Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
31. juli 2008

Hvem opfører sig ikke ordenligt?

Kamma Ankjærø, Århus C

Hvis diskoteksgæster skal skrive under på, at de vil "opføre sig ordentligt", må det også kunne forlanges, at diskotekerne "opfører sig ordentligt" - det vil sige overholder reglerne for markedsføring af alkohol.

Punkt fem i reglerne siger: "Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må, uanset hvilken form den antager, ikke rette sig mod børn og unge."

I kommentarerne (som er en del af reglerne) står bl.a.: "Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må ikke finde sted på/i/ved skoler, gymnasier, daginstitutioner, legepladser, børne- og ungdomsklubber og andre institutioner, hvor størstedelen af brugerne er børn og unge."

I årevis har diskotekerne overtrådt disse regler og bombarderet gymnasier og handelsskoler med alkoholreklamer i form af flyers (løbesedler) med tilbud som f.eks. "Happy Hour kl. 23-24: Fri fadøl! Se, om du kan tømme hanen!"

Og lovgiverne har lukket øjnene for ulovlighederne og dermed, som så ofte før, vist, at de er i lommen på alkoholindustrien.

En kendt politimand sagde engang: "90 procent af al vold skyldes alkohol."

Er det så sært, at diskotekernes skruppelløse drikkepropaganda gør unge voldelige?

Hvem er det, der ikke opfører sig ordentligt?

Statsstøttede VL-grupper

Magnus Falko, medlem af Enhedslisten

Det er kommet frem, at der er gået statskroner til ministrene Connie Hedegaards og Anders Fogh Rasmussens deltagelse i Bilderberg-gruppen. Bilderberg er en ældre transatlantisk magtklub med tavshedspligt. Skandalen kræver langt større mediedækning. Ritzau-nyheden fik ikke nævnt, at gruppen oplyser i de lidet mangfoldiggjorte årlige pressemeddelelser: "Mødet er privat" og "alle deltagere mødes i Bilderberg i en privat og ikke en officiel egenskab."

Ministeriernes bidrag er altså klart misbrug af skatteyderpenge. Fogh udtrykte i april bekymring og overraskelse over, at der er gået statsmidler til deltagelser i private VL-grupper, der som Bilderberg tæller politikere, embedsmænd, organisations-, industri- og medietopfolk. Hvor er forskellen?

Ifølge Fogh var mødet uvæsentligt at referere fra. Men Bilderberg er meget væsentlig. Eksempelvis blev George McGhee fra USA's udenrigsministerium citeret som følger om gruppen i Alden Hatchs bilderberg-positive biografi "Prins Bernhard af Holland", 1962: "Jeg tror at kunne sige, at Romtraktaten, som er Det Europæiske Fællesmarkeds basis, blev til som et resultat af vore diskussioner på disse møder."

Hatch fortsætter: "Oprettelsen af en international corporation til finansiering af industriel udvikling i Nærorienten er et andet konkret resultat".

Livet er som en ko på græs

Finn Wagner, Holbæk

De fleste af os ser en livsglad ko gumle på græs, og resten af os ser koen bagfra som noget møg. Altså den samme ko.

Sådan er det virkelige liv. Er man utilpasset til det 'normale', ikke gider det fortravlede liv, måske har 'vigtigere' formål at f.eks. passe sine egne børn, så er man ikke altid til rådighed for arbejdsmarkedet i korte eller lange perioder. Måske er enkelte endda kronisk eller psykisk syg.

Vi, der har eller har haft et travlt liv, mange af os med dobbeltarbejde, er ikke misundelige på de mennesker - heldigvis få procent - der ikke magter det pulveriserede og travle liv med hus, bil og vovhund og kæmpegæld efter overdrevne forbrugsfester. De vil hellere leve beskedent af de mulige overførselsomkostninger. Er det virkelig så galt? Samfundsmæssigt har det ingen større økonomisk betydning for vort velhavende samfund. Jo, 'utilpassede' politikere kan høste stemmer, men nok ikke foder til koen på græsset.

Lad dog de langtidsarbejdsløse være i fred. Dem er der alligevel ingen af os der misunder. Livet er ret svært for de fleste. Altså de 'arbejdsløse'.

Om 'Langt højere bjerge'

Jens Rahbek Rasmussen, København Ø

Så elendigt som Information staver ("konfliktskabene mødre", "at torpederer"), kunne man godt mistænke dem for at have kludret med teksten til "Langt højere bjerge". Men i dette tilfælde er mistanken uberettiget.

Når Rigmor Gade mener at have fundet tre fejl, må det skyldes, at hun "har sunget Grundtvig ind i blodet" via højskolesangbogen. Information har derimod fulgt førstetrykket fra 1820, gengivet bl.a. i Billeskov Jansens "Den danske lyrik".

I øvrigt kan det undre, at Søren Krarup beundrer en sang, der ikke alene lobhudler enevælden, men som også - ironisk i betragtning af sangens budskab - er skrevet i anledning af at digteren Chr. Pram skulle være embedsmand på slavekolonierne i Dansk Vestindien.

Men de var selvfølgelig del af datidens givne virkelighed.

Grundtvig censureret

Pietro Cini, Bælum

Birthe Rønn Hornbech har ganske ret i, at Grundtvig var pot og pande med enevoldskongerne. Til gengæld glemmer hun at fortælle, at skjalden lejlighedsvis også kunne fremkomme med ytringer af præfascistisk tilsnit. Således indeholder digtet "Folkelighed" følgende vers:

Byrd og blod er folkegrunde/ikke luft og mindre stål,/fælles ord i folkemunde,/det er folkets modersmål,/som det klinger. som det gløder,/så hos danskere og jøder/holder det i skjulte bånd/luftens eller himlens ånd./Svar ej fattes skoven.

I betragtning af, at "Byrd og Blod" af ubefæstede sjæle kan opfattes som en forløber for de berygtede "Blut und Boden", er det aldeles forståeligt, at folkehøjskolesangbogen har valgt at censurere det pågældende vers væk.

Digtet "Folkelighed" kan i dets fulde ordlyd læses i bl.a. N.S.F. Grundtvig, Udvalgte værker ved P.A. Rosenberg, b. 1, s. 416-21.

Rehlings magtforvirrings-lære

Morten Messerschmidt, MF og EP-spidskandidat (DF)

David Rehlings forsvar for EF-Domstolen i en leder i Information 29. juli vidner om et temmelig arbitrært demokratisyn. Når sagen gavner Rehlings Radikale Venstre, er demokratiet - endog under påberåbelse af magtfordelingslæren - uvedkommende. Men for almindelige retssamfund er det ikke nok blot at inddele magten i tre. Uden kompetencegrænsning giver inddelingen ingen mening. Uden grænser for, hvad der forstås ved lovgivning, domme og forvaltningsudøvelse, giver magtdelingen ingen mening. I dansk ret er grænserne trukket nogenlunde, hvilket særligt tvinddommen har medvirket til.

Domstolene er efter grundlovens § 64 bestemt til "i deres kald alene at rette sig efter loven". Sådan er det ikke i EF-retten, hvor art. 220 slår fast, at domstolen skal værne om lov og ret. "At værne" inciterer til langt mere dynamik end "at rette sig efter", hvilket da også er årsagen til, at EF-Domstolen ikke blot retter sig efter loven, men anvender en teleologisk fortolkning, som konstant udvider loven. At ændre love, er normalt lovgivers prærogativ - men ikke i EU. Og åbenbart heller ikke på Informations chefredaktion. Her er det helt naturligt, at domstolene træffer afgørelser, når det værner en større interesse - nemlig at tilsidesætte folket, som altså ved valg til Folketinget har tilkendegivet ønsket om en strammere udlændingepolitik. Hvornår har EF's dommere sidst været på valg? Det burde Rehling overveje, inden han kaster sig ud en et defensorat for legitimiteten i dommernes lovgivningsaktivitet.

Informations begejstring

Niels Holmer Johansen, Hillerød

Informations ledere om udlændingelovens administration lyser af begejstring over, at EF-domstolens afgørelser tilsyneladende sætter den stramme danske udlændingelovgivning ud af kraft og dermed kan genere regeringskoalitionen mellem VK og DF- eller bare genere regeringen, som Information åbenlyst ikke er tilhænger af. Det er ren politik!

Hvad nu hvis EF-Domstolen kom med en afgørelse, der sagde, at blot 14 dages bopæl i Sverige gjorde, at man kunne flytte tilbage til Danmark med sin svensk indregistrerede bil (under halv pris) uden at skulle betale dansk afgift? Der ville Informations begejstring for EF-Domstolen nok pludselig kunne ligge på et meget lille sted.

Der er tale om regelsammenstød mellem lovgivning fra det danske folketing og EF-domstolens meget offensive udmøntning af generelle principper fra EU-traktaten, som ingenlunde bør få hverken danske politikere eller offentlighed til at krybe i et musehul.

Hvis ikke Folketinget klart markerer sin suverænitet, så har det jo ingen. En markering ville være, at vedtage en tilføjelse til Udlændingeloven, der klart markerer forret i forhold EU-principperne om arbejdskraftens bevægelighed. Det betyder konkret, at 14 dages formel beskæftigelse og ophold hos en onkel i Malmø ikke vil give mulighed for omgåelse af 24-årsreglen og tilknytningskravet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu