Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. juli 2008

Man ta'r sig til hovedet

Lilian Jørgensen, Frederiksberg

Det er da utroligt, at det kommer som en stor overraskelse for vores politikere, og endog for beskæftigelsesministeren, at de højt uddannede tolke fra Irak ikke kan få arbejde. Herregud, vi har jo længe vidst, hvor helt urimeligt svært det er for flygtninge og indvandrere at komme til at bruge deres uddannelse her i landet.

Sover politikerne, eller lukker de øjnene for kendsgerningerne - eller er deres forbavselse bare det rene hykleri?

Ultimatum

André Beton, Paris

De får det nærmest til at lyde, som om de selv har fundet på det. Politikerne og erhvervslederne og deres smurte økonomer, der det sidste halve århundrede har besunget den neoliberale globaliserings fortræffeligheder, men som nu hvor krisen i det kapitalistiske system er så tydelig, at selv den mest jubelidiotiske frihandelsprædikant kan få øje på den, står de i kø ved deres pressemøders skriftestole for at bekende deres synder. Behovet for en ny bæredygtig økonomi og en mere socialt retfærdig globalisering er indlysende, og denne lille globale elite, synes pludselig mere end villige til at råde bod på deres tidligere vildfarelser. Og nej, selvfølgelig har de ikke selv fundet på det. For disse genfødte globalister startede miljøkampen med Al Gores An Inconvenient Truth og kampen for global retfærdighed med Joseph Stiglitz' Globalization and Its Discontents.

Og historieskrivningen. Forsvundet fra de officielle repræsentationer er beretningen om de bevægelser, der i årtier, nej, århundreder har kæmpet mod kapitalismens udbytning af mennesker og miljø. Forsvundet er beretningen om alle dem, der bare i det seneste tiår, er blevet gasset, tævet og skudt i gaderne i London, Seattle, Prag, Genova, Göteborg, Rostock og mange andre steder og som for ganske nylig indtog Sapporo i Japan for at slås for en mere socialt retfærdig og miljømæssigt bæredygtig globalisering. Denne historiens selektive hukommelse kunne nok tilgives, hvis den globale elites indrømmelser rent faktisk medførte de forandringer som mennesker verden over har ofret deres liv for at tilvejebringe, men det er ikke tilfældet. Det er aldrig tilfældet. Tro ikke, at disse globale godsejere og deres betroede bureaukrater pludselig vil afgive deres privilegier i retfærdighedens navn.

Vel er der hold i deres ønsker om en stor og omfattende systemisk forandring, men det er ikke den forandring vi forstiller os, ikke den forandring vi drømmer om. De genfødte globalisters strategi er intet andet end 'Lampedusa-strategien', at man ændrer alt, for at intet skal ændre sig. Kapitalismen har nået sine egne grænser og det systemiske skift står for døren, men udfaldet er langt fra afgjort på forhånd og er således åbent for intervention. Nu gælder det om at udstille hykleriet og erstatte det med vores visioner om virkelig forandring.

Stening - hvad ellers?

Michael Sandfort, Brønshøj

I Pakistan stener man kvinder, der er så uheldige at blive voldtaget af mænd, de ikke er gift med. Stening er også straffen for at tegne profeten. Så hvad gjorde pakistanske investorer, da aktiekurserne faldt den 17. juli? Stenede børsen i Karachi - hvad ellers?

Det er næppe tilfældigt, at folk flygter fra Pakistan til Danmark og ikke omvendt.

En samfundsvision

Klaus Haase, Kalundborg

Tilegnet Cepos:

Når folketinget er forvandlet til en forretningskoncern med kortsigtede selvafviklende opgaver

Når stat og omsorg er overflødiggjort af liberale tænketanke

Når nationale fællesskaber er opløst gjort til en parantes i historiebøgerne

Når økonomisk fordeling er afløst af rastløs kapital på evig jagt efter nye markeder

Når folkepension. Efterløn. Barselsorlov er afløst af forsikringsordninger

Når nyliberalismen har forvandlet mennesker fra klynkende kollektivvæsener til stolte individer

Når relationer mellem individ og samfund er reduceret til et kontraktforhold mellem forbrugere og vareproducenter

Når uhensigtsmæssige sociale eksperimenter er afløst af markedslogikkens private løsningsmodeller

Når borgernes liv kan dokumenteres som en forretning der kan betale sig

Når sociale relationer mellem individer bliver som udveksling af varer

Når forsamlingsfriheden kun er tilladt i indkøbscentre

Når ulighed er blevet et naturligt plusord i livets ordbog

Har vi fået smidt det sociale samfund på historiens losseplads og gjort ejendomsretten til klodens eneste legale styringsinstrument.

Cepos er en nyliberal tænketank, der går ind for ulighed, flad skat på 23 procent og et samfund hvor offentlig finansiering i al væsentlighed er afløst af forsikringer.

Kulturpolitik

Vigga Bro og Erik Moseholm, Hellerup

Tak for Christian Haves fremragende præcisering og synliggørelse af problemer i forbindelse med private og offentlige kulturtilskuds indflydelse på kulturlivet 22. juli.

Desværre er det ikke kun Regeringen med Statsministeren i spidsen, der undlader at give kultur betydning. Det er også svært at finde partiprogrammer med væsentlig kulturpolitisk holdning. Socialdemokraterne har detaljer, men til gengæld har de svært ved at give dem betydning i den offentlige debat. Så vi glæder os til Christian Haves fortsatte formulering af kulturpolitiske problemer, så indflydelsesrige politikere forhåbentlig prioriterer dem højere og gør noget alvorligt ved dem.

En rigtig radikaler

Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Radikale Venstres kandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen, skriver i Inf. 22. juli, at vi skal glæde os over, at EU gør det muligt at trodse 24-årsreglen og tilknytningskravet, så bare man søger arbejde i et andet EU-land, så kan man få sin ægtefælle familiesammenført til Danmark. Derfor skal vi nu være helt og fuldt medlem af EU, siger Nielsen.

Synspunktet beviser endnu engang Radikale Venstres flirt med den totalitaristiske tankegang. Ingen europæisk politiker i EU har nogensinde besluttet, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed skal betyde, at en person bosiddende i Danmark, der proforma søger job i et andet EU-land, skal have ret til at få sin ægtefælle til Danmark.

Denne 'rettighed' er en følge af nogle afgørelser fra EF-Domstolen - en domstol, hvis hele udgangspunkt er at fortolke alle EU-rettigheder så udvidende som muligt. EF-Domstolen har gennem sine meget vidtrækkende domme nærmest fået karakter af dømmende og lovgivende magt på en og samme gang.

Det er aldeles urovækkende, at EU har en domstol, der ikke alene fortolker EU's regler, men som gennem sine afgørelser skabe nye retstilstande i medlemslandene.

Der er overhovedet ingen grund til at glæde sig over, at en domstol, hvis dommere jo i sagens natur ikke er folkevalgte, har tiltvunget sig så stor magt, at domstolen uden en politisk beslutning på EU-plan, kan gennemtvinge en bestemt retstilstand i et medlemsland.

Med Sofie Carsten Nielsens aldeles naive opbakning til EF-domstolens lovgivende funktion flirter Nielsen reelt med totalitarismen, på samme måde som hendes parti i sin tid gjorde det, når partiet før 2001 konsekvent kortsluttede enhver diskussion om landets udlændingepolitik med at enhver stramning ville være et brud på menneskerettighederne eller flygtningekonventionen.

Den givne virkelighed

Pietro Cini, Bælum

Siden Søren Krarup med udgangspunkt i Grundtvigs Langt højere bjerge fra 1820 lovsynger den givne virkelighed, bør man i sandfærdighedens navn erindre, at nævnte digt også er en hyldest til den danske enevælde.

Digtets oprindelige tekst kulminerer nemlig i to vers med følgende ordlyd:

"Langt ædlere konger med landsfader-navn/måske kan engang man opdage,/men ætten i Lejre og i København/ dog spørger endnu om sin mage; /thi prise vi stammen af Skjold og Dan!/Gid immer den blomstre i fædrenes land! / Langt højere ros over herskende drot/man hørte fra fremmedes tunger;/men spørgsmål: om altid det mentes så godt/, som her, når hver dannemand synger!/Vor Fredrik! Han vorde som duer så hvid!/Hans alder højloves som Fredegods tid!"

(Kilde: 1000 danske digte, redigeret af Thomas Bredsdorff og Anne-Marie Mai, Rosinante 2000, s. 493)

Det hører også med til den givne (men fortrængte) virkelighed, at 'vor Fredrik', alias Frederik d. 6., samme år 1820 dømte en vis Jacob Jacobsen Dampe til livsvarigt fængsel. Dampes forbrydelse: at kræve afholdelsen af en folkeafstemning om en demokratisk forfatning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Klaus Haase
Her er et citat fra 1848:
"Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse "kontante betaling". Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning."
Der er af den totalt forældede Marx.