Kronik

Den digitale børnelokker

I kølvandet på den seneste tids fokus på brugen af internettet som middel til sex med børn, retter denne kronik blikket mod de børn, for hvem det gik galt - dem der blev snydt og bedraget og efterfølgende udsat for seksuelle overgreb af én, de troede var en ven
I nutidens it-alder er der er kommet et ekstra led i børneopdragelsen. For akkurat som børn skal lære at færdes sikkert i den virkelige verden, skal den nye generation også lære at færdes sikkert i den virtuelle verden. Det led kan være svært for forældrene at navigere i, for hvem opdrager og oplærer forældrene, spørger dagens kronikør.

I nutidens it-alder er der er kommet et ekstra led i børneopdragelsen. For akkurat som børn skal lære at færdes sikkert i den virkelige verden, skal den nye generation også lære at færdes sikkert i den virtuelle verden. Det led kan være svært for forældrene at navigere i, for hvem opdrager og oplærer forældrene, spørger dagens kronikør.

Debat
26. juli 2008

I Team for Seksuelt Misbrugte Børn møder vi børn i alderen 11-15 år, der har været udsat for it-relaterede overgreb. Det er børn, der via chatfora og internetbaserede spil er blevet 'groomet online', dvs. lokket, forført og manipuleret til at mødes uden for den virtuelle verden. Mødet med barnet og det seksuelle overgreb er en bevidst handling og nøje planlagt aktion fra den voksnes side, det er ikke en hovsa-ting, der sker, fordi barnet selv lægger op til det.

Online grooming er altså en kalkuleret form for overgreb. Det er en lang proces, som indledes med at finde et potentielt offer på nettet, hvorfra et 'venskab' kan introduceres. Online-groomerens, den digitale børnelokkers, middel er at opbygge tillid og fortrolighed med barnet. Den unikke opmærksomhed og interesse gør, at barnet honorerer den voksne med et loyalt venskab. Den voksne tester undervejs i processen, hvor stærkt båndet er mellem den voksne og barnet. Når den voksne afprøver, hvordan barnet reagerer på seksuelle hentydninger og planer om at mødes, er barnet ofte blevet så blind for faldgruber, at det ikke umiddelbart ænser faren. Barnet opdager ikke, at den voksne stille og roligt har rykket ved barnets grænser og skævvredet den oprindelige kontakt. Før det seksuelle overgreb sker, er barnet ofte blevet manipuleret til at have et medansvar for både mødet og det seksuelle overgreb.

Vi møder ofte en undren blandt forældre og professionelle over, at det kan ske. Flere af børnene har været klar over, at det var en voksen, de havde kontakt med, og beskriver, at de godt ved, at man ikke skal udlevere private oplysninger. Men de betragtede krænkeren som en personlig og nær ven, én de havde tillid til, og én som længe havde været en del af deres digitale hverdag. En ven, som det også var naturligt at blive ven med i den virkelige verden.

Modeldrømme

Særligt i teenageårene ser vi, hvordan chatten bruges til at afprøve den unges kønslige identitet. Modet er ofte større på nettet, og genertheden og rødmen i kinderne forsvinder bag skærmen. Det er muligt at lege med egen identitet og udtryksformer - og lade sig rive med i en verden af fantasi og nysgerrighed.

Flere af de henviste børn har leget med deres kønslige identitet. Den uskyldige og barnlige flirt er blevet spottet af en voksen med intentioner om sex, og barnet er blevet forstyrret midt i en proces, der ikke handlede om noget seksuelt i voksen forstand, men snarere handlede om at skabe egen identitet og være en del af et socialt it-fællesskab.

Ida på 12 udgav sig for at være 16 på nettet, fordi hun gerne ville i kontakt med drenge, der var lidt ældre end hende selv. På hendes profil på Arto havde hun lagt billeder af sig selv, som kunne opfattes som erotiske, men for Ida handlede om hendes ønske om at blive fotomodel. Ida blev kontaktet af mange, og hun mødte megen opmærksomhed fra mænd i 30'erne.

På billederne fik Ida iscenesat sig på en sensuel måde, som hun ikke selv kunne se konsekvensen af. Da hun blev tilbudt at blive prøve-fotograferet af en modeljæger, indvilligede hun i at mødes. Ida havde forinden gjort modeljægeren opmærksom på sin reelle alder, men blev alligevel udsat for seksuelle overgreb.

Det er utopi at tro, at det kun er udfordrende eller isolerede og omsorgssvigtede børn, der er i farezonen.Vi møder såvel omsorgssvigtede som velfungerende børn. Følelsesmæssigt usikre børn præget af lavt selvværd og manglende selvtillid, som ofte har nogle uopfyldte behov, der øger risikoen for at blive krænket. Og velfungerende børn med gode relationer til jævnaldrende og forældre, hvor mødet og overgrebet har været udløst af pubertet og præpubertet. Hvor barnet har leget med sin seksuelle fantasi, været nysgerrigt, kreativt og initiativrigt. Fælles for børnene er dog, at de udviklingsmæssigt har svært ved at begribe, hvad der er kommet ud af deres færden på nettet - de er chokerede. Ligesom det for nogle børn er vanskeligt at forstå, at det er et overgreb, de har været udsat for.

Vrede og sorg

Målet med den psykologiske behandling er, at barnet kommer tilbage i positiv udvikling og forstår sig selv i selve grooming-processen, samt at barnet ikke bliver skræmt over sin færden på nettet, men ser sit liv på nettet som en del af sin almene identitetsudvikling.

Forholdet til krænkeren er med afsløringen af overgrebet definitivt slut, forholdet bliver på sin vis annulleret. Afsløringen kan både være præget af sorg over at have mistet en ven og vrede over at være blevet snydt. Det kan være smertefuldt at være blevet bedraget, og omgivelserne kan have svært ved at rumme, at barnet sørger over at have mistet en ven. Barnets vandring ud og ind af denne sorg gør, at det til tider har brug for at holde fast i et positivt billede af krænkeren. Dette hjælper også til en forståelse af, at overgrebet overhovedet har kunnet finde sted. I sager, hvor der er tale om et tæt venskab eller sågar forelskelse, er vreden på krænkeren ofte ikke til stede. Det forvirrer ofte omgivelserne og forældrene, der selv tydeligt mærker vreden. Den manglende vrede holder til tider barnet fast i et billede af, at det er barnets egen skyld og ansvar.

Behandlingen retter sig også mod forældrene og har fokus på at få genetableret tillidsforholdet mellem barnet og forældrene. Forældre bekymrer sig over, om de kan have tillid til barnet og stole på det igen. De kan have svært ved at forstå, hvad det er for et spindelvæv, barnet har været vævet ind i, og føler sig ofte snydt af både barnet og krænkeren. En længere-varende kontakt med krænkeren har sat barnet i en position, hvor det har løjet og fundet på historier for at holde overgrebene skjult. De fleste børn frygter forældrenes vrede, hvis de får kendskab til, at barnet selv har taget kontakt. Og det er ofte vanskeligt for forældrene ikke at tillægge barnet en del af skylden og ansvaret, særligt hvis barnet har eksperimenteret og været seksualiserende i sin kontaktform.

GPS på mobilen

Derfor er det en del af behandlingen at flytte forældrenes fokus og skærpe deres forståelse for grooming-ens manipulerende kraft. For barnet har det stor betydning at få repareret bruddet til forældrene. Ofte overskygger barnets fokusering på relationen til forældrene det seksuelle overgreb. Barnet har brug for forældrenes forståelse og opbakning for at få overskud til at bearbejde det seksuelle overgreb.

Der ingen tvivl om, at med den fortsatte udvikling af nye internetsider og it-midler er muligheden for at blive udsat for grooming voksende. Fremtidens mobiltelefon vil inden længe være udstyret med GPS, der gør det muligt at se, hvor mobilen befinder sig geografisk, også for den krænker, der er i færd med en groomingproces. De fleste groomingprocesser, vi på Rigshospitalet har kendskab til, foregår på børnenes MSN Messenger, et lukket forum uden for chatudbydernes 'øje'. Det er her, børnene inviterer deres venner ind, og hvor barnet selv kontrollerer, hvem der er med i chatten. Flere børn har i dag adgang til deres Messenger på mobilen og chatter herfra. Den mobil, som snart er forsynet med GPS.

På MSN eller mobilen kan hverken politiagenter eller chatudbydere overvåge, når en voksen er i gang med at forføre et barn. Forældres indkøb af key-logger og spion-udstyr til computeren for at overvåge barnets chat er at sammenligne med et overvågningskamera i børneværelset og må ses som en desperat løsning fra forældre, som føler sig alene i kampen om at beskytte deres børn.

Der er derfor et behov for, at vi ser på:

Hvordan børn kan færdes på nettet uden at blive antastet af voksne med intentioner om sex.

Hvordan vi bevarer den udmærkede mulighed, nettet er for at afprøve børnenes egen identitet.

Hvordan vi sørger for at beskytte børns personlige integritet og retten til et privatliv.

Akkurat som børn skal lære at færdes sikkert i den virkelige verden, skal børn lære at færdes sikkert i den virtuelle verden. Der er kommet et ekstra led i opdragelsen af nye generationer. Et led, som kan være svært for forældrene at navigere i, for hvem opdrager og oplærer forældrene? Der må tages et fælles ansvar, der inkluderer politikere, lærere, forældre, pædagoger, politi, it-eksperter og de unge selv i kampen om at holde voksne med tanker om sex væk fra børn.

Helene Almind Jansen er psykolog ved Rigshospitalets Team for Seksuelt Misbrugte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her