Læsetid: 4 min.

Den politisk styrede forskning

Flertallet af de danske forskningsmiljøer dør ud pga. manglende nyansættelser. Selv den anvendte forskning oplever nedskæringer i katastrofal grad. Helt mod de gentagne politiske løfter og de langsigtede planer for EU er Danmark sakket agterud inden for forskning i f.eks. vindkraft og bølgeenergi
I disse år sker der et betydeligt tab af viden fra danske forskningsinstitutioner, når de få fastansatte forskere (ofte begrænset til en pr. forskningsfelt) forlader deres stillinger, og som konsekvens tabes forskningsområdet for dansk forskning og undervisning. Et politisk forsøg på styring af forskningsresultaterne i Danmark er Bjørn Lomborg-sagen.

I disse år sker der et betydeligt tab af viden fra danske forskningsinstitutioner, når de få fastansatte forskere (ofte begrænset til en pr. forskningsfelt) forlader deres stillinger, og som konsekvens tabes forskningsområdet for dansk forskning og undervisning. Et politisk forsøg på styring af forskningsresultaterne i Danmark er Bjørn Lomborg-sagen.

Mikkel Østergaard

4. juli 2008

Den udbygning af samfundets viden på alle felter, som har været forskningens opgave og mål, er i det sidste årti blevet sat i stå, og i stedet er kommet politisk styret forskning inden for emner, som anses for at være de vigtigste for udvikling af nogle få industrielle nøgleområder (f.eks. nanoteknologi, bioteknologi, og it).

Dette er sket via afskaffelse af universiteternes og de enkelte forskeres uafhængighed og selvstændighed gennem omdannelse af universiteterne til selskabslignende læreanstalter med eksternt udpegede bestyrelser og komplicerede autoritative ledelsessystemer, som detaljeret styrer den enkelte forskers initiativer.

Derved er den enkelte forskers fantasi og teorier sat i bås og styret ind under store, koordinerede og administrativt tunge erhvervsprægede projekter. Det er urealistisk, at man forventer betydelige forskningsresultater i et miljø, der er så præget af mistillid og kontrol. Og det er usandsynligt, at højt kvalificerede unge forskere skal vælge at arbejde under de betingelser i Danmark. Samlet har man sat den udvikling af samfundets viden i stå, som den uafhængige forskning tegnede sig for, dengang læreanstalternes demokratiske struktur og betydelige annuum-midler muliggjorde en bred vifte af mindre forskningsprojekter.

Katastrofal

Via et uigennemsigtigt bevillingssystem er det blevet fremstillet, som om satsningerne er finansieret via øgede bevillinger, mens realiteterne er, at de er sket på bekostning af den brede forskning og herunder især grundforskningen. Det medfører, at forskere, som er bedømt flere gange bl.a. gennem eksaminer og ansættelsesevalueringer, ikke kan få mulighed for at udføre deres arbejde, men skal gå ledige eller bruge en stor del af deres arbejdsressourcer på at skrive ansøgninger, hvoraf langt de fleste (85 procent) ikke vil få bevillinger.

Samtidig vil kvaliteten af deres undervisning falde som følge af deres manglende forskning. Flertallet af de danske forskningsmiljøer dør ud på grund af manglende nyansættelser.

Selv den anvendte forskning oplever nedskæringer i katastrofal grad. Helt mod de gentagne politiske løfter og de langsigtede planer for EU er Danmark sakket agterud indenfor forskning i f.eks. vindkraft og bølgeenergi.

Dominerende grupper

Projektstrukturen har medført, at dominerende forskningsgrupper dannes - et par stykker for hver af de politisk favoriserede forskningsområder - og ofte som centre omkring henholdsvis Århus og København. Disse forskningsgrupper kan omfatte en eller flere personer med tilknytning til de bevilgende instanser og har således en viden om optimering af ansøgningerne.

Gennem successive succesrige ansøgninger og samarbejde vinder disse forskningsgrupper nøglepositioner, som bliver udslagsgivende ved nye forskningsudbud, og kan effektivt dominere forskningen inden for de pågældende felter. Mens alternative teorier og undersøgelser bliver udelukket. Endvidere kan disse grupper omfatte en eller flere store virksomheder inden for fagområdet, og derved dels få støtte herfra og dels stå bedst muligt ved ansøgningsproceduren. Virksomhederne kan herved få stor indflydelse på forskningen for forholdsvis ringe investering.

Hvad betydning har den danske forskning i international sammenhæng? Læreanstalternes eksternt udnævnte ledere sammenligner hele tiden med udenlandske førende universiteter. Uden at tage i betragtning, at disse har meget større forskningsbudgetter og derfor kan udføre mangesidig forskning med større projekter.

I denne konkurrence kan man diskutere dansk forsknings betydning. Men en væsentlig opgave for dansk forskning er at skabe et forsknings- og uddannelsesmiljø, som kan sikre en høj standard for uddannelse og undervisning i Danmark. Den kortsigtede, markedsbetingede forskning, som er affødt af det markedsorienterede samfund, og som nu er det eneste sagliggørende i Danmark, er potentielt ødelæggende.

Det skyldes, at forskningens tidshorisont er lang, hvilket står i skærende modstrid med de tre-fireårige forskningsbevillinger. De giver ikke mulighed for at fastansætte forskere eller udnytte avanceret apparatur.

I disse år sker derfor et betydeligt tab af viden fra danske forskningsinstitutioner, når de få fastansatte forskere (ofte begrænset til en pr. forskningsfelt) forlader deres stillinger, og som konsekvens tabes forskningsområdet for dansk forskning og undervisning.

Politisk styring af forskningen er ikke ny. Hitler nedprioriterede således forskning i fysik, fordi han anså fysik for at være et forskningsområde domineret af jødiske forskere.

Lomborg-sagaen

Et forsøg på styring af forskningsresultaterne i Danmark er Lomborg-sagen. Bjørn Lomborg fik i 2001 af Foghs regering sit eget miljøinstitut og 10 mio. kr. til trods for, at hans dokumenterede ekspertise ligger inden for økonomiske discipliner, og hans svaghed er manglende viden om de økologiske mekanismer.

Alligevel har han siden fået regelmæssig støtte, og han var den tidsmæssigt højst prioriterede foredragsholder på Venstres energi- og klimakonference på Christiansborg den 9. maj. Tankevækkende er endvidere ministeriernes, senest Transportministeriets talrige forsøg på at tilbageholde forskningsrapporter og benægte forskningsrapporter med politisk uønskede konklusioner.

Det russiske Videnskabernes Akademi vælger selv sine medlemmer og ledere. Et forsøg fra Putin den 28. maj på at få valgt en håndplukket forsker (Mikhail Kovalchuk) som leder af akademiet blev nedstemt af akademiet.

Måtte vi snart få russiske tilstande på læreanstalterne i Danmark!

Holger Lindgreen er dr. scient., ph.d.

Læs også 'Kvinder flygter fra forskerstillinger' side 6-7

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Aaen

Hvis ellers Information vil, kunne man så ikke linke til sidste sommers (eller sommerens 2006?) ganske udmærkede beskrivelse af Konkurrence-staten.

Det er jo netop den vi ser i fuldt flor her. Alle i Danmark skal være med til at bidrage til at Danmark klarer sig dot i verden - også forskningsmæssigt.
Og her drejer det sig ikke hverken om anvendt forskning eller noget sådant. Nej, det drejer sig udelukkende om en ting: Fra forskning til faktura - i den hellige konkurrencestats navn.

Og Konkurrence-staten tåler ikke kritik. Kritikken bliver som regel og oftest affejet med ordene 'der er ikke noget at komme efter' eller 'udviklingen kræver ' eller 'konkurrence-evnen kræver'.

Der er ingen som helst tvivl i mit sind om at regeringen går ud af den slagne vej der skal omdanne Danmark til et art mini-USA eller en slags mini-udgave af den angelsaksiske verden, hvor folk selv betaler stort set alting, mens skatte-trykket på arbejde bliver sat ned fra ca. 50% til ca. 30%.

Og netop i Anders Foghs's opgør med 'smagsdommerne' - ser vi jo klart de første spæde ansatser til at common sense mv. skal råde - og at moral, etik mv. skal være bærende elementer i samfundet - sådan som det allerede (til dels) er i USA og England. [Så er det jo også lettere at bilde befolkningen ind, at visse folk lyver, stjæler og bedrager - fordi det ligge i deres natur - eller kultur].