Læsetid: 2 min.

David Rehling tager fejl

En gentagelse forvandler ikke det usande til sandhed
24. juli 2008

For den daglige læser af Information er der mange grunde til at fortsætte. Én af de vigtigste for mig er David Rehling (DR).

Men selv de bedste kan komme til at lægge den forkerte pil på buen. Det skete for DR i lederen den 21. juli, hvor han knapt kan se forskel på S og VKO, især fordi S har støttet 24-årsreglen og gået imod stigende ejendomsskatter og givet støtte til en 'USA følgagtig udenrigspolitik'.

Men er det sandt at forskellen er så ringe, og er billedet af oppositionen holdbart? Lad os se på de reelle forskelle/uenigheder mellem VKO og S:

Dansk deltagelse i Irakkrigen, VKO støtte til amerikanernes opstilling af missilforsvar, flertallets massive nedskæringer på u-lands hjælp og international miljøbistand er alle blevet mødt med stærk modstand fra S (og fra den øvrige opposition). Samtidig har der været stærk kritik af Foghs Bushbetagede linje.

Natur og miljø

VKO flertallets massive attentat på den aktive miljø-, klima- og energipolitik har mødt hård kamp fra en enig opposition (bortset fra R's triste støtte til Connie Hedegaards 'gyllelov' der vil give øget svineproduktion også i de meste naturfølsomme områder). Oppositionen har kritiseret 'kommunaliseringen' af naturbeskyttelsen (92 pct. af Danmarks natur er nu overladt til kommunernes planer), de voldsomme nedskæringer i miljø og energibevillingerne, stoppet for mere VE energi, ophævelse af 'kulstoppet', den dramatiske svækkelse af klimapolitikken (energiforbrug og drivhusgasudslip stiger hvor de skulle falde). Samtidig har en enig opposition bekæmpet forsøgene på at privatisere vand og affaldspolitikken samt krævet en helt anden miljøvenlig trafikpolitik.

S og den øvrige opposition stemte imod VKO's snævre kommunalreform der var ufinansieret, dårligt forberedt og med uoverskuelige virkninger på socialt udsatte og på miljø og natur. Ligeledes gik man til sidste valg med et løfte om at bruge ledige penge til fælles formål ('velfærd') i stedet for skattelettelser, og man har gentagne gange kritiseret VKO's manglende indsats overfor skatteunddragelser og de målrettede skattelettelser til landbruget, ligesom man har taget klart afstand for kapitulationen overfor A.P. Møller i Nordsøen (dog her var R med VKO). R var også savnet da S og SF stemte imod da VKO gennemførte sit 'tyveri' af lejernes penge i Landsbyggefonden, og da flertallet startede sit felttog for at sælge de almene boliger, eller da man groft fjernede praktikpladsgarantien fra de faglige uddannelser.

Usande til sandt

Oppositionen har været enig i sin kritik af nedskæringen af bevillingerne på kulturområdet og VKO's forsøg på at slagte DR. Partierne uden for regeringen har taget utallige fælles initiativer inden for det sociale, uddannelserne og sundhedsvæsenet, ligesom de har været fælles i deres kritik af VKO flertallets opprioritering af de private sygehuse for de velbjergede.

Selvfølgelig er der tydelige forskelle i synet på udlændingepolitikken, men der er også store ligheder. Integrationspolitikken forener oppositionspartierne, ligesom menneskeliggørelsen af forholdene for de afviste asylansøgere fra Irak er et stærkt fælles ønske.

Hele oppositionen har været enig om forslaget om en skattekommission, og tydeligvis er der mere end nuanceforskelle mellem S (SF) og R angående topskatten, men jeg tror ikke i dag at forskellen er stor mht. ejendomsskatten.

At kolportere myte om manglende forskel mellem VKO og S gør ikke DR (og Information?) til et særsyn. Men gentagelse forvandler ikke det usande til sandhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når Svend Auken hævder, at der eksisterer reelle forskelle på S og VKO er det først og fremmest udtryk for ønsketænkning. Desværre…

"Men gentagelse forvandler ikke det usande til sandhed"

Det er nemlig rigtigt Svend !
I har så travlt med at vinde alle de brunskjortede elementer tilbage
at det er mere end svært at se den egentlige forskel på Sosserne og DNSF.
Desværre…

Inger Sundsvald

Jeg kan sagtens se forskellen på S og VKO. Jeg undrer mig bare over, at når S skal vurdere, hvorfor de går tilbage ved valgene, så mener de, at det er på grund af nogle udtalelser op til valget, som kunne indikere en for "slap udlændingepolitik".

Hvor er stemmerne ved de seneste valg gået hen? Er det mon til DF? - eller måske til SF?

Jeg tipper SF. P.t. ville det nok ikke rykke meget ved fordelingen, hvis S fik - lad os sige 10 af SF's mandater i meningsmålingerne. Og der er Laaaang tid til næste valg.

Og hvorfor mon de få debattører på denne tråd afslutter med et 'Desværre'?

Nu kan man jo kun tale for sig selv - men jeg vil sige, at jeg er skuffet. Desværre.

Jørgen Muldtofte

Per og Peter skriver vel 'desværre' fordi de gerne så en tydeligere forskel. Jeg kan nu også godt få øje på forskellen, spørgsmålet er vel om S' holdninger er de rigtige. Svend nævner selv 'gylleloven' hvor R trådte grundigt ved siden af, klart eksempel på en forskel.

Til gengæld er det tragisk at S stemte for nationalparkloven der intet har med nationalparker at gøre, og hvor netop svinefarmene vil kunne fortsætte med at svine omgivelserne til præcis som før. SVINEBRUG!! - I en NATIONALPARK!! Er I fuldstændig fra forstanden?

Det er på en måde synd for S, for støtten til nationalparkloven i sin nuværende form kommer de til at trække i land på et tidspunkt. Torben Hansen snorksov i timen ved den lejlighed, han viser ellers gode takter ind i mellem. Men det gjorde SF også, kun EL holdt hovedet koldt. Det er fa'me trist.

Så Rehling har ret langt hen ad vejen, men han vinkler selvfølgelig sine tekster og vælger eksempler der passer, det kan vel ikke være nogen overraskelse for en garvet avislæser,

vh JMu

Tom W. Petersen

Angående den af Svend Auken påståede stærke modstand fra Socialdemokratiet mod dansk deltagelse i Irakkrigen:
Ved afstemningen i Folketinget 21. marts 2003 om dansk deltagelse i angrebskrigen mod Irak udeblev 21 socialdemokratiske folketingsmedlemmer (og 4 fra RV, 2 fra KrF, 3 fra SF og 2 fra EL). Så de stemte i hvert fald ikke imod.
Skal det kaldes stærk modstand?
Ved en afstemning om, hvorvidt vort land på mere end tvivlsomme begrundelser skal gå i krig mod et land, som aldrig har truet os på nogen måde, skal man selvfølgelig smide, hvad man har i hænderne og komme og stemme imod - hvis man altså virkelig er imod.
Da Helle Thorning-Schmidt i valgkampdebatten af ordstyreren på et sølvfad fik serveret en fremragende lejlighed til at angribe statsministeren for hans mere end tvivlsomme begrundelser for både krigen og Danmarks deltagelse i den, lod hun statsministeren gentage sin påstand om, at det bare er godt, at Saddam Hussein er fjernet og sin bagatellisering af, hvilke katastrofer krigen har medført for irakerne og for stabi-liteten i Mellemøsten uden at give ham noget som helst modspil – og forlod derefter straks dette emne.
Er det stærk modstand?

Heinrich R. Jørgensen

Tom W. Petersen:
"Er det stærk modstand?"

Nej, det er det bestemt ikke. Det er meget pinligt, at de manglende 32 formodede modstande af Irak krigen ikke dukkede op i salen. Hvis de havde gjort de, havde de mange fraværende formodede tilhængere havde været tvunget til at dukke op, og personligt og aktivt bekræfte, at de stemte ja.

Jeg tror det er meget plausibelt, at adskillige af de folketingsmedlemmer fra V, C og måske endog O, der valgte at blive væk fra afstemningen, blev væk aht. deres personlige samvittighed og personlige holdning, der gjorde det meget vanskeligt eller måske tilmed umuligt aktivt at beslutte, at Danmark skulle deltage i krigen på det foreliggende grundlag.

"Jeg tror det er meget plausibelt, at adskillige af de folketingsmedlemmer fra V, C og måske endog O, der valgte at blive væk fra afstemningen, blev væk aht. deres personlige samvittighed og personlige holdning,..."

øhm, jeg tror nu snarere der var tale om en clearet afstemning ..
Det er helt normalt at kun en brøkdel af medlemmerne er tilstede
ved afstemninger i Folketinget pga deres mange andre gøremål og derfor aftaler partierne hvem der skal holde sig væk så "regnestykket alligevel går op" så at sige . Hvis nogen skulle formaste sig til ikke at overholde en sådan aftale er det ikke noget de ses på med milde øjne .

Heinrich R. Jørgensen

Peter Olsen,

det er muligt at det var en clearet afstemning - det kan jeg bestemt ikke afvise.

Min personlige holdning vedr. den konkrete lov er, at når der skal stemmes om noget så fundamentalt og afgørende som krigsdeltagelse på et tvivlsomt (og det er jo tvivlsomt, idet nogle af folketingets medlemmer mener det er det) grundlag, er fravær uanstændigt.

Helt generelt har jeg (og ikke mindst Grundloven) den opfattelse, at folketingsmedlemmer er forpligtet til at stemme alene efter deres personlige overbevisning, og ikke efter hvad de enkelte politiske partier vedtager som fælles holdning. Denne organiserede holdningskoordinering harmonerer meget dårligt med min opfattelse af mennesker som nogle, der sædvanligvis træffer selvstændige og ofte uventede beslutninger, da vi alle har vidt forskellige baggrunde og værdier. Når det drejer sig om emner hvor personlig etik ofte spiller en meget afgørende rolle, "tillader" de politiske partiet som regel også at medlemmerne kan bryde den i øvrige uhjemlede partidisciplin. Sjældent har der været en afstemning, hvor personlige, etiske holdninger kunne have spillet mere ind på folketingsmedlemmernes personlige afgørelse.

Om det havde ændret afgørelsen, er jeg bestemt ikke sikker på. Men jeg er næsten sikker på, at nogle folketingsmedlemmer slap for at få spoleret deres nattesøvn og det kristne personer kalder "sjælefred".