Kronik

Økonomisk spekulation driver fødevarepriserne op

Det er blevet lettere for spekulanter at få adgang til råvaremarkedet og udnytte de stigende priser på fødevarer til hurtig personlig fortjeneste. Selvom meget tyder på, at spekulationen forværrer den fødevarekrise, som i flere lande har ført til sultoptøjer, ofrer de rige lande forbavsende lidt opmærksomhed på problemet
Fødevareprisernes drastiske stigning skyldes i høj grad finansiel spekulation. Her tilser en kinesisk bonde sit korn.

Fødevareprisernes drastiske stigning skyldes i høj grad finansiel spekulation. Her tilser en kinesisk bonde sit korn.

Stringer Shanghai

Debat
25. juli 2008

Siden januar 2006 er kornpriserne mere end fordoblet og 60 procent af denne stigning har fundet sted siden januar i år. For nogle afgrøder er prisstigningen endnu større, og for hvede er prisen fordoblet alene i år. Da fødevarer udgør over halvdelen af husholdningsbudgettet for befolkningen i de fleste udviklingslande (mod 13-20 procent i i-lande), bliver verdens fattigste ekstra hårdt ramt af de stigende fødevarepriser.

Verdensbanken estimerer, at fødevarekrisen har skubbet yderligere 105 mio. mennesker ud i absolut fattigdom. 41 lande har mistet mellem 3 og 10 procent af deres bruttonationalprodukt siden januar 2007, og mere end 30 lande har oplevet optøjer. Flere markedsanalytikere mener, at fødevareprisernes drastiske stigning for en stor del skyldes ren finansiel spekulation.

De årsager til stigningen i fødevarepriser, der oftest nævnes, er øget efterspørgsel på fødevarer fra voksende økonomier, specielt Indien og Kina, anvendelse af mad-afgrøder til fremstilling af bio-ethanol, vejrbetinget udbyttenedgang for visse afgrøder, især hvede, visse landes eksportrestriktioner på især ris, stigende energipriser, som øger omkostningerne, nedgang i landbrugsareal, rekordsmå fødevarelagre, samt dollarens fald.

Alle disse såkaldte fundamentale faktorer kan sandsynligvis tilsammen forklare størstedelen af prisstigningerne. Flere af dem er dog af mere strukturel karakter og kan næppe forklare den eksplosionsagtige stigning i priserne. Sådanne stigninger leder tanken hen på økonomisk spekulation. Indenfor de sidste 10 år er andelen af spekulationskapital på råvaremarkedet steget fra 25 procent til 66 procent. Ifølge direktøren for Deutsche Bank i New York er priserne på råvarer de seneste 12 måneder generelt steget 50-75 procent, og flere indeks viser stigninger i investeringer i råvarer på op til 75 procent, hvilket gør det til en langt bedre investering end i det almindelige aktiemarked. Dette udnyttes og er med til at presse fødevarepriserne op.

Futures

Investering og spekulation i fødevarer foregår gennem såkaldte futures-kontrakter. Futures var oprindelig en måde for bønder og kornselskaber at sikre sig mod prisudsving ved at lave en kontrakt om fremtidig levering af en given mængde korn til en fast defineret pris. Hvis prisen ændrer sig i forhold til kontrakten opstår evt. et overskud, og dette gør det attraktivt for investorer, som satser baseret på deres forventning til markedets udvikling.

I dag er futures-kontrakter en standardiseret og temmelig kompliceret form for værdipapir, som indtil for få år siden stort set var forbeholdt aktører, som var en del af handlen med råvarer. Banker og børser har for nylig udviklet nye produkter, som giver øget adgang til futures-markedet, først og fremmest for pensionskasser, investeringsselskaber og andre store fonde. Ydermere har mange banker nu konstrueret et værdipapir eller investeringsbevis, nogenlunde svarende til en aktie, som kan udnyttes af almindelige private investorer via online bank systemer. Hermed er det blevet betydeligt lettere for spekulanter at få adgang til råvaremarkedet og udnyttede stigende priser til hurtig personlig fortjeneste. Disse nye aktører på markedet har gjort, at råvaremarkedets volumen er steget 600 procent indenfor de seneste 10 år.

Verdens største marked for fødevare-futures findes i Chicago (CME Group) som anses for toneangivende for prisen på verdensplan for majs, hvede og sojabønner. En stor del af handlen foregår i dag elektronisk med reaktionstider på tæt ved 25 millisekunder.

Tavshed om spekulation

På trods af den enorme stigning i interessen for investeringer i råvarer samt de mulige konsekvenser for prisdannelsen, får det forbavsende lidt omtale. EU-kommissionen udgav 20. maj en rapport om, hvordan EU skal handle i forhold til stigende fødevarepriser, hvori spekulation kort nævnes som en uvis faktor, men i øvrigt ikke er medtaget i forslagene til handling.

På G8 mødet i juli nævner ledernes udtalelse angående global fødevaresikkerhed kun i vage vendinger behovet for fortsat at overvåge markedet, og intet konkret er medtaget i de foreslåede handlinger. I en rapport om årsager og konsekvenser af de stigende fødevarepriser fra maj, bestilt af Udenrigsministeriet og udført af Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, nævnes spekulation ikke.

Internationalt lader man derfor ikke til at tillægge spekulation afgørende betydning - eller rettere: man har for få og for upræcise informationer til at vurdere betydningen.

Anderledes i USA, hvor man indenfor de seneste måneder har taget problemet op i to høringer under Senatet (Committee on Homeland Security and Governmental Affairs). Et centralt vidne her var fra US Commodity Futures Trading Commission (CFTC), som har til opgave at overvåge og beskytte futures-markedet mod prismanipulation og "overdreven spekulation" ved bl.a. at sætte øvre grænser for en investors engagement.

Høringerne viste tydeligt problemets alvor, men også at der er uenighed om omfanget, og hvad der kan eller bør gøres ved det. Hvad man ved, er, at markedet for investeringer i fødevarer er steget voldsomt. Indeksspekulationer er steget fra 13 mia. $ i 2003 til 260 mia. $ i dag. Hvad man også ved, er, at man ikke har tilstrækkeligt overblik over disse investeringer til præcist at vurdere deres betydning for stigningen i fødevarepriser. Her holder enigheden så op.

Traditionalisme

Nogle, og heriblandt de fleste senatorer til stede, mener, at den nye store investeringsvolumen nødvendigvis må have en stor indflydelse på prisdannelsen. Andre, heriblandt aktørerne på markedet samt CFTC, anerkender, at der en effekt, men at spekulationerne ikke er direkte prissættende, idet de har tendens til at følge efter prisstigningerne. Ifølge dette synspunkt er det fundamentale markedskræfter som udbud og efterspørgsel, der hovedsagelig bestemmer prisen, og når den går op, følger spekulanterne trop og profiterer herpå ved massivt opkøb af futures-kontrakter. Herved er det stadig de 'traditionelle' forklaringer, der er gældende, og spekulationer en mindre faktor.

Selvom der ser ud til at være delvist empirisk belæg for at spekulationer ikke direkte afstedkommer de store prishop (gøres ved at sammenholde tidspunkterne for prisstigning og spekulationsopkøb af futures), udelukker det ikke, at det efterfølgende spekulationsopkøb er med til at presse prisen på futures yderligere op. Da prisen på futures er toneangivende for spotpriserne på korn (dvs. den pris, som en landmand reelt kan få for sit korn på en given dag) er disse investeringer medvirkende til at hæve kornpriserne.

Futures-fødevaremarkedet er relativt lille og svarer til kun ca. én procent af det samlede aktiemarked, hvilket gør det følsomt overfor stigningen i investeringer. Et forstærkende problem er muligheden for at omgås CFTC's begrænsninger på størrelsen af investeringerne ved at indgå såkaldte 'swap deals' med bankerne. Hermed får spekulanten mulighed for næsten ubegrænset at investere i futures-markedet - et problem der karakteriseres som et veritabelt hul i lovgivningen.

Anledning til bekymring

Formandens konklusion på høringen var, at spekulation har en betydelig indflydelse på prisstigningerne, og den resulterede i tre lovforslag, som skal: 1) lukke swaps-hullet, 2) sætte øvre grænser for andelen af institutionelle spekulanter på futures-råvaremarkedet, og 3) helt forbyde private og offentlige pengekasser over en vis størrelse som f.eks. pensionskasser at investere i landbrugs- og energiråvarer. Uanset om et eller flere af lovforslagene bliver vedtaget, er de et stærkt vidnesbyrd om, at spekulationer er en væsentlig faktor i prisdannelsen på fødevarer.

Givet de alvorlige konsekvenser, stigende fødevarepriser har, ikke mindst for udviklingslandene, bør det give anledning til bekymring, at spekulanter er medvirkende til at presse priserne op, og ikke mindst at markedet er så lidt transparent, at det er uhyre vanskeligt at vurdere betydningen heraf. Der opstår et yderligere moralsk dilemma, når nogle af de store spillere på disse markedet, er pensionskasser, idet vi derved alle potentielt er med til at forværre fødevarekrisen.

Udover de alvorlige konsekvenser for verdens fattige, kan man spørge sig selv, om det er en god ide at betale dyrt for maden i dag, for til gengæld at få et højere pensionsafkast i fremtiden.

Peter Oksen er lektor i Internationale Udviklingsstudier på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Tak for en lærerig kronik om denne vor tids barbari.

"Der opstår et yderligere moralsk dilemma, når nogle af de store spillere på disse markedet, er pensionskasser, idet vi derved alle potentielt er med til at forværre fødevarekrisen."

Netop! Derfor håber jeg, at "3) helt forbyde private og offentlige pengekasser over en vis størrelse som f.eks. pensionskasser at investere i landbrugs- og energiråvarer." bliver realiseret ikke bare i USA, men globalt.