Læsetid: 2 min.

Højskolen har succes

Debatten om højskolen når underholdningshøjder, når Erik Boel den 28. juni beskylder Grundtvigs Højskole for skønmaleri. Debatten blev vel indledt af samme Boels skønmaleri
5. juli 2008

Debatten om højskolen når underholdningshøjder, når Erik Boel den 28. juni beskylder Grundtvigs Højskole for skønmaleri. Debatten blev vel indledt af samme Boels skønmaleri. Men den hilses velkommen i disse offentlige spalter; Højskolen er et fælles anliggende.

Som arbejderbevægelsen i 80'erne sejrede Højskolen ad helvede til i 90'erne, hvor selv de ringeste højskoler kunne melde fuldt hus. Arbejdsløsheden var stor, og man var godt dum, hvis man som ledig ikke tog på højskole. Man fik nemlig det hele betalt og dertil 4.000 kroner i ølpenge til stor irritation for den fjerdedel, der selv havde betalt deres ophold. Men så lukkede regeringen Nyrup for tilførslen af arbejdsledige, og ungdomsårgangene blev drastisk mindre. Krisen satte ind.

Ti år senere kan vi så læse i avisen, at det er gået skidt for højskolen. Det er ingen nyhed. Den gode nyhed er derimod, at antallet af selvbetalende højskoleelever har været støt stigende, lige siden krisen begyndte. I dag betaler trefjerdedele selv deres ophold. Højskolen har nemlig succes. Endnu er der blot ikke unge nok i en årgang til, at det over alt giver sorte tal på bundlinjen, men det kommer, for kvaliteten er støt stigende. Succesen skyldes, at højskolerne har fastholdt deres opgave, men på mangfoldig vis reformeret den til det 21. århundredes udfordringer.

På højskolen 'kommer den enkelte til sig selv' ved at sætte sig i forhold til sin omverden og samfundet. Til sin omverden gennem forpligtende samvær. På højskolen vælger man ikke selv sine venner, her sættes man i et venskabeligt forhold til hver og en af de andre. Det er højskolens unikke møde.

Til samfundet gennem faglighed. Rundt om i bevægelsen har man indset, at det ikke kun er først den socialdemokratiske og siden den liberale regerings skyld, at det er gået dårligt, men også at for mange har sovet i timen. Man har forvekslet tradition med uforanderlighed. Men tradition etableres kun gennem sin forandring, hvor det gamle 'overleveres' i det nye. Derfor har vi set højskolerne styrke deres faglighed og dermed deres forskellighed. Højskolerne har næppe nogensinde været mere mangfoldige.

Derfor kan højskolerne i dag tilbyde konkret faglig kvalificering og afklaring i højere grad end i nylig fortid, men i fin samklang med det meste af Højskolens mere end 150 år lange historie. Det betyder, at højskoleelever oftere vælger og hurtigere gennemfører den rette uddannelse. Det betyder, at de er parate til et arbejdsliv, der mere end nogensinde efterspørger evnen til at sætte og se sig selv i større sammenhæng.

Det er ikke sket uden sværdslag, men forandring er svær og kræver sine ofre. Lad os håbe, det ikke kræver flere højskoler. For Højskolen er en mulighed. For den unge en mulighed, man stadig er for dum, hvis man ikke vælger.

For samfundet leverer højskolerne to gange om året et nyt kuld samfundsduelige, fagligt kvalificerede, livsmodsstruttende unge mennesker. Dem kan der kun være for få af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu