Nyborgs konklussioner er fejlagtige

Helmuth Nyborgs undersøgelse af intelligens og religion er en tsunami af fejl og mangler
Disse menneskers intelligens er under gennemsnittet, ifølge forskeren Helmuth Nyborg. De er nemlig religiøse og fra Afrika. Men der findes vel langt rimeligere forklaringer på den lave IQ i afrikanske lande. For eksempel et dårligt fungerende skolevæsen.

Disse menneskers intelligens er under gennemsnittet, ifølge forskeren Helmuth Nyborg. De er nemlig religiøse og fra Afrika. Men der findes vel langt rimeligere forklaringer på den lave IQ i afrikanske lande. For eksempel et dårligt fungerende skolevæsen.

8. juli 2008

En af sommerens helt store emner i medierne har været Helmuth Nyborgs undersøgelse, der viser, at religiøse mennesker har lavere intelligens end folk, der ikke tror på Gud. Går man ind på Google og søger på kombinationen Nyborg og religion og intelligens, får man over 40.000 hits. Reaktionen på Nyborgs forskningsresultater har været helt som forventet: Endnu en gang har han formået at provokere de allerfleste med et politisk ukorrekt budskab.

I den lavine af reaktioner, der har været på Nyborgs forskning, er der mig bekendt ingen, der har set nærmere på hans forskning og de metoder, han har anvendt. Det ser ud til, at langt de fleste simpelthen har reageret, fordi de ikke kunne lide resultatet. Jeg vil her se nærmere på den artikel, som hele diskussionen udspringer af: Average Intelligence Predicts Atheism Rates across 137 Nations. Den er skrevet af Lynn, Harvey og Nyborg og er under publicering i tidsskriftet Intelligence. Lad det være sagt med det samme: Artiklen er en guldgrube for alle, der underviser i forskningsmetoder, da den indeholder stort set alle de fejl, man kan komme i tanke om.

Artiklen består af to dele, nemlig en gennemgang af litteraturen om sammenhængen mellem intelligens og religiøs tro samt en original del, hvor forfatterne præsenterer deres egen undersøgelse, hvor andelen af troende og den gennemsnitlige intelligens i 137 lande kædes sammen. Det er den sidste del, som blev lanceret af Nyborg i medierne, og som jeg vil se nærmere på her.

Anden sammenhæng

Og hvad er det så, Nyborg og kolleger har gjort? Jo, de har taget den gennemsnitlige intelligens i 137 lande fra en liste, som Richard Lynn har publiceret sammen med Vanhanen i 2006. Dernæst har de taget procentdelen, der tror på Gud, fra en anden undersøgelse. Og så har de set på, om der er en statistisk sammenhæng, hvilket der viser sig at være. Ko-relationen er på 0,6, hvilket er ret højt. I en ekstra analyse finder man, at ko-relationen er højest, hvis man ser på den halvdel af landene, hvor den gennemsnitlige intelligens er højest. Dette er den samlede forskningsmæssige indsats bag den meget omtalte artikel. Hvis man har haft de to kilder liggende på sit skrivebord, har det næppe taget meget mere end en eftermiddag at gennemføre samtlige analyser. Som nævnt begår man en lang række metodefejl i artiklen. For det første er der tale om en fundamental fejl, der i litteraturen går under betegnelsen "den økologiske fejlslutning". Det har ikke noget med moderne økologi at gøre, men hentyder til, at man laver sin analyse på et forkert niveau. At der er færre, der tror på Gud i lande med højere intelligens, betyder ikke nødvendigvis, at det er de intelligente, der ikke tror på Gud. Kun analyser på individniveau kan vise dette, men det er Nyborg og hans kolleger udelukket fra, idet de to undersøgelser ikke er baseret på de samme stikprøver.

Det næste store problem er, at Nyborgs hovedtese modbevises i halvdelen af de lande, der er omfattet af undersøgelsen. Her er der nemlig kun cirka én procent, der ikke tror på Gud. Og når (næsten) alle tror på Gud, kan der naturligvis ikke være nogen sammenhæng mellem tro og intelligens. Det vil altså sige, at undersøgelsens hovedtese modbevises i halvdelen af de lande, der er med i undersøgelsen!

Det tredje - og måske alvorligste - problem er, at man ikke undersøger, om den fundne sammenhæng kan forklares på andre måder end den, man i forvejen har lagt sig fast på. Her skal blot nævnes, at alle 22 lande med en gennemsnits-IQ på under 70 point ligger i Afrika. (Haiti er eneste undtagelse!). I alle disse lande tror mere end 95 procent på Gud, men de fleste kan vel finde langt rimeligere forklaringer på den lave IQ i afrikanske lande. For eksempel et dårligt fungerende skolevæsen. I samme boldgade kan nævnes, at alle de muslimske lande har IQ-gennemsnit på 80-90 point. Er det mon, fordi de tror på Allah, eller kunne uddannelsen tænkes at spille ind? Landene med høj gennemsnitlig intelligens (dvs. 100-110) ligger alle i Sydøstasien eller Europa. Og her er uddannelsesniveauet som bekendt højt. Denne indlysende forklaring diskuteres slet ikke af forfatterne.

Oven i disse problemer kommer, at artiklen mangler de mest basale oplysninger om de data, der er indsamlet. Man får således ikke at vide, hvilket spørgsmål der er stillet vedrørende troen på Gud. Heller ikke den anvendte IQ-test beskrives nærmere. Der mangler også oplysninger om antal interviewede, svarprocenter, udvælgelsesmetoder og meget andet. Hertil kommer de enorme problemer, der må være ved at indsamle gyldige oplysninger om religion i de allerfleste lande i verden. Hvordan er det for eksempel lige, at man udtrækker en repræsentativ stikprøve og gennemfører interviews i Somalia, Afghanistan og Zimbabwe? Ikke noget under, at de data, der præsenteres, ser meget mystiske ud. I ikke mindre end 50 af de undersøgte lande er der præcis 0,5 procent, der ikke tror på Gud! Det er naturligvis en statistisk umulighed. Hvordan disse data er fremkommet, er ikke godt at vide, men forfatterne anvender dem med en bemærkning om, at vi er nødt til at klare os med det, vi har.

For mange metodefejl

Normalt vil en artikel som denne ikke kunne publiceres i et videnskabeligt tidsskrift. Dertil er der alt for mange metodefejl og mangler. Alligevel er det lykkedes Nyborg og hans kolleger at få artiklen optaget på rekordtid. Den blev indsendt i januar, genindsendt i revideret form i februar og accepteret i marts! Denne proces tager ofte både halve og hele år - undertiden endnu mere. Når publicering går hurtigt, skyldes det i reglen en af to ting: Enten er der tale om en vigtig og fremragende artikel. Eller også kender forfatterne en af redaktørerne. I dette tilfælde kender forfatterne i hvert fald én af tidsskriftets redaktører, idet Lynn både er førsteforfatter og redaktør på Intelligence. I forskningsverdenen har vi kun systemet med peer-reviews (dvs. kritiske og anonyme bedømmere) at holde os til, når den videnskabelige standard skal opretholdes. I dette tilfælde har denne kontrol desværre svigtet.

Forløbet efterlader nogle spørgsmål:

Hvordan er det lykkedes for Nyborg og hans to kolleger at få denne artikel optaget i et videnskabeligt tidsskrift?

Hvordan er det lykkedes for Nyborg at få alle medierne til at tage undersøgelsen alvorligt, uden at nogen har kastet et kritisk blik på de anvendte metoder?

Hvordan kan det gå til, at en forsker, der lægger så stor vægt på at være kritisk og analytisk, lader sig forlede af sin egen tro til at publicere en artikel, der demonstrerer så lidt intelligens?

Tage Søndergård Kristensen er dr.med. og mag.scient.soc.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

Kære Tage,
Tak for dit saglige indlæg!
Ved du hvad, H.N. har ikke bedrevet forskning, han har pløjet lidt igennem noget litteratur og nogle statistikker, og har haft en regnedreng til at lave endnu mere statistik på sagerne. Problemet med H.N. er hans medieliderlighed, og så sandelig lykkedes det igen, at være lus på linsen, og jeg fatter ikke, hvorfor ingen har gennemskuet hans tomhed og snylteri på andre.
Jeg arbejdede sammen med personen i henved 15 år, og jeg ved som fagperson godt, hvad jeg taler om.
Den person har intet at byde på - gennemsku ham nu!
Regnedrengen er importeret fra USA, hvor han regnede som kemi-ingeniør på Rockefeller University og havde snuset en hel del til dem som vidste noget om kemi og de der "små dansende molekyler", som H.N. ellers gerne med fistelstemme har plapret løs om.
m.v.h.
pensioneret psykolog,
I.C. Bondesen

Brugerbillede for Kim Gram

@ Iben

Ja måske - fordi:

Til forskel fra Bjørn Lomborg' s påstande - er der da vist ingen politikere eller
magthavere - der har ændret, eller agter at ændre deres politik -
med en begrundelse i Nyborgs offentliggjorte resultater -
så måske sku' vi bare nøjes med at nyde hans underholdningsværdi -
og ellers bare ignorere ham?

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

@Kim,
Hvis det er såån, man svarer her...
Nyde og nyde, det er da vist lige lovlig grow - skulle snarere mene, at den person H.N. er til at brække sig over. Jeg ved og har set, at den person H.N. Sørensen, har været pauseklovn mange steder, da han altid har lagt sig i slipstrømmen af nogen, der var kendte i litteraturen, og jeg har grinet af ham i mangfoldige timer over hans latterlige optræden og plapren med "disse små dansende molekyler" og skvaldren løs om fysik (som han ikke kender et kæft til fagligt) og plapren løs videre om mere fysik - ho-ho fysikologi (der blev det for alvor morsomt for en lille forsamling på Niels Bohr Instituttet). De vred tæerne af grin over denne opkomling!
Det gjorde jeg også, men så gik jeg!
Der er vel ingen, der opfatter Bjørn Lomborg eller H.N. Sørensen, som nogle særlige personer - fraset evnen til at plapre.
Underholdende er det dog ikke, snarere irriterende...

Brugerbillede for Per Vadmand

Burfe Iben ikke se at få fat i Nyborgs adresse, så hun kan skrive direkte til ham? Hendes tydeligt personlige nid mod manden er lidt pinligt at overvære for udenforstående - og har ikke ret meget med en diskussion af emnet at gøre.

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Fin artikel. Det undrede også mig at Nyborg kunne slippe afsted med ikke at kontrollere for selv de mest indlysende sociale baggrundsvariable såsom uddannelsesniveau. Det ville enhver rigtig forsker have gjort. Og når Nyborg og co. har undladt dette, kan jeg kun tolke det på to måder:
1) Enten er de dybt inkompetente "forskere" som ikke har forstået de mest basale metodiske krav.
2) Eller også har de fornemmet at deres ønskede(!) konklusion ville falde til jorden med et brag hvis de gik grundigere, dvs. metodisk, til værks.
Sandheden er nok en kombination af de to.

Nyborg og co. kunne lige så godt have spurgt, om folk hvis kost i højest grad består af ris eller bønner, er dummere end andre. Eller om folk der føder mange børn, er dummere end andre. Eller hvorfor ikke bare om folk født syd for ækvator er dummere end andre. Korelationen ville nok have været nogenlunde lige så stærk og den ville have dækket over de samme bagvedliggende variable: fattigdom og ringe uddannelse.

Nyborgs resultater er ubrugelige for udvidelsen af vores forståelse af verden. At den mand overhovedet har modtaget midler til at "forske", er mig en gåde.

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Jeg har adskillige gagne bl.a. i diskussionerne her på Information og i adskillige indlæg i f.eks. Kristelig Dagblads net-debat skrevet at man ikke kan stille det spørgsmål forskerne stiller for at finde ud af om folk tror på Gud eller ej. Spørgsmålet (eller et af spørgsmålene) er dette: "Tvivler De på om der er en Gud?"

Jeg tror nok at de fleste danske kristne, selvom de kristne måske godt kan tvivle på, om der er en Gud fra tid til anden - også selvom de generelt mener, at det er der nok. Og hvordan er det lige vi definerer Gud. I et interview med Helmuth Nyborg i Kristeligt Dagblad forstår man, at Nyborgs egen opfattelse af Gud er den klassiske straffende Gud, som blander sig i alt - og venter på at straffe folk som gør noget forkert. De fleste moderne danskere har en anden opfattelse af Gud - igen ifølge en undersøgelse refereret i Kristeligt Dagblad.

I samme interview fremgår det at Nyborg i starten af 1970erne blev overbevist om at det var generne, (arven) ikke samfundet, (miljøet) der bestemte, hvordan man blev. Her skal det lige indskydes at i løbet af 1960erne og godt op i 1970erne mente man, at hvis man ændrede folks miljø udelukkende kunne man også ændre den måde deres adfærd var og er på. Det var bl.a. en af begrundelserne for at rive alle de gamle landsby-miljøer og opføre store sociale boligbyggerier som Gellerup og Vollsmose-parken. Helmuth Nyborg fik så en opgave der han skulle lave magister-konferens (ibiologi?) om sammenhængen mellem psykologi og biologi (mener jeg det var). Og her så han Lyset: Han blev nu overbevist om at det var menneskene, ikke miljøet, det bestemte, hvordan samfundet skulle være. Men Helmuth Nyborg gik endnu videre end dette. Han blev overbevist om, at det udelukkende er generne, dvs. arven, som bestemmer hvordan vi, og hvordan samfundet bliver indrettet, og dermed kommer til at se ud.

Hvorfor nu denne lange udredning som måske kan synes totalt irrelevant? vil nogen måske spørge. Fordi for Nyborg og hans forsker-venner er der tale om at man bliver født med en bestemt intelligens som ikke ændrer sig meget i løbet af årene. uanset hvad man gør. Og derfor vil Nyborg m.fl. heller ikke reflektere over at i Europa hvor uddannelses-niveauet er bedst, ja der er folk mere intelligente end i Afrika end der hvor uddannelses-niveauet er lavest. Han vil måske kunne konkludere at folk i Afrika er mindre intelligente end folk i Europa, fordi det er den naturlige tilstand for afrikanerne. Hvis han skulle konkludere noget andet end dette, ville det medføre en omfattende ændring i hans fortolkningsmodel af verden, så den sikkert ville bryde sammen.

Ud fra Tage's glimrende gennemgang af Nyborgs undersøgelse kan jeg konkludere, at Nyborg m.fl. forskning er i bedste fald er ligegyldig, i værste fald totalt uvderhæftig, da den ikke lever op til god forskningsskik overhovedet.

Normalt når man laver en sådan undersøgelse gennemgår man hvordan svar-personerne er fundet, hvilken IQ-test, der er anvendt, hvor mange der har svaret mv. - netop for at kunne udelukke fejlkilder og for at kunne afgøre om det resultat man får er en statistisk tilfældighed (ved 100 eller er det 1000 personer regnes denne vist for at være mindre omkring 5% af det antal personer der har svaret). Eller 5 point hvis man omregner dette til point. Hertil kommer, at man altid skal kave en chi i anden test og teste for standard-afvigelsen mv. Intet af dette synes gjort i Nyborgs undersøgelse.

Det værste er nok at man har taget en procent fra en undersøgelse og sammenlignet det med en procent fra en anden undersøgelse. Det kan man ganske enkelt ikke. Der skal være overensstemmelse mellem svarpersornene mv. og de svar de giver for at undersøgelsen overhovedet kan bruges til noget som helst.

Hvis vi skal kigge en smule bagud var det bl.a. netop dette her, som fik Nyborg fritaget for tjeneste ½-1 år før han gik på pension som 70-årig.
Rod i papirerne, ingen ordentlige noter eller optegnelser om forskningen, ingen ordentlig gennemgang af metoderne mv. Dertil kommer at Nyborg rent faktisk har opmålt elevernes kranier og vist også målt afstanden fra deres øjne til deres pande. Og ved en udregning (som han vist selv har fundet på) har prøvet at finde ud af hvem der var mest intelligent. Han har altså koblet en undersøgelse nemlig afstanden fra øjnene til panden (og måske også ligefrem øjenfarven?) med en anden undersøgelse, nemlig hvem der var mest intelligent.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er lykkedes for Nyborg m.fl. at få undersøgelsen optaget i et tids-skrift - bortset fra at Richard Lynn er førsteskribent og redaktør af tidsskriftet Intelligence.

Jeg skal heller ikke kunne sige, hvorfor folk (og medierne) rapportere Nyborgs konklusioner ukritisk. Undtagen måske een ting: Langt de fleste journalister aner intet om statistik og om hvordan en sådan undersøgelse bør laves. Derfor er de tilbøjelige til at godtage rapportens konklusioner uden at sætte sig ind i hvordan undersøgelsen er blevet til.

Måske spiller det også ind at Nyborg er (tidl). professor i udviklings-psykologi. Og at man derfor, naturligt nok, antager at manden har både har metoderne og konklusionerne i orden. Derudover tror jeg det handler om, at intelligens mv. er oppe i tiden. Og at det handler om at nogen gerne vil have at intelligens er medfødt, fordi så kan man skillede 'dumme' fra de 'kloge'.

Et sidste gæt fra min side er at folk måske er ved at være træt af høre om det var, fordi jeg havde en dårlig opvækst jeg gjorde det eller det var fordi min far drak eller mor slog, at jeg gjorde det. (som jeg så ikke skulle have gjort).
Langt lettere og mere enklere er det jo at sige at mennesker med en lav IQ oftere sidder i fængsel end mennesker med en høj IQ. Præcis som det er langt lettere at påstå (eller sige) at drenges naturlige adfærd er at være støjende og larmende, mens pigernes naturlige adfærd er at være tilbageholdende og passive - fordi det viser vore undersøgelser.

Kort sagt: Tiden er til enkle løsninger på komplicerede og svære spørgsmål.
F.eks. på spørgsmålet om 'hvorfor er nogen mere kriminelle end andre?* kan man så blot svare, at det er fordi deres IQ er lav. [Og det er altså ikke noget, jeg finder på, Nybrorg er ved at lave en undersøgelse af den gennemsnitlige IQ i lande sammenligned med kriminaliteten i lande].
Eller på spørgsmålet om, hvordan det kan være, at drenge larmer og støjer eller ikke lærer noget som helst er det jo meget nemmere at sige (eller påstå) at sådan er deres natur. Og så kan man jo ikke gøre noget ved det.

Om Nyborg er kritisk og analytisk vil jeg lade andre om at afgøre...

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Angelica C:
"Korelationen ville nok have været nogenlunde lige så stærk og den ville have dækket over de samme bagvedliggende variable: fattigdom og ringe uddannelse. "

Er det en sammenhæng du kan underbygge, eller tror findes? ;-)

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

Per Vadmand,

Er det pinligt at høre sandheden?
H.N. har ingen faglig agenda - han er alene interesseret i at promovere sit ego og komme i medierne. Sådan har han altid været, og det er symptomatisk for personer med hans forstyrrelse.

Nej tak, jeg skal ikke nyde noget af kontakt med dette menneske. Spildte 12 år af mit liv på ham og jeg vedgår mig min direkte afsky for ham.
Jeg ved udmærket hvor den talende gylletank fra Adslev bor.
Og jeg har forlængst gennemskuet ham foragter ham grænseløst.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

En konklusion kan sådan set godt være rigtig, selv om argumentationen er helt ude i hampen.

Man (jeg) må nødvendigvis nære en smule skepsis med hensyn til folks fornuft, når de tror på overnaturlige væsener, genopstandelse, jomfrufødsel og hvad det religiøse register nu ellers byder på af rariteter.

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Heinrich R

"Er det en sammenhæng du kan underbygge, eller tror findes?"

Det er en sammenhæng jeg tror findes (og som jeg gætter på vil kunne underbygges statistisk hvis man får fat i noget datamateriale), fordi det intuitivt og teoretisk giver mening at folk med ringe uddannelse har lavere IQ. Det væsentlige er imidlertid ikke om jeg har ret i disse hypoteser eller ej, men at Nyborg ikke kontrollerer for selv de mest indlysende potentielle bagvedliggende variable.

Manglen på dybde i Nyborgs undersøgelse svarer til at man undersøger om børns højde korelerer med deres intelligens og så undlader at kontrollere for hvilket klassetrin børnene befinder sig på (her antager jeg at børn vokser med alderen og dermed klassetrinnet). Herefter vil man så, hvis man er stupid nok, kunne konkludere at højden i sig selv har en betydning for hvor kloge børn er.

Brugerbillede for Angelica Correa
Angelica Correa

Hans Jørgen Lassen

Du glemmer at "fornuft" ikke nødvedigvis er det samme som IQ (rumlig-matematisk intelligens). Newton var meget religiøs, men det giver mig ikke grund til at betvivle hans matematiske intelligens.

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Angelica,

jeg mener, at der faktisk er lavet undersøgelser om korrelationen mellem højde og intelligens, altså hos voksne. Og der blev fundet en sammenhæng.

Men igen, det handler naturligvis ikke om højden i sig selv, men om at de pågældende har fået rigelig, god og sund kost, og i det hele taget haft en udmærket opvækst.

Havregrød og levertran, det virker!

Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Nej, Angelica, det glemte jeg ikke.

Jeg brugte med gustent overlæg ordet "fornuft", og ikke "intelligens".

Jeg er helt enig med dig i, at man kan have talenter af den ene eller den anden slags på et eller flere områder, og samtidig være mere begrænset i andre henseender.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Angelica C,

jeg er, og var, helt på bølgelængde med hvad du skriver.

Jeg ville dog ikke lade dit udokumenterede postulat om en mulig sammenhæng intelligens og hhv. fattigdom og uddannelse forblive ukommenteret. Du har meget muligvis ret i at der findes sammenhænge, og at de måske kan påvises statistisk, men uden grundige og korrekte undersøgelser, forbliver niveauet på Helmut Nyborgs uvidenskabelige stade.

Opfat det blot som lidt godmodigt drilleri ;-)

Brugerbillede for Per Vadmand

Iben, du har heller ikke nogen "faglig agenda", mwen har helt tydeligt noget personligt i klemme med Nyborg, der kun rager dig og ham. Tal med ham om det - eller med en psykolog. Dine selvafslørende jeremiader i dette forum er tåkrummende pinlige.

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

Dr. Ingolf Schweinsachsen, eller hvad du kalder dig,

Det kan da godt være, at tidl. proff. Dumborg føler sig forsmået, over at blive forladt af en 23 år yngre kone og cand.psych. Det må stå hen i det uvisse, så du får næppe noget svar.
Som psykologkollega og ægtefælle fik jeg overordentlig godt indblik i fusk med fup-forskning, forhold og finanser. Det var ganske uhyrligt, men med en ejendom med beliggenhed = en ren 5.er, kan tålmodigheden strækkes, dog ikke til det uendelige.

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

Per Vadmand,

Nej, der er ingen faglig agenda, udover at jeg som cand.psych, og tidl. nærmeste medarbejder har en ganske god indsigt i de forhold, hvorunder såkaldt forskning blev bedrevet.
Om jeg har noget i klemme - heldigvis ikke, udover at jeg synes manden er latterlig.
Og jeg har vist ikke fortalt så meget om mig selv. Brodér selv videre.

Brugerbillede for Iben Charlotte Bondesen
Iben Charlotte Bondesen

Desværre Schweinsachsen,
Ejendommen er forlængst pantsat ulovligt af H.N. og solgt til anden side. Spar dig dog din liderlighed, den har jeg sgu oplevet nok af fra en vis side.
Det er ikke et forum for kontaktannoncer eller uforståeligt tysk.
Og så tror jeg ellers gider jeg vist ikke flere dumme indlæg at svare på. Der er vist et par af Jer der er såkaldte crackpots på debatten.
Rolf eller hvem du nu er Knud, dine indlæg er irrelevante.
Fåwel

Brugerbillede for Lise Pedersen
Lise Pedersen

Det er en skandale at HN overhovedet får medietid og en skandale at hans "værker" overhovedet betegnes som forskning.

Brugerbillede for Jens Thorning
Jens Thorning

Kendsgerningerne: Religiøse mennesker fungerer langt bedre end ikke-religiøse. Ikke-religiøse samfund bryder hurtigt moralsk og socialt sammen, jf. Sovjet-Unionen. Tager vi til USA, betragtes det som en selvfølge, at sorte i ghettoerne og hvide i fattigdom stabiliseres, når de "får religion". Det samme gør sig gældende i Danmark: I Vestjylland og andre religiøse enklaver er skilsmisse- og kriminalitetsraten helt i bund. Intelligensen får et såkaldt pift opad, når religionen træder ind. Man tør dårligt tænke på, hvad de muslimske (arabiske, turkmeniske, polynesiske m.fl.) befolkninger ville finde på, hvis de ikke havde Religionen.

Brugerbillede for Kim Gram

Tankevækkende

Hvis man godtager at de gennemsnitlige IQ's i de undersøgte lande virkeligt er som kilderne hævder - samtidigt med at man fastholder at det næppe er intelligens IQ-testene virkeligt måler ( Intelligens er vel et for stort fænomen til at ku' måles på så enkle måder ) - dukker der et tankevækkende, videnskabeligt spørgsmål op: Da det jo må være et eller andet der måles ved det tests - HVAD
er det da så? Et gæt - set på hvilke kulturer der scorer højt - og hvilke der scorer lavt : Graden af fremmedgørelse og/eller graden af neurositicitet
( Hvor neurotisk man er ).

Brugerbillede for Per Thomsen

Heinrich R.:

"Du er en sand menneskekender, Carsten..."

Også når det gælder moderators kriterier for sletning af underlødige kommentarer?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Også når det gælder moderators kriterier for sletning af underlødige kommentarer?"

Tilsyneladende. Carsten får vist pt. slettet samtlige indlæg noget nær dagligt. Vi andre derimod er slet ikke i nærheden af at have gennemskuet, hvad vi skal gøre for at opnå at vores indlæg bliver slettet. ;-)

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

Intelligens som evnen til at løse nye problemer:
Her gør en kulturel faktor sig vel også gældende?
I visse kulturer som f.eks. vores egen bliver vi i opdraget til at være ’omstillingsparate’, i at uddanne os for livet etc. Vi er ’trænet’ i at blive sat i en situation, hvor vi skal finde løsninger på nye problemer. En etiopisk gedehyrde er opvokset i en helt anden kultur, hvor han ikke daglig stilles over for at skulle finde løsninger på nye problemer, det er ikke et ’succeskriterium’ i hans kultur. Så hans indstilling er en helt anden. Man kunne sige, at der er en ’kulturel barriere’, der gør sig gældende. Det fortæller bare ikke noget om den etiopiske gedehyrdes potentielle evner, selvom han vil score lavt i en IQ test