Læsetid 3 min.

Man gør socialt forslåede unge fortræd

En ungdomsliv for de mest udsatte på under eksistensminimum er den sikre vej ud i social og psykisk deroute.

En ungdomsliv for de mest udsatte på under eksistensminimum er den sikre vej ud i social og psykisk deroute.

Mikkel Østergaard
30. juli 2008

Omkring 10.000 unge under 25 år, der lever alene, har i et halvt år eller mere levet under eksistensminimum. De må klare sig for den særlige kontanthjælp for unge ikke-forsørgere også kaldet ungesatsen. Tallet er en sammenlægning af de seneste tal fra Danmark Statistik frem til den 1. januar 2007. Ungesatsen er på 5.940 kr. om måneden, og efter skat bliver der ubetalt under 5.000 kr. til bolig, mad, tøj, hygiejne, telefon og transport.

Har man levet af ungesatsen i mindst et halvt år, er man på marginaliseringens rand, fordi der er så lidt af leve af og derfor også så lidt at leve for.

"Jo fattigere man er, jo lettere udstødes man fra samfundet," siger Ask Svejstrup fra Landsforeningen af Hjemløse. Og dem på ungeydelsen har ikke engang råd til at bo på et herberg, viser Informations serie om 'Unge hjemløse'.

Det har fået nogle kommuner til at halvere prisen på herberger for unge under 25 år. Det er nemlig sådan, at kun 16 pct. af de unge hjemløse bor på herberg. De har ikke råd til at bo der, og de føler sig heller ikke tilpas ved at være der, så flere hjemløse 'sofasurfer' hos venner og familie, indtil de bliver smidt på gaden.

Inden det er kommet dertil, har nogen af dem haft en selvstændig bolig, som de er blevet sat ud af. Unge under 25 år er særligt overrepræsenteret blandt udsatte lejere, fremgår det af SFI's nye undersøgelse 'Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig'.

Politikerne er så bange for, at flere yngre mennesker får førtidspension, men de baner selv vejen. En liv for de mest udsatte unge på under eksistensminimum er den sikre vej ud i social og psykisk deroute.

Men intet tyder på politisk flertal for at gøre noget ved det. Reglen om den lave ungesats helt op til 25 år blev underskrevet af daværende socialminister Karen Jespersen under den socialdemokratisk ledede regering. Følgerne af bestemmelsen er der stort set ikke sat politisk spørgsmålstegn ved, og der er ikke gennemført nogen undersøgelse af dens negative virkninger, selv om den har eksisteret i 13 år.

Ungesatsen er på niveau med SU'en, og den skal forhindre, at unge vælger kontanthjælp frem for uddannelse.

Men unge på SU kan også tage studielån og tjene penge ved siden af SU'en, få kollegieværelse til en rimelig pris, har ofte forældrene i ryggen og et godt fremtidsperspektiv.

En arvelig spiral

Sådan er det ikke for de 10.000 enlige unge, der lever under eksistensminimum. Alle, der møder dem i socialforvaltningerne, i kriminalforsorgen og f.eks. på Kofoeds Skole, kan fortælle om deres elendige liv. De lever på samfundets rand i overdrevet til de kriminelle miljøer, for de kan ganske enkelt ikke klare sig.

Som afdelingsleder Signe Steensbæk Nielsen fra Kofoeds Skoles ungdomsboliger for 40 socialt og psykisk forslåede unge siger:

"De tager 100 pct. skade af, hvad livet på ungesatsen byder dem. De er i forvejen ofte omsorgssvigtede, og mange af dem kan ikke læse og skrive, for de har haft et dårligt skoleforløb. Her kan de bo for omkring 1.600 kr., og de er glade, hvis vi kan skaffe dem gratis mad. Deres gæld hober sig op. Kunne de bare få et to-zoners kort til S-tog og metro, så de undgik bøder med kæmpe gebyrer. De lever i et økonomisk kaos og bliver nemt småpushere. De har svært ved at knytte relationer til andre. Fattigdommen og gælden sætter en stopper for deres drømme. De kan ikke se fremtidsmuligheder. Vi forsøger at hjælpe dem til det".

Både Kofoeds Skole og kriminalforsorgen kan fortælle om, at de unge går kolde i et uoverskueligt system, hvor de først skal i jobcentret, så have penge fra ydelseskontoret og så over i den sociale afdeling med deres mange problemer. Aktiveringen og afvænning foregår andre steder. Det baner vejen til sofasurfing og livet som beskrevet i serien 'Unge Hjemløse', som der bliver flere af. De får måske ikke engang ungesatsen mere. Virkningerne af den burde der laves en undersøgelse af.

Disse unge bliver samfundsmæssigt rigtig dyre, inden de lukker deres øjne for sidste gang. De belaster alverdens systemer, deres børn gør nok det samme, og de ender ofte på førtidspension.

Gunvor Auken er tidligere socialrådgiver i SiD

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen
Jakob Schmidt-Rasmussen

Jeg prøvede 'sultecirkulæret' for 20 år siden. 1800,- plus husleje.

Arbejdsløsheden var tårnhøj og adgangskravene til de videregående uddannelser var tårnhøje i forhold til idag, hvor der er ledige pladser på de fleste studier: Idag er det nemt at få et velbetalt arbejde eller en uddannelse i forhold til den gang.

Men alligevel fandt jeg mig et arbejde og det kan de unge selvfølgelig også gøre i dag, hvis de da ikke er så uarbejdsdygtige, at de egentlig bør have invalidepension.

Brugerbillede for Peter Olsen

"Politikerne er så bange for, at flere yngre mennesker får førtidspension, men de baner selv vejen."
Men det kan kolde liberalist-hjerter ej forstå, de vil hellere give det 10-dobbelte
for at de unge kan bo i en af G4S-Wackenhut's 1-værelses "lejligheder" .

Og så er det da dejligt at høre det ikke lykkedes systemet at dræbe
Jakob Schmidt-Rasmussen's selvtillid og initiativ tilbage i fattig-firserne.
Uheldigvis er det lidt af en mønster-bryder historie ..

Brugerbillede for Chris Henriksen
Chris Henriksen

Enhver borger i dette land skal yde før han kan nyde. Der bliver flere og flere som ikke gider bestille noget. Det du'r bare ikke. Hvis vi skal bevare det såkaldte velfærdssamfund, kræver det at den enkelte tager hænderne op af lommerne. Sådan var det for 50 år siden og sådan er det også i dag. Punktum.

Brugerbillede for Ano Nym

Himmel og hav her er koldt. Det virker som om, at næsten ingen så meget som gider at forsøge at forstå, at hvis de unge ikke kan arbejde, så er det som regel, fordi de har alvorlige mentale problemer; problemer, de ikke selv er skyld i, men problemer som et moderne samfund og et demokrati ville have hjulpet dem med.
Problemerne - de mentale - kan diagnosticeres af læger efter ICD-10, som er de internationalt udarbejdede kriterier for mentale lidelser, som Danmark tilsluttede sig officielt i ... 1994.
Det er skræmmende, det er helt vildt koldt og måske også egentlig ondt, at man ikke vil (fordi man kunne godt) hjælpe mennesker, herunder unge mennesker, der har alvorlige problemer, de lider i helvedet, ligesom alle andre mennesker med alvorlige problemer, som de har brug for hjælp til at få løst, men de får åbenbart ingen hjælp.
Det er vel et udtryk for en ignorant holdning? Det er som om, at man siger, at bare fordi man kan lade være med at hjælpe, så gør man det, selvom man lige så godt kunne gøre det? Man vil bare være ignorant.
Man skælder mennesker med et (mentalt) handikap ud og håner dem for at være dovne og svage, og nogle gange giver man dem også skylden for Danmarks økonomiske problemer, og ingen taler om, at lægevidenskaben har gjort helt fantastiske fremskridt inden for også det mentale område de sidste 20 år, og man kunne godt hjælpe i dag, men man vil bare ikke; og heller ingen skriver eller taler om, at lægevidenskabens fremskridt på det mentale område formentlig er den ene faktor, der enten har bidraget eller ville have kunnet bidrage mest til en generel velstandsstigning (det mange forveksler med "velfærd"). Gys - det er godt nok koldt.
Der mangler barmhjertighed,empati og demokrati i sagsbehandlingen - det er den rigtige velfærd. Det vi har nu er en iskold ignorant holdning, og den virker ikke, og hvis ikke ignoranterne kan forstå det her med barmhjertigheden, så kunne man ønske sig, at ignoranterne i det mindste ville kunne forstå det her med, at "nytteværdien" af en ignorant holdning til fremskridt er negativ. Det forudsætter dog, at ignoranterne ikke også bare vælger at være skræmmende ægte ignorante over for også både almenvellet, demokrati og fremskridt.

Brugerbillede for Lars Jensen

Hm.., Himmel og Hav her ER koldt, det er tydeligt. Det er et problem, og vil med årene, desværre nok tiltage,,, Indtil sådan et aspekt som forurening bringes kraftigt ned. Jeg er på den side af den mentale placering, hvor jeg ved, jeg er "mentalt udfordret", men stadig, jeg glemmer det heldigvis tit.. Ergo, jeg klarer mig, men med nød og næppe, nogle gange. Hvis det havde været en anelse værre.. Uha, det tør jeg ikke tænke på. Men faktum er, man tilbyder mig ikke umiddelbart nogen hjælp . sikkert fordi, det er svært umiddelbart at se noget galt .Jeg er ikke bange eller sky overfor at lave noget. Problemet ligger bare bla. i, at ofte arbejder jeg over mine evner, og så tillader min krop mig ikke at arbejde hårdt, overhovedet, dagen efter. Måske kan min tilstand sammenlignes lidt med en autists, jeg har ikke fået det lægeligt bevist (Og har forsøgt, og er stadig i gang). Men tænker, at hvis der er flere, der har det som mig, derude, ja så kan jeg godt forstå, nogle har svært ved at finde bolig, at arbejde for føden, at klare sig dagen og vejen igennem, og at bestå livets sociale "eksamen", som de fleste bare er i, men som andre, som mig, må tænke ekstra, ekstra på, bare for at opretholde en nogenlunde kontakt med folk... Og hvorfor er det sådan? Tja, hvem siger ikke, der er visse kemikalier, metaller, med i spillet, fra dengang jeg blev "skabt" i tiderns morgen. Gang mit eksempel op med 10.000, og der kan (noget) af forklaringen ihvertfald ligge. Og fri mig for at blande Islam ind i den her diskussion, det er en tegn på dårlig sundhed på jorden - det kan let ramme selv det mest intellektuelle pars børn, allerede næste gang...