Læsetid 3 min.

Lande som Kina og Rusland er en udfordring for EU

Diskussionen om de vestlige lederes rolle ved åbningsceremonien ved Olympiaden i Beijing afspejler en udfordring for EU's demokratiske ledere, som har et langtrækkende perspektiv: Hvordan skal EU forholde sig til, i en europæisk forstand, udemokratiske stater?
16. juli 2008

Historikeren Francis Fukuyamas proklamation af "historiens afslutning" ved Murens fald og det liberale demokratis sejr kom ikke til at holde. Den liberale markedsøkonomi forudsætter ikke længere et liberalt demokrati, som vi har kendt det de sidste godt hundrede år specielt i den kolde krigs periode, hvor markedsøkonomien stod for demokratiet og planøkonomien var forbundet med kommunistisk et-parti styre.

I Rusland og flere af de tidligere sovjetrepublikker ser vi styreformer, der er blandingsformer mellem autokrati, diktatur og demokrati. Kina og Vietnam har som kommunistiske stater med stramt et-partistyre valgt markedsøkonomien, den såkaldte "socialistiske markedsøkonomi". Og selv om landene i Afrika og Mellemøsten har markedsøkonomi, er der langt mellem demokratierne i en europæisk forstand.

Rusland og Kina

Ruslands geopolitiske placering er afgørende for europæisk sikkerhedspolitik. Landet er en vigtig energileverandør og økonomisk partner for EU.

Putins kandidat Medvedjev blev i marts valgt til Ruslands nye præsident med 70 pct. af stemmerne. Valgene i Rusland er umiddelbart demokratiske, men i en særlig Putin-style. Russerne ved antageligt godt, at deres demokrati er lidt specielt. Alligevel er Putin populær, og et stort flertal slutter op om ham og hans gruppe. Han har som en moderne zar sikret politisk og økonomisk stabilitet i sin otte-årige regeringsperiode. Yderligere har Putin genetableret billedet af Rusland som en regional stormagt, og har med skrappe midler skabt fred i Nord Kaukasus. Den forbedrede økonomi og disse signaler har styrket russernes nationale selvfølelse, som led skade i de kaotiske omstillingsår i 90'erne.

Med Maos død var en æra i Kinas nyere historie til ende. Deng introducerede en helt ny åbenhed over for vesten og den markedsøkonomiske model, men partiet bevarede kontrollen og magten, som var det et af Kinas mange kejserdynastier. Målet var at forbedre befolkningens levestandard og bringe Kina ind i det 21. århundrede som en stormagt. Begivenhederne i 1989 på Den Himmelske Freds Plads understregede, at befolkningen i Kina ikke skulle tolke de ændrede økonomiske vilkår som et tegn på et demokrati i flor! Mange års vækst har forbedret levevilkårene, og Kinas begyndende rolle som en økonomisk supermagt og værtskabet ved årets Olympiade nærer den nationale stolthed.

Ingen enkle forklaringer!

I lande, hvor der er et stor udviklingspotentiale ser store dele af befolkningen tilsyneladende stort på detaljerne i de demokratiske rettigheder, blot regeringen kan levere økonomiske forbedringer og national stolthed. Kun fra mindretal af forskellig karakter vil der være reel modstand mod styret!

Og lederen er ikke upopulære. En undersøgelse publiceret i Newsweek (23. juni) viste, at det ikke er verdens demokratiske ledere, der er mest populære i deres hjemlande, men Putin i Rusland og Hu i Kina. Årsagen kan være deres kontrol af medierne. Men det kunne også skyldes, at befolkningen med landenes vækstøkonomi føler, at det går fremad.

Europas reaktion

Den styrke en enig Union giver, må forenes med kritisk dialog kombineret med en vis respekt for andre staters valg af vej. Ikke mindst hvis statens mål er befolkningens reelle fremgang og ikke blot tjener magthavernes interesser.

EU må med respekt for russisk kultur træde i karakter i forhold til Rusland. De fleste Ruslandskendere understreger russisk respekt for styrke, som i russisk selvforståelse er forbundet med frygt. Europa står ikke svagt. Rusland har brug for EU.

EU har ikke afbrudt dialogen med Rusland, og det netop overståede topmøde mellem EU og Rusland giver grund til optimisme.

Rusland har i det mindste på overfladen karakter af et demokrati. Det kan ikke hævdes om Kina. Den nuværende kritiske dialog med Riget i Midten skal fastholdes og kombineres med det tætte økonomiske samarbejde, som vil introducere en række normer i det kinesiske system, som vil ændre riget. Det kommer til at gå langsomt, men vil ske. Kina vil blive presset til udvikling. Selv Kina kan ikke stå alene. Der er ikke en vej tilbage for det kommunistiske dynasti til isolation og undertrykkelse, som vi så det i Maotiden - så bliver der oprør. Det budskab skal gøres helt klart for de kinesiske ledere!

Civilsamfundet

Det er vigtig også at få direkte kontakt med civilsamfundet. Større mulighed for studielegater til studerende skaber en dialog, samhørighed og gensidig forståelse, der på længere sigt måske er meget mere værdifuld for udviklingen af demokrati og retsstat end mange politikeres velmente taler.

Johannes Lebech er MEP for Radikale Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu