Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. juli 2008

Strandbøger

Troels Brücker, København

I jeres reportage om gårsdagens våde indvielse af Københavns Bibliotekers Strandbibliotek citerer i min borgmester, Pia Allerslev, for

følgende overfriske bemærkning om min arbejdsplads: "Jeg tror nemlig ikke på, at der er mange, der bevæger sig ind på Hovedbiblioteket eller vores andre fine biblioteker sommeren over". Nå ikke?

Som jeg oplever det, er det en sandhed med modifikationer. Hovedbiblioteket har selv på varme sommerdage et par tusinde besøgende. Den danske sommers lunefuldhed og folks videbegærlighed lokker så absolut mange kunder ind i butikken. At Strandbiblioteket er nok så berettiget på gode sommerdage vil kun gøre bade- og daseoplevelsen endnu bedre på Amager Strandpark og Islands Brygge. Men at fraskrive Hovedbiblioteket og andre afdelingsbiblioteker i København lånerinteresse om sommeren, er en anelse luftigt. Informationshungeren og oplevelsestrangen lever skam i bedste velgående på bibliotekerne om sommeren, selv under hedebølger. Bibliotekerne stiller nemlig uanset varmegrader op med en bred vifte af service, både

digitalt og på diverse adresser i byen. Eksempelvis disker Hovedbiblioteket i Krystalgade op med to fremragende - gratis - jazzkoncerter torsdag.

Go' sommer!

Forhistorisk førtidspension

Sarah Fredberg, Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

Andelen af unge, der tildeles førtidspension, er steget de sidste år, som Information beskriver den 8. juli i artiklen 'Psykisk syge unge ender på førtidspension'. Det er rigtig ærgerligt, specielt set i lyset af, at OECD i en ny rapport netop har vist, at det psykiske helbred generelt set ikke er forværret i Danmark.

Selvfølgelig er der nogle, der er så fysisk eller psykisk dårlige, at de hverken nu eller i fremtiden kan arbejde. Men det skal og må være absolut sidste valg, når man tilkender førtidspension til unge. For førtidspension er, som systemet fungerer nu, en besked til den unge om, at vi ikke tror på, at du nogensinde bliver rask igen - eller i hvert fald rask nok til at kunne arbejde.

OECD's rapport 'Employment Outlook 2008' viser blandt andet, at det psykiske helbred forværres, når man går fra beskæftigelse til ledighed, og at det at have et arbejde er bedre for det psykiske helbred end at stå uden for arbejdsmarkedet.

I stedet for at dømme unge med psykiske problemer ude, skal vi i stedet vise den omsorg, at vi tror på, at de på sigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tidsbegrænsede tilkendelser af førtidspension kan netop være et redskab til at bevare troen på, at de igen kan komme ovenpå og deltage på arbejdsmarkedet, til glæde for både dem selv og for samfundet som helhed. At dømme en 25-årig med en svær depression ude af arbejdsmarkedet på livstid er et svigt. Det er åbenbart, at man bør gøre mere for at revurdere arbejdsevnen blandt førtidspensionister, og sikre, at psykiske lidelser - der ofte kan behandles - ikke fører til en livslang offentlig forsørgelse.

Præcis hvordan man skal skrue en tidsbegrænset førtidspension sammen må besluttes i dialog med fagkundskaben. Man kunne f.eks. oprette uafhængige lægefaglige paneler, der skal godkende tilkendelser af førtidspension. Vi skal ikke stresse unge med psykiske problemer, men samarbejde med dem om på sigt at komme i arbejde. Det kræver en indsats fra virksomheder, sundhedssystemet, kommunerne og de unge selv.

Overflødig transport

Julie Albeck, medl. af Jyder mod overflødige motorveje, Sindal

Det er slet ikke godt nok at beslutte sig for en global halvering af drivhusgasser i 2050. Til den tid er det for længst for sent at standse de katastrofale konsekvenser af den menneskeskabte udledning. Mindstemålet bør være en øjeblikkelig implementering af planen og en kraftig begrænsning af al overflødig transport. Så længe bilparken vokser, og folk uden konsekvenser rejser til Thailand på sommerferie, er planen håbløs og nyttesløs. Desværre. Handling fremfor håbløse planer, der altid kan revideres eller dispenseres fra.

Intelligens som forklaring

Nikolaj Lunøe, København K.

Tage Søndergård Kristensen (Synspunkt 8. juli) har naturligvis ret i, at dersom man vil undersøge, om intelligens og religiøsitet følges ad, da gøres dette bedst ved at sammenligne oplysninger om begge dele fra enkeltpersoner i al fald i den udstrækning arten og omfanget af religiøsitet er resultater af individuel stillingtagen, hvilket dog næppe er nogen given ting. Og da religiøsitet jo er et temmelig sammensat fænomen, vil det endvidere være ønskeligt, at informationerne om denne som minimum er baseret på f.eks. en gradueret måling (altså grad af religiøsitet), frem for på blot et ja- eller nej-svar på spørgsmål af typen 'tror du?'.

For mig at se betyder dette imidlertid ikke, at det aldrig kan være relevant at sammenligne kollektive og individuelle måleresultater.

Sammenhænge (korrelationer) er som bekendt ikke uden videre det samme som årsagsforklaringer, og de sidste vil ofte have karakter af gensidige påvirkninger.

Men lad os f.eks. antage, at man finder en stærk sammenhæng mellem en befolknings gennemsnitlige IQ (målt i teenage-årene) på den ene side, og samme befolknings økonomiske produktivitet (opgjort som GSP = 'gross state product') på den anden hvilket ubestrideligt synes at kunne påvises for f.eks. Amerikas 50 forenede stater men at man samtidig kan konstatere, at den tilsvarende sammenhæng mellem individuel IQ og enkeltpersoners livsindkomst er svagere. I så fald kunne forklaringen på det, der ved første øjekast måske ligner et paradoks, jo måske være, at selve produktionen af velstand faktisk er korreleret med befolkningens gennemsnitlige IQ men at fordelingen af samme velstand blandt befolkningens medlemmer primært påvirkes af andre faktorer (som f.eks. social status, personlighed mv.).

Dette ville i givet fald passe med, at andre undersøgelser har vist, at højt begavede mennesker som regel ikke bare er lidet autoritetstro, men tillige tilbøjelige til at være u-egennyttige.

I øvrigt: Tidsskriftet Intelligence redigeres ikke af Nyborgs medforfatter Richard Lynn (sådan som TSK mener), men af Daniel Detterman. Og så vidt jeg kan regne mig frem til, går der normalt ca. 7-8 måneder, fra redaktionen har modtaget et manuskript, til dette har været igennem 'peer review' mv. og evt. trykkes. Det taler ikke for, at Lynn & Nyborg har fået særbehandling.

Religiøs overtro

Poul Milberg, Bagsværd

Væsentligere end diskussionen om professor Helmuth Nyborgs teori om et omvendt forhold mellem et lands borgeres IQ og graden af religiøsitet er at forholde sig til den kendsgerning, at de store religioners profeter nu, via de elektroniske medier får deres rivaliserende budskaber formidlet til millioner af analfabeter verden over.

Rivaliseringen mellem de store religioners overtro har gennem historien været kimen til store menneskelige tragedier - og er det stadig.

Overalt burde faget 'Overtro' derfor være et obligatorisk skolefag. Her kunne trækkes de lange linjer fra overtroen knyttet tilden fjerklæde medicinmand eller høvding - over den tekstformidlede overtro i bl.a. bibel, koran, og til disse mærkevarers puzzere i dagens elektroniske medier.

Afsluttende, så hænger de sidste års stigende interesse for religiøse spørgsmål herhjemme måske også sammen med det forhold, at vor folkeskole i dag, iflg. officielle tal, 'afleverer' ca. 20 pct. funktionelle analfabeter.

Inf. vandrer ad spændende stier

Maria Grønlykke, København

For syv søren da, så rasende spændende læsning - Asger Aamunds tanker om at være mand. Det kan man kalde forrygende sommerlæsning. Jamenjamen dog.

Og så i næste runde Søren Pind. Det er næsten ikke til at vente.

Hæleren og stjæleren

Inge G. Larsen, Kbh.N

Kære Rifbjerg! A propos din artikel i Information 5. juli, 'En mand af folket', og teorien om hydraen, hvad så med dit eget janushovede? Nyder du ikke gerne en 'kold' for mine og andre 'små' forfatteres penge - det brianbeløb du får udbetalt fra biblioteksstyrelsen. Mit eget tilskud er ifølge biblioteksstyrelsen ca. 1.000 kr. om året! Penge der bliver direkte stjålet fra os, der ligger under det af Brian fastsatte grænsebeløb for udbetaling! Ifølge biblioteksstyrelsen har ingen af jer modtagere protesteret! Så fri os for jeres 'sociale' engagement! Hæleren er lige så god som stjæleren!!

Ateisme

Tom W.P., Frederiksberg

At kalde ateisme for en trosretning er - pr. definition - noget spidsfindigt vrøvl.

Jeg tillader mig at citere Per Vadmand, som i en kommentar på nettet siger: "Ja, det er som at kalde det en hobby ikke at samle på frimærker."

Nok om det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Nikolaj Lunøe skiver:

Tidsskriftet Intelligence redigeres ikke af Nyborgs medforfatter Richard Lynn (sådan som TSK mener), men af Daniel Detterman.

Det er nu at hugge lidt i pinde. Ganske vist er Detterman redaktør for "Intelligence", men Richard Lynn sidder i "Editorial Board", som man på dansk ville oversætte til "redaktionen". Man kan således godt sige, at R. Lynn er "redaktør".

Tage Søndergård Kristensen har derfor i realiteten ret, og Nikolaj Lunøe vildleder læserne med sit "Don't Forget Poland!" argument.