Kronik

Vi, der vil noget helt andet

Måske består vores tankegang af kortfristede lån, som eftertiden skal indfri. Måske er grådigheden den altdominerende motor i samfundet. Måske kunne vi satse på kvinderne
Ærlig talt: Højtbegavede mennesker, der fylder livet ud med forbrug fra gulv til loft og frem for alt mere eller mindre fornuftigt arbejde i dødbringende doser.

Ærlig talt: Højtbegavede mennesker, der fylder livet ud med forbrug fra gulv til loft og frem for alt mere eller mindre fornuftigt arbejde i dødbringende doser.

Simon Knudsen

18. juli 2008

Danmark dejligst vang og vænge

Endnu som de siger det var

Solens lys på grønne enge

Måske mindre lys og klar

Vi har alle vores tid

Ligesom solen den går ned

Men i dag er landet vort.

Ja, i dag er landet vort.

Således skrev sangskriveren for næsten 30 år siden. En sang i den tidsånd, der herskede omkring 1980. Sangskriveren er nået den alder, hvor man mere ser tilbage end fremad. Han erkender sin plads blandt de sure gamle mænd. Dog stadig med livsglæde og arrigskab i behold.

Der er sket meget på de 30 år. Verden har ændret sig, og man er heller ikke selv uændret. Landet er dog stadigvæk vores land i den udstrækning, vi ønsker det. En lille plet på landkortet beboet af smilende gale.

Vi forvalter dette vort land med noget, der ligner sanseløs overfladiskhed. Vi passer rent ud sagt ikke særlig godt på pletten. Måske fordi vores tankegang mere og mere består af kortfristede lån, som eftertiden skal indfri. Måske fordi grådigheden er blevet den altdominerende motor i samfundet. Helt ind i de almindelige medborgeres tankevirksomhed og praktiske hverdag ses og føles en kølig forandring bestående af grådighed, egoisme og selvretfærdighed. Det er på høje tid at komme videre.

'Vi kan købe hele verden'

Vi, der vil noget helt andet tænker jævnligt på, hvorfor drømmene blandt mennesker er så forudsigelige. Jeg mener, alt det der med et liv i luksus. Store biler, prægtige boliger og alverdens ting til overflod. Vi ved jo godt, at det er komplet idiotisk. Vi ved også, at det sandsynligvis er ligegyldigt. I værste fald en vej til menneskelig forarmelse og følelsesmæssig forstening. Jagten efter rigdom er ikke desto mindre en sportsgren, der har optaget mennesker i årtusinder. Tilsyneladende besidder menneskeracen en ukuelig trang til at skrabe til sig. Samle forråd. Sikre sig imod en ustabil omverden, hvor farlige konkurrenter lurer overalt i det uoplyste mørke.

Vi, der vil noget helt andet, synes, at det må være på tide at satse på andre drømme og mål. Ærlig talt: Højtbegavede mennesker, der fylder livet ud med forbrug fra gulv til loft og frem for alt mere eller mindre fornuftigt arbejde i dødbringende doser. De må da vel for pokker kunne anvende deres åndelige, arbejdsmæssige og økonomiske resurser på en mere konstruktiv måde? Det er sgu da til grin, det der foregår. Værst af alt er, at denne grådighedens livsstil sættes op som et efterstræbelsesværdigt forbillede. "Mere af det samme," messes der. "Vi kan købe hele Verden. Pas på den usle slavenatur, der lænker jer til ufrihed og passivitet."

Netop friheden besynges. Folk vil den ondelyneme have lov til at gøre, som det passer dem, så længe det ikke skader andre. Måske er vi nået det punkt, hvor frihed til grådighed skader andre?

Vi, der vil noget helt andet, føler desværre stor glæde ved blot at kritisere. Vi betragter hovedrystende vore medmenneskers rastløse aktivitet, hvor aktiviteten tilsyneladende er blevet et mål i sig selv. Vi ser, hvordan hovedløse beslutninger uden gennemtænkte tidsperspektiver bevæger sig gennem samfundet som en slags elektrochok, der paralyserer enhver eftertænksomhed og efterlader golde striber af tungsind og materialisme. Det er ikke godt at leve i et samfund, hvor kasseapparatets logik ustandselig vinder over fællesskab, glæde og kulturel rigdom.

Syg i hovedet

Den, der kun ser skoven som stabler af gavntømmer, er særdeles syg i hovedet. Den, der udelukkende opfatter landskabet som priser på verdens råvarebørser, duer ikke til sit embede. Og den, der betragter mennesker, dyr og planter som genstande, der blot kan bruges og misbruges efter forgodtbefindende, er ikke værdig til respekt og indflydelse i fremtidens samfund.

Det er et særpræget system, der belønner spekulanter, miljøforbrydere og platugler højere end skolelærere, murersvende og læger. Det er i sandhed ejendommeligt at se uproduktive parasitter, afdankede topledere og kunstige glamourmennesker blive tilbedt og belønnet, som om de var gudernes skinbarlige afkom på jord, når de tydeligvis ikke tilfører fællesskabet noget som helst opbyggeligt.

Vi, der vil noget helt andet, ser frem til et samfund, hvor de efterstræbelsesværdige forbilleder fremstår efter ganske andre parametre end de nyliberalistiske dollartegn i øjnenes spilleautomat. Det er nemlig ikke fint at producere hvad som helst hvor som helst, bare skidtet kan sælges og gøre aktionærerne velhavende. Det er ikke udtryk for stor innovationsevne og lederskab at fylde verden med lort. Det er ikke smart at udvande frihedsbegrebet til mest af alt at omhandle kapitalens fri bevægelighed, med lidt frihedsrettigheder som festtalevedhæng.

Det er et udtryk for stor stupiditet at holde fast i en mentalitetshistorie, der begrænser menneskets mentale udvikling. Vi, der vil noget helt andet, kunne frem for alt foreslå, at penge og materiel overflod gøres til genstand for tydelig foragt. Primært fordi jordkloden ikke kan bære en evig eskalerende vækst i det materielle forbrug. Sekundært fordi vi mennesker efterhånden burde være parate til at vise, at vi er andet end en flok halvstuderede chimpanser.

Hankønnets fallit

Vi kunne satse på kvinderne. Vi kunne gøre os håb om, at denne halvdel af landets og verdens befolkning ville være parate til noget helt andet. I værste fald vil de tale verden ihjel omkring sig. Eller de vil fordybe sig i detaljer, der ikke fører frem til grundlæggende forandringer. Vi bør alligevel tro på, at kvinderne er vejen frem. Mændenes årtusinder lange dominans, hvor brovtende og selvhøjtidelige narrehatte har slået på tæven, snydt og bedraget og skidt på andre menneskers ret til liv og velfærd, har gang på gang vist sin uduelighed. På hankønnets vegne er det sørgeligt at skulle indrømme, at mænds magt må og skal begrænses.

Vi, der vil noget helt andet, havde også tænkt os, at teknologien skulle frigøre resurser hos mennesket. Resurser som kunne anvendes til at gøre verden smukkere, fredeligere og mere retfærdig. Se til, om det vil gå sådan, hvis al planlægning og forandring først lige skal kunne betale sig på markedets præmisser? Som om vi ikke har råd til at tænke stort i det her land. Som om vi til evig tid er en flok små, svedne lusepustere. Liberalister uden liberalisme og frisind. Hvor er det egentlig vi vil hen?

Mon vi gjorde, hvad vi kunne

Ud fra det, vi kendte til

Vi fandt altid mange grunde

Til at glemme det, vi vil

Blandt de byrder som de får

Er der nok til tusind år

Men i dag er landet vort

Ja, i dag er landet vort.

Således skrev sangskriveren for næsten 30 år siden i tredje vers af sin folkelige sang.

Danmarks fremtid

Vi, der vil noget helt andet, lyder muligvis som en flok uldne hippier. Men tro ikke på alt, hvad du hører om rundkredspædagoger, eksperter og godhedsapostle. Vi har erkendt, at virkeligheden ser ud, som den gør. Det er derfor, vi vil noget helt andet. Vi tror ikke på folk, der har penge i klemme.

Beskæmmende er det, at skulle forestille sig værste scenario. Lad alligevel følgende opremsning cirkulere fra pol til modpol i din bevidsthed. Dette er et velkendt udvalgt af, hvad vi er oppe imod. Dette er Danmark om 10-20 eller 30 år:

Endnu mere forurenet. Endnu mere udemokratisk. Endnu mere materialistisk. Endnu mere socialt og økonomisk ulige. Endnu fattigere på natur. Endnu mere styret af pengeinteresser. Endnu mere nationalistisk. Endnu mere amerikaniseret. Endnu mere fantasiforladt. Endnu mere overvåget. Endnu mere racistisk. Endnu mere fladpandet.

Nej, vel! Det er ikke morsomt. Det er ren følelses-argumentation. Men hvad nu, hvis det er sandhed? Vil grådighedens støtter da virkelig gøre op med noget som helst fundamentalt? Findes der tvivl i deres hjerter? Er de parate til noget helt andet?

Vi andre kan begynde med os selv. Det er et godt gammelt råd, som blot kræver, at vi er helt til stede. Ikke som navlepillende egotrippere. Ikke som forrådssamlende gnavere. Ikke som stivnakkede betonkommunister. Men som ansvarlige, voksne mennesker. Øvelsen kan begynde her og nu, thi også i dag er landet vort.

Per Fjord er folkesanger og forfatter

Serie

Seneste artikler

  • Vinderne af årets kronikkonkurence

    25. juli 2008
    Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatet
  • Mit Danmark

    19. juli 2008
    Hvem skal vinde Informations kronikkonkurrence? Læs kronikkerne her og afgiv din stemme!
  • Hvad bacheloren ikke lærte

    18. juli 2008
    Drømme om et Danmark, der kan integrere sine indvandrere, fordi vi er i stand til at vise og videregive til dem den kærlighed, vi selv føler til vort land.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Jørgen Lassen

"Han har blot forklædt sig som hyggelig bedstefar, der går og hypper sine kartofler med sit barnebarn, alt imens han via sin pensionskasse udbytter sultens slavehær af proletarer i Kina og det øvrige Østen."

Svend, jeg behøver ikke at forklæde mig; jeg er simpelthen hyggelig, også uden forklædning.

Og sidste del med pensionskassen er skudt helt ved siden af. Jeg er på SU.

Jeg er klar over, at socialismen ikke har nogen fremtid, og til en vis grad lever jeg på minderne. Minder om dengang folk havde smukke idealer, kærligheden florerede (også i den grad), og man kørte på cykel med barnesæde.

Hans Jørgen Lassen skrev
"Jeg er klar over, at socialismen ikke har nogen fremtid"

Nå, jeg synes ellers det ser ud som at "Kapitalen" er ved at indføre
"Socialismen" selv . Vi har alle mulige og umulige "Unioner" der mest beskaffer sig med at lave centralistiske 5-års planer, administrere "kvoter", tildele social-hjælp til værdigt trængende brancher osv osv.
Vi har "velfærds-samfund", i den grad en socialistisk tanke, og store dele af produktions-apparatet "ejes" af "proletariatet" gennem deres mere eller mindre tvungne pensions-opsparing ..

Det var jo ikke for sjov at en eller anden bankmand i lommen på Rothschild-banken betalte Karl Marx for at sidde og studere "Kapitalen" ..

Hans Jørgen Lassen

Olsen,

det var nu ikke en bankmand, men en fabrikant, nemlig Karls gamle drukkammerat Friederich, som forsynede ham med håndører.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Heinrich plejer ellers nok at kunne følge med (hvis jeg ikke sætter tempoet for højt), men han har åbenbart et svagt punkt med hensyn til griseavl og deslige."

Tak for de halvpæne ord ;-)

I det nuværende økonomiske system, hvor varer og serviceydelse handles i penge, kan købes, sælges og transporteres internationalt, er det sådan, at danske grise kan spise sig mætte, men mange (mennesker) i Afrika ikke kan. Jeg konstaterer derfor, skåret helt ind til benet, at det skyldes at grisen (via sine stedfortrædere, i første omgang griseejeren) er i stand til (og er villige til) at betale en høje pris for grisens foder, end Afrikane ville være i stand til deres nogenlunde tilsvarende (vegetabilske) foder.

At jeg fremsatte udsagnet om grisenes større købekraft, handler også om, at få debatten skåret ind til benet. En diskussion der egentligt burde vente til passende lejligheder, men som sikkert kommer til at handle om frihandel, toldgrænser, prisdumping, subsidier, køb af rettigheder o.m.a., der i sidste ende betyder, at nogle afrikanere har et tørt og næsten ufrugtbart jordstykke, har ædt såsæden selv, har slagte køerne forlængst, knapt nok kan vride mælk ud af gedernes patter, og højst kan sælge halvdelen af mælken til et latterligt lille beløb på det lokale mejeri, som i øvrigt er blevet reduceret til at stort kar, nogle metaltønder og et bålsted. Hønsene er efterhånden de eneste husdyr, der får lidt næring, men de har også spidse næb til at lede efter ukrudtsfrø o.a.

Og så til 10 billioner Zimbabwedollar spørgsmålet. Hvorfor sørger Afrikanerne ikke bare for at dyrke nogle afgrøder, så de bliver mætte? Bl.a. fordi EU aktivt og bevidst har slået infrastruktur og økonomi, pga. prisdumping af produkter baseret på EU's overskudsproduktion. Der er ikke køer tilbage, der kan malkes. Køretøjerne der kunne have bragt den pasteuriserede mælk til salgsstederne, er forlængst væk. Hvis mælken kunne komme frem, skal de helst på køl, både på salgssted og hos forbrugeren hjemme i den lerklinede. Disse køleskabe findes ikke, og energiforsyningen ej heller. Derimod er dåser med tørmælk (fra EU) mere hensigtsmæssige, da det blot skal blandes med rent vand. Indtægter fra salget af mælk, går ikke længere til landmænd, slagtere, mejerier og chauffører, ergo total stilstand.

Sådanne landmænd kan sikkert godt være selvforsynende med mad, men de skal bruge en del andet, de ikke selv kan producere. Hvis de reelt ikke kan sælge/bytte/veksle deres overskudsproduktion, hvor skal de så få ekstra penge fra? De kan ikke både arbejde på matriklen og sælge tyggegummi blandt bilerne i hovedstaden.

Hvis disse sørgelige steder i Afrika (som bekendt har mange forskellige typer af kummerlige forhold og gigantiske problemer at slås med) skal have nogen chance for at blive selvforsynende, og få opbygget en basal infrastruktur, har de - desværre - brug for hjælp. Mit bud på de isolerede problem der hedder at få gang i primærsektoren samt basal fødevareforædling og distribution, er primært ét - mikrolån. Lokale mikrolån til ansvarlige landmænd, slagtere, mejerister, chauffører, o.a. I tilgift til mikrolån må der ydes støtte (lån, donationer) til at sikre fødevarefabrikker o.a., da f.eks. dåsemælk er en praktisk løsning pga. mgl. køleskabe og ikke mindst rent vand. Og sidst, men ikke mindst, skal EU o.a. købmænd holde sig væk, at lade de nationale overtage ejerskab og ansvar for sig selv, og deres nation.

At det skulle ske - eller rettere, få lov til at ske - er næsten dybt naivt; desværre. Når dertil lægges alle de andre problemer (korruption, magtkampe, grådighed af enhver art, mistro, you name it), som helst skal være løst før selvforsyningen kan komme på plads, er sandsynligheden dalet til stort set nul.

Inger Sundsvald

Heinrich R
Tak for denne tydeliggørelse, som egentlig fortjener at stå alene, men jeg vil, når jeg nu har skrevet det sende dette:

Peter Olsen

”Nå, jeg synes ellers det ser ud som at "Kapitalen" er ved at indføre
"Socialismen" selv”.

Du har gode pointer, men helt så sort ser jeg det ikke, selv om jeg anser mig selv for pessimist.

Heller ikke din opfattelse af mennesket som et biologisk dyr, på linie med f.eks. løver, der godt kan have et helt harem og gør hvad de kan for at forhindre andre i at komme til. Det kan godt være at hannerne puster sig op og viser fjerene, og i dagens Danmark kan det godt være at kvinderne falder for sådan en distanceblænder.

Men, hvis biologien er så bestemmende, så er det da mærkeligt, at der stadigvæk er mennesker, som ikke ser voldsomt godt ud, der også får børn.
Ganske vist er det kvinderne der i sidste ende (jeg tilstår) bestemmer, hvem de vil parre sig med. Men andre end alfahanner har også en chance. Måske har de bare en smuk ’sjæl’. Ellers ville det også se sort ud for menneskeheden: Indavl af værste skuffe.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg skal indrømme, at jeg ikke har meget forstand på økonomi. Men jeg har indtryk af. at der florerer en masse dogmer med hensyn til Afrika.

F.eks. skriver du:

"Der er ikke køer tilbage, der kan malkes."

Så tænker jeg, hvad fanden har "VI" nu stjålet deres køer? Jeg har da i hvert fald ikke, og jeg kan heller ikke forestille mig, at du har. Hvor er de køer blevet af? Er det g. Petersen, som har været på spil?

Og:

"Køretøjerne der kunne have bragt den pasteuriserede mælk til salgsstederne, er forlængst væk."

Jamen, hvilken mælk? Du skrev jo lige forinden, at der slet ikke var nogen mælk. Og hvordan klarede de sig, før de havde køretøjer. Der har jo levet mennesker i Afrika i millioner af år, eller dog tusindvis. Også før der fandtes køleskabe.

Jeg lurer lidt på, om du lider af en dansk tankegang: alle skal leve ligesom vi gør i Danmark, med køleskabe, fjernsyn, mobiler og al mulig anden djævelskab.

I en ældre version (som jeg godt ved, at du ikke deler) skulle alle tro på den samme gud, og derfor rejste missionærerne ud i verden.

Inger Sundsvald

Jeg kan da bidrage med et eksempel:

I Gambia havde man for mange år siden et landbrug, som kunne brødføde befolkningen. Så kom englænderne og sagde, at de bare skulle dyrke jordnødder, som englænderne ville købe, og så ville de have masser af penge til at købe hvad de havde brug for.

Efterhånden faldt prisen på jordnødder, og befolkningen havde mistet evnen og viden til at dyrke jorden til andet end jordnødder.

Resultatet er, at landet i dag, er et af de mest fattige og elendige lande i Afrika, hvor rige turister kommer og for sjov smider bututs i grams.

Det er jo pinligt, at man ikke tænker på det straks - men det er altså først og fremmest videnstab, der skal rettes op på. Det burde kunne lade sig gøre, selvom Afrika selvfølgelig qua sin størrelse er en massiv udfordring.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen,

der er naturligvis stadig køer om.a. i Afrika - nogle steder...

Forskellene og vilkårene i Afrika er vidt forskellige, og der findes (land)områder, hvor køerne er blevet slagtet, for i det mindste at kunne sælge kødet. I nogle tilfælde er køer blevet slagtet, fordi mælken ikke kunne afsættes, og i andre tilfælde skyldes det andre forhold, f.eks. tørke (-> mindre foder til køer -> mindre mælk -> slagtning).

Sydafrika er et rigt land, der har naturlige forekomster af stort set alt (pånær olie), og de klarer sig. Zimbabwe burde kunne brødføde hele kontinentet, men pga. Mugabes politik kan de end ikke brødføde sig selv længere. Velfungerende lande ved Elfenbenskyster for hurtigt og sikkert ødelagt deres selvforsyningsevne og infrastruktur pga. dumping fra bl.a. EU.

Min pointe er, at Afrika bliver en stadig større jammerdal. Det går entydigt én vej for hele kontinentet, og det er mod endnu mere hungersnød, social opløsning osv. Ingen lader til at have magt og vilje til at ændre retningen...

Nej, jeg synes bestemt ikke de skal stile mod danske forhold. Noget fra Danmark kunne de dog godt bruge, f.eks. andelstanken, der forhåbentligt kunne hjælpe på at landbruget kunne forsyne landets behov, samt at sikre, at primærerhvervene er medejere af hele kæden af industrier, til og med salgsstederne.

På sin vis, kan jeg sagtens se, at man kan leve f.eks. på et teknologisk niveau som f.eks. Amish kulturen i USA har valg, men positive tilvalg af f.eks. penicillin, elektricitet, internet m.m. Overfladisk forbrugerisme a la Danmark 2008 er bestemt ikke noget, der øger livskvalitet i min optik.

Inger Sundsvald

PeterH **

Ja, men det allermest pinlige er, at det er det, der er ved at ske nu i mange andre afrikanske lande, med mælkeprodukter, kyllinger m.v. Mennesker taber deres viden, p.g.a. den vestlige verdens overproduktion som skal afsættes – på én eller anden måde.

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

hvilket videnstab? Landbrugeres erfaringer og kundskaber? At de dygtigste afrikane gerne emigrerer til rigere himmelstrøg? Eller?

Inger og Heinrich, jeg tænkte i første omgang på det tab, Inger omtaler: viden om at drive landbrug. Vi ved jo, hvor hurtigt det går tilbage, når viden ikke overleveres, bare tænkt på det latterlige forhold, at mange danskere ikke kan lave mad, fordi de ikke var med deres forældre i køkkenet som børn!

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

det er bekymrende, at viden om at drive landbrug forsvinder. Men denne viden er langt fra tabt endnu. Det er i praksis vel nærmere erfaring og praktiske færdigheder der risikerer at forsvinde? Og dette lader sig ikke erstatte...

Mht. at mange ikke kan lave mad, så har det sikkert ofte at gøre med, at de som børn ikke var aktive i køkkenet. Men det positive er, at kan læres - der findes nogle der er blevet langt bedre til at behandle fødevarer og til at lave mad end deres forældre, selv om de som børn og unge aldrig deltog i køkkenpligter af nogen slags.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

min pointe, som jeg ikke udtrykte særlig klart, indrømmet, var blot, at det ikke er min eller din skyld eller andre danskeres, at der findes nød og elendighed i Afrika.

Jeg har ikke slået deres køer ihjel, og det har du heller ikke.

At jeg har ølmave, skyldes heller ikke, at jeg har stjålet afrikanernes øl, så de selv må tørste. Jeg drikker dansk øl, brygget i Fredericia (tror jeg nok).

Det er den der mærkelige masochisme, at man som dansker, eller blot hvid mand (kvinderne holder vi udenfor, de er alt for forskellige) skal have skyldfølelse over alt muligt, som jeg ikke bryder mig om.

Jeg har faneme aldrig stjålet så meget som en femøre fra en afrikaner.

Sider