Kronik

Herfra min verden går

Her er der plads til skævheder, christianitter, vild ungdom og alderdom - uregerlige hjerner, hjørner og hjerter
Dagens kronikør er i det ellers dejlige nordjyske sommerland blevet ramt af -mistillidssyge- over vores politikere og andet uvæsen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, videnskabsminister Helge Sander, kulturminister Brian Mikkelsen og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I baggrunden Foghs bodyguard.

Dagens kronikør er i det ellers dejlige nordjyske sommerland blevet ramt af -mistillidssyge- over vores politikere og andet uvæsen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, videnskabsminister Helge Sander, kulturminister Brian Mikkelsen og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I baggrunden Foghs bodyguard.

Max Lindhardt

17. juli 2008

Sygdomme kommer snigende. Dage kommer og går, fyldt med de gøremål, et sådant menneske har, som lever et almindeligt hverdagsliv med et almindeligt livs indhold af sorger og glæder.

Man ved ikke, at en ny sygdom har fået overtaget, før man på et ubestemt tidspunkt, ud fra en ubestemt hændelse opdager, at sindet er fyldt med ubehag.

En sådan sygdom har ramt mig. En følelse af ubehag som jeg forsøger at modstå med tanker og overvejelser i håb om, at det ikke er så slemt, som jeg bilder mig ind.

Dette skrives i det nordjyske ferieland i et øde beliggende sommerhus en onsdag i juni, og det var i går, vi købte Information i byens kiosk. Den lå side om side med egnens ugeavis. Vi købte Information og jordbær, den gamle danske sort Senga Sengana, som smager af - jordbær. Dem sælger de i kiosken. Og dem sælger de langs vejene sammen med nyopgravede kartofler, som er dækket af fugtige håndklæder, så de ikke påvirkes af sol og vind. Vi lever af kartofler og jordbær og blomkål og synes, at dansk er dejligst.

Danmark? Her er jeg født, her har jeg hjemme, herfra min verden går. Og i det nordjyskes stride blæst og byger, der går og kommer, og langt til naboen og højt til loftet, med syngende fugle og letfodede rådyr, og ræven går derude mor, og sort- og hvidbrogede køer, som er langt hjemmefra på den uendelige mark, men som ved en lærkerede og hvor ræven har sin hule, hvor rådyret løber hen, hvor bonden bor, ham som ejer både mark og eng, hvad hejren fortæller fra søen hvor den fisker, hvorfor mågerne slår et slag ind over markerne og skriger mågeskrig, om strandskaden, kragen, musvågen, og om knotter, mitter og myg, som kommer fra ingenting og stikker. Her føler jeg mig hjemme.

I sommerhusets nåletræer løber egern omkring og lader som om vi ikke eksisterer, og jeg ved ikke, om egern og køer mødes og jeg ved ikke, hvad de ville tænke om hinanden, hvis de mødtes.

Mon køerne ikke ville lade egernet springe omkring, sådan som egern nu gør, og egernet lade køerne være køer på bedste komåde, uden at blande sig i deres gøren og laden.

Køer og egern, lærker og rådyr, ræve og måger er ikke inficeret af min sygdom. Ingen har manipuleret med dem, de er ikke indoktrineret til at tro det værste om de bedste.

Deres medfødte overlevelsesinstinkt fortæller, hvilke lyde og bevægelser og fremmede lugte, der kan være farlige for dem, men de er ikke blevet fyldt med foragt og fordømmelse og de er ligeglade med tørklæder og kors og bånd og stjerner.

'Mistillidssyge'

Herfra er der langt til Christiansborgs sammenkog af politikere og journalister, som indgår i et uigennemskueligt system af hakkeorden og tilhørsforhold, og som man mistænker for at bage på den samme rævekage.

Man véd om hinanden og har noget på hinanden og bestemmer, hvad vi andre må vide og ikke vide. Det værste jeg selv ved er, at jeg har mistet tilliden til begge grupper. Derfor føles det helbredende at være så langt væk. Her er et helt eget liv, og som der står i en turistbrochure, så kan vi komme tæt på lokalbefolkningen og se dem arbejde ved deres både, og købe rigtige fisk hos dem. Lokalbefolkningen? Det lyder som var jeg i Afrika, Vietnam eller Ny Guinea, og ikke bare et par hundrede kilometer fra den hovedstad, hvor alting foregår, det som jeg frygter mere og mere.

Sygdommen har intet latinsk eller dansk navn. Kan man kan kalde den for mistillidssygen, når grundbestanddelen i den er mistillid? Jeg lider af manglende tillid til højre og venstre, til høj og lav, til tavse og talende, og den sygdom er trættende. Jeg bryder mig ikke om at være uden tillid, jeg har ikke valgt at være mistænksom, det gør ondt, og jeg er ked af at være inficeret. Det er mod min vilje og indstilling til demokratiets væsen.

Måske er det et ønskeminde, men var der ikke engang, hvor det danske flag var en naturlig del af hverdagen, et flag vi brugte uden bagtanker.

Nu har et politisk parti stjålet flaget ved at lægge en nationalsymbolsk værdi i det. Nu bliver jeg taget til indtægt, synes jeg, for partiets overnationale ideer, hvis jeg bruger flaget. Nu floves jeg ved at være dansker.

Der var en statsminister, som lod sig forføre til at deltage i en fjern krig. Vi skulle vise, hvad vi kunne i dette lille land. Hør, hvor vi gungrer, kunne vi råbe til vores selvvalgte Storebror udi kampen, og ingen skulle sige, at vi hyttede vort eget skind. Vi led ikke under "ved jorden at blive, det tjener os bedst", vi led af storheds- og danskhedstanker. Vi troede, at bare vi var danske og havde demokrati, at så var det netop et sådant demokrati dette andet land ønskede, vi skulle indføre for dem. Og vi led af paranoia, for vi vidste, at landet havde både olie og masseødelæggelsesvåben. Olien ville vi sikre os, og det andet frygtede vi, fordi Storebror sagde, at vi skulle frygte det, og nu kom det til at præge politikertalen, det skræmmende ord: masseødelæggelsesvåben.

Udsendte eksperter fandt ingen våben der kunne masseødelægge noget, men ministeren vidste bedre. Man er vel ikke statsminister for ingenting, og han fraveg ikke krigstanken. Og selvtænkende eksperter regnes alligevel ikke.

Nogle mener, at vi reagerede modigt og dansk, ja meget bedre end de, som ikke gik til ædelmodig modstand under Anden Verdenskrig. Og ved at håne datidens politikere profilerer nutidens bedrevidende politikere sig. De håber at fremstå som modige mænd der er parate til at kæmpe med åben pande, som en ægte Holger Danske.

Drømmen

Er jeg for sortsynet? Det er sygdommens væsen. Den lader mig ikke i ro, men plager med tanker om politikeres måde at floskelsnakke på.

Medicinen, tror jeg, er et Danmark, hvor man dyrker det gode danske 'samtaledemokrati', som statsministeren i en Vartovtale påstod vi har i dette land. Samtaledemokrati? Gid det var så vel. Men det er det ikke, for her i landet stopper man modstanderen med latterliggørelse og hån på den barnlige voksenmanér, som viser mangel på gode argumenter. Og man strør om sig med indholdsløse floskler:

"Der er ikke noget at komme efter", "Lad os nu se fremad", "I ville måske ha' beholdt Saddam Hussein?"

Hvem sagde samtaledemokrati?

I mit Danmark sætter en statsminister sig ikke på en andens trone, for derefter at skille os i "får og bukke". Hvad dette udtryk dækker over, kan enhver læse i Mattæus-evangeliet. Men pas på. Man tror ikke sine egne tanker.

Mit Danmark er et land hvor kulturen ikke fastlåses i kanon-rammer, som signalerer at gammelt er bedre end nyt og fastholder gammeldanskheden og afviser, hvad der måtte være af nydanskhed.

Et land hvor bøger og biblioteker ikke lukkes, men åbnes. Hvor aften- og højskoler anerkendes som kulturbærende. Hvor kritiske kunstnere ikke nedgøres og hvor kulturen er anarkistisk, frejdig og uden bånd.

Hvor der er plads til skævheder, christianitter, vild ungdom og alderdom, uregerlige hjerner, hjørner og hjerter.

Et land hvor journalister spørger på mine vegne og ikke politikernes. Som ikke lader manipulerende ord stå uimodsagt. Som tør spørge om det er rigtigt, at alle kyllinger er halalslagtede, som en politiker får lov at påstå.

Som spørger til danske slagtninger, til vilkår for kyllinger, grise, dyretransporter. Vilkår for gamle, for handicappede, for hjemløse. Spørger til børn i lejre. Spørger igen - og igen. Går på klingen.

Et land som værdsætter naturen som natur, og ikke som pengetank. Hvor man tør forsvare, at natur er sjælsvigtig for mennesker og dyr.

Et land hvor man møder sin næste med glæde og uden snærende fordomme. Hvor man kan respektere sig selv såvel som sin nabo. Hvor man møder et menneske og ikke en fremmed, som vi har lært at frygte.

Hvor man holder hvad man lover. Hvor et løfte er et løfte, også når valgsejrsrusen har lagt sig.

Hvor ministre ved, at ordet minister betyder: tjener og ikke herskab.

Det suser i nåletræerne, sådan som det kun kan suse her. Det hvisler og hvasler og i det fjerne høres havets brusen - og alligevel er her fredfyldt.

Sygdomstegnene mindskes, når jeg kan være dansker uden at skamme mig.

Serie

Seneste artikler

  • Vinderne af årets kronikkonkurence

    25. juli 2008
    Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatet
  • Mit Danmark

    19. juli 2008
    Hvem skal vinde Informations kronikkonkurrence? Læs kronikkerne her og afgiv din stemme!
  • Hvad bacheloren ikke lærte

    18. juli 2008
    Drømme om et Danmark, der kan integrere sine indvandrere, fordi vi er i stand til at vise og videregive til dem den kærlighed, vi selv føler til vort land.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Wienberg Hansen

Blendet belaver skrøner flyvende. Termometre dit blussende lod sink. Et trekløver vier sirene som ædelstenens. slappende minerende puslinger. voksende frem som tankens perle til kede for pryd. Og munde forsat bleges de som smeltes til andres glæde. Strålende erhvervs hverve til giver. Tager række til døberens håndled. Herefter selveste sælgeren. Fløjtende rede ikon og tanke blærende i visdom punkterede visselulle. Listeligt omløb med intoneret kredsen og intelligente croonede cirkel.

Ole Falstoft

Ja hvor savner man den gode gamle politikertype der tør stå ved sine meninger uanset hvad vej galluptallene blæser. Jeg synes vi har en række politikere der bevars er dygtige, men som er bange for vælgerne -bange for at blive hængt ud som ud af trit med folkestemningen. Engang mente politikerne at de skulle gå forrest og vise vejen I dag halser de efter den sidste meningsmåling. De kappes om at vise 'handlekraft' og springer fra enkelt sag til enkelt sag uden overblik og linie, det giver politikerlede i det lange løb. Det er på tide at politikerne holder op med at undervurdere vælgerne - vi kan godt gennemskue deres 'spin'.

Per Jongberg

@Esben Nybæk

Ja ved du hvad, Grethe Jørgensen, at du ikke skammer dig. Du en borger i Rasmussens lykkeland !

Skam dig rigtigt meget og lad så de egern og køer være. Se at komme ned i supermarket, køb et eller andet, køb en nye bil eller rejs til Australien ... eller måske Irak, der er vist så dejligt nu, brug nogle penge, og så skal du bare se, så forsvinder mørket fra dit sind.

Og så, og så, lidt efter lidt kommer du til at elske Hr. Rasmussen og alt hans væsen ...

Lennart Kampmann

Det er da en underlig ide at man skal føle en skam over at bo i Danmark eller være dansk.

Vær dig selv! Flag med Dannebrog hvis du vil!

Det tilhører ikke noget parti.

med venlig hilsen
Lennart

Ole Falstoft

Esben
For dig findes det åbenbart kun en form for fædrelandskærlighed: Hjernedød nationalisme.
Du kan tydeligvis ikke skelne mellem kritik af den for tiden siddende regerings politik og kærligheden til fædrelandet?

Ole Falstoft

Esben
Jamen det er jo lige det vi gør!
og for øvrigt har jeg ingen friværdi at tage lån i
og hold nu op med et vrøvl om at vi (hvem mener du egentlig?) hader vores land, det må vi vel f.f. selv bedst vide. Du vedbliver med at pådutte folk holdninger du tror de har ud fra dine egne fordomme. Det siger mere om dig end om dem du omtaler

Per Jongberg

@ Espen Nybæk

" Det er da modbydeligt at sidde og hade Danmark så meget. ", skriver du.

Grete Jørgensen hader da vist ikke Danmark, hun synes vist bare ikke om, hvad flertallet - det demokratisk valgte flertal, er igang med at gøre ved Danmark. Hendes artikel er da vist en rimelig og lovlig metode til at forsøge at kommunikere med andre på. Måske et bidrag til den næste valgkamp.

" Kom igang! tag et lån i jeres store friværdi - lav det i vil. ", skriver du også.

Min tidligere kommentar - om at bruge penge, var sarkastisk ment. Problemet er vel, at rigtigt mange gør lige nøjagtigt hvad du - og altså jeg, skrev ... bruger løs og er iøvrigt aldeles ligeglade.

" Man sidder bare og muler over at alting ikke bliver serveret. Kom nu ind i kampen! Alting er jo tilladt. ", skriver du her til sidst.

Hvilken kamp Espen Nybæk ?

Per Jongberg

@ P.Lauritzen

For så vidt angår migselv, beklager jeg, at jeg måske ikke lever helt op til dine krav om indsigt, evne til at se økonomiske sammenhænge, og selvom jeg faktisk for længe siden tog Filosofikum (sågar med UG !), sikkert også til dine krav om logisk tænkning og sammenhængende tankegang.

Men det her er jo en debatstreng, så måske du kunne hjælpe ... hvis altså du synes, at det er umagen værd ?

Dine tre spørgsmål kan jeg iøvrigt ikke besvare, men jeg er helt enig med dig mht genindførelse af Filosofikum.

nne du måske oplyse bl.andre

grete jørgensen

Det er underholdende at læse de mere eller mindre saglige indlæg til min kronik. Tak for reaktioner og overreaktioner.
At være en ”nyrig hyler” lyder interessant. At ”sidde og mule” lyder trist. At ”hækle batik” er umuligt. At ”skamme sig” er god motion, som rigtig mange burde dyrke meget mere.
”Filosofikum bør inføres på Danmarks Universiteter igen, her mangler logik og sammenhængende tankegang”. Mangler universiteterne logik og sammenhængende tankegang, som der står? Det bliver de kede af at høre.
”Kapere virkeligheden”. Mon ikke der er mange opskrifter på at begribe og forstå virkeligheden. Det ville være trist om der kun var én eneste måde.
”Hade Danmark så meget”. Ordet hade skal bruges med varsomhed. Man kan være mere eller mindre glad for en ting, et lands regering eller et menneske, men fra mindre glad og til at hade er et meget stort spring. Mon ikke de fleste almindelige mennesker kan skelne mellem disse følelser. Det håber jeg.

Sagt om bøger – og om andet læsestof:
”En bog er et spejl. Når en abe kigger ind, kan en apostel ikke se ud”.
Georg Christoph Lichtenberg (1742-1799)

Men nu skinner solen. Det er sommer i Danmark . Rønnebærrene rødmer.

Venlig hilsen Grete Jørgensen

Heinrich R. Jørgensen

Stor tak til Grete Jørgensen, både for den oprindelige artikel, og ovenstående kommentar. Tankevækkende, originalt og morsomt...

grete jørgensen

P. Lauritzen.

"Den generelle kritik af folk med universitetsuddannelse". Hvilken generel kritik? Hvor? Hvorfor?

Om folk, herunder jeg, er gået ud af 9 klasse eller har en universitetsuddannelse hører da vist under privatslivets fred. Mener du ikke også det?

Har folks uddannelse (den du TROR de har) indflydelse på din bedømmelse af en kronik?

Jeg er sikker på at almindeligt tænkende mennesker har fantasi nok til at forstå brugen af ordet: overnational.

Emigrere: i stedet for at emigrere, som du foreslår, vil jeg hellere lave en uhøjtidelig og hyggelig rødvinsfest med gode venner. Håber ikke du har noget imod det?

Vi er mange der nyder den gode sommer. På trods af hvepse og svirrefluer.

Jakob Schmidt-Rasmussen

"Hvor der er plads til skævheder, christianitter, vild ungdom og alderdom, uregerlige hjerner, hjørner og hjerter."

Erik Skyum Nielsen skriver på bagsiden af gårsdagens Information:

"Da redaktionen bad mig om at bidrage til denne serie (om yndlingsaversioner), tænkte jeg i et svagt øjeblik på Christiania-hykleriet, som nu gennem 37 år har gjort det til et politisk tabu at brokke sig over borgere, der både ville være et samfund i samfundet (med alle de rettigheder, der følger heraf) og at samfund uden for samfundet - frie for den soleklare pligt til at overholde landets fælles love, en dobbelthed, der sukres ind i den tilforladelige betegnelse "socialt eksperiment" ..."

Christiania påstår at det er en bydel, der repræsenterer en særlig åbenhed overfor mangfoldighed, men på grund af, at christianitterne eksklusivt vil bestemme, hvem der må bo i bydelen, er det den bydel, hvor der bor færrest indvandrere fra lande uden for EU, færrest ældre og færrest unge.

Hykleriet er totalt.