Du kender det godt. Søndag aften har du sat dig til rette under slumretæppet for, som den oplyste deltagende samfundsborger du er, at blive opgraderet om samfundets og verdens aktuelle status gennem DR1’s Tv-avis ”21 Søndag”. Det begynder godt. Et lynhurtigt overblik over skandaler og katastrofer, som i det følgende vil blive uddybet. Din interesse og nysgerrighed er vakt. Men her stopper begejstringen også. De næste 26 min. behandles førnævnte headlines i den ene mere overfladiske gennemgang efter den anden: ”Bodil Jensen, hvad følte De, da behandlingen af Deres cancer blev udskudt endnu en gang?” efterfølges af ”Anders Fogh, hvilke tanker gik gennem Deres hoved, da det stod klart, at De blev genvalgt til 3. regeringsperiode?”.
Mens du langsomt døser hen, når du til den konklusion, at du nok godt selv kunne have resoneret dig frem til mange af svarene. Overskrifterne fangede dig, men en ordentlig indføring i problematikkerne fik du ikke.
Programmet er slut, og du bliver atter tilstedeværende ved aftenens eneste positive nyhed; Mary og Frederik har haft et vellykket besøg på Færøerne og vinker glade til dig, mens rulleteksterne kører og afslutter denne aftens dosis af dårlige nyheder.
Vi vil så gerne fastholde ideen om Danmark som et demokratisk forgangsland, og en stor del af befolkningen henslumrer i denne indbildte demokrati-lykke: Vores længe etablerede frie presse sikrer jo den frie demokratiske debat og dermed demokratiets fortsatte beståen. Men lever vi i dag i et Danmark, hvor medier som DR med dets public service forpligtelser sikrer demokratifremmende oplysning til de danske borgere?
Hvordan kan det være, at vi aften efter aften føler, at vi kun får nyhedshistoriens overskrift, men dybest set mangler hele den uddybende oplysning, og i stedet får den ene ligegyldige personlige oplevelse af situationen efter den anden.
Populistisk glidebane
Demokratifremmende oplysning skal sikres gennem Public service-kontrakten (2006) mellem DR og regeringen, hvor der står skrevet sort på hvidt, at DR skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og herved stimulere til deltagelse i den offentlige debat og den demokratiske proces.
Tv-avisen ”21 Søndag” er en gigantisk seersucces. Programmet har netop overhalet TV2’s
”Nyhederne”, som tidligere har været den mest sete. I ”21 Søndag” fokuseres primært på populistiske nyheder med et klart underholdende islæt. Dette afspejles i tidligere chef for Tv-avisen, Lasse Jensens, udtalelse i Information den 4. marts 2008 om tv-udsendelsen ”21 Søndag”: ”Der kan være en tendens til at stile efter meget høje seertal for hele den bedste aftensendetid om søndagen (…) Seertal bliver i sig selv et kriterium for succes, og den journalistiske kvalitet må underordne sig kravet om mange seere. Det kan betyde mere sensationshungrende journalistik og flere fejl”.
Det er nyheder med underholdningsværdi som kondenserer seertal. Vi må med stor beklagelse konstatere, at DR befinder sig på en glidebane, hvor nyhederne i stigende grad udvælges efter denne faktor, hvilket medfører, at det ikke længere er demokratisk oplysning, der er det primære selektionskriterium.
Seertal er i fokus hos DR’s genereldirektør Kenneth Plummer, som den 28. marts 2008 i Berlingske Tidende forsvarer kritik rettet mod programmet X-factor, for at det ikke lever op til Public service-kontrakten: ”Vi har samlet nationen (…) vi har givet danskerne noget at være fælles om, og det er en af vores vigtigste opgaver (…)”. Kenneth Plummer prøver her at legitimere DR’s satsning på underholdning og seertal frem for oplysning ved at henvise til, at DR’s vigtigste funktion er at skabe en fællesverden.
Når public service medierne i stigende grad har fokus på populistiske nyheder og underholdning frem for oplysning, vil det altså blive denne fællesverden, som danskernes daglige kommunikation relaterer til, fx. i form af underholdningsnyheder om kendte, de nære historier og sensationsnyheder. Dette erstatter en fællesverden baseret på oplysende nyheder. Den populistiske drejning ser vi som en trussel mod danskerne som oplyste borgere og dermed som demokratisk deltagende.
Den stigende tendens til populistiske nyheder har store samfundsmæssige konsekvenser. Når medierne i stigende grad har underholdning som selektionskriterium, vil der komme andre temaer på den offentlige og politiske dagsorden. Heraf følger populærpolitik med et populistisk og underholdende islæt, fx. i form af de nære nyheder frem for dybdeborende reportager om nye direktiver i EU.
Så hvad er offentlighed i dag? Public service idealet bygger på offentligheden som en kritisk mulighed for en rationel ræsonnerende kollektivitet, som søger det alment bedste. Men med øje for den stigende populisme i nyheds produktion, tegner der sig et billede af, at offentlighed betragtes som ”public”, altså som grupper af interessenter, hvis præferencer for underholdning skal tilfredsstilles. Der er i dag snarere tale om, at offentligheden er en symbolsk størrelse. Den har en social funktion, idet den får den enkelte borger til at føle sig som del af en større sammenhæng, og herved får verden til at hænge sammen. De enkelte borgere i Danmark samles ikke til nogen fælles offentlighed, men forbliver en atomiseret masse.
Demokratisk oplysning
Vi mener ikke, at et stort seertal, og dermed mange deltagere i en fælles verden, er målet med public service. Vi må med stor sorg konstatere, at DR og TV2 går i de kommercielle mediers fodspor og i stigende grad leverer underholdende nyheder, som fordummer snarere end de oplyser.
Det stigende fokus på underholdende og populistiske nyheder medfører et omfattende kulturelt og politisk skred, hvor grundlæggende idealer og værdier om social lighed og velfærd står på spil.
Vi drømmer om et Danmark, hvor nyhederne i de seriøse TV medier bevæger sig væk fra den populistiske glidebane, de har forvildet sig ind på, og i stedet bringer oplysende nyheder. Public service kanaler skal sikre, at de danske borgere får den oplysning, der forudsætter, at de kan deltage i de demokratiske processer og herved forholde sig kritisk til de politiske magthavere. Underholdning skal de kommercielle medier nok sørge for at producere.
Vi mener, at staten har en moralsk pligt til at højne den sociale, kulturelle og demokratiske standard i samfundet. Derfor betragter vi med stor frygt, hvordan regeringen har kørt TV2 klar til affyring på privatiseringsrampen, og hvordan DR er i stigende modvind. Hvis vi i Danmark går en fremtid i møde med udelukkende kommercielle kanaler, vil den offentlige debat kun være styret af økonomiske interesser i stedet for søgen efter at opnå konsensus baseret på fornuft i demokratiets interesse.
En fremtid uden public service vil resultere i, at myndighederne i værste tilfælde ukritisk kan styre den danske stat. Demokratiet vil derfor være i fare, hvis ikke den borgerlige offentlighed kan stå som en modspiller til staten. Public service er for og til borgerne, men ikke nødvendigvis formet efter borgernes interesser. Danskerne kan ikke overskue de demokratiske konsekvenser, hvis DR og TV2 bliver privatiseret og ikke længere er forpligtet på public service.
Vi mener, at de danske medier skal finde tilbage til deres pligt til, uanset hvad markedet efterspørger, at levere den oplysning, som samfundets borgere har brug for, for at være en del af det danske kulturelle, politiske og demokratiske fællesskab.
Vi ønsker et Danmark, hvor danskerne er demokratisk deltagende. Borgerne skal engagere sig og ikke forsumpe i masserne af nyheder med underholdningsværdi. En offentlig debat som bygger på solid oplysning skal danne vejen for, at vi fortsat kan være et demokratisk foregangsland. Hvis vi alle agerer som ansvarlige samfundsborgere, bliver det også lettere at acceptere vores medborgere, selvom de har et andet standpunkt og andre forudsætninger end os selv.
Kronikkonkurrence 2008
Seneste artikler
Vinderne af årets kronikkonkurence
25. juli 2008Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatetHvad bacheloren ikke lærte
18. juli 2008Drømme om et Danmark, der kan integrere sine indvandrere, fordi vi er i stand til at vise og videregive til dem den kærlighed, vi selv føler til vort land.Mit Danmark
18. juli 2008Når fortid, nutid og fremtid væver sig ind i hinanden i en hverdagsrejse gennem Danmark
" En fremtid uden public service vil resultere i, at myndighederne i værste tilfælde ukritisk kan styre den danske stat.", skriver I:
Det går fint allerede og hold så op med al den fabuleren. Kør ned til supermarkedet, køb nogte, køb en bil til - rejst til Australien, eller måske Irak, der skal være så dejligt nu, brug nogen penge.
I skal overhovedet ikke engagere Jer i noget som helst, det går fint uden Jer, og se så at komme tilbage foran TV'et og nyd fællesskabet dér med de hundredetusinder af Jeres medborgere, der er godt tilfredse med kvaliteten af underholdningen.
Hvad bilder I jer egentlig ind ?
"Public service idealet bygger på offentligheden som en kritisk mulighed for en rationel ræsonnerende kollektivitet, som søger det alment bedste."
Tak for den oplysning!
Det forbliver vist snarere en mulighed - frem for en realitet - i en kultur hvor "De enkelte borgere i Danmark samles ikke til nogen fælles offentlighed, men forbliver en atomiseret masse."
Hvornår i historien har noget folk, der har haft det materielt let igennem længere tid, været "rationel ræsonnerende" optaget af, hvad der var til det "alment bedste"? Vi er bare en gentagelse.
@ Troels Siegthorwyn
Det er mindre skadeligt, hvis TV bare holder sig til underholdning og helt afholder sig sig fra kritiske analyser af ditten og datten og især holder sig fra at stille spørgsmålstegn ved regeringsmagtens gøren og laden.
Under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt som TV egner sig til at passivere og ensrette forbrugerne (de tidligere borgere).
Det er svært at skjule, at det går godt i Danmark. Kig bare videre, du risikere ikke noget.
Det er det rene vås at der skulle være nogle tv-kanaler der gør det i venstreorienteret propaganda, medmindre man selvfølgelig ser oplysning af borgere som ventstreorienteret propaganda.
Som f.eks. filmen "den hemmelige krig", der var så belastende for regering og støtteparti, at de så sig nødsaget til at gøre hvad de kunne for at lukke munden på danske soldater.
Man siger så at det er fordi deres operationer er tophemmelige, og skal foregå i ly af mørket, men det kan ærligt talt ikke ødelægge ret mange operationer, at en soldat siger at det er meget almindelig at danske soldater bærer dannebrog på ærmet.
Det det derimod kan, er at underminere regeringens og støttepartiets løgne og fordrejninger, og så bliver der skredet til handling med trusler om mundkurv, og økonomisk ruin af Danmarks Radio.
Sjovt nok bliver hverken tv2 eller det danske forsvar udsat for sådanne restriktioner, endskønt de har væsentligt mere rod i økonomien end DR har. Men forsvaret er vel undskyldt for de køber software af Mærsken og hardware af amerikanerne, og så kan det jo tilsyneladende være ligemeget om det virker eller ej.
Den økonomiske tunge har været langt op i rectum på Hr. Skibsrederen, og de tætte bånd mellem USA og Danmark er blevet styrket, så vi nok også bliver inviteret med på næste plyndringstogt.
Venstreorienteret propaganda.
http://politiken.dk/politik/article416215.ece
Højreorientere propagande eller true love?
http://cache.daylife.com/imageserve/0awn81U5ddeJv/610x.jpg
Regeringens og folketingets statskontrol har indirekte medført, at nyheds og aktualitetsdækning er rent mikrofonholderi og eksponering af den politiske elite. Det er ekstremt betændt.
Jeg ville ønske, at det klassiske koncept "Pressens Radioavis" blev genindført, i moderne udgave.
I praksis skal det forstås således, at statsejede medier ikke selv aktivt opstøver (og skaber) nyheder, men alene henholder sig til de nyheder og historier, andre (ikke-statskontrollerede) medier bringer. Der er rigeligt med aviser i Danmark og udlandet at tage fra, og der må kunne laves aftaler med udenlandske radio, tv og internet medier også.
Desuden burde der være noget nær et forbud for statsejede medier mod at lade politikere og ministre komme til orde. Ministre skal kun spørges, hvis der er noget konkret indenfor deres ministeriums ansvarsområde, de som politisk ansvarlige bør forholde sig til. Og hvis folketingsmedlemmer skal til orde, bør det ske i anledning af § 20 spørgsmål eller konkret lovgivningsarbejde.
Derimod ville de være fint, at aktualitetsafdelingerne fortsætter deres høje standard med at bibringe os alle en bedre forståelse af mangt og meget, særligt internationalt.
Hvis man har et statskontrolleret medie, skal det opdrage folket. Men det bør ske på en måde, således at mediet er uafhængigt i videst muligt omfang. Og mediet skal under ingen omstændigheder være folketingets eller regerings svar på facebook. Hvis de vil eksponeres, må de selv gøre en indsats.
Let underholdning kan drosles ned til et minimum - det kan ikke være en relevant opgave.
Definér dansk kultur Esben. Jeg er dansker og jeg er ret sikker på at jeg ikke deler det samme syn på danske værdier og dansk kultur, som du gør.
Dansk kultur fik først problemer da alt hvad der hed uenighed med regering og støtteparti blev stemplet som landsforrædderi.
Og så er venstreorienterede kunstnere bare mere interessante end højreorienterede. Beatles eller Richard Ragnwald. Jeg ved sgu godt hvad jeg finder mest spændende.
Thor Hansen, det lader sig ikke gøre at definere "dansk kultur". Vi har givetvis alle gode og relevante bud på det, garneret med talrige eksempler, men en definition per se er umulig.
Det er vel også derfor DF har så stor succes med at bruge begrebet? Alle ved at dansk kultur findes, alle har en individuel opfattelse af hvad det er, og dermed er scenen sat for at vi kan tale om begrebet i al evighed, uden at nå frem til nogen fælles konklusion, andet end at de der har en anden opfattelse af "dansk kultur" og "danskhed" end en selv (eller personer hvis udsagn mod ikke forstår), tydeligvis må være galt afmarcherede, og dermed udanske landssvigere.
Det er intet mindre end genialt, at dette "tema" gøres til genstand for offentlig debat. Samtidigt baner det jo vejen for at nærme sig DF's End-Lösung, idet "dansk kultur" diskussionerne blot er et dække for marginalisering mellem "dem" og "os". Marginalisering sker både ifht. politisk/kulturel observans blandt hovedsageligt etniske danske, og naturligvis også i forholdet mellem etniske danske og tilflyttere.
Erik Boalth:
"Når der holdes vinter-OL i Helvede"
Eller når Sundhedsstyrelsen ikke er underlagt et politisk pres for at befolkningen partout skal have Big Brother apparatet tændt i deres hjem?
Erik Boalth:
"Den rigtige sammenligning er Beatles og Bach."
At Beatles omfattes som fornyere, skyldtes vel ret beset at de blev meget populære og eksponerede, og tilfældigvis udøvede deres musik i en genre, der indtil da blot ventede på at blive udfoldet? Var de opstået i dag, tror jeg næppe nogen havde bemærket dem.
Bach var virtuos. Han skrev exceptionelt kompliceret musik indenfor en døende genre, og var den sidste (og bedste) i denne. Hans musik fornyede intet, og havde han i stedet levet tidligere eller kastet sig over en af de gryende genrer i stedet, er jeg sikker på, at hans berømmelse havde nået endnu større højder. Mozart har fået stemplet som musikalsk vidunder. Bach kunne givetvis have opnået samme status.
Personligt lytter jeg ikke til nogen af dem. Hvad skulle jeg bruge deres musik til anno 2008? Der er meget andet, der er meget mere interessant...
"Thor:
Den rigtige sammenligning er Beatles og Bach. Og jeg kan forestille mig, hvad du synes er mest spændende."
Hvorfor sammenligne Beatles og Bach. Det er 400 år imellem dem, og europa var præget af religiøst vanvid da Bach skrev sin musik. Det er det såmænd stadig, men man bliver ikke længere brændt på bålet for at sige det. Men ok. De starter jo begge med B.
I øvrigt kan jeg oplyse at jeg har mere Bach end Beatles i min pladesamling.
"Thor Hansen, det lader sig ikke gøre at definere "dansk kultur". Vi har givetvis alle gode og relevante bud på det, garneret med talrige eksempler, men en definition per se er umulig."
Lige præcis. Det er derfor det er så tåbeligt at høre DF'erne gøre krav på at vide hvad der er sandheden om dansk kultur, og det var det jeg prøvede at påpege.
Richard Ragnwald er sgu da ikke neger. Jeg har selv hørt ham synge "Kære Lille Pia" til et DF landsmøde. Det blev transmiteret på tv.
Det var en omskrivning af hans elendige lortenummer "Kære Lille Mormor".
Erik Boalth:
"De klassiske mestres popularitet er steget med raketfart i Østasien, hvor de bedste komponister og musikere i dag skal findes."
Enig. Europa er næppe bannerførende længere, selv om det var i Europa musikken mestendels opstod (samt adskillige i Rusland, og et par stykker i USA).
Mht. hvad der er værd at lytte til... Det er sådan set meget enkelt. Det man ikke helt forstår, men gerne vil forsøge at forstå. Noget man synes er værd at fordybe sig i, og som man får en oplevelse ud af. Megen klassisk musik er fremragende, men der er faktisk megen musik, der er lavet de seneste 40 år, der kan give en meget store oplevelser. Her tænker jeg ikke på alt det populære bras, som udgør 99% af lydbilledet.
Er I ikke sådan lidt småborgerligt finkuturelle nu?
Jeg nyder da gerne alle musikgenre på stereoen og fed gang Terminator på flimmeren.
Har ikke læst kommentarerne - det er sent på natten.
Glimrende indlæg!
Håber på et højere plan i alle medier.
Tilbage senere.
Drøm smukt ;)
Esben Nybæk: "Disse kulturradikale salonsocialister ender med bare at lave TV og koncerter til hinanden."
Ja, med det argumentationsnieveau, du anvender, er der intet, der tyder på, at noget skulle trænge igennem til din verden.
Vi har et samfund med to grupper, der ofte ikke forstår hinanden: selvstændige og lønmodtagere.
De første kæmper hårdt, fordi der ikke er en socialistisk verdensregering, der kan indføre regler, som kan mildne vilkårene, omtrent som demokratiet mildnede vilkårene for de svage.
De sidste, lønmodtagerne, kæmper knap så hårdt, men slider sig op i udsigtsløs uselvstændighed.
Begge parter er brikker i et større spil, som handler om penge og magt (som om der er nogen forskel på penge og magt?), et spil, der spilles af de helt store spillere.
Forbruget, produktionen og økonomien er de overordnede begreber, som man får os til at fokusere på.
Og salonsocialisterne er dem, der tør tale om dette.
De rigtige mænd har ikke nosser til det!
Esben: Værre smagsdommere end den siddende regering og dets støttepart DF skal man lede længe efter. Hvad skal man ellers betegne de diverse 'kanoner' der er udgivet de sidste par år?
I årevis har studieværterne set sammenbidte og fortvivlede ud, når de var nødt til at bringe et eller andet fra en krig eller naturkatastrofe (naturligvis forudsat, at der var en dansk eller USA-glamour vinkel) - heldigvis kunne man hurtigt vende tilbage til tilværelsens to hovedemner: Brystkræft-scanning og salmonellaforgiftning!
Jeg gentager hermed den frygtelige opfordring til at indskrænke Stemmeretten, så den erhverves gennem en enkel multiple choice-test, der samtidigt skal dokumentere egentlig interesse for politk og samfundsforhold, i erkendelse af den oplysningens fallit, som allerede Grundtvig erkendte.
Et alternativ er dog en magistratsregering som i Schweiz, og som Retsforbundet i sin tid havde på programmet, det ville sikre en mindre populistisk styreform og begrænse mange af Demokratiets onder, der jo i øvrigt er stillet til skue på forfærdende vis i USA, hvor Lene Espersens modstykke, vicepræsident-kandidat Palin, står til at vinde valget for sin præsident, fordi hun har pittbull terrier lige som vælgerne, går på jagt og fisker.