Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. juli 2008

Hvor bliver barnet af?

Claes Ludvigsen, Rønne

I debatten om forældreansvarsloven, når en kvindekrisecenterleder og en lektor i familieret 30. juni frem til, at lovgivningen skal beskytte 'de svage enlige forældre'.

Det er en interessant betragtning. For hvis man spørger på de få krisecentre for mænd, skyldes mændenes krise ofte, at de forhindres i at se deres børn.

Både Holmfjords og Kronborgs indlæg og Ole Bjergs indlæg flytter desværre fokus fra barnets vel til forældrenes rettigheder.

Det er vigtigt for et barn at kende begge sine forældre under opvæksten. Man behøver ikke at se mange tv-udsendelser med 'Sporløs' for at forstå det.

Konverterer Pind snart?

Søren Bang, Strandby

Efter Søren Pinds reflektioner 30. juni over sin mande-rolle mangler vi bare meddelelsen om, at 'Pinden' nu er konverteret til Islam.

Skyd på SF

Bo Asmus Kjeldgaard (SF), Børne- og ungdomsborgmester, København

De radikales sommerdagsorden i København er ikke svær at få øje på: Skyd på SF.

I forrige uge ville borgmester Klaus Bondam overtage dele af mit borgmesterområde, og senest lufter min udvalgskollega Bo Normander (R) en besynderlig kritik af miljøindsatsen på børne- og ungdomsområdet, (Inf. 26. juni). En falsk kritik der skal ramme SF på en af vores vigtigste mærkesager: Miljøkampen.

Det Norske Veritas har netop evalueret 200 skoler og institutioner, og faktisk har vi i Børne- og ungdomsforvaltningen verdensrekord, når det gælder antallet af miljø-certificerede arbejdspladser. Jeg vil gerne indføre miljøledelse i hele forvaltningen før 2011, men lige nu får alle kommunens forvaltninger nøjagtig lige mange ressourcer til arbejdet, selv om vi med næsten 19.000 ansatte har langt flere enheder at certificere end de seks øvrige forvaltninger tilsammen.

Bo Normander bør sammen med mig glæde sig over, hvor grønne vi formår at være i forvaltningen trods stram økonomi. Drop jeres pjank og tidlig valgpanik og kom tilbage til det gode samarbejde med SF og S. Vi har netop en fælles interesse i at holde S på det grønne spor.

En skændsel

Gert Petersen, Albertslund

De to forfattere til kronikken 'Cambodjas forsinkede retsopgør' (30. juni) fortjener en stor tak, fordi de ikke - som det ellers er skik - fortier, at frihedens forkæmpere i Vesten gjorde sig de største anstrengelser for at holde det mest morderiske regime, verden længe har set, ved magten eller bringe det tilbage til magten. Historien herom er en skændsel.

På kun fire år fik Pol Pots regime ombragt mindst to millioner cambodjanere (ud af syv millioner). Folkedrabet blev kun standset, fordi Vietnam greb ind og jog Pol Pots bande på porten. Så kunne folk uden frygt vende tilbage til byer og landsbyer (dog undtaget de hundredtusinder, som de røde khmerer tog med sig på flugten og installerede i de nye baser, som Thailand lod dem oprette i grænseregionen)

Vel lød der dengang protester fra Vesten, men det var mod 'vietnamesiske overgreb' og Vietnams invasion, I medierne samlede medfølelsen sig massivt om dem, som var flygtet for de aggressive vietnamesere. Flertallet i FN's Sikkerhedsråd pålagde befrierne at forlade landet omgående og give magten tilbage til tyrannerne! FN's generalforsamling slog fast, at kun Pol Pot-regeringen kunne repræsentere Cambodja i FN. Det varede lige til 1992.

Og man vidste, hvad der var for nogle massemordere; man støttede, men selv ikke filmen The killing Fields, der kom i 1984, kunne få USA til at indstille støtten. På det militære plan satte den aktive hjælp fra USA og Kina de røde khmerer i stand til at føre en ødelæggende guerillakrig mod det styre i Pnom Penh, der havde sat en stopper for folkedrabet. For det styre var jo kommet til magten som følge af en besættelse - og ikke en befrielse. Sådan så det ud i amerikansk optik (som når de fik gjort Nelson Mandela til topterrorist og skulle vente til hans 90-årsdag med at slette ham af terrorlisten. De tænker sig sandelig grundigt om, men ikke med hovedet!)

Hvad siger seerne?

Niels Møller Jensen, Padborg

Information bringer den 27. juni en artikel 'Den storslåede vision', hvor Kristen Bjørnkjær spørger: "men hvad siger tv-seerne?" Og svarer selv ingenting. De har næppe mærket forskellen, og hvis de har og er utilfredse, kan de bare slå om på TV 2.

Nu er det jo ofte sådan, at når man udtaler sig om, hvad andre mennesker mener, så er det næsten altid en projektion, så det må stå for hans egen regning.

Jeg tror, der er mange seere som min kone og jeg, der har reageret på DR-nedskæringerne på både tv og Radio via læserbreve, blog, klage til Kenneth Plummer og sågar en klage til kulturministeren - men til hvad nytte? Flere læserbreve blev ikke optaget, og bloggen syntes for 'indelukket/snæver'. Kenneth Plummer svarede kort, at der ikke var ændring i programmerne, og nu måtte vi se fremad. Og Brian Mikkelsen svarede ikke på det adspurgte, men kom med en lang og tung udredning om, hvor godt det hele var, og hvor mange penge, der var til rådighed; et standardsvar som vi altid hører fra regeringen.

Og så til Kristen Bjørnkjærs forslag om, at vi bare kan slå over på TV2: Nej og atter nej, det er for dårligt tv. Det er dårligere end DR, selv under sommerferien, og det er meget dårligt.

Men sådan er det, når landet ledes af superliberalister med Dansk Folkeparti på bagsmækken. Og når vi så også har en presse, der, som Lone Kühlmann skriver i samme avis med overskriften 'Follow the money,' ikke har tid og råd til at gå i dybden, så får vi som borgere og tv-seere et skævt billede af, hvad der egentligt foregår, og det gælder i alle de politiske krinkelkroge.

Frustreret

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Sygeplejerskernes formand konkluderer strejkens resultat således:

"Vi har gjort, hvad vi kunne, og fået mere end de 12,8 procent, som arbejdsgiverne oprindelig tilbød os. Medlemmerne er ikke superbegejstrede, men kvitterer for, at det er lykkedes at sprænge den økonomiske ramme".

Det er ikke virkeligheden. Det ved sygeplejerskerne.

At medlemmerne ikke er superbegejstrede, er dette års største underdrivelse. Nej, medlemmerne er ikke engang bare en lille smule begejstrede; de er tværtimod frustrerede.

I konfliktens sidste uger har de strejket for et resultat på en halv procent. Strejken skulle have været stoppet efter de første fire uger. Og sygeplejerskerne har ved deres ja ikke kvitteret for den sprængte ramme, formanden hele tiden taler om. De sagde ja til resultatet, udelukkende for at blive fri for at strejke længere.

I sin opgørelse af resultatet repræsenterer formanden ikke sine medlemmer.

Sange imod EU

Jean Thierry, EU-ordfører for De Grønne, København

Det er ikke bare i Irland, Frankrig, Holland, Sverige, Danmark, Schweiz, Norge og resten af Europa, at der er stor modstand mod EU og EUs planer. Det gælder også i mange ulande. Rundt om i Afrika har de endnu mere grund til at være imod EU's politik, end vi har, da EU's politikker bogstavelig talt slår folk ihjel der.

Nu prøver EU så at få endnu mere magt over Afrika og magt til at tage Afrikas ressourcer billigt med de nye EPA-aftaler, der blandt andet giver virksomheder fra EU mulighed for at overtage landenes erhvervsliv.

Flere afrikanske musikere har lavet sange og musikvideoer imod EPA/APE. En af dem er Awadi fra Senegal, som spiller søndag på årets Roskilde Festival. Hans video, on ne signe pas, kan ses på internettet. Den er god at blive klog af, hvis man gerne vil have et indtryk af, hvorfor modstanden mod EU også er stor i Afrika.

InFORMATion

Søren Vestergård Nissedal, Espergærde

Jeg er ikke teatergænger, men kommer i teatret med Anne Middelboe Christensens fantastiske anmeldelser mindst én gang om ugen. Hendes sprog er udvidelsesbefordrende. Smukt. Bedre og bedre. Billedsproget er blevet formiddabelt.

Jeg kommer ikke til koncerter, men kommer til koncert med Klaus Lynggaard igen og igen. Gennemlyttet, velovervejet, holdningspræget. Bedre og bedre.

Digte får jeg sjældent læst. Men med Torben Brostrøm er det lissom'om ... Og så hans universielle iagtagelsesevne. Magi. Og Pia Fris Laneth. Skalpel-pen. (Og tak for Lillys ..., Pia). Haven? Karen Syberg! Du skaber dufte i stuen og bevidstheden! Plantepoeten.

Og JSN og en masse af Jer andre, derinde i St. K. Tak! Og tak, Franz Beckerlee, for et tiltrængt læserbrev 30. juni.

Lidt trist

Preben Hammer Jensen, Skælskør

Jeg blir altså ked af det, når jeg læser jeres serie om maskulinitet. Tænk at blive reduceret til køn. Jeg vil gerne have lov til at være mig selv, og i den forbindelse vil jeg skide på, hvad der af en eller anden grund betragtes som standardmaskulinitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu