelson Mandela
etc.
du kan selv fortsætte

Frederik Jørgensen

Bjørn:

Du forstår det vist ikke. De 270 millioner blev slået ihjel fordi de var vantro. Det er det samme, Osama ønsker sker for Vestens befolkninger. Gør du også det?

Ole Falstoft

Bjørn
Nej i den biologisk verden gælder ikke at 'individet ikke tæller i forhold til helheden'
Den helhed du tilbeder er jo et menneskeskabt begreb og er ikke noget naturligt. Arter f.eks. består af enkelt individer der alle er forskellige og alle er lige vigtige. F.eks. kan en enkelt gradiv pattedyr hun der som den første lander på en øde ø blive grundlægger af en helt ny art. Det er der mange eksempler på.
Men for øvrigt giver det ingen mening at blande biologi og politik sammen som om der var tale om et og det samme.
Politisk kan enkelte mennesker og det de gør betyde meget for hvor vi bevæger os hen - som nævnt

Frederik Jørgensen

Tak for bekræftelsen, Bjørn. Er det så dig der skal bestyre Guillotinen, når Kalifatet engang indtræffer, og de vantro skal belæres om lovmæssighederne?

Jeg ser at det ikke er tilladt at kalde en skovl for en skovl i "den mindst ringe" .

Så jeg spørger igen,ligesom i mit slettede inlæg,
i "Ytringsfriheddens Hellige Navn" :
Var det mon også "ironiskt ment" da Dansk National-Socialistisk Folkepartis
unge håb stod og sang 1. vers af "Lied der Deutchen" ,(Deutschland, Deutschland über alles) medens han Heilede ?
Og hvorfor må man ikke sige det ?
Fordi Den National-Socialistiske pøbel på disse sider finder det "stødende" ?
Det vil jeg skrub-skide på, nu har vi, det store tavse flertal, ladet os tyrannisere af disse provinsielle landsby-tosser længe nok .

Ole Falstoft

Peter
Du må lære at Esben har sin helt egen forståelse af ytringsfriheden
Du må ytre dig lige som du lyster så længe det ikke drejer sig om DF så træder censuren i kraft

Vibeke Nielsen

Den er helt gal med Esben Nybæks måde at argumentere på. For det som han argumenterer imod, har faktisk intet med Johan Thorendahls tekst at gøre.

Det, som Johan Thorendahl gør, er at argumentere sobert og grundigt for sin påstand. Det gør han ved at skelne mellem to forskellige ytringsfrihedsbegreber: den formelle ytringsfrihed og den substantielle ytringsfrihed. Det er den substantielle ytringsfrihed, som DF gør alt for at begrænse, ikke den formelle. Det er ikke injurierende at hævde, at de bekæmper den substantielle ytringsfrihed. Det kan simpelthen påvises, at resultatet af DFs retorik er en indskrænkning af denne side af ytringsfrihedens to sider.

Vibeke Nielsen

@Esben Nybæk

Du er åbenbart ikke kvik nok til at forstå forskellen på to begreber. Jeg vil anbefale dig, at tage en uddannelse. Det vil styrke dine muligheder for at forstå andre menneskers argumenter og øge dine chancer for at bruge din formelle ytringsfrihed på en mere konstruktiv måde.

Ole Falstoft

Esben
Du fattter ikke at der er forskel på at sagesøge mennesker for ytringer de er kommet med og at forsøge at forhindre folk i at komme til orde.
Det første er helt normalt i et demokratisk samfund det andet er censur

Problemet med Esbens "argumentation" er da at det ikke passer hvad han siger :
Morten Messerschmidts første reaktion på beskyldningerne var en brødbetynget beklagelse, hvor han bl.a. henviste til, at han havde været så fuld, at han intet huskede. Senere kunne Messerschmidt så alligevel entydigt afvise, at han havde sunget nazisange, og siden kom hukommelsen så meget igen, at han kategorisk kunne afvise hele B.T.s fremstilling af hændelsesforløbet.

Ingen nazisang, ingen heilen?
"»Han var meget højrøstet og fuld. Og folk tyssede på ham, mens han højt sang en masse sange. Pludselig så jeg, han rejste sig, lænede sig ind over bordet og strakte armen som det nazistiske ‘Heil Hitler’. Med den anden arm førte han fingrene op under næsen som et lille overskæg. Folk råbte: ‘Sæt dig og lad nu vær’.« (B.T., 29.4.2007)."

At BT så sidenhen vælger at opføre sig som Dansk National-Socialistisk Folkepartis lille skødehund henfører jeg til det faktum at en betragtelig del af BT's "læsere" ER National-Socialister .

Nogen vil nok mene at jeg selv nedlader mig til at andvende samme sprogbrug som Pia K's Stuhrm-Abteilung, men det bekymrer mig ikke
synderligt; Jeg HAR prøvet at tale ordentligt til disse xenophobe provinsialister og det gider jeg sgu ikke spilde mere tid på.
Der er trods alt grænser for hvor længe man kan finde sig i at blive kald en landsforræderisk islamofascist-elsker som vi nok skal gøre noget ved
når "borgerkrigen" er slut .
Jaja, I kommer bare, Hr. Madsen og jeg er klar ..

Og Esben, hvis Dansk National-Socialistisk Folkeparti virkelig
er så store forsvarere af ytringsfrihedden hvorfor er det så magtpåliggende for dem at forbyde Hizb ut Tarrir og derved nægte en forening ytringsfrihed uden
samtidigt at kræve nazierne i Greve eller hvor det nu er de holder til forbudt ?

Dorte Sørensen

Der er massere eksempler på at DF ikke ønsker/hindre ytringsfriheden.
Fx alle de gange DF har modsat sig en undersøgelse af regeringens handlinger. Ligeledes vil DF heller ikke understøtte undersøgelser i forholdene i de forskellige ministrielle styrelser. Fx da pressen opdagede at det tidligere socialministerie forbød sine embedsmænd i at give pressen faktuelle oplysninger i valgkampen i november 2007.
Der er desværre nok af eksempler.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen,

jeg er ikke sikker på at de eksempler du nævner, handler om ytringsfrihed. Det handler vel rettere om magtmisbrug, obstruktion, hemmeligholdelse, fortielse, mundkurve til offentligt ansatte o.lign.? Ikke just befordrende for tilgængelighed af information, samt åben og ærlig debat, hvilket man skulle tro at tilhængere at ytringsfrihed gik ind for - men teknisk set handler eksemplerne næppe direkte om ytringsfrihed...

Heinrich R. Jørgensen

Frederik SJ:
"At kalde DFerne for angste, ja ligefrem fobiske, overfor enten det fremmede eller islam, er en grov fornærmelse."

Ingen har vist kaldte samtlige der stemmer på DF for angste og fobiske? Der er næppe sandt, og ville ganske rigtigt være en grov fornærmelse.

Der findes givetvis mange der stemmer på DF, der ikke er enige i partiets xenofobiske linie, men tilslutter sig partiet af andre årsager, f.eks. andre politikområder, DF-MF'ernes ligefremme jargon eller noget tredie.

Men en betragtelig del af de mange der stemmer på DF, er dog klart xenofobiske. Der kan næppe være tvivl om, at dette vil kunne påvises statistisk. Det er hvad jeg har hævdet, og det tror jeg er korrekt. Forekommer det usandsynligt?

Frej Klem Thomsen

@Esben: Enhver der læser aviser jævnligt er bekendt med de mange eksempler du efterlyser. Det er et besynderligt retorisk trick at teste hukommelsen på den måde (lidt som når kæresten vrisser "hvornår har du sidst taget opvasken?"). Besynderligt fordi det, i modsætning til i parforhold, er så nemt at dokumentere.

Her er de første par hits på en Google-søgning på "DF" og "mundkurv":
Mundkurv til alle i DF:
http://avisen.dk/blogs/knbr/mundkurv-til-alle-i-df_1361.aspx

Diplomater skal være loyale:
http://avisen.dk/df-diplomater-skal-vaere-loyale_13295.aspx

DF-top giver medlemmer mundkurv på:
http://www.berlingske.dk/article/20060117/danmark/101170052/

DF vil give elite-soldater mundkurv på:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/01/20/131222.htm?nyheder

DF erklærer ombudsmanden inhabil:
http://politiken.dk/politik/article539556.ece

DF: Ansatte skal underskrive demokratierklæring:
http://politiken.dk/politik/article484035.ece

Og kan vi så ikke slippe for de desperate forsøg på at afspore hvad der kunne være en sober debat?

Frederik Jørgensen

Heinrich R:

"Ingen har vist kaldte samtlige der stemmer på DF for angste og fobiske?"

Det var da et noget tamt svar på tiltale - jeg har aldrig skrevet 'om alle DFere'. Til gengæld har du skrevet:

F.eks. at gruppen af personer der stemmer på DF, i højere grad end de der ikke stemmer på DF, er mindre vidende, mere angste, lave uddannede, oplever sig som mere marginaliserede, mindre intelligente og sikkert en del andet.

I rest my case.

"Men en betragtelig del af de mange der stemmer på DF, er dog klart xenofobiske."

Nej. De er ikke irrationelt angste. Deres angst er derimod temmelig rationel, som regel med en førstehåndskendskab til multikulturens og indvandringens glæder.

For det er jo arbejderklassen, der kommer til at lide under det. I Sverige er man begyndt at bygge 'gated communities', så eliten i ro og mag fra kulturberigerne kan drive det svenske folk og Sverige lige lukt til helvede.

Jeg må indrømme, at jeg ikke gad læse hele denne forudsigelige tråd (54 indlæg siden i går!) men jeg vil blot stilfærdigt spørge: Er det ikke rigtigt, at DF er det politiske parti i Danmark, der har anlagt flest injuriesager mod folk, der brugte deres ytringsfrihed til at kritisere DF?

Per Vadmand:

"Er det ikke rigtigt, at DF er det politiske parti i Danmark, der har anlagt flest injuriesager mod folk, der brugte deres ytringsfrihed til at kritisere DF?"

Ikke for noget Per Vadmand, men hvorfor skulle personer fra andre partier dog lægge sag an mod personer der har kritiseret Dansk Folkeparti? Det er vel meget naturligt at netop er DF der anlæggger injuriesager mod personer der har kritieret DF, eller hvad?

Heinrich R. Jørgensen

Frederik SJ,

grundlæggende har jeg udtalt mig om, at en analyse af DF vælger segmentet vs. de der ikke stemmer på DF, vil vise nogle signifikante statistiske forskelle mellem segmenter. En sådan storstilet analyse er mig bekendt ikke lavet, så det er naturligvis forkert af mig at foregribe hvilke svar den sådan analyse måtte nå frem til. Måske er den mest karakteristiske forskel, at DF segmentet sjældent krydrer deres mad med rosmarin - hvad ved jeg (eller nogen anden) om det?

Men det giver sig selv, at de fleste DF vælgere støtter partiets politik. Ergo er procentandelen i DF segmenter der opfatter sig som antimuslimer, givetvis højere end i ikke-DF segmentet. Procentandelen af muslimer kan med en vis rimelig formodes at være lavere i DF segmentet. Det burde være relativt enkelt at forudse en del om andre holdninger, f.eks. om EU, globalisering og andet.

Jeg erindrer en undersøgelse i anledning af indfødsretsprøven der blev indført for nogle år siden, hvor DF segmentet klarede sig væsentligt dårligere end de der stemte på andre partier. Almen paratviden er næppe DF segmentets stærkeste side, kan det vel konkluderes? Måske fordi uddannelsesniveauet generelt er lidt lavere, eller knapt så bogligt?

Der kan bestemt være rationelle og relevante grunde til at nogle oplever angst. Og det er bestemt muligt, at mange i DF segmentet oplever, at de er truede (f.eks. jobmæssigt), og måske tilmed stemmer på DF af samme grund?

Heinrich R. Jørgensen

Peter Olsen:
"Hvis de stemmer efter hvem der har det pæneste slips eller er bedst til at forhåne andre burde de slet ikke have stemmeret . Det er Demokratiets største mangel, nemlig at der ikke er nogen beskyttelse mod at det tåbelige flertal overtager magten."

Hvis folk ikke stemmer efter det pæneste slips, eller de mest populistiske slogans, hvad skulle de så vælge ud fra? De politikere der lover at pleje deres vælgeres særinteresser mest?

Repræsentativt demokrati kunne sikkert fungere ordentligt, hvis politiske partier blev nedlagt, og de personer der blev valgt til folketinget, skulle være kendt som hæderlige og kompetente personer, der var indforstået med at de ikke måtte pleje deres særinteresser, men alene forsøge at varetage nationens bedste. Men det er der vist ikke politisk opbakning til... ;-)

Dorte Sørensen

Heinrich R er det egentlig ikke den oprindelige Grundlovs ånd, du her beskriver.
Men alene kan man ikke få noget vedtaget og skal derfor samle stemmer nok til et flertal til ens politiske holdninger, så politiske partier er nok ikke så dårlige endda.
I mine øjne er problemet i dag mere. at politikerne forsøger at gøre det de mener. at flest vælger ønsker. Så at en politiker, som Fogh Rasmussen er så kynisk ,at han lade som om han gør det vælgerne ønsker og i stedet intet gør eller gør det modsatte er en hel anden sag.
For mig er vejen frem mere ærlighed fra politikkerne, en mere vågen befolkning og presse.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte Sørensen:
"er det egentlig ikke den oprindelige Grundlovs ånd, du her beskriver."

Jo - den nævner intet om politiske partier.

Hører politiske partier ikke til i en tid, hvor folk i al almindelighed delte sig klart efter ideologiske anskuelser, og hvor der i øvrigt ofte var en klar sammenhæng mellem ideologi, interesser og vælgersegment?

Det er min opfattelse, at de politiske partier i sig selv er blevet folketstyrets største problemt. De agerer som interesseorganisationer, og deres entydige mål synes at være magt. Midlerne et spin, strategier, manipulationer, populisme, mistænkeliggørelse af modstandere, favorisering af eget vælgersegment, osv. Politikere er som konsekvens mestendels blevet til ryggesløse marionetter for de politiske partier. Politikerne er også blevet til levebrødspolitikere, da de anser det for en karriere og i mange tilfælde bliver det faktisk et livstidsjob. Politikerne skal markedsføre sig selv, men er aht. deres levebrødskarriere nødsaget til at være loyale partisoldater, da de i modsat fald ville opleve konsekvenser af deres illoyalitet overfor det politiske parti.

Magten i dag er i vid udstrækning koncentreret i de politiske partier. Hvem der støtter og sponsorer de politiske partier, står ikke altid klart, men det er oplagt, at de interesseorganisationer der støtter politiske partier, forventer at få noget igen - f.eks. at det politiske parti giver sponsorerne lidt taletid, og er velvillige overfor hvad de har at sige.

Konsekvenser af de politiske partiers magtkoncentration, og de enkelte folkevalgte personlige overflødighed, gør at jeg anser de politiske partier for at være en pervertering af vores folkestyre, og i praksis et statskup. Da de politiske partier samtidigt har demonstreret tydeligt, at deres primære opgave ikke ligefrem er at virke til nationens bedste, men derimod at varetage egne interesser, så jeg gerne politiske partier i den form vi kender dem i dag, forbudt og tvangsopløst.

Politiske holdningsfællesskaber og politisk samarbejde har bestemt en berettigelse. De burde være en praktisk måde for politikere at samarbejde og udveksle erfaringer.

Dorte Sørensen

Heinrich R vi er ikke uenige om, at den politiske praktisk i dag ikke funger særlig demokratisk.
Bare eksempler som Malou Aamund, der går ind i politik for at bryde Fogh Rasmussens blokpolitik med DF og så ender med at gå ind i Venstre for at bevarer denne blokpolitik. Herefter stemte Malou Aamund for ikke at genindfører gruppeeksamen Selv om en genindføring af gruppeeksamen netop var en af Malou Aamunds mærkesager før valget.
Bare et eksempel på uoplidelige politikkere.
Håber på mere ærlighed og pålidelighed hos den enkelte politikker samt på at befolkningen og pressen bliver bedre til at holde politikkerne på den "rette" vej.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er netop erklærede racister og nazister, samt folk med beslægtede synspunkter, der får mundkurv på i DF.

Og det er selvfølgelig ikke en undertrykkelse af ytringsfriheden, at ekskludere menige partimedlemmer, der overtræder partilinien groft.

"Det er netop erklærede racister og nazister, samt folk med beslægtede synspunkter, der får mundkurv på i DF. "

Har du overvejet, hvorfor andre partier ikke har brug for den slags mundkurve?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er en banalitet, at mange, etnisk danske racister opfatter DF som deres parti. Netop DERFOR er det vigtigt, at partitoppen ekskluderer folk med disse holdninger.

Og det er IKKE, at begrænse ytringsfriheden, som det postuleres.

Andre partier har problemer med andre former for ekstremister end racister.

Asmaa blev jo opstillet, selvom hun nægtede at svare klart på, om hun gik ind for dødsstraf og under muhammedkrisaen ønskede hun at få dømt JP efter racismeparagraffen, som Enhedslisten vil have afskaffet. Hun gik direkte imod partiets poltik på to meget vigtige emner.

Desuden har hun optrådt som talsperson for de organisationer, der anmeldte Jyllands-Posten på grund af Muhammedtegningerne.

Portrættet i avisen var afbalanceret. Både støtter og kritikere af Asmaa kom til orde. Men journalisten interviewede også Asmaa om hendes holdninger. Og hun kunne ikke svare direkte på, om hun er for eller imod dødsstraf.

»Jeg ønsker ikke de forhold i Danmark, der for eksempel er i USA og flere lande i Mellemøsten. Den straffelov, vi har i Danmark, er langt hen ad vejen fornuftig«, svarede hun, hvilket fik journalisten til at følge op: Men kan du svare ja eller nej til, om du er imod dødsstraf?

»Jeg synes ikke, at verden er så firkantet, at jeg bare kan svare ja eller nej på det spørgsmål. Skal jeg så også svare på, om solen er rød eller gul ."

DF har en eneste sag som de sætter til debat, og det er deres hetz mod indvandrerer, og den sætter de ikke engang til debat. Er man uenig er man lndsforræder hvadenten man er Mufti eller MF'er.
Det kan godt være at det ikke teknisk set er en krænkelse af ytringsfriheden, men det sætter en stopper for al debat, at man ikke kan få andet svar end at man er landsforræder hvis man er uenig, og når det forholder sig sådan, synes jeg ærlig talt ikke at ytringsfriheden er særlig fri.

De frie sjæle der tænker imod strømmen, er vist nok nærmere folk der tror at man bliver pandet ned efter kl. 16.00 hvis man stiger af bussen på Nørrebro, og tilfældigvis er hvid. Det tror Peter Skaarup ihvertfald.
Og vælgerne harselerer over at indvandrerne er skyld i alt ondt, mens de ikke kan se at DF i vid udstrækning sælger ud af deres principper om at være et parti for de svageste, bare for at V og K kan forære dem den næste luns indvandrer hetzende tiltag.
I øvrigt fremstiller DF jo sig selv som hele folkets parti, og så kan de vel næppe tale mod strømmen men nærmere med den.

For nu at opsumere. Det giver mig kvababelser at høre dig tale om DF som en tapper modstandsbevægelse der står værn om danevang og danske værdier, når de i frådende arrigskab over indvandrerer, er rede til at at privatisere hele lortet og sælge det til USA, bare for at genere nogle muslimer.
Det virker mere som om nogen har tisset på Pia's sukkermad. Derudover kun hun nok også godt bruge at blive seksuelt tilfredsstillet af en veludrsutet ibenholtskriger.

Jakob Schmidt-Rasmussen:

"Det er en banalitet, at mange, etnisk danske racister opfatter DF som deres parti. Netop DERFOR er det vigtigt, at partitoppen ekskluderer folk med disse holdninger. "

Dansk Folkeparti kan da ikke ekskludere alle partiets medlemmer inklusiv partitoppen. Det giver sgu da ikke mening...

Frederik Jørgensen

Heinrich R:

Jeg er stort set enig i alt det du skriver til mig. Jeg er også overbevist om, at det ikke er akademikere der er flest af i DF-segmentet. Det gør dem dog på ingen måde dummere i forståelsen af den verden vi lever i. Tværtimod.

Per Vadmand spørger:

"Har du overvejet, hvorfor andre partier ikke har brug for den slags mundkurve?"

Det er fordi racisme forklædt som 'antiracisme' og 'multikulturalisme' er en del af partilinjen hos de andre partier.

Jakob Schmidt-Rasmussen

(Først en rettelse: ”Asmaa blev jo opstillet, selvom hun nægtede at svare klart på, om hun gik ind for dødsstraf og under muhammedkrisen ønskede hun at få dømt JP efter racismeparagraffen, som Enhedslisten vil have afskaffet.” skrev jeg. Jeg mente ikke racismeparagraffen, som jeg og enhver anden ved, at Enhedslisten netop ønsker bliver brugt noget mere.

Pointen er stadig, at hun er så langt til højre i visse spørgsmål, at Socialdemokratiet afviste at lade hende opstille, mens hendes ekstreme holdninger ikke var noget problem for Enhedslisten.)

Hvem skal have dårligere hjælp?

Morten Østergaard prøver at overtale Socialdemokraterne til at genindføre den gavmilde flygtningepolitik, som eksisterede før den nuværende regerings stramning af flygtningepolitikken.

Den politik betyder, at flygtninge og deres efterkommere stadig ligger beslag på en uforholdsmæssigt stor andel af de offentlige udgifter, i forhold til deres andel af befolkningen, samtidigt med at de arbejder mindre end ”etniske danskere” og betaler mindre i skat.

Hvis Det Radikale Venstre ikke ønsker en massiv forhøjelse af skatter og udgifter, en lavere lønudvikling til offentligt ansatte i forhold til ansatte i det private erhvervsliv, eller en endnu større krav til de offentlige ansattes arbejdsindsats, må pengene tages fra andre svage grupper, der har brug for offentlig hjælp. Svage flygtninge, der allerede har fået opholdstilladelse, f.eks…

Intet tyder på, at den økonomiske udvikling i de kommende år vil få statskassen til at bugne.
Så hvem skal have dårligere eller ingen hjælp fra det offentlige, Østergård?

Fattige ældre, der ikke har råd til at betale for at få bragt mad på grund af de voldsomt stigende madpriser?

- Hjemløse, der ikke er plads til på herbergerne?

- Unge misbrugere, der allerede nu ikke får behandling i tide?

- Skal overførselsindkomsterne sakke endnu længere bagud i forhold til den gennemsnitlige indkomstudvikling, så endnu flere fattige familier må hente mad hos hjælpeorganisationerne?

Eller er løsningen, at svage statsborgere må acceptere, at den offentlige service generelt forringes voldsomt, a la ”den social massegrav”?

Vi kunne selvfølgelig også gøre som Zimbabwes inkompetente diktator Mugabe og trykke nogle flere penge, når kassen er tom. Vi bestemmer jo selv over vores pengepolitik lidt endnu …

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmidt-Rasmussen:
"Vi kunne selvfølgelig også gøre som Zimbabwes inkompetente diktator Mugabe og trykke nogle flere penge, når kassen er tom."

George W. Bush har i øvrigt nogenlunde samme tilgang til den økonomiske virkelighed... ;-)

"Problemet er ikke at DF ikke vil have flere muslimer til Danmark. Problemet er at de kulturradikale salonsocialister ikke gider lege med de muslimer der allerede er i Danmark. Det gør muslimerne kede af det."

Kan du overhovedet bakke den påstand op med facts. At du tror det er sådan, gør det ikke nødvendigvis til virkelighed.

"Nå nej, jeg glemmer at i bare tænker højt. I gider da ikke selv have noget med muslimerne at gøre. I gider ikke oprette foreningen velkommen til Danmark. I gider ikke være mentor for unge arabere der ikke kan læse. I gider faktisk ikke noget som helst, andet end at tænkt højt."

Der er den igen. Komplet udokumenteret. Du aner jo ikke en skid om hvilken berøringsflade andre mennesker har med muslimer i Danmark har, og det faktum ændrer sig ikke bare fordi du påstår at det forholder sig sådan.

Men som man siger. Tomme tønder buldrer mest.

Ole Falstoft

Esben:
'I gider ikke oprette foreningen velkommen til Danmark. I gider ikke være mentor for unge arabere der ikke kan læse'
Jo det er der faktisk mange der godt gider og som gør noget ved det. En forkert påstand blive ikke rigtigere af at blive gentaget
Men som jeg har skrevet mange gange før det er vores alles ansvar (også dit Esben) at bidrage til integrationen, ikke ved at lege 'hattedamer' - som du synes at mene - men ved at være åbne overfor de muslimer vi møder i det daglige - det er det daglige lille bidrag der tæller

Nah, det er sgu hverken Esbens eller mit ansvar.

Det må de glade mennesker, der lukkede dem ind, tage sig af.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ifølge den venstreorienterede sociolog Robert Putnam fører en forceret masseindvandring i første omgang til en voldsom devaluering af den sociale kapital.

Han var selv overrasket over resulatet og er bange for, at det vil blive brugt i migrationsdebatten til at argumenetere forlangsommere indvandring.

Her er en kort omtale af hans konklusioner fra (http://www.city-journal.org/html/eon2007-06-25jl.html)

John Leo

Bowling With Our Own
Robert Putnam’s sobering new diversity research scares its author.
25 June 2007

Harvard political scientist Robert Putnam, author of Bowling Alone, is very nervous about releasing his new research, and understandably so. His five-year study shows that immigration and ethnic diversity have a devastating short- and medium-term influence on the social capital, fabric of associations, trust, and neighborliness that create and sustain communities. He fears that his work on the surprisingly negative effects of diversity will become part of the immigration debate, even though he finds that in the long run, people do forge new communities and new ties.

Putnam’s study reveals that immigration and diversity not only reduce social capital between ethnic groups, but also within the groups themselves. Trust, even for members of one’s own race, is lower, altruism and community cooperation rarer, friendships fewer. The problem isn’t ethnic conflict or troubled racial relations, but withdrawal and isolation. Putnam writes: “In colloquial language, people living in ethnically diverse settings appear to ‘hunker down’—that is, to pull in like a turtle.”

In the 41 sites Putnam studied in the U.S., he found that the more diverse the neighborhood, the less residents trust neighbors. This proved true in communities large and small, from big cities like Los Angeles, Chicago, Houston, and Boston to tiny Yakima, Washington, rural South Dakota, and the mountains of West Virginia. In diverse San Francisco and Los Angeles, about 30 percent of people say that they trust neighbors a lot. In ethnically homogeneous communities in the Dakotas, the figure is 70 percent to 80 percent.

Diversity does not produce “bad race relations,” Putnam says. Rather, people in diverse communities tend “to withdraw even from close friends, to expect the worst from their community and its leaders, to volunteer less, give less to charity and work on community projects less often, to register to vote less, to agitate for social reform more, but have less faith that they can actually make a difference, and to huddle unhappily in front of the television.” Putnam adds a crushing footnote: his findings “may underestimate the real effect of diversity on social withdrawal.”

Neither age nor disparities of wealth explain this result. “Americans raised in the 1970s,” he writes, “seem fully as unnerved by diversity as those raised in the 1920s.” And the “hunkering down” occurred no matter whether the communities were relatively egalitarian or showed great differences in personal income. Even when communities are equally poor or rich, equally safe or crime-ridden, diversity correlates with less trust of neighbors, lower confidence in local politicians and news media, less charitable giving and volunteering, fewer close friends, and less happiness.

Putnam has long been aware that his findings could have a big effect on the immigration debate. Last October, he told the Financial Times that “he had delayed publishing his research until he could develop proposals to compensate for the negative effects of diversity.” He said it “would have been irresponsible to publish without that,” a quote that should raise eyebrows. Academics aren’t supposed to withhold negative data until they can suggest antidotes to their findings.

Nor has Putnam made details of his study available for examination by peers and the public. So far, he has published only an initial summary of his findings, from a speech he gave after winning an award in Sweden, in the June issue of Scandinavian Political Studies. His office said Putnam is in Britain, working on a religion project at the University of Manchester, and is currently too busy to grant an interview.

Putnam’s study does make two positive points: in the long run, increased immigration and diversity are inevitable and desirable, and successful immigrant societies “dampen the negative effects of diversity” by constructing new identities. Social psychologists have long favored the optimistic hypothesis that contact between different ethnic and racial groups increases tolerance and social solidarity. For instance, white soldiers assigned to units with black soldiers after World War II were more relaxed about desegregation of the army than were soldiers in all-white units. But Putnam acknowledges that most empirical studies do not support the “contact hypothesis.” In general, they find that the more people are brought into contact with those of another race or ethnicity, the more they stick to their own, and the less they trust others. Putnam writes: “Across local areas in the United States, Australia, Sweden Canada and Britain, greater ethnic diversity is associated with lower social trust and, at least in some cases, lower investment in public goods.”

Though Putnam is wary of what right-wing politicians might do with his findings, the data might give pause to those on the left, and in the center as well. If he’s right, heavy immigration will inflict social deterioration for decades to come, harming immigrants as well as the native-born. Putnam is hopeful that eventually America will forge a new solidarity based on a “new, broader sense of we.” The problem is how to do that in an era of multiculturalism and disdain for assimilation.

John Leo is the editor of the Manhattan Institute’s mindingthecampus.com.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Kort uddrag fra: "Vi lever i en krigszone", BT 19/7 2008.

"Tingbjerg: Skud mod busser, containerbrande og stenkastende børn helt ned til tre-fire år. Det er hverdagen i en af landets mest utrygge bydele
Af Kenan Seeberg

Beboelseshuse der bombarderes med sten, studenter der overfaldes, skud og stenkast mod busser, påsatte brande samt mødre, der aldrig sender deres børn ud for at lege alene. Det er hverdagen for desperate beboere i Tingbjerg ved København, der nu råber om hjælp.

»Det er efterhånden, som om vi lever i en krigszone , hvor man hele tiden ligger med ét øje åbent og tænker, hvad bliver mon det næste,« siger Marianne Hansen til B.T. med resignation i stemmen.

Hun har boet i bydelen i næsten 10 år, og den enlige mor, der har tre børn i alderen to til 11 år, har forsøgt at komme væk fra det belastede område i et års tid. I den seneste måned er det blevet rigtig slemt i Tingbjerg. En gruppering på mellem 15 til 20 unge indvandrere hærger bydelen, så både de handlende og beboerne er i knæ."

Hun og hendes børn skal tage sig af "integrationen" af personer, der er så asociale at de jager brandmænd, der skal slukke brande og redningsmandskab, der skal hjælpe trafikofre fordi de opfatter deres tilstededværelse som en trussel imod deres forsøg på at jage beboere med en anden religion eller anden etnicitet væk.

De arabiske og somaliske unge, der jagede en flok grønlændere ud af Gellerupparken, gjorde det under kampråbet" "Skrid! Gellerup er vores!"

Forceret masseindvandring undergraver især trygheden og solidariteten i bunden af samfundet.

Sider