Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
28. juli 2008

Tribunalet er korrumperet

Godfred Louis-Jensen, Charlottenlund

I sin sluddervorne analyse af Karadzic' pågribelse konstaterer Karsten Fledelius (Inf. 23. juli), at "mange havde efterhånden opgivet håbet". Præcis hvor mange - og hvem - disse helt håbløse sjæle er, fortæller den gamle, halvklerikale selvsmager (der får indflettet en note om, at han "var valgobservatør i Visegrad i den serbiske del af Bosnien i 1997") dog ikke. Er Fledelius mon selv mellem dem, der nu trods alt er glad 'overrasket' over USA's og NATO's stadig forbløffende overmagt?

Jeg vil da gerne tro, at Fledelius betragter processen mod Karadzic som "umådelig vigtig". Men der er tale om ren humbug: Det såkaldte 'tribunal' i Haag (ICTY) - der kun kunne skjule sit eklatante nederlag i 'processen' mod præsident Milosevic ved at tage livet af ham - er en samling uduelige og korrumperede slyngler, som driver en 'Kangaroo Court'. Og endelig: At Karadzic "blev endnu mere skæbnesvanger end sin efterfølger som præsident i Republica Srpska, Biljana Plavsic", er en så fjollet form for tom retorik, at man egentlig kun kan bede til, at Fledelius omsider indstiller sin kommentatorvirksomhed.

Eller skal vi bare give ham ret - og så hænge ham i en lygtepæl i St. Kongensgade?

Manden ikke institutionen

Martin Henriksen, MF (DF), medlem af integrationsudvalget

Lektor i Forvaltningsret, Jørgen Albæk Jensen, har tilsyneladende misforstået Dansk Folkepartis budskab i spørgsmålet om ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens intervention i Udlændingeservices administration af de gældende regler. Det tyder hans udtalelser til Inf. 23. juli i hvert fald på.

Dansk Folkeparti bakker til fulde op om ombudsmandsinstitutionen, men vi har vanskeligt ved at bakke op om Gammeltoft-Hansen, fordi han tidligere har spillet en central rolle i netop udlændingespørgsmål. Derfor bør han ikke vurdere forhold, der muligvis kan få vidtrækkende konsekvenser for udlændingepolitikken.

En anden jura-professor, Eva Smith, synes i samme artikel at gentage den velkendte kritik, at man ikke kan kritisere en konkret dom, en konkret dommer eller en konkret ombudsmand. Jeg må bare spørge, hvorfor i alverden skulle man kunne kritisere alt muligt andet fra statsministeren til Islams Muhammed, men lige nøjagtigt dommere og ombudsmænd skal åbenbart være undtaget fra kritik. Det er jo ikke gangbart.

DF fastholder, at det er ved at være på tide, at vi får en ny ombudsmand - efter 21 år på posten har Ombudsmandsinstitutionen godt af nyt blod, og Gammeltoft-Hansen vil have godt af nye udfordringer.

Frihandel gavner de fattige

Torsten Asbjørn Andersen, konsulent i DI

I sin kommentar 24. juli hævder Pelle Dragsted, at de stigende fødevarepriser viser, at liberaliseringer i verdenshandlen har slået fejl. Han mener, at frihandel er benzin på fødevarekrisens bål.

Det er en misforståelse. Globaliseringen og liberaliseringer i verdenshandlen har gjort den samlede kage større. Forbrugere får samlet set billigere og bedre varer for pengene - også i udviklingslandene. Der foregår i øjeblikket en fattigdomsreduktion uden sidestykke i verdenshistorien. De stigende fødevarepriser stammer blandt andet fra en massiv fattigdomsreduktion i Kina, hvor efterspørgslen på råvarer er stigende, fordi befolkningen er blevet rigere.

Afrikanske lande som Botswana og Mauritius, som har haft en positiv tilgang til globaliseringen, er også de lande, der har oplevet den højeste økonomiske vækst. Hvis man indfører kunstigt fastsatte priser, statsstøtte og toldmure, vil forbrugere i de fattige lande blive taberne gennem stigende priser og faldende kvalitet.

Stigende fødevarepriser er en af de største udfordringer, som verden står over for, og det er vigtigt, at gøre noget. En vej frem kunne være Verdensbankens plan om bl.a. øget finansiering til FNs fødevareprogram samt udvikling og udbredelse af landbrugsteknologier. Men mindre frihandel er ikke svaret, særligt ikke for de fattigste.

Visionært?

Poul Genefke-Thye, Nivå

Det er heldigvis næsten altid en fornøjelse at læse Den Mindst Ringes ledere, men en sjælden gang rammer de lidt ved siden af.

Kristen Bjørnkjærs (KB) bagsideleder om Ringsted bibliotek er et eksempel. Det er ikke så meget det, at privatiseringer - specielt på kulturområdet - ikke naturnødvendigt fører til visionære fornyelser. Det er mere det, at de visionære fornyelser, som KB ser i privatiseringen, allerede er virkelighed.

KB skriver "... tænk hvis fremtidens biblioteker kan ligge i de store butikscentre, hvor der kommer mange mennesker, og hvor man kan få et større publikum i tale?"

Jamen rundt om i landet ligger der allerede biblioteker i mange indkøbscentre eller i tæt tilknytning dertil, og hvor de ikke gør det, ligger de oftest centralt i byen. Planlæggerne har såmænd også haft visioner. Det Nordjyske Landsbiblioteks placering kunne måske virke lidt mærkelig, da det blev bygget, men med den bydel, der nu er ved at vokse op i og omkring Aalborg havn, er placeringen jo perfekt. Der er forresten også en del biblioteker, der har en café, og før Københavns Hovedbibliotek flyttede, delte det i årevis bygning og indgang med en boghandel.

Hvis KB gerne vil se et visionært biblioteksbyggeri, så tag en tur til Hjørring og se deres helt nye bibliotek.

Sludder, Q

Jan Damskier, lektor i spansk og engelsk

I Inf. 23. juli omtaler Mads Qvortrup (Q) - i en såkaldt analyse - PSOE dels som socialistpartiet, dels som arbejderpartiet. Det giver ligeså lidt mening, som når engelsksprogede medier undertiden omtaler Radikale Venstre som The Radical Left. PSOE er socialdemokratisk, og i den lettere ende. Q sammenblander provinser og 'autonomis'. Betegnelsen provins bruges om en administrativ underinddeling af en autonomi (dansk flertal: autonomier) eller endnu bedre: delstater, for Spanien er jo en forbundsstat, ligesom Tyskland. Q forsøger sig afslutningsvis med en krølle: "hasta la vista España". Udtrykket må han have hentet i en parlør fra 50'erne eller begyndelse af 60'erne. Siden 1969 har jeg regelmæssigt besøgt landet, og aldrig hørt det. Det er muligt, at Q har forstand på britiske forhold; mon det er betryggende at lade ham skrive om ditto spanske?

Fejl i citat

Rigmor Gade, Skive

Da Information øjensynligt har planer om at bringe "Langt højere bjerge" hele seks gange i sin fulde længde, så synes jeg, at man skulle gøre både Grundtvig og læserne den tjeneste at citere sangen helt korrekt. Nu har man to gange kunne læse den med ikke mindre end tre citatfejl: I andet vers hedder det "den blomstrende mark" og ikke "blommede", som I skriver. I tredje vers får man problemer med rytmen, hvis man forsøger at synge, som I skriver. Anden linje hedder "måske så man udlænding øve". Og endelig - sidste vers: Det hedder hos Grundtvig "dansken" og ikke "danske" i tredje linje. Det kan synes som petitesser, men for os, der har sunget Grundtvig ind i blodet, er det temmelig forstyrrende med disse fejl - for slet ikke at tale om at se dem gentaget.

Om skærpede adgangskrav

Per Christian Andersen, studiechef, Studiekontoret

At Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), ikke har høje tanker om videnskabsminister Helge Sander (V), kan man jo let forvisse sig om ved læsningen af påtalen: "Har ministeren en hemmelig plan?" i Inf. 23. juli.

Det skal jeg sådan set ikke blande mig i, men der er dog grund til et korrektiv til påtalen, også fordi en stor del af debatten om de skærpede adgangskrav og de færre ansøgere til universiteterne i år tilsyneladende hviler på nogle fundamentale misforståelser - og sådanne er jo bekendt farlige, hvis de efterfølgende danner grundlag for politiske reaktioner.

For det første - de skærpede adgangskrav er ikke kommet som en tyv i natten. De blev meldt ud i 2005, inden reformgymnasiasterne skulle vælge studieretninger.

For det andet blev adgangskravene til i en dialog, om ikke i enighed, mellem UVM, rektorforsamlingerne og Videnskabsministeriet, blandt andet ud fra et fælles ønske om at hæve adgangsniveauerne til de lange videregående uddannelser og styrke de høje niveauer i reformgymnasiet.

For det tredje stod det allerede i efteråret 2007 klart, at der ville være et øget behov for supplering for studerende, der søger ind i år - og kapaciteten på Gymnasial Supplering er derfor mere end tredoblet.

Og endelig - det er faktisk ikke reformstudenterne, der i første omgang skal supplere op til de nye adgangskrav. Det er ansøgere med den 'gamle' studentereksamen.

Det er klart, at adgangskravene ikke i alle tilfælde holder for en nærmere prøvelse - og derfor er aftalen, at de skal vurderes til efteråret. Sådan er aftalen også.

Derfor er der grund til at slå koldt vand i blodet og ikke paniske, indføre særordninger og dispensere fra gældende regler. 2008 er et mellemår - det stod klart allerede i marts - og sådan er det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja så - DF og Martin Henriksen er ikke imod Folketingets Ombudsmands embedet. DF kan bare ikke lide den måde det fungerer på, når ombudsmanden ikke afviser alle klager mod regeringsføringen over for befolkningen.
Men det er set før. Fx DF´s holdning til DR for ikke at tale om DF, der ville nedlægge Menneskeretsinstitutionen og især fyrrer Morten Kjærum. Han har nu frivilligt forladt landet til fordel for en internonal toppost inden for mennneskerettighedsområdet.

I mine øjne er det ikke rat, at DF har så meget magt over den danske ytringsfrihed, der i DF´s fettaler ellers ikke kan gradbøjes.

Heinrich R. Jørgensen

Martin Henriksens kommentar er en direkte trussel til landets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Hold fingrene væk fra denne sag, lad være med at modarbejde DF og begynd at lede efter et nyt job.

Jens Rahbek Rasmussen

Så elendigt som der staves på Informations sider ("konfliktskabene mødre", "at torpederer"), kunne man godt mistænke avisen for at kludre med Grundtvigs tekst til "Langt højere bjerge". Men mistanken er uberettiget. Når Rigmor Gade mener at have fundet tre fejl, må det skyldes at hun "har sunget Grundtvig ind i blodet" via højskolesangbogen. Derimod har "Information" fornuftigt nok brugt teksten fra førstetrykket, gengivet bl.a. i Billeskov Jansens "Den danske lyrik".

I øvrigt kan man undre sig over at Søren Krarup holder så meget af en sang der ikke alene lobhudler enevælden, men også (ironisk i betragtning af sangens budskab) er skrevet i anledning af at digteren Chr. Pram skulle være embedsmand i de danske slavekolonier i Dansk Vestindien. Men de var selvfølgelig også en del af datidens givne virkelighed.