Kommentar

Rolf Sørensens sproglige bøffer

Tour de France er som cykelløb og sportsbegivenhed vildt, derfor skal kommentator-siden også være vild, ellers forbliver det umuligt at formidle det, der sker
10. juli 2008

Nogle somre har bare det der potentiale til at gå hen og blive rigtig gode. Sommeren 2008 har et sådant potentiale. Ikke udelukkende på grund af håbefulde vejrudsigter, der lover varme, solskin og blå himmel. Heller ikke på grund af, at sommerperioden byder på kolde øl, grillpølser og letpåklædte kvinder. Men fordi vi i år er så heldige, at hele tre store sportsbegivenheder skal afvikles under solen denne sommer; Europamesterskabet i fodbold, Tour de France og det omdiskuterede OL i Beijing. Disse gør selvfølgelig ikke en god sommer alene, men kan for alverdens sportselskere være bidragende hertil.

Lørdag startede Tour de France efter i et år at være gemt væk og savnet. Alt det man i vinterhalvåret havde savnet, skulle denne lørdag forløses. Og hvilket antiklimaks! Glemmer op til hvert Tour de France at kommentarsporet, ikke kan leve op til det mentale lydtapet, som jeg husker fra min barndoms somre. Mader & Leth er - (måske) med fuldt overlæg - blevet substitueret med d'herrer Dennis Ritter & Rolf Sørensen. En udskiftning, der til fulde bekræfter den tendens, som det meste af dansk sportsjournalistik de seneste år har arbejdet ud fra. Pensionerede sportsstjerner hives ind som kommentatorer for (på folkelig vis) at forklare menigmand, hvad det er der sker, og om hvordan man gjorde det dengang kommentatoren selv var aktiv.

Fattig formidling

TV2's kommentatorudbud nåede et bundniveau under det just afsluttede europamesterskab. Her fik skærebrænderen Mark Strudal og dennes infantile forklaringer og kommentarer uforholdsmæssig meget 'airplay'.

Værste tilfælde er dog TV3's superliga-formidling, som overrendes af afdankede sportsfolk og deres meninger om spillets udvikling. Men ét er kommentatorsporet til en midtjysk superligakamp, noget ganske andet er det tre uger lange Tour de France. Tour de France betinger, at der filosoferes over de store perspektiver og berettes om de fortryllende dramaer, der presser ryttere derud, hvor grænsen imellem galskab og genialitet bliver tvivlende tynd. Tour de France er som cykelløb og sportsbegivenhed vildt, derfor skal kommentatorsiden også være vild, ellers forbliver det umuligt at formidle det, der sker. Tour de France indeholder så meget mere end det der kan ses på skærmen, hvorfor at formidling af det vi alle i forvejen kan se, bliver en fattig formidling.

At tendensen er tydelig er klart for enhver, men hvad er det, som man på de danske tv-stationers sportsredaktioner er bange for? At sige noget der ikke passer præcist med det sete? Undlade at filosofere, analysere og perspektivere i frygt for at virke moraliserende og bedrevidende? At satse formidlingsmæssigt vildt og voldsomt med overhængende fare for at slå sig? Jeg vil hellere have en Jørgen Leth der i forsøget på at gribe et øjebliks skønhed snubler i egne poetiske klicheer. Fordi her er der stadig håb. Et håb om momentvise glimt af kunstnerisk sportsformidling. Rolf Sørensens sproglige hakkebøffer er aldrig i nærheden af at snuble og bliver derfor heller aldrig stor kunst.

Værdigt niveau

Dette er ikke et nostalgisk hyldesttrip til Mader & Leths - efter nogens mening - langsommelige og ofte elitære kommentarstil, men en konstatering af, at det valgte alternativ langt fra er en bedre løsning. Skulle det ikke være muligt at kreere sportsformidling med et værdigt intelligensniveau, der ikke taler ned til folk kombineret med et tempo, der ikke er søvndyssende? Det skulle jeg mene, og konstellationen Ritter & Sørensen er ikke svaret herpå.

Mads Strarup er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tilslutter mig forfatterens synspunkter et stykke ad vejen. Det er en illusion at tro at afdankede sportstjerner pr. definition har noget at give af som kommentatorer, og der synes at være en generel tendens mod forfladigelse af sportsjournalistikken. Men der skydes efter min mening efter de forkerte.

Rolf Sørensen er en kompetent og meget vidende kapacitet med gode historier og grundige forklaringer fra 'løbets indre' som vi ikke ellers ville få. Samtidig udviser han et stort engagement – så kan det godt være der ryger en finke af panden af og til, som da en overraskende sprinter vandt en spurt sidste år: "Han kom som en trold op af en hat!".

Problemet er snarere de 'rigtige' journalister. I dette års Tour Dennis Ritter - på TV3's superligadækning er Carsten Werge synderen, men på en helt anden måde – der netop gør dækningen uinteressant med sine konstant forcerede sprogblomster, der bliver irriterende snarere end poetiske. Jeg savner en klarere rollefordeling med en nøgtern hovedkommentator, der holder sig til løbets udvikling og det faktuelle, samt en interessant og måske mere udsvævende medkommentator, der kan forholde sig lidt friere. Denne rolle gør Rolf Sørensen udmærket.

Jeg er enig, også med Kasper Vang der kræver en klarer rollefordeling. Jeg synes det er et generelt problem i den danske sportsdækning at der ikke er en klar grænse mellem vært/kommentator/ekspert.

Problemet er størst når for eksempel Peter Schmeichel folder sig ud i Champions League studiet på 3+ eller når samme kanal viser storslået action fra NFL.

Maria Jensen

Personligt savner jeg på ingen måde Mader og Leth i tourformidlingen.

Jeg har aldrig kunnet se den store værdi i deres floromvundne filosofiske betragtninger. Ofte virkede det som et dække over manglende viden om hvad der egentligt foregik i feltet, for dramaer er der da nok af, uden at man behøver at komme ind på menneskets eksistentielle kamp mod sig selv og naturen.

Rolf Sørensen derimod, han kan udfra et helikopterbillede, hvor man hverken kan skelne rygnummer eller ansigt, dårligt tricot'ens farve, afgøre hvad nummer en perifer sprinterhjælper ligger i feltet. Udfra kørestilen. Han har altid kørt ruten om morgenen, og ved hvor de farlige punkter er, og hvornår sidevinden indtræffer. Han kender mange af rytterne personligt, og har ofte talt med dem inden etapen. Han kan aflæse løbet og gennemskue holdenes taktikker.

Disse egenskaber mener jeg er vigtigere for en tour-kommentator end evnen til at læse i tour-guiden og videregive disse i forvejen ligegyldige oplysninger om oste og vinslotte garneret i banale klichéer og hjemmestrikkede platheder.

Per Jongberg

Sluk for TV'et, gå ud i naturen, den er der endnu, dyrk noget idræt ... og glem alt om dette afsindige underholdningsforbrugeri.

P. Lauritzen:

"Leths formidling af cykling og især tour'en var stor, stor kunst. Det niveau kommer ingen op på, hverken nu eller i fremtiden."

Det skulle da lige være Richard Ragnwald eller Sussi & Leo.

Per JONGBERG:

Hvis man gerne vil kan man dyrke sport på et tidspunkt af dagen og se sport på et andet. Sådan er vi mennesker så multifacetterede.

Den sport en person evt. vælger at dyrke behøver dog ikke være udendørs.

Per Jongberg

@ Jacob A

Du har naturligvis ret, Jacob, jeg forsøgte vist bare at sige et-eller-andet om de dér underholdningsprodukter - eller pengemaskiner, som jeg ikke kan lide, men jeg har også nydt Jørgen Leth i hans strohedstid ...

P. Lauritzen:

"Per, at du ikke har forstand på kunst eller sport eller for den sags skyld noget som helst andet, det har du ofte nok bevist."

Du er en hård mand, Lauritzen...

Lennart Kampmann

Det er et tegn på velfærd at man har overskud til at diskutere kvaliteten af sportskommentatorer.

Godt at Ingrid Betancourt nu også kan komme til at opleve disse store sportsbegivenheder istedet for at være lænket til et træ.

Perspektiv!

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Den eneste sportsgren jeg ved sjældne lejligheder betragter på skærmen, er cykelløb. Særligt bjergetaper i TdF, og måske udvalgte forårsklassikere. Det har naturligvis en del at gøre med min tidligere omfattende cykelaktivitet på toptrimmede tohjulere, men fascinationen for at betragte cykelløb fra sofaen ville aldrig have opstået hvis ikke Jørgen Leth havde lavet sine tre berømte cykelfilm, og i øvrigt havde været TdF kommentator for TV2 i mange år.

TdF er stadig fascinerende uden Jørgen Leth kommentarer - men fascinationen for TdF ville næppe have eksisteret uden poeten Leths indføring i den finere cykelkunst.

Adam Choleva

Beklager, men mange af jer ser aabenbart ikke meget cykelsport, eller ved meget lidt om det. Som nedestaaende vil uddybe ville I netop kunne erhverve jer denne basis qua [leth'sk] Rolf i saerdeleshed og Dennis som gglimrende hjemmel.

f.eks.:
"...og så de sjove bemærkninger og al den viden Leth og Mader havde om byerne, rytterne....ja, i det hele taget."

hva' snakker #4 og for den sags skyld jer alle sammen om. Leth og Mader kunne navnligt i de sidste mange aar slet ikke foelge med (en af de bedste eksempler er da Mader *og* Leth i 2002 sagde at Zabel ikke havde vundet en etape i tre aar, bortset fra han jo lige vandt 3 etaper i 2001...det vaerste var at de ikke blev korriget/dementeret i eftf. studie(r))

Ok, saa for os der virkelig ser cykelloeb er det befriende med noget relevant istedet for den samme anekdote om Coppi, Bahamontes, Gauly et. al.. DVS.

1) Rolf der ka' spotte ryttere fra blot et louzy 0helikopter-billede, komme med meget relevante kommentarer istedet for et hav af de blandede metaforer vi blev udsat for de sidste par aar fra Mader, samt en Alzheimer lignende Leth (ikke at manden er derment, blot symptomer paa at manden tydeligvis var blevet traet og ikke gad researche mer forud for et TDF, men koerte paa gamle anektoder som os der havde set mere en eet TDF havde hoert til ukendelighed.

2) Rolf der, uden at blive promted, entuastisk og endda ydmygt fortaeller os om de indre mekanismer vi ellers aldrig hoert om. Og entuastisk, begavet...ligesaa Dennis. (uden at vaere ond, men det havde varet noget andet hvis I snakkede om Skibby)

(og saa skidt med at Rolf sir' "emotionel" etc... Det her drejer sig om cykelloeb, koeb jeres egen michelin guide eller google ruten for det andet.

Niveauet har ALDRIG vaeret hoejere end med R+D, det gaelder ogsaa internationalt, e.g. Jalabert, Brian Holm paa Euro, Armstrong etc.

eXposed