Kommentar

På kanten af et sprogligt sammenbrud

På Bastilledagen - i dag - fejrer Frankrig sig selv, på fransk! Det gjorde Frankrig også i 1983, med mig som nyudklækket student. I dag er vi ved at afskaffe alle fremmed-sprog bortset fra engelsk
Debat
14. juli 2008

Jeg var forelsket - min forelskelse hed Fransk.

Det startede på Skanderborg Amtsgymnasium og handlede i begyndelsen slet ikke om sproget - men om Frankrig. Jeg var Mat-Fys-student, men havde en ældre fransk-lærer, der indlevende formidlede Sartre, Camus, Genet og Anouil - samt fransk arkitektur, politik og gastronomi. Derfor var Frankrig min første destination, da jeg lige efter gymnasiet gik ned på den jyske motorvej og stak tomlen i vejret for at komme sydpå.

Jeg kom til et land, hvor man stort set ikke talte et ord engelsk - og jeg talte i realiteten kun fransk i enkeltord - manger, dormir, autostop, travailler, vendange (det sidste betyder vinhøst) var min sproglige kunnen de første par uger - men at tale fransk var nødvendigt for at overleve. Det sproglige syrebad var en effektiv lærer, og efter et par måneder som vinplukker, æblehøster og almindelig vagabond var jeg ved at være der, hvor min fransklærer med en venlig fortvivlelse havde forsøgt at bringe mig hen. Samtidigt lærte jeg for første gang, at der godt kunne være seks retter til en middag, at der fandtes andre krydderier end salt, peber og karry - som vist var det eneste, vi brugte i Jylland dengang.

En ny partner

Min sproglige kapacitet var dog fortsat ret mangelfuld, når situationen blev tilspidset - f.eks viste det sig at være rigtigt dårlig idé, da jeg forsøgte at charmere en lokal skønhed i vinmarken ved at kalde hende fascinerende, når det, der kom ud af min mund på fransk, betød rystende! Der sluttede samtalen.

Jeg oplevede, at et andet sprog end modersmålet giver mulighed for at skifte sin egen kultur ud med en bedre - for kortere eller længere tid -ind imellem for livet. Sproget giver adgang til oplevelser, venner, partnere, nye madvaner, viden, job og måske en bedre klimazone.

Kloge mennesker har sagt, at man forelsker sig i den person, som giver en mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv. En partner, der kan iscenesætte én, som den person man helst vil være. En partner, der giver én mulighed for at være et kulturelt, begavet, generøst og smukt menneske.

Et fremmedsprog kan et være godt bud på den partner.

Min fortsatte forelskelse i fransk kultur førte mig fem år senere til et års studier på Universitet i Montpellier. Jeg fik udover en fransk vinkel på økonomien, (som kan være nyttig den dag i dag når man skal forstå en fransk politiker) og også lært en del om form i det mundtlige eller skriftlige udtryk - noget som ikke fyldte meget ved de danske universiteter.

Fransk fulgte mig trofast videre i mit liv og hjalp mig til job i EU-kommissionen og bopæl i Belgien i fem år - og tre børn, der ved hjemkomsten til Danmark alle talte fransk bedre end dansk.

Hjælp til diplomatiet

I dag er fransk min hjælper, når der skal bygges bro mellem forbrugerorganisationerne i Europa. Diplomati handler også om at skabe tryghed ved mest muligt at ligne den, man skal forhandle med. Her kan sproget være lige den faktor. som er forudsætningen for succes.

Et stort og langt kapitel af mit private og professionelle liv er uløseligt forbundet med det franske sprog.

Engelsk fortrænger sprog

Jeg var heldig at have den gode fransklærer - og jeg fik derfor øje på en anden kultur end den engelsksprogede. Men selvom vi er i et EU med flere sprog end nogensinde før, er den sproglige alsidighed på retur. Engelsk fortrænger langsomt, men sikkert andre fremmedsprog - og danske universiteter må år for år skære ned på italiensk, spansk, fransk og tysk pga. manglende studenter. Fremmedsprog udover engelsk anses ikke som nødvendige, og det officielle Danmark har i særlig grad været helt uinteresseret i de bestræbelser som bl.a. EU- kommissionen gør sig for at sikre den kulturelle og sproglige udvikling gennem beherskelse af andre fremmedsprog end engelsk.

Der er behov for en kraftig indsats for at vende udviklingen. Der er behov for at satse mere på at formidle kultur - netop forelskelsen i kulturen er det som driver lysten til at lære og rejse ud. De færreste unge går i gang med at læse f.eks tjekkisk, fordi grammatikken er interessant - de gør det for at leve i Kunderas hjemland eller for at være en del af en ny avantgardekultur. Derfor bør vi støtte oversættelser af litteratur, også fra mindre sprog - bøger kan være en forførende invitation til et land.

Indsatsen skal ind på gymnasiet og ungdomsuddannelserne. De engagerede lærere skal opmuntres med støtte til udveksling og udgivelser. Udnyt de mange ressourcer, vi allerede har i Danmark -eller andre EU lande - i form af udenlandske medborgere. Hjælp dem til at formidle eget sprog og kultur og gøre deres lande interessante - kulturfestivaler er et fælles anliggende.

Gør det nu ! Vi er på kanten af sprogligt sammenbrud og forarming. Hvis det ikke stoppes, bliver vi sprogligt og kulturelt ensporede og fattige. Flere sprog er vejen til en rigere verden.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Forbrugerrådet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alf Vestergaard

Engelsk er verdens bedst udviklede sprog, det er er enkelt og let at lære, og derfor verdens foretrukne forretningssprog. En af mine teser, er at det at formulere sig klart, også gør tanken klar. Netop jyder har en særlig affinitet for engelsk, i og med at de sammen med sachser og angler har grundlagt den moderne cicilisation i england, hvorfra den siden har bredt sig til Australien, New Zealand, Canada, kysterne af det som idag er USA og meget af baglandet, skønt der stqadig er enkelte hvide pletter på kortet - Texas f.eks. Men alt i alt ser det godt ud. Og heldigvis led franskmændende nederlag til General Wolfe plateauet kaldet 'the Plains of Abraham', og på den måde endte de franske krav på Nord-amerika.

Vi skal også være umådeligt glade for at tysk aldrig blev det foretrukne sprog i Amerika, - det ville helt sikkert have ændret historiens gang - til noget tungere, mere dystert, - uden den clarity of thought som karakteriser f.ex George Washington eller Abraham Lincolns taler. Så ville vi formentlig langt tidligere have set et Amerika ude efter verdens-dominans. Nogle vil sige, det har vi allerede, jvf. Blitzkrigen mod Iraqi 2003 og diverse Schwarzkopfer før da. Men i det store og hele er vi istand til at kommunikere 'and to reason', dvs influere dem med vores fornuft. Amerikanerne har jo fået tyskernes effektivitet, briternes sunde fornuft og latinernes charme i vuggegave. Nogen gange tager den tyske effektivitet overhånd, og det er meget svært at få øje på fornuften (jvf. Blitzkrigen mod Iraq), (men dette skyldes også helt extraordinær indflydelse fra Israel Lobbyen , 'hell-bent' på at fjerne Israels fjender en efter en.), men i det fleste tilfælde opfører de sig fornuftigt og 'reasonable', ikke mindst så lærer disse fejl dette unge land, med den begrænsede erfaring, et eller andet, som det kan bruge i sin videre færd.

Alf Vestergaard

Det som der passende kan gøres for at styre EU i en mere fornuft-orienteret retning, hvor eneklhed og clarity of thought er det styrende - er at inførere engelsk som forretningssprog i EU. Det var med vilje at jeg skrev forretningssprog, for forretning er jo grunden til vor velstand, og derfor et af de vigtigste - hvis ikke d-e-t vigtigste---f-o-r-r-e-t-n-i-n-g-s-o-m-r-å-d-e...undskyld.

De nordiske lande ville ikke have poroblemer med engelsk som forretningssprog i EU, ej heller de baltiske, eller Polen og Tjekkiet. Tyskerne vil gøre hvad som helst for at komme ud af deres fortids skygge. De ville gå med til at tale Umba-umba hvis nødvendigt. Men lad os foreslå engelsk, civilisationens sprog.

Og lad så franskmændende og Rasmus Kjeldahl e-n-d-e-l-i-g...e-n-d-e-l-i-g stå med håret ned af nakken eller i postkassen - en positur som de befinder sig godt ved, og som er passende for dem.

Jens Thorning

Klart er engelsk og især amerikansk ikke, når de meningsløse slagord, slogans, reklamesentenser og livsstilsdogmer strømmer ud fra Hollywood-stjernerne, præsidenterne og dr. Phil's munde: "Make a difference" (det forfærdelige: "Gør en forskel"), "Make it Happen", "Live your Life", "Go for It", "Save the World" osv., osv. Kunne man forestille sig samme propaganda-floskler på fransk eller tysk? Goebbels havde nogle bud, men de var langt mere konkrete og blev fremført i egentligt sammenhængende sætninger.

Alf Vestergaard

Så snart man gennemskuer hvem der laver disse slogans og hvorfor de gør det - profitmaksimering, og at PR er opfundet af Edward Bernays,* barnebarn af Sigmund Freud med speciale i masse-suggestion (han fik f.ex kvinder til at ryge i 1920' erne - på opdrag af tobaksindustrien) så kan man tage det roligt, dvs. ikke tage det for mere end det er, eller ignorere det. Alle undersøgelser viser at reklamer har en mindre og mindre effekt - der skal efterhånden meget til for at folk påvirkes, og idag er der vel ingen voksne som overhovedet ser reklameblokkene på TV, men skruer ned for lyden og sætter Text-TV på, eller helt enkelt skifter kanal.

Men der hvor Rasmus Kjeldahl kunne skride ind, var ved at forbyde reklamer rettet specielt mod børn. Opfinderen af Barbie-dukken- en Frk. Handel fra Polen, grundlagde med sin man 'Mattel'-koncernen og var i slutningen af 40'erne de første til at målrette reklamer til børn. Det skete i den populære 'Mickey Mouse klubben'

___________
*)
Dokumentation

http://en.wikipedia.org/wiki/Edward_Bernays

(Tak for inspirationen - jeg skal nu til at skrive om ham på dansk wikipedia)

HB Rasmussen

Hej Alf, Dette er ikke en konkurrence om hvad der er det bedste sprog.

Engelsk er ganske vist meget udbredt, ikke fordi det er lettest at lære, men fordi det er magtens sprog.

Som jeg forstår Rasmus Kjeldahl, er hans pointe, at man bør kende til mange forskellige sprog, fordi det er med til at give et mere nuanceret syn på tilværelsen og at give anerkendelse til andre sprog.

I øvrigt har jeg ladet mig fortælle at spansk er et af de nemmeste sprog i verden at lære: konsistente udtaleregler, som er lige ud af landevejen, og ikke så mange grammatiske regler og undtagelser. Så hvis man ikke kan andet end engelsk, og vil binde an med noget fra en anden sprogstamme uden det store besvær, og vil vælge noget som tales af mange mennesker verden over, så er spansk et godt sted at begynde.

Alf Vestergaard

Nej, det er mest udbredt fordi det er så nemt at lære. Derfor er det verdens foretrukne forretningssprog. Et af de mest komplicerede må være tysk med alle dets mange kasus og fald. Tyskerne har 16 forskellige ord for det engelske: 'To be'. Siger det ligesom ikke alt? Hvor kompliceret kan man ikke gøre det for sig selv?

Men nu er min side om Edward Bernays på danske wikipedia færdig.

http://da.wikipedia.org/wiki/Edward_Bernays

Ole Falstoft

Alf:
Engelsk er mest udbredt af historiske årsager ikke fordi det - som du fejlagtigt påstår er let at lære. Jeg tror ikke kinesere synes engelsk er let. At vi finder det forholdsvis let skyldes at det er samme sprogstamme som vores. Men bortset fra det er det et af de sprog hvor stavemåde og udtale ligger langt fra hinnanden. Man kan ofte slet ikke se på et engelk ord hvordan det udtales f.eks at 'th' udtales som et blødt 'd' eller 't' at 'y' udtales som 'j' elc. Eksperter i engelsk påstår også at engelsk grammatik er sværere end tysk fordi den modsat den tyske ikke er så logisk

Lennart Kampmann

Alf Vestergaards indlæg emmer af fornemmelser.

Engelsk er jo ikke på nogen måde mere intuitiv end andre sprog, det er blot mere udbredt i vores del af verden. Men vi har demografien imod os: Kinesisk/Mandarin er det største sprog, arabisk og hindi/urdu vil grundet befolkningstilvækst også lægge billet ind på at få en førsteplads.

Måske kan en analog være at tænke på styresystemer til computere. Vil vi gerne leve i en verden hvor man kun kan få Vista?

Skal man ændre på de unges valg, skal vi påvirke dem i skolen. Fortælle dem om sprogene, lære dem om glæden ved viden, fremfor at følge det alle andre gør. Måske er vores ensporethed et resultat af en kultur, hvor det handler om at spille sikkert, fremfor at spille lidenskabeligt? (Det var en fornemmelse ;) )

med venlig hilsen
Lennart

Patrick Reay Jehu

Alf Vestergaard skriver:

"Engelsk er verdens bedst udviklede sprog, det er er enkelt og let at lære, og derfor verdens foretrukne forretningssprog."

Denne første sætning af dit indlæg er det rene vrøvl. Det kan jeg sige som både englænder, lingvist og lærer af engelsk for udlændinge i 35 år, som også kan andre sprog. Grunden til engelsk dominans har intet at gøre med dets påståede bedre udvikling (hvad dette nu skulle betyde). At det er enkelt at lære for danskere eller jyder har mere at gøre med det faktum, at det er et germansk sprog med lignende ordforråd, grammatisk struktur osv., men det ville være endnu mere sandt om f.ekss. hollandsk.

Det er kun historiske tilfældigeder, der har skabt engelsk dominans rent sprogligt, kort sagt det britiske imperium, hurtigt fulgt af det amerikanske økonomiske og kulturelle ditto. Det er dem, der har skabt mig beskæftigelse i så mange år.

Patrick Reay Jehu

I øvrigt, som én, der har boet i Frankrig i flere år, og er fortrolig med det franske sprog, kan jeg kun tilslutte mig Rasmus Kjeldahls meninger om fremmedsprogundervisning i Danmark. Situationen er selvfølgelig endnu mere dyster i mit eget land, Storbritannien, hvor undervisning i fremmedsprog i det hele taget er på stærk tilbagetog.

Andreas Pedersen

At negligere en masse sprog frem for eet, dominerende, ophøjet, sprog i denne debat er nærmest barnligt. Argumentationen lige så.
Modargumenter omkring helt andre sprogstammer, samt disses demografiske realiteter, virker (på mig) ligeledes irrelevante.

Den kære 'hoved-debattør' bliver bombarderet med galde på helt forkerte grundlag; han efterlyser såmend bare noget alsidig tænkning, anskuelsestilgange og forståelse. Og ingen kan med gyldigt belæg sige, at han ikke har ret. Vores kulturelle forståelse for hinanden mindskes langsomt, men sikkert, i og med, at vi får påsat sproglige skyklapper.
Gennem sproglig ensporing bliver vi alle fattigere kulturelt og medmenneskeligt.

Jeg kan som person ikke fatte, at tendensen er en art sproglig intolerance. Det har vel været, og vil vel være, et tegn på medmenneskelig forståelse og ditto indsigt at beherske andet end eet modersmål + engelsk?

Frej Klem Thomsen

Ros til Kjeldahl for et velformuleret og relevant indlæg, som på fineste vis placerer sig mellem de to yderpositioner: multikulturalistisk anti-pragmatisme og anglophil benovethed.

Engelsk har, ikke grundet nogle særlige sproglige kvaliteter, men i kraft af det amerikanske imperiums historiske indflydelse, en særlig global rolle idag. Det er, med et pudsigt udtryk, lingua franca i det globaliserede samfund. Med den rolle i baghovedet er det indlysende at Engelsk overordnet har større anvendelsesværdi end et hvilket som helst andet sprog.

Men det gør jo ikke Engelsk tilstrækkeligt, som om de gevinster der er ved fremmedsprogsbeherskelse kunne reduceres til at kommunikere på gebrokkent turist-engelsk når man skal bestille på en restaurant. Alt det som Kjeldahl peger på - kulturforståelsen, engagementet, sprogevnen - det får man ikke ved alene at kunne verdens mest udbredte sprog: dårligt engelsk.

Heldigvis er der allerede tendenser der peger i den retning. I takt med at Engelsk er blevet så udbredt er det i stadigt mindre grad en kompetence, og i stadigt højere grad simpelthen en forudsætning, at man kan kommunikere på det. Lidt som det i løbet af relativt kort tid er blevet et krav, snarere end en fordel, at have almindeligt PC-kendskab. Ikke blot på arbejdsmarkedet, men i mange andre sammenhænge også.

Det naturlige næste skridt er at alle de andre sprog bliver interessante, netop fordi de i modsætning til Engelsk ikke blot er forudsætninger, men egentlige kompetencer. Snart set alle danskere kan føre en samtale på Engelsk, men hvis man kan gøre det på Portugisisk, så har man et sjældent talent.

Desto vigtigere er det at der følges op fra politisk hold. De nuværende tendenser til at opgradere Engelsk-undervisningen og nedgradere alt andet kan nærmest vendes på hovedet: Engelsk er så integreret i vores samfund at det kræver en langt mindre indsats at formidle det. Omvendt er alle de andre fremmedsprog, Arabisk, Fransk, Italiensk, Japansk, Kinesisk, Russisk, Spansk, Tyrkisk, Tysk, m.fl., vigtigere end nogensinde.

Alf Vestergaard

Lad os lære vore børn britisk engelsk. Jeg blev chokeret fornylig i en diskussion at erfare fra en engelsklærer - at britisk engelsk på ingen måde er standard i det dansk curiculum. I min tid var det selvfølgelig - og jeg er også en flittig lytter af BBC World Service's "News-hour" - dette firstclass oplysningsprogram. Det slog mig for længe siden hvor meget vor danske oplysningstradition eksemplificeret ved Grundtvig ligner den britiske med deres 'Open University' ; alle oplysninger(some restrictions apply) skal deles med alle - thi vi bliver alle klogere derved.

Fransk tradition er for det første centreret omkring Paris. Dernæst er der en elite som skal belære de andre i bedste Erasmus Montanus tradition - en elite (jvf. Henri Baptiste de Montpezat ('Prins Henrik' to you) - som ikke engang kan skjule sin foragt overfor almindelige mennesker og deres visdom. Jeg er umådelig glad for at det ---i-n-s-t-i-t-u-t-i-o-n-e-l-l-e- Frankrig er kommet ned med nakken gennem dets tab af iondslydelse til den angelsachseiske verden. Det er umådeligt godt for verden. Ligeså med det tyske efter 1945. Disse 2 uheldigt stillede folk , som har produceret diktatorer, der har søgt at underlægge sig hele verden, og hvor de førstnævnte har henrettet deres kongefamilie og de sidstnævnte har startet 2 verdenskrige har ingenting at lære os på det rent institutionelle plan, hvor det er det britisk udviklede parlamentariske demokrati, som har gået sin sejrsgang over hele verden. Parlamentarismen , udviklet i 1300 tallet, ville være utænkeligt uden den individualitet og 'independent-mindedness' som karakteriserer de jyder, som sammen med angler og sachser grundlagde verdens mest formidable civilisation. Dette er den mest succesfulde kultur-eksport som nogensinde er udgået fra vores strande.

Men på det rent personlige plan kan der naturligvis læres meget af individer som Rasmus Kjeldahl, når han sammen med ligesindede plukker vindruer i et distrikt i Frankrig - og uden tvivl kan det bruges i det provinsialistisk indrettede Bruxelles, og i det hele taget være en solid ballast for ham.

Alf Vestergaard

Statsministeren, Anders delano F.Jogh Jacobsen taler amerikansk.

Har du også hørt det? - som når han rask væk siger MÅslem istedet for muslim,som er den arabiske og britiske udtale, med første del af stavelsen udtalt som den kendte gnaver og anden del som sidste del af stavelsen i : Danalim - men med den forskel til dansk udtale, at trykket ligger på første led.

Briterne, disse garvede folk, har --antagelig for centenier siden grejet at det er smart--når enn ønsker konstruktive forbindelser med omverdenen-- at udtale ting på samme måde, som genstanden for beskrivelsen, selv anvender.

Ole Falstoft

Alf:
'Lad os lære vore børn britisk engelsk'
og hvorfor så det? Er det finere?
Englænderne er det ikke de der højrøvede imperalister der sønderbombede København i 1807?
Jeg synes det er fint at man kan vælge mellem britisk og amerikansk

Alf Vestergaard

Det er endnu ikke dæmret for mange Københavnere at bombardementet af København i 1807 var led i noget større: Et opgør med en farlig tyran, som havde underlagt sig det meste af kontinentet og nu søgte at blokere England. Utvetydig politik fra danske politikeres side sammen med fortsat livlig handel fra københavnske købmænds side med Englands fjender, førte til den ulykkelige begivenhed. Briterne havde allerede forsøgt at signalere, hvilken vej man anså for den rette ved slaget på Rheden den 2. april 1801, men købm,ændende fortsatte gudhjælpemig med at forsyne Frankrig med fornødenheder! Dette var, som alle kan regne ud, uholdbart, når de 2 parter er i krig.

Ole Falstoft

Ok
Ikke desto mindre var bombadementet en kynisk politisk handling. Men som sagt hvorfor er britisk engelsk bedre end amerikansk engelsk?

HB Rasmussen

"Jeg synes det er fint at man kan vælge mellem britisk og amerikansk "

....for ikke at tale om australsk, pidgin, cockney, hindu-engelsk eller en af de mange andre varianter man fornøje sig med.

Heinrich R. Jørgensen

Det er næppe det største problem, at amerikansk og britisk engelsk i en del tilfælde udtales forskelligt. På sin vis er amerikansk udtale nok mere ensartet end britisk engelsk, som enhver der kender Storbritannien godt, vil vide udtales meget forskelligt rundt omkring i øriget, og i mange tilfælde har meget lidt at gøre det engelsk dronningen betjener sig af.

Det er også til at leve med, at der benyttes forskellige ord for de samme begreber på hhv. amerikansk og britisk engelsk - det er højst lidt forvirrende.

Det mest generende er dog IMHO de mange forskelle i hvordan ord staves. De store forskelle i stavemåder gør det unødigt vanskeligere at tilegne sig engelsk som fremmedsprog, eller rettere, at opnå sikkerhed i at man har lært at stave korrekt.

Jo flere sprog man kan, og desto bedre man behersker dem, des mere berigende er det for én.

Det er bestemt ikke tilstrækkeligt i nogen som helst sammenhænge, at vi alle blot stiler efter at lære ét fremmedsprog (og slet ikke hvis det er det samme fremmedsprog). Hvor stor en andel af EU's befolkning behersker mon engelsk på et niveau der kan benyttes til almindelige samtaler uden de store problemer? Et vildt skud fra hoften herfra er 20-25%. At gøre f.eks. engelsk til et globalt sprog er et projekt der ville tage mange årtier, måske endog århundreder...

"Engelsk er verdens bedst udviklede sprog, " Helt ærligt - sikke noget pladder. Der kan ikke udtrykkes noget på engels, som en dansker ikke kan udtrykke på dansk, en tjekke på tjekkisk eller en kineser på kinesisk.

En knivspids viden skader ikke, når man vil udtale sig om sprog. Det er Alf Vestergård tydeligt nok ikke i besiddelse af.

Påstanden om, at engelsk er "let at lære" passer meget godt til nylige undersøgelser, der viser, at højst 20% af danskerne taler så godt engelsk som 80% TROR, de gør.

Jean de France hedder Johhny Yankee i dag.

Patrick Reay Jehu

Alf Westergaard:

" Lad os lære vore børn britisk engelsk. "

Igen dummer du dig. Der er overhovedet ingenting, der bedre ved britisk, amerikansk, australsk eller andre former for brugt engelsk i henseende til den version der indlæres. Hvis man er tilstrækkelig god til én version af engelsk, er der ikke nogen vanskelighed ved at forstå de fleste andre fra engelsktalende lande, inkl. dem hvor engelsk er udbredt som Indien. At du er begejstret for BBC World Service eller the Open University gør ingen forskel.

Igen siger jeg det som én med standardiseret britisk engelsk (også kendt som RP - "received pronunciation) some modersmål, da jeg fik min accent fra den kostskole i England jeg gik på. Man kan tale godt eller også sige meget vrøvl også på denne dialekt. Hør bare efter nogle af vores politikere, og ja BBC journalister.

Patrick Reay Jehu

Alf Westergaard:

You're more British than the British themselves. You make statements that would even embarrass the worst language nationalists in Britain. An example perhaps of what some Australians call "cultural cringe", but in a Danish version.

Per Vadmand:

"En knivspids viden skader ikke, når man vil udtale sig om sprog."

Helt ærligt Per Vadmand, vil du i ramme alvor påstå at du ved noget om alle de mulige og umulige emner du ustandseligt udtaler din uforgribelige mening om i dette forum?

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Påstanden om, at engelsk er "let at lære" passer meget godt til nylige undersøgelser, der viser, at højst 20% af danskerne taler så godt engelsk som 80% TROR, de gør."

Hvor mange danskere er i stand til at tale og skrive engelsk flydende? Et sted mellem 1 og 3% måske? Mon tallet er meget højere end for danskere der taler og skriver f.eks. tysk eller fransk flydende? Måske.

Jeg er dog ikke sikker på, at samtlige ytringer med held kan oversættes til andre sprog. Det må f.eks. være vanskeligt at oversætte tilfredsstillende fra et meget ordrigt (og dermed nuanceret) sprog som engelsk, til dansk? Det må være nuancer og begreber, der ikke altid lader sig oversætte heldigt og fyldestgørende? Der er vel nogle gange behov for, at udtrykke essencen af et udsagn på ét sprog, på en grundlæggende anderledes måde på et andet sprog?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg har oversat 18 (så vidt jeg husker) bøger fra engelsk/amerikansk til dansk.

Og man støder altid på problemer. Der er passager, som simpelt hen ikke kan gengives, så man får helt det samme frem som på originalsproget. I hvert fald ville det så kræve alt for mange ord, og dermed ødelægge stilen.

Men det skyldes ikke, at engelsk er et mere nuanceret sprog end dansk. Det skyldes, at kulturen og dermed tankegangen og begreberne er anderledes.

Det danske sprog er ikke et fattigt sprog, hvad den rige danske litteratur jo vidner om.

Man kan sige præcis, hvad man vil, også på dansk.

Karsten Aaen

Som en der også har gået på Skanderborg Amtsgymnasium og i hvert i de sidste 2 gymnasieår havde en yderst motiverende fransklærer som også inddrog tekster om det franske samfund mv. kan jeg kun give Rasmus Kjeldahl ret. Det er skammeligt at danske politikere ikke vil erkende, at engelsk alene ganske enkelt ikke er godt nok.

Jeg har f.esk. i nogle situationer været glad for at kunne fransk ;) Jeg spiller nemlig computer-rollespil. Og i mange tilfælde kommer der først en fransk demo af spillet som jeg så spiller. F.eks. spillede jeg den franske demo af spillet 'silverfall'. Jeg opdagede til min store glæde at selvom det altså nu er snart 25 år siden jeg blev student (næste år), ja så kunne jeg faktisk forstå ca. 75% af hvad der blev sagt - og resten kunne jeg gætte mig til. Engang da jeg spillede Diablo II kunne jeg faktisk kun forstå hvad jeg skulle ved at læse en fransk gennemgang af spillets sidste bane. Og sådan kan man aldrig vide, hvornår man får brug for de sprog, vi lærte i skolen.

Også tysk er nyttigt. Mange adventure-spil synes nemlig først at komme i en tysk demoversion. Så kan man jo lige spille den for at se om spillet er noget for en :) eller ej. Derudover må jeg sige at det vel nok er korrekt, at engelsk er et fælles forretnings-sprog, men at det altså er meget nyttigt at kunne er et par franske, italienske, spanske eller sågar tjekkiske brokker, når man går og spiser om aftenen. Intet får en franskmands hjerte til at smelte hurtigere end hvis man kan sige på fransk. Og så er det jo også nyttigt at vide noget om landets sæder og skikke, så man ikke lige pludselig begynder at synge et bestemt vers af den tyske nationalmelodi som en vis Morten Messer-schmidt gjorde sidste sommer. Eller vide at man i Frankrig altså siger 'Vous' til hinanden...

Jeg kunne dog godt ønske mig at man i engelsk-undervisningen også inddrog engelske tekster fra andet end England og USA, f.eks. Afrika, Australien, New Zealand og Canada. Dette vil give et helt andet udsyn mener jeg og lære eleverne at der er andre steder på jorden hvor engelsk tales - ikke kun i USA og UK...

"Der er vel nogle gange behov for, at udtrykke essencen af et udsagn på ét sprog, på en grundlæggende anderledes måde på et andet sprog?"

Ja, men det betyder ikke, at udsagnet ikke kan udtrykkes på det pågældende sprog. Jeg har samme erfaring som Lassen (og har oversat ikke blot fra engelsk, men også fra tysk, fransk, italiensk og hollandsk) nemlig, at alt kan udtrykkes, men at man somme tider må omskrive en del.

Inge Frederiksen

"Dernæst er der en elite som skal belære de andre i bedste Erasmus Montanus tradition..."
Min kæreste Alf Vestergaard, lige dén der kunne jeg ganske simpelt ikke stå for!

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Ja, men det betyder ikke, at udsagnet ikke kan udtrykkes på det pågældende sprog. Jeg har samme erfaring som Lassen [...]"

Sandt nok - alt kan vel udtrykkes, på alle sprog, omend det kan være omstændeligt og besværligt nogle gange.

Men der er vel begreber, der findes i et sprog (og dermed kultur), som ikke findes i andre sprog? På dansk skelner man f.eks. ikke mellem forskellige former for at føle kærlighed, mens der på andre sprog findes flere begreber og dermed ord for dette. Jeg mener at huske, at hebræisk har fire forskellige begreber for at føle/have kærlighed til andre. Og jeg har hørt, at begrebet "at have kærlighed til" ikke findes på grønlandsk, hvorfor det skulle være principielt umuligt at udtrykke til en anden person at man elsker vedkommende. På dansk er det derimod ikke ualmindeligt at høre nogle udtrykke, at de elsker pizza - et udsagn der giver meget lidt mening, hvis det oversættes ordret til andre sprog ;-)

Hvis det var muligt at udtrykke alt på alle sprog, burde konklusionen være, at vi burde stile mod ét internationalt sprog - alt andet ville være irrationelt. Men helt så enkelt mener jeg ikke det kan stilles op.

Heinrich R har naturligivs ret. Eskimoerne har et utal af ord for "sne" og urskovindianerne skelner rent sporglige mellem flere huindreder nuancer af farven "grøn". Hvis man skulle oversætte det til dansk ville selv et geni som Per Vadmand komme på en vanskelig opgave...

Og Per Thomsen skulle lige tage at undersøge holdbarheden af myterne om eskimo- eller indianersprog, før han udtaler sig.

For en tømrer er et stykke træ ikke bare et stykke træ, og han har naturligvis fagudtryk for de forskellige typer og anvendelser. Skal man oversætte en tekst om træ, er det derfor vigtigt at vide, om målgruppen er tømrere, botanikere eller ganske almindelige lægfolk.

Hvad grønlændere og sne angår, så læs dette af den udmærkede sprogforsker Ole Stig Hansen:

"DESVÆRRE ÉR den triste kendsgerning at grønlandsk ikke har bemærkelsesværdigt flere ord for sne end dansk. To, kan det vist svinge sig op til. Sne der falder hedder qanik, og sne der ligger på jorden aput.
Hvordan kan det så gå til at ‘alle‘ véd at der ér så grumme mange flere?
Eksemplet stammer fra den amerikanske sprogforsker Benjamin Lee Whorf. Et år før sin tidlige død (44 år gammel) offentliggjorde han i 1940 en berømt artikel i Technological Review med titlen »Videnskab og lingvistik«. Den er sidenhen blevet genoptrykt og citeret og refereret og misforstået ved mange flere lejligheder end selv de mest optimistiske bud på antallet af sneord.
I løbet af den stadige genfortælling af Whorfs eksempel er hans oprindelige tre eskimoord for sne blevet til ‘flere hundrede‘.

Læs evt. mere på http://www.olestig.dk/sprog/sne.html

Heinrich R: "Hvis det var muligt at udtrykke alt på alle sprog, burde konklusionen være, at vi burde stile mod ét internationalt sprog - "

Hvorfor det? Hvis man blander alle farver, får man hvid. Det betyder ikke, vi kan undvære farverne.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis sprog var ensartede, i den forstand at de alle kunne udtrykke alt, burde det være muligt at definere et "metasprog", som alle andre kan oversættes til og fra. Oversættelser af ethvert sprog til metasproget burde kunne defineres vha. ordbøger, grammatiske regler, eksempler, talemåder osv., og burde derfor kunne formaliseres på en struktureret måde, således at det ville være muligt at oversætte ethvert sprog til metasproget, og metasproget videre til et andet sprog. Dermed ville maskiner kunne oversætte ethvert sprog til et andet.

Oversætteres erfaringer med at oversætte, er vel nærmest, at det er en slags kunsthåndværk? Og de forsøg der foreløbigt er gjort mht. at udvikle software der automatisk kan oversætte tekster, imponerer kun ved deres talentløshed og uformåen. Så mulige konklusioner er vel, at vi endnu ikke har forstået og afkodet hvordan sprog substantielt fungerer, alternativt at vi i steder for at tale om "oversættelse" burde kalde det noget der indikerer omskrivning, omformning, tolkning o.a.?

Heinrich R. Jørgensen

På britisk engelsk findes der mange ord, der beskriver forskellige former for regn. Drizzle er et af dem, og enhver brite ved hvad der menes. Nu regner det også meget i Danmark, og begrebet findes derfor også på dansk (småregn). Men i dele af verden, hvor regn er en sjældenhed, eller antager andre former, findes begrebet og dermed ordet næppe?

Jeg erinder ikke alle de engelske ord der beskriver forskellige typer af regn, men jeg tvivler på at der findes tilsvarende ord (og dermed begreber) på dansk.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Hvorfor det? Hvis man blander alle farver, får man hvid. Det betyder ikke, vi kan undvære farverne."

Hvis sprog blot handler om kommunikation og semantik, er det logisk at stile efter ét sprog, for at kunne kommunikere effektivt og meningsfuldt med hinanden. Det mest interessante ord er "hvis"... :-)