Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
8. juli 2008

Angående Læssøegården

Henriette Bjørn Nielsen, Kontorchef børne- og ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune

I de senere år er det blevet almindeligt anerkendt, at mange børn med særlige behov nyder godt af at være sammen med andre børn. Derfor er det politisk og principielt besluttet, at København arbejder med en inkluderende pædagogik, hvor man søger at inkludere så mange børn som muligt i de almindelige dagtilbud og skoler. Og Læssøegården er en af de næsten 800 institutioner, der er i kommunen, som har sørget for at sikre, at deres sted er et dejligt sted for alle institutionens børn, uanset om de har særlige behov.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har en række forpligtelser over for børnene og deres familier her i kommunen - og en af de forpligtelser er, at vi bruger de økonomiske midler på den bedst mulige måde, så de kommer flest mulige københavnere til gavn. Det er derfor en urimelig kritik at hævde, at Københavns Kommune 'handler med børn'. Men når man skal få et pasningssystem med mange tusind børn til at gå op - så kan vi desværre ikke altid være så fleksible i fordelingen, som nogle institutioner og forældre kunne ønske. Det er en svær kabale, og selv om Læssøegården mener at kunne give det bedste tilbud til nogle konkrete børn, så kan vi ikke bare tage budgettet fra en anden institution med et lige så godt pædagogisk tilbud. Her er der en konkret uenighed med Læssøegården, men i forvaltningen er vi helt sikre på, at vi nok finder en løsning.

Udsat

Anders Johansen, Humlebæk

Det er ikke nemt i dagens Danmark at tilhøre en lille udsat minioritet - det være sig psykisk syge, misbrugere, langtidsledige på kontanthjælp eller pensionister uden egen pensionsopsparing. En parlamentarisk styreform, som det vi har, udvikler sig nemt til et 'demokratur', hvis ikke flertallet ønsker at solidarisere sig med mindretallene. Et eksempel på dette er den radikalt forskellige attitude, som pristigningerne på henholdsvis benzin/diesel og madvarer bliver mødt med: Prisstigningerne på brændstof bliver mødt med forslag om skattenedsættelse på denne varegruppe, forhøjet kørselsfradrag etc., selvom denne gruppe brugere i det store hele er i arbejde og derfor kan imødegå pristigningerne uden at lide afsavn. Endvidere har de faktisk valget mellem at bruge bilen eller den kollektive trafik.

De nævnte svage grupper, og her ikke mindst pensionister uden egen pensionsopsparing, har ikke denne mulighed, og alligevel taler politikerne ikke særligt meget om en momsnedsættelse eller momsfjernelse på fødevarer. Jeg fatter det ikke! Og hvad blev der egentligt af forslaget om en moms-nedsættelse/fjernelse på sunde fødevarer?!

Skandalen om bioenergi

Magnus Falko, Vanløse

EU's landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, har diskvalificeret sig selv. I foråret udtalte hun helt generaliserende, at afgrøder til biobrændsler ikke er skyld i de stigende fødevarepriser, da kun en promille af kornproduktionen går til bioenergi. Imidlertid bruges også afgrøder som majs, oliepalme, sukkerrør og soja til biobrændstof.

Kommissærens påstand står desuden i kontrast til både den Internationale Valuta-fond (IMF), der anslår, at agrobrændstoffer kan være skyld i omkring 30 pct. af prisstigningerne, og til Verdensbanken som i en ikke offentliggjort rapport fra april i år konkluderer, at "energiafgrøderne" har fået fødevarepriserne til at stige 75 pct.

Dette er en af de største skandaler i efterkrigstid, og Fischer Boel og EU's mål for bioenergi er en aktiv del af skandalen. Der er mennesker, der sulter og risikerer at blive flygtninge som direkte følge af satsningen på bio-energi. Store naturområder ryddes til bioafgrøder, blandt andet skove som jo ellers producerer ilt og samtidig optager og binder den CO2, som biobrændstofferne skulle reducere.

Måske vil kommissæren fjerne fokus fra de voldsomme sociale, miljø- og sundhedsmæssige skader, som dyrkningen af GMO-soja allerede i dag medfører i Sydamerika? Hun vil jo samtidig så gerne have endnu mere soja til EU's svinebrug.

Giv de 16-årige en stemme!

Martin Justesen, formand for DUF, og Rasmus Prehn, MF (S)

For 30 år siden lykkedes det 'Komiteen for 18 års valgret', med daværende Statsminister Anker Jørgensen i spidsen, at sikre sig bred opbakning til at sænke valgretsalderen fra 21 til 18 år. Lige siden har 18-årige kunnet stemme og stille op ved samtlige valg i Danmark, og de har gjort det i stor stil. Faktisk er stemmeprocenten langt den største blandt de helt unge vælgere.

Nu er der gået tredive år, og meget er sket siden. Hvor Danmark i 70'erne gik foran og var blandt de første til at introducere valgret til de 18-årige, er Danmark nu ved at sakke bagud. Rundt om i Europa sænkes valgretten til 16 år. I Østrig har de 16 og 17-årige fået valgret til alle valg, det samme gør sig gældende i flere tyske delstater, og i både England og Norge har de konkrete planer om at sænke valgretsalderen.

Vi synes også, at tiden er inde til 16-års valgret i Danmark. Unge på 16 og 17 år er gamle nok til at betale skat og komme i fængsel, men de er - som loven er i dag - ikke gamle nok til at bestemme, hvem der skal være Statsminister. Det er den urimelige virkelighed, som 16-årige oplever i Danmark. Det bør laves om!

Racer

Sven Karlsen, Brøndby

Per Thygesen-Poulsen (PT-P) bruger i Inf. 7. juli en masse omsvøb for at forklare, at det ikke er 'racisme', når han ikke kan lide muslimer, fordi muslimer ikke er en race.

Men chauvinistisk diskrimination bliver ikke bedre af, at den er rettet imod køn og tro, uanset om den påhæftes det rette prædikat eller ej. Og PT-P er en tydelig chauvinist. 'Muslimske piger', skriver han, 'som bærer slør for klart at advare andre unge om at holde fingrene væk', og demonstrerer dermed tydeligt, at det provokerer hans kønsrolleopfattelse, at der sker en begrænsning af hans jagtmarker.

At pigerne såmænd ikke er så fanatiske og utilnærmelige, som PT-P vil gøre dem til, kan bl.a. ses i søgningen til plastikkirurger, som reparerer mødomme. For mennesker er ens, og hverken islam, indremission, amerikanske kyskhedsringe eller andre ideer opfundet af frustrerede gamle mænd og koner, kan stække unge pigers lyst til sex. Og kan en mand ikke regne det ud, så må han leve med et indskrænket (sic!) jagtrevir og henholde sig til rævens dom over rønnebærrene.

Parodien Aamund

Niels I. Meyer, Hørsholm

For en del år siden skrev Asger Aamund en kronik i Politiken om, hvordan forretningen Danmark bør drives. Efterfølgende takkede jeg ham i et læserbrev for hans fremragende parodi på en primitiv erhvervsmands forståelse for landspolitik. Desværre viste det sig ikke at være en parodi.

Nu kan Informations undrende læsere så opleve en hel sides interview i tillægget Paradoks brugt på Aamunds pubertetsagtige betragtninger om kvinder og mænd. Desværre glemmer intervieweren at afkræve ham referencer til påstanden om, at vi på uddannelsesinstitutionerne uddanner kvinder til at være nogle "værre hajer". Eller referencer til de arbejdspladser, hvor mænd trives, fordi de kan "blive fri for kvinderne".

Aamunds seneste landspolitiske indsats har bestået i coaching af hans Malou-pige til at gennemføre det mest ynkelige politiske forræderi, man har oplevet i mands minde. Som gammel informationslæser må man undre sig over, hvad tanken er med det interview i Paradoks?

Enig med Dragsdahl

Svend Thorhauge, Fhv. forstander i Ry

Jørgen Dragsdahl kritiserer mig den 7. juli for i mit indlæg den 5. juli end ikke at have antydet de udfordringer, som nydanskerne giver på højskolerne. Kritikken svarer til at beklage, at en kat ikke kan gø. Mit indlæg var ud i et helt andet ærinde og på de anslag, jeg havde fået til rådighed, var der ikke plads til også at forholde sig til Dragsdahls kronik fra 1. juli. Beklager. Når det kommer til spørgsmålet om højskoler og integration, er Dragsdahl og jeg nærmest betænkeligt enige.

Joints i stedet for smøger

Niels Ipsen, Helsingør

I Holland har man for nylig vedtaget en lov der 1. juli forbyder rygning i alle barer og restauranter - ligesom vi selv for nylig har været udsat for. Imidlertid bliver det fortsat tilladt at ryge hash i de berømte coffee-shops i Holland, underforstået naturligvis at det ikke blandes op med tobak! Så måske har vi i virkeligheden taget fejl af den globale antirygelobbys intentioner. Den har blot endelig fundet dét land, hvor dens egentlige vision kan blive realitet: At få os alle til at skifte fra cigaretter til joints? Det har været klart længe, der måtte stå noget andet bag den iver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her