Læsetid: 4 min.

DR skal oppe sig

DR er upopulær i regeringen. Det er på trods af, at uafhængige undersøgelser ellers har vist, at DR ikke er mere regeringskritisk i sin journalistisk eller programpolitik end andre medier
21. juli 2008

DR har gennem de senere år været ude i et veritabelt stormvejr. Det løbske byggeri i Ørestaden har tappet medieinstitutionen for både økonomiske og psykiske kræfter med forsommerens fyring af bestyrelsesformand Mogens Munk Rasmussen og yderligere exit for en række bestyrelsesmedlemmer, som det foreløbige klimaks. Besparelser på knap 290 mio. kr. årligt, fyringsrunder og et stadigt ikke færdigt byggeri der fortsat driller med oversvømmelser og klimaproblemer, gør det ikke lettere at få barometeret op på højtryk blandt medarbejderne i DR.

Det forstår jeg godt!

Hvis vi oven i dette lægger det betydelige politiske pres som regeringen, med statsministeren i spidsen, har lagt på DR siden 2001, gør det ikke DR's situation mere eftertragtelsesværdig. Først var der den daværende bestyrelsesformand Jørgen Kleener, som tydeligvis af regeringen og kulturministeren var blevet udstyret med en klar instruks om at rydde op i det "røde DR". Så var der DR's dækning af Irak-krigen, som fik regeringen til at se rødt, og hvor kulturminister Brian Mikkkelsen på et regeringsmøde fik klar besked på at gøre noget i DR. Det førte til de efterfølgende berømte trusselsmails til bestyrelsesformand Kleener, med navne på besværlige DR-journalister. Herefter fulgte regeringens og særligt Lars Løkke Rasmussens voldsomme udfald mod DR's dækning af de store forældredemonstrationer i efteråret 2006 og siden forsvarsminister Søren Gade og statsminister Anders Fogh Rasmussens stærke kritik af DR for at have bragt Christoffer Guldbrandsens Afghanistan-film Den hemmelige krig i foråret 2007.

Det er ikke forkert at sige at Anders Fogh Rasmussen-regeringen har ført regulær kulturkamp mod Danmarks Radio.

Saltvandsindsprøjtning

Set i dette lys er der en forklaring på, at det har været mere end svært at få regeringen og kulturministeren til at tage et ansvar for, at hjælpe DR økonomisk på fode igen efter de katastrofale overskridelser på byggeriet af DR-byen. DR er simpelthen upopulær i regeringen. På trods af, at uafhængige undersøgelser ellers har vist at DR ikke er mere regeringskritisk i sin journalistisk eller programpolitik end andre medier. Men sådan er det.

Tag ansvar, DR

Indtil videre har denne fornægtelse af ansvar for DR's situation betydet årlige besparelser på programproduktionen for knap 190 mio. kr. Og jeg tror de fleste har bemærket det kvalitetstab det har medført. På radioen: kortere nyhedsudsendelser, fjernelse af kulturprogrammer og radiomontage, flere genudsendelser på P1 m.m. På tv: besparelser på DR 2, fjernelse af kulturprogrammer, mindre drama end planlagt, besparelser på DR-undervisning m.m.

Og det er simpelthen ikke godt nok til et forvænt og kritisk publikum anno 2008. Det er ikke godt nok til et moderne velfærdssamfund at kvaliteten i dets vigtigste kulturinstitution forringes drastisk.

Derfor er det helt nødvendigt at give DR en økonomisk saltvandsindsprøjtning, sådan at kvaliteten igen kan hæves på programfladen. Og siden der en kort overgang viste sig et alternativt flertal for dette i folketinget, har der også været en reel politisk proces i gang om dette blandt medieforligspartierne, om end det går langsomt.

Heldigvis betyder den nye medielicens, at der i 2007 kom ekstra 65 mio. kr. ind i licensindtægter og det samme kan forventes i de kommende år. Blandt medieforligspartierne drøftes i øjeblikket øvrige tiltag, herunder en mere effektiv licensopkrævning, der yderligere vil kunne indbringe et betydeligt licensmerprovenu. Og det er simpelthen nødvendigt at størsteparten af disse midler går til en styrkelse af programkvaliteten i DR.

Men det er samtidig nødvendigt at DR opper sig. At DR selv kommer i front med en klar strategi for hvordan programkvaliteten kan genoprettes. Det går ikke at tilføre DR ekstra licensressourcer, hvis ikke også DR helt klart melder ud, at man har til hensigt at styrke kvaliteten i programproduktionen, de steder hvor besparelserne har ramt hårdest.

DR burde tænke over om den generelle profil på DR1 ikke er blevet for kommerciel og om der ikke her mangler noget af det "danskerne ikke vidste de synes var spændende". Personligt savner jeg debatprogrammer, reel politisk satire og gerne mere drama.

Vor fælles medie

Jeg tilhører ikke dem, der mener, selv om jeg holder meget af gode gamle gnavne Georg Metz som ofte anfører det synspunkt her i avisen, at alt er af lave i DR og intet står til at redde. Det er farligt når Georg og ligesindede i forlængelse heraf argumenterer for et DR, som kun har det smalle indhold, for så at lade fanden og de kommercielle tv-stationer om resten. For hermed demonterer man det, som altid har været DR's rolle, nemlig at være alle danskernes medie- og kulturinstitution med noget for enhver smag. Og derved demonterer man også legitimiteten bag en fælles public serviceinstitution i samfundet. Det vil være en stor fejltagelse. For det første vil et smalt DR være den direkte vej til at fjerne den folkelige opbakning og legitimitet bag institutionen. For det andet vil der være kræfter, som straks står klar til at erstatte en fælles public servicemedieinstitution som DR med en såkaldt public servicepulje, der vil kunne søges af det kommercielle mediemarked.

DR's smalle programflade er blevet forringet væsentligt. Ingen tvivl om det. Og det er DR nødt til at gøre noget ved. Men DR må fastholdes som vores allesammens fælles medieinstitution på tv, radio og på nettet. Som vi fortsat kan samles om og skælde ud på og/eller være glade for med udgangspunkt i de seks kr. om dagen, som hver husstand betaler for hele molevitten.

Mogens Jensen er MF og kulturordfører for Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Spørgsmålet er om ikke DR som public service institution har et ansvar for aktivt at bekæmpe den afvikling af den kritiske og oplysende journalistik som Fogh-regeringerne har forsøgt? Det må om ikke andet stå lysende klart for medarbejderne i DR hvilke partier som er villige til at investere i og give plads til en bred, solid og skarp programflade, og hvilke som helst vil have en tandløs og billig underholdningsproduktion á la "Vild med dans". Det kan ikke på den baggrund være svært at vælge side.

For det tilfælde at de dygtige journalister derude skulle mangle inspiration vil jeg give følgende råd: sammenklip en serie af de mest interessante fadæser som er begået under Fogh. Og vis den en uge inden næste valg. Både for vores og for jeres egen skyld.

Heinrich R. Jørgensen

Enig, Frej Klem Thomsen. Og et ganske morsomt forslag :-)

Regeringen kan næppe være interesseret i at lukke DR. Hvem skulle ellers eksponere politikere og ministre dagligt? Den langsigtede strategi, må være at stække og kontrollere DR politisk, direkte eller indirekte. Og de er godt på vej...

Det er da ikke svært at forstå: De borgerlige (inklusive en del socialdemokrater) vil gerne have DR ødelagt i en sådan grad at vi tager imod kommercielle stationer med kyshånd. Død over offentlig og lødig TV! Landet skal privatiseres! Så længe der er en sund offentlig nyhedsformidling vil for mange mennesker have en alt for kritisk sans, og det er helt ude af trit med neo-liberalismens privatiserings- og fordummelsesprojekt.

Dorte Sørensen

Jeg er bekymret over udviklingen i DR. Fx skal nyhederne helst indpakkes i "friske" og overfladiske bemærkninger. Ligeledes får politikkerne alt for ofte lov at lire deres remse af uden opfølgende og evt. kritiske spørgsmål.
Derudover jeg forstår ikke, hvorfor en politikker kan få lov til at glide af på spørgsmål og bare gentage sin egen remse. Jeg forstår ikke,hvorfor journalisterne ikke siger - det vil X ikke svare på og så går videre med næste spørgsmål.

Alf Vestergaard

29 år er i de fleste civiliserede stater tilstrækkeligt til at manden har udstået sin straf. Og han er frigivet
-ergo begynder han nu på en frisk, og skal ikke belastes mere for hvad han har gjort, og ER blevet straffet for.

Det siges, at han udtaler, at han intet fortryder. Hvem siger han skulle fortryde? Hvor står det skrevet, at
det er formålet med indespærringen. Du må forstå at de 2 parter er i krig, og har været det ligesiden Israel invaderede
Libanon i begyndelsen af 80'erne, og Hizbollah OPSTOD ved den lejlighed, netop for at smide israelerne ud, hvilket lykkedes i
2000. Tværtimod vinder han respekt blandt sine egne ved at sige, at han intet har fortrudt og ville gøre det samme igen, akkurat som vore modstandsmænd gjorde under krigen. Det intellektuelle tågehorn Per-Stiv Øller har påpeget, at danske modstandsfolk skam ikke gik efter civile. Et helt vildt gæt om en meget fremstående årsag her til, kunne være, at der stort set ingen tyske civile var her i landet dengang.

*************

Med hensyn til at slå civile israelere ihjel, så skal det ses i lyset af den assymetriske krigsførsel som kendetegener den palætinensisk-israelske konflikt, og den omstændighed at det israelske militær er et af verdens bedst uddannede; dets soldater eksponerer ikke sig selv unødigt. Tyskerne besatte kun Danmark, de koloniserede det ikke og medbragte kone, børn og OMA. Hvis Danmarks befolkning var eksileret til Fyn (Vestbredden) eller Langeland(Gaza) ville flertallet sidde med hænderne i skødet, mens enkelte ville angribe besætterne. Jeg ville personligt advokere for at det var bedst at angribe de 500.000 tyskere (for at blive i analogien) som levede i befæstede enklaver på Fyn forbundne med ekslusive, Kein-Zutritt-für-dänen--motorveje - men det er lettere sagt end gjort; det er let at sidde her i magelige og velpostrede Danmark og give dem råd. De ved bedst. Og akkurat ligesom (nogle af) os i desperation ville søge til Silkeborg (Tel aviv) Bustation, mens andre ville foretage raids mod Ebeltoft Øer Feriecenter (Naharia) - så er der nogle få palæstinensere som angriber bløde israelske mål.

Alf Vestergaard

Nå, du siger at han kun var 16 år, da han dræbte de pågældende. Det rejser for mig spørgsmålet, hvad denne unge knægt har gået igennem. Jeg ser han er drusisk palæstinenser født i abey i Libanon i 1962. Han er vel født af flygtninge fra Palæstina, ihvertfald sluttede han sig til Palestine Liberation Front. Det er et ædelt mål for dem at befri Palæstina, og de regner alle de fremmede som har slået sig ned dér som midlertidige beboere, som kan behandles efter forgodtbefindende, og der kan iøvrigt også sendes raketter ind over dem, hvis det skal være. De opholder sig i palæstinensernes land på egen risiko, og må selv tage følgerne. Akkurat som hvis vi havde etableret en koloni på den Polske eller Lithauiske kyst, og bevogtet grænserne med pigtråd, samt verdens stærkes militær. Hvis så lithausike eller polske frihedskæmpere i deres desperate forsøg på at få gjort en ende på uvæsenet, en aften var gået i land i gummibåde, ville du så forvente at de skulle støve området op for soldater, de kunne dræbe, med risiko for at de selv blev dræbt først? I Kontars tilfælde fandt han en politimand, altså en officiel representant for regimet, som han ønsker at bekæmpe. At han så gik videre i sit raseri, bør henhøre under kriminalforsogen, og han har jo også været fængslet i 29 år.

Alf Vestergaard

Jeg skal lige præcisere, at der er (mindst) 2 sider af denne sag. Kontar nægter selv at have dræbt en 4 årig prige, og kilder nævner at hun blev dræbt af israelske soldater, da de ankom til stedet og skød Kontars 2 kammerater. En ting er sikker: Israel og dets supportere her og hisset har en interesse i at over-eksaltere denne detalje med det 4 årige barn.

I mine øjne ligger det overordnede ansvar for hele miseren hos zionisterne, som i helt uforholdsmæssigt stort antal er kommet til Palæstina i de sidste 3 snese år, og i deres 'quest' for Lenesraum har eksileret mere end 1 million mennesker, nu med efterkommere tællende 3-4 millioner. Så længe dette forhold ikke er løst, og flygtningene har fået lov at vende tilbage, således som er det normale efter alle krige - så er det at forvente at enkelte eller flere desillusionerede vil ty til angreb af denne art.

"Ja selvfølegelig forsøger du at bortrelativere disse ondsindede drab, og ikke mindst dette produkt af hjernevaskede had til Israel. Hvordan kan man i sit inderste retfærdiggøre en så bestialsk handlig?"

Der er ikke, så vidt jeg kan se, nogen der forsøger at bortrelativisere noget som helst, men når man kalder bombning af civile irakere med fosforbomber for "collateral damage", så er der, logisk og proportionelt set, ingen grund til at fare op over et, indrømmet ulækkert og bestialsk, drab, hvis det nu engang forholder sig sådan som den officielle version antyder.

I øvrigt kunne jeg odt tænke mig at se den dokumentar du mener skulle vises, men jeg kan bare ikke se hvorfor forbrydelserne skulle blive mindre slemme af at blive begået af etniske danskere. Derudover må du jo selv have et enormt kendskab til statistikerne, og lavet en sammenlignende analyse med forholdende i sverige, siden du mener at et sådant program vil gavne din sag.

Når det nu er sagt, kan jeg ikke se hvorfor man skulle vise sådan et program før et valg. Der er jo heller ingen der viser billeder af brændende Irakiske børn som er fældet af koalitionens bomber, eller den glimrende video fra cockpittet i en apachehelikopter, hvor man skyder et bryllupsfølge i småstykker uden egentlig årsag.
Det er jo trods alt ikke alle danmarks muslimer der skal vinde et valg, men nogle politikere som mener det er godt for deres karriere.

Men jeg kan ikke se hvad alt dette har med DR's kvaler, og regeringens forsøg på yderligere at begrænse ytringsfriheden, at gøre.

Dorte Sørensen

Esben Nybæk vil du ikke godt komme med nogle konkrete eksempler på DR´s venstreorenteret hed .
I
Er det igen folk som Ellemann-Jensen og Ole Andreasen der skal kaldes venstreorienteret?
Samt hvilke udsendelser mener du er venstreorienteret?
Glæder mig til at få nogle konkrete eksempler, da jeg ikke kan se det venstreorienteret ved DR - snare tværtimod.
vh

Jakob Schmidt-Rasmussen

Måske er den generelle dækning i orden, men det er kun på DR, at det tillades, at en studievært får lov til at juble over attentaterne den 11/9 2001, der kostede tusinder af menneskeliv, i et almindeligt aftenunderholdningsshow.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det var også DR, der valgte at tage en prgramsat udsendelse af programmet i sidte øjeblik, fordi det var en dokumentar, der handlede om en saudiarabisk prinsesse, der blev halshugget for utroskab. Sheikerne brød sig ikke om, at deres barbari blev afsløret og de tolerante multikulturalister i DR underkastede sig selvfølgelig presset fra despoterne ...

Dorte Sørensen

Esb jNybæk jeg har aldrig skrevet ned, hvergang jeg hørte eller set et indslag, der var særlig regeringsvenligt. Men der forekommer faktisk mange.
Som eksempel kan nævnes Aske Rostrup, der er politiskredatør i DR, udlægger næsten altid de politiske begivenhedef mere pro Fogh Rasmussen end Berlingskes Thomas Larsen.

Journalistlønningerne høre under fagligeforhandlinger eller om du under den såkaldte danske model . Mener du ikke DR bør aflønne sine medarbejder efter de faglige forhandlinger.

PS: Kalder du også Christian Nissen for venstreorienteret?
Husk i øvrigt DR- byggeriet i Ørestaden var også for at sætte gang i byggeriet derude og dermed en politisk beslutning, som politikkerne BØR tage ansvar for.

Bo Klindt Poulsen

"Faktum er at DR overvejende er venstreorienteret og cheferne på DR overvejende er venstreorienteret ."

Hvad er det for et faktum? Er det på baggrund af dit eget pinlige forsøg på argumentation, at du kan konkludere det som faktum?

* Plummer i Ungdomshus T-Shirt
- Ahh, come on. I kan da ikke stadig tude over, at han i en privat sammenhæng, som absolut privatperson, havde den t-shirt på.

* Grarup er tidligere bz'er med alt hvad der dertil høre.
- Aha, så når man er tidligere bz'er, så er man dømt for livstid. Gælder det også andre, som tidligere har været hardcore-venstreorienterede? Fx "kommissæren" og super-marxisten Ralf Pittelkow eller Søren Espersen?

* En vært indrømmer på åben skærm at han tænkte at det var godt at USA blev angrebet ) 9/11
- Aha, og så er man venstreorienteret? Det sagde han vist ikke noget om, gjorde han? Jeg er venstreorienteret og synes det var rædselsfuldt at USA blev angrebet.

* DF bliver lagt for had og sammenlignet med grimme ting.
- Konkret dokumentation, tak! Ikke bare det der "det-ved-alle-jo"-argument, det kan ikke bruges til noget. Hvor er det i DR at DF bliver lagt for had? Er det fordi deres ledende medlemmer har stort set uhindret taleadgang i samtlige nyhedsudsendelser?
* Cuba bliver omtalt som et demokrati
- Sludder og vrøvl. Det skal du sørenjenseme dokumentere. Grotesk påstand!

* Hvis man ser på alle de kronikker der bliver skrevet af DR folk, så er de normalt kun venstreorienteret. Man finder ikke højreorienterede synspunkter.
- Javel, ja, jeg ser da spændt frem til din undersøgelse af dette forhold. Du må jo have nogle tal at konkludere på, siden du kan komme med sådan noget vrøvl.

Dine påstande er simpelthen for pinlige og komplet udokumenterede. Men det er typisk for det borgerlige, pavlovske had mod DR. Og det viser noget om det refleksive niveau, når man forveksler DRs kritiske journalistik med partisk journalistik.

Frej Klem Thomsen

Det er iøvrigt karakteristisk for højrefløjens indstilling til medierne at den betragter alt andet end ukritisk lovprisning af neo-liberalistisk-nationalistiske værdier og de politiske ledere som prædiker dem som "venstreorienteret propaganda". Begrebet neutral, objektiv journalistik findes ganske enkelt ikke i det spektrum.

Det illustreres udmærket af at DR, som har en lang tradition for sober og skarp journalistik, fortsat lægges for had selvom institutionen aldrig har været mere regeringstro og ukritisk end i sin nuværende form. Det er Bushs "enten er i med os eller imod os" overført på journalistikken. Og dræbende for forestillingen om en oplyst rationel offentlig debat.

Ole Falstoft

Det klart at når man ligger så langt ude på højrefløjen som Esben må meget i DR nødvendigvis være 'venstreorienteret'. Når så yderligere alle der ikke er muslimskfobiske i Esbens primitive logik er 'venstreorienteret' så bliver den helt gal. Så er det - der for os andre er afbalanceret og informativt - i Esbens optik 'venstredrejet'

Alf Vestergaard

Jeg vil gerne sige undskyld til Hr. Kontar. Jeg håber, at hvis vi en dag mødes i Libanon vi kan drikke en øl sammen. Også jeg har været (slightly) påvirket af hysteriet med hensyn til den 4 årige pige. Men når vi er blevet ædru skal vi huske, at Hr. Kontar aldrig har haft adgang til advokat og er blevet holdt fængslet i 29 år uden mulighed for at forsvare sig. Ved at google hans navn kommer man hurtigt ind på en shia-muslimsk hjemmeside, som afslører at han selv fik 4 kugler i kroppen, da israelske soldater angreb ham og hans gruppe og dræbte hans 2 kammerater samt de 3 gidsler de havde taget. Og det er her deres påstand er, at den 4 årige pige blev dræbt i denne kugle-regn. Så længe hans sag ikke har været prøvet ved en domst5ol, ved vi i realitetetn ikke hvad som er op og ned i denne sag.

Heinrich R. Jørgensen

Medielicenskonceptet er en vederstyggelighed, da det er en afgift på internetadgang til de der ikke ønsker at se TV, eller DR/TV2's medietilbud.

Hvis radio/TV licens skal gælde for alle, så financier det via skattesystemet. Hvis ikke, burde det være muligt at have særlige internetforbindelser, hvor adgang til DR og TV2 websites er blokeret, og således fritaget for medielicens.

Der er grotesk, at de der ikke ønsker at benytte statens propagandasendere, reelt skal betale en særafgift for at blive fri.

I kan jo ikke dokumentere at DR er en venstreorienteret propaganda institution, og den bliver det ikke, bare fordi at i påstår det. Derudover kan man sagtens være andet end venstreorienteret bare fordi man ikke er racist, og ikke går ind for dødsstraf.

Og det med afsky for DF. Det er vist en ganske normal følelse, og jeg kan sgu godt forstå hvis nogen har svært ved at skjule den. På samme måde som Krarup har svært ved at skjule sin afsky for homoseksuelle, og hele DF har svært ved at skjule deres afsky for muslimer.

Og så kunne jeg godt tænke mig at se, hvori det anti israelske og anti amerikanske i DR's virke består.

Heinrich R. Jørgensen

Oscar J.,

jeg deler ikke din opfattelse af, at DR som sådan er politisk orienteret, eller har stærke sympatier i nogen retning. Og i særdeleshed ikke i nyheds og aktualitetsafdelingerne.

Argumenterne for en stærk venstresympatier er lige så stærke (eller rette tynde) som argumenterne for at vægtningen er højresympatiserende. DR1's nyhedsdækning kan vel næppe opfattes som andet end pop og overflade? DR2 går lidt mere i dybden, og dele IMHO sol og vind meget lige, bl.a. i hvilke historier de vælger at bringe, og vinklingen af dem. Aktualitetsprogrammerne synes jeg er fremragende. Beskyldningerne om politisk bias anser jeg for det rene opspind.

At jeg nærer modvilje mod statskontrollerede medier, skyldes alene, at de reelt risikerer at blive statens propaganda sendere. At f.eks. DR har valgt det programudbud de har, og har en dybt debil nyhedsdækning, er ikke tilfældigt. Den politiske elite har reelt valgt det, selv om kommandovejen er lidt indirekte og arbitrær, og diktaterne altid er uldne. Påvirkninger er der, og den udøves.

Medielicenskonceptet er skammeligt, bl.a. fordi den kan ses som en statsafgift på internetadgang. Skal landets borgere ikke have fri adgang til at søge de oplysninger de vil?

Heinrich R. Jørgensen

@ Oscar J.

Og jeg anede i øvrigt ikke hvem Mette Walsted er. Har lige google damen, og erindrer ikke at have set hende før. Hun er vist 18:30 TV Avis anker? Helt ærligt - en 18:30 anker på DR1 må været journalismens svar på Bubber. Men som sagt, jeg har ikke set damen i aktion.

Bo Klindt Poulsen

@ Esben Nybæk

Dine generaliseringer er helt vanvittige og aldeles uvederhæftige.
"Det er fordi det er et faktum. Det er da muligt det ikke er videnskabelig bevist, men det er selvsagt heller ikke videnskabelig bevist at DR faktisk laver Public Service - sådan er der så meget."

"sådan tænker venstreorienterede. Det er faktisk kun muligt at have den reaktion, hvis man enten er venstreorienteret eller Islamist: det er dé to grupper der glæder sig, når USA bliver angrebet."

"Vås, alle kan da mærke når de bliver snydt. Som tidligere skrevet, så levere DR ikke Public Service og en flok dovne groft overbetalte venstreorienterede journalister har kørt hele organisationen i sænk."

Måske skal de udsagn bare stå for sig selv. Men jeg forstår, at du mener, at et argument er godt og troværdigt, når bare man selv "føler" eller "oplever", at det er sådan verden ser ud. Og så kan man i øvrigt derefter påstå, at det er faktum. Jesus Maria.

Men fint, hvis generaliseringer er ok for dig ("sådan tænker venstreorienterede"), så må konsekvensen være at højreorienterede lider af galopperende paranoia og i øvrigt har en argumentationsform som hører hjemme hos Den Danske Forening. Tilfreds?

I øvrigt virker dit 180-grader link ikke. Og hvad fanden skulle man ellers kalde en stemmeafgivning i Cuba? Det er da ikke et demokrati, blot fordi man taler om valghandlinger. Jeg kan komme på de første 10 højreorienterede styrer, hvor der også har været valg - og hvor valg er blevet kaldt valg. Du vrøvler, og du ser vanvittige spøgelser.

Bo Klindt Poulsen

"Jeg kan se du ikke føler at DR er venstreorienteret."
- Det er korrekt. I forhold til argumentation foretrækker jeg argumenter i stedet for følelser og fornemmelser. Mens du tilsyneladende udelukkende er tilhænger af det andet.

"Det er måske derfor du vælger ikke at tage stilling til alle eksemplerne fra Cuba?"
- Alle eksemplerne fra Cuba??? Når jeg læser Ole Birk Olesens tendensiøse udlægning af Niels Lindvigs kommentar, så har jeg altså svært ved at blive ophidset. Han bliver spurgt om, hvad CUBANERNE mener om Fidel, ikke hvordan han SELV opfatter Fidel. Og det svarer han på. Han hverken lovpriser eller undskylder Cuba - han konstatere. Men beklager: det lever så ikke op til dit verdensbillede.

DR lever dagligt op til sin public service-kontrakt. Den er lovfæstet, og der er ikke rejst seriøs eller substantiel kritik af DRs opfyldelse af kontrakten. Du kommer med en påstand, som du ikke underbygger. Det er ikke mig, der skal bevise, at DR lever op til sin public service-kontrakt - det er dig, der må bevise det modsatte.

Vi har et Radio- og TV-nævn, som netop er sat i verden for at håndhæve overholdelse af public service. Det er bl.a. dem, der har kritiseret TV2 Radio. De har samlet set godkendt DRs public service kontrakt frem til 2010. De har kritikpunkter, lige som jeg da også selv har kritikpunkter, men samlet set opfylder DR sine forpligtelser. Læs fx her: http://politiken.dk/kultur/article538356.ece

Og så er jeg sådan set ligeglad med, hvad du ligesom på en eller anden måde føler-agtigt og oplever. Du må dokumentere det modsatte, men det kan du jo ikke, bortset fra dine røre-føle-synes argumenter.

"Du mener det ene. Jeg mener det andet. Heldigvis er der ingen med indflydelse der mener du har ret; hvorfor DR da også er ved at blive demonteret."
- Heldigvis er der ingen med viden, der mener du har ret.

"Skal vi bruge 2 måneder på at diskutere vinklinger og smagsdommeri? skal vi finde eksempler på ren mikrofonholder journalistik? nej da! Det gider vi da ikke. Vi kender jo allerede resultatet"
- Aha, og hvad er så det resultat? Det som du ligesom har følt dig frem til, det din mavefølelse siger dig? Eller er det fx det resultat som flere uvildige undersøgelser kom frem til omkring dækningen af Irak-krigen, at DR (og TV2) delte sol og vind ret lige og faktisk havde en overvægt af krigstilhængere?

Og det er ikke noget, jeg føler eller oplever. Det er noget, jeg læser fx hos Stig Hjarvad, Nete Nørgaard Kristensen og Mark Ørsten ved tvær-universitets Center for Medier og Demokrati som gennemførte en analyse af DR´s Radioavisen og TV-Avisen, TV 2´s Nyhederne og dagbladene Politiken, Jyllands-Posten og Information i krigens første fase i perioden 16. mart til 14 – april (”Mediernes dækning af krigen i Irak”, 2004).

Og det er noget, jeg læser i Hanne Jørndrups ph.d.-afhandling "Journalistik midt i en krigstid" (Syddansk Universitet, 2005)

Og det er noget, som løbende kommer frem i Erik Albæks (m.fl.) 3-årige forskningsprojekt "Balance og upartiskhed i den politiske journalistik" (Syddansk Universitet 2006 og frem)

Jeg gentager: din argumentationsform legitimerer, at man kan skyde hvem som helst hvad som helst i skoene ud fra en følelse eller en subjektiv oplevelse. Det er ikke seriøst - det er paranoidt.

Heinrich R. Jørgensen

Esben Nybæk:
"Jeg kan forstå hvordan din tolkning kommer i stand, det er nok fordi du er bange for sandheden."

Dagens sjoveste argument. Den må jeg huske :-)

Bo Klindt Poulsen

"Hvorfor er det vi ikke har dem? kan det tænkes at det kun er venstreorienterede humanister der undersøger medierne?"

Hurra, DEN ventede jeg på! Den måtte komme! Konspirationen er nemlig endnu større end blot de røde lejesvende i DR. Det er de røde lejesvende på universiteterne, der legitimerer de røde lejesvende i DR. Jamen selvfølgelig, hvor HAR jeg været naiv. Hvem står bag de røde lejesvende på universiteterne? Der MÅ være et ekstra lag.

Og så trækker du TO links til den uforlinelige Kim Møller frem. Åh, den håbede jeg også sådan ville komme! Jeg ELSKER, når højrefløjsere trækker Urias-Kim frem som sandhedsvidne.

"Kim Møller er kendt for sit store og ægte arbejde."
Uh, det tog mig næsten en halv time at komme mig over mit latteranfald, jeg har næsten glemt hvad jeg ville sige, efter den erklæring. At skulle forholde sig til Uriasposten og dens dubiøse ophavsmand og publikum som sandhedsvidne og dokumentator: Det er simpelthen ugens vittighed. Vil du ikke godt citere noget mere derfra - jeg kan næsten ikke få armene (eller mundvigene) ned.

"Jeg ville hellere læse en afhandling der handlede om almindelige nyheder gemme 6 måneder"
- Hvis du gad kikke på mine referencer, ville du se, at Albæks forskningsprojekt netop er en vurdering af den politiske journalistiks balance generelt.

"Jeg kan forstå hvordan din tolkning kommer i stand, det er nok fordi du er bange for sandheden."
- Ja, jeg er bange for folk, der argumenterer for at besidde sandheden ud fra følelser og fornemmelser og oplevelser. Det plejer normalt at være forbeholdt religiøse fundamentalister.

Og så forholder du dig jo i øvrigt ikke til spørgsmålet om DRs public service, som er godkendt af Radio- og TV-nævnet. Men det er måske ikke interessant mere, når du nu kan se, at du ikke bare kan komme med uvederhæftige og udokumenterbare beskyldninger i den henseende.

Nårh, ja, så glemte jeg næsten den mest fantastiske del: "Fik vi lige beviser for at DR faktisk har en medarbejder sammensætning der afspejler befolkningen generelt? "
- Jeps, sindelagskontrol er nemlig en meget sympatisk foranstaltning, godt du lige fik den med...

Heinrich R. Jørgensen

Bo Klindt Poulsen:
"Og så forholder du dig jo i øvrigt ikke til spørgsmålet om DRs public service, som er godkendt af Radio- og TV-nævnet."

Radio- og TV-nævnet? Er det ikke nogle røde lejesvende? ;-)

Jeg kan ikke rigtig forstå, hvad det er I flæber over? Vi skal sq da have noget EU-propaganda og EU-kontrol. Hvis EU og medierne siger I skal bræge den 23. marts, 2009, kl. 12.00, så bræger I allesammenI flok.

Bo Klindt Poulsen

"Radio- og TV-nævnet? Er det ikke nogle røde lejesvende? ;-)"

Jo, for hulen da! Formanden Christian Scherfig er kultur-Brians nære og gode ven og rødvinshyggeaftenfavorit. Det er den rene, skære kommunisme! ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Scherfig? Det har vi det! Scherfigklanen er jo kendte kommunister. De må have hjernevasket Brian Mikkelsen...

Rødvinshygge? Læg lige mærke til det. Rødvinshygge. Rødvin. Rød. RØD. Get it. Det er kommunistkode for undercover KGB møder med deres meddelere. Cirklen er sluttet. Regeringen er infiltreret af de røde lejesvende. Ja, faktisk ER regeringen røde lejesvende.

Godt vi fik afdækket komplottet.

Anders F. Theut

Oftest har jeg syntes at det var en værre storm i et glas vand med DRs såkladte slagside til bagbord, men et indslag for nylig skuffede mig dog rigtigt meget.

Det var aftennyhederne, og historien var den med de israelske soldaters overgreb på den tilbageholdte palæstinenser. Det var flere minutter inde i indslaget, og langt efter man havde set selve den forbrydriske gerning, skuddet, at det lige blev nævnt i forbifarten, at det da godt nok var en "metalbesat" (dette er lodret forkert) gummikugle, og hvis man i øvrigt havde skudt ham i hovedet på denne afstand så kunne han have været død!

Hvis ikke jeg i forvejen havde læst om historien på nettet, ville jeg langt hen ad vejen i indslaget have troet at man var vidne til israelske soldater der lemlæstede en palæstinesisk tilbageholdt for livet!
De får derudover til at lyde som en tilfældighed at han ramte ham på foden og ikke i hovedet, så det nærmest var drabsforsøg (som om det ville være svært at ramme på den afstand...)

Overgrebet var klokkeklart, og det brød alle nationale og internationale love og konventioner på området, men indslaget var helt ude af proportioner. Jeg ved ikke om det var for at højne nyhedsværdien, eller en bevidst favorisering, men objektivt og fagligt var det ihvertfald ikke!

Anders Theut

Det er rigtigt Anders, du har fat i noget i det rigtige. Jeg mener også det er HELT urimeligt at muslimerne skærer halsen over på nødhjælparbejderne.

Esben Nybæk har uret. Esben, du burde skamme dig. Georg Metz, Anders Theut og EU burde selv rejse til konfliktfyldte områder og kæmpe for deres "humanistiske" idealer, i stedet for at sidde herhjemme og brokke sig i trygge omgivelser.

Med de humanistiske og socialistiske idealer, er det er jo så nemt at tørre det hele af over på befolkningen. Da det hele sprang i luften i februar, 2008, hvem holdte sig da væk? Det gjorde humanisterne og socialisterne og hele EU slænget: Nå ja, vi er kun administratorer. Vi skal ikke blande os, fordi vi bor og lever på de rigtige adresser,hvad vedkommer det os?. Vi smider det hele over på befolkningen, de er i forvejen så dumme, bare de betaler skat, fri telefon og fri rejse, så er vi glade.

Anders F. Theut

Janus H.:
Esben Nybæk har uret. Esben, du burde skamme dig. Georg Metz, Anders Theut og EU burde selv rejse til konfliktfyldte områder og kæmpe for deres "humanistiske" idealer, i stedet for at sidde herhjemme og brokke sig i trygge omgivelser.

Til ovenstående kan jeg kun sige "Been there, done that", hvad med dig, har du nogensinde sat handling bag dine idealer?

Anders,

Det er jo de færreste humanister, der gider at gøre nogetsomhelst aktivt.

Hvis de gjorde, var der jo også fare for, at deres verdensbillede ville blive udfordret af virkeligheden.

"I al væsentlighed svarer det til at gå med et hagekors;"
Synes du ikke lige det er at stramme den lidt. DF' ere hyler selv voldsomt op, når man drager paraleller mellem dem og nazisterne, hvilket jeg godt kan forstå, så mon ikke man skulle tænke sig lidt om.

Mht. DR's præsentation at Cuba som et demokrati. De præsenterer også Irak som et demokrati, og så skulle den ged vist være barberet. Specielt når man tænker på, at amerikanerne seriøst overvejede giftgas generalen fra Sorø som en vigtig spiller i en "demokratisk" Irakisk regering. Irak er lige så meget et demokrati som Cuba, men så snart man har afholdt et valg, er man åbenbart kvalificeret til at kalde sig demokrati. Hvis man altså er i besiddelse af de rigtige venner, eller besat af de(n) rigtige supermagt(er).

Og tak fordi du minder mig om Berthelsens glimrende interview af Messerschmidt. Det er da glimrende at man i så vid udstrækning gør brug af sin ytringsfrihed til at håne, når man sidder over for en person hvis erklærede mål er at begrænse ytringsfriheden, fordi han føler at DR er venstreorienteret.

http://www.youtube.com/watch?v=yIComkqKcjM&feature=related

Anders F. Theut

Kim,

Hvis du lige tilføjede pladder foran humanister, så er vi helt på linie.

At jeg bliver kaldt humanist af Janus ser jeg nærmest som en kompliment...

Alf Vestergaard

Mette Walsted var ualmindelig grim. kedelig og kontrær at se på i 18.30 TV-Avisen. Hun havde måske en dårlig dag. Men det er der simpelthen ikke noget der hedder. Hun har spildt skatteydernes penge ved at blive uddannet på en mark uden for Hedehusene (RUC)-hvor også hendes forældre bor. Hun taler desuden alt for hurtigt, hvilket er en skændsel i enhver formidlingssammenhæng, og naturligvis en skandale og fuldstændig uacceptabelt.
Det forlyder hun er blevet ansat på sit udseende og sin 'personlighed' - 'som fylder rummet godt og brænder igennem skærmen' eller hvordan det nu blev formuleret. Men udseende og udstråling er intet værs hvis der ikke er noget mellem ørene.

Og desværre kommer hun reservatet på Sjælland, hvor de oprindelige indbyggere lever mellem 1,5 millioner jyder. Sammen med hovedlandet udgør dette den dominerende kultur i landet, og det er den eneste af Dnamakrs befolkningsgrupper som har sat et virkeligt internationalt præg, qua de som udvandrede til først England -hvis civilisation de sammen med anglere og sachsere grundlagde, og som nu har bredt sig over hele verden. Helt uden tvivl den mest succesrige kultureksport som nogensinde er udgået fra vore strande!

Derfor skal en oplæser i Danmarks Radio også være solidt forankret i den jydsk/britiske kultur, og de som mest er det - er fra Vest- eller Nordjylland såsom Rikke Agerbæk, Morten Scnell-Lauritzen (mine favoritter),Trine Sick og den dejlige aktuelle oplæser
Line Gertsen. Een føler sig så godt tilpas i deres selskab! Og det er jo det det drejer sig om!

For ikke en kæft kan huske 2 minutter efter udsendelsen er forbi hvad de har liret af sig - men vi finder os fa'me ikke i at det ligefrem skal være en pine at blive trukket igennem - som når Mette Walsted fra den laverestående sjællandske kultur, som hurtigsnakker og hvor udseendet tydeligvis spiller en stor rolle. Når værten ikke er i orden, så fungerer samspillet og ordspillet samt frem-og tilbageleverinmgerne til de andre kolleger bare ikke!!
Det kan ved selsyn konstateres!! Det fungerer ikke med Mette Walsted - hvorfor der skal gøres kort proces og hun skal have sparket.