Læsetid: 5 min.

Rumsfeld i et bistade

Vi roser os af at leve i et samfund, hvor vi frit bestemmer over ting af betydning. Til trods herfor befinder vi os konstant i en position, hvor vi må beslutte os i sager, som griber afgørende ind i vore liv, uden at have et tilstrækkeligt vidensfundament at gå ud fra
Vi kan forstyrre biosfærens balance så meget, at den går amok og udrydder os i processen.

Vi kan forstyrre biosfærens balance så meget, at den går amok og udrydder os i processen.

Debat
31. juli 2008

De sidste to år har en mystisk sygdom udryddet honningbier i USA og Europa. Denne katastrofe kan gå hen og få en ødelæggende virkning på vores fødevareforsyning, eftersom en tredjedel af den menneskelige kost kommer fra planter bestøvet af insekter, og honningbien står for 80 procent af denne bestøvning ... Det er sådan, man skal forestille sig en mulig global katastrofe: Ikke noget stort brag, blot forstyrrelser på lavt niveau med altomfattende ødelæggende virkning.

Vi kan ikke engang være sikre på, at vi bare kan nøjes med at vende tilbage til en naturlig balance - for hvad er det helt præcis for en balance, vi skal tilbage til? Hvad nu, hvis bierne i USA og Europa allerede havde tilpasset sig en vis grad af og form for industriforurening?

Fænomenet med de mange døende bier er omgærdet af mystik. Til trods for at den samme ting foregår på samme tid rundt om i hele (den udviklede) verden, peger lokale undersøgelser på forskellige årsager: pesticiders giftige virkning på bierne, disses tab af stedsans grundet elektrobølgerne fra vores kommunikationsmaskiner m.m.

Flerheden af årsager gør forbindelsen mellem årsag og virkning usikker - og som vi kender det fra historien, er det fristende at læse en dybere mening ind i denne kløft mellem årsag og virkning. Hvad nu, hvis der ligger en dybere åndelig årsag til grund for de naturlige forklaringer? Hvordan kan vi ellers forklare fænomenets mystiske synkronicitet, når det i naturvidenskabens øjne har forskellige årsager?

Her træder den såkaldte "spirituelle økologi" til: Er bistader måske ikke en form for slavekolonier eller kz-lejre, hvor bierne udnyttes på det groveste? Hvad nu, hvis det er Moder Jord, der slår tilbage mod os?

Ukendte ubekendte

Den bedste modgift til den åndelige fristelse er at holde sig følgende lektion for øje: Donald Rumsfelds teori om viden, altså den formulering fra marts 2003, hvor den daværende amerikanske forsvarsminister rodede sig ud i noget lommefilosofi om forholdet mellem det kendte og det ukendte. Han sagde dengang: "Der er den kendte viden.

Det er ting, som vi ved, at vi ved. Og der er kendte ubekendte. Det vil sige, at der er ting, som vi ved, at vi ikke ved. Men der er også ukendte ubekendte - altså ting, som vi ikke er klar over, at vi ikke ved."

Hvad Rumsfeld glemte at tilføje var det afgørende fjerde vilkår: Den uerkendte viden, det vil sige ting, som vi ikke (vil være) ved, at vi ved - alle de ubevidste overbevisninger og fordomme, der afgør, hvordan vi opfatter virkeligheden, og hvordan vi griber ind i den. Rumsfeld troede, at den væsentligste fare i sammenstøddet med Irak var de "ukendte ubekendte": De af Saddam Husseins trusler, som vi end ikke anede, hvad gik ud på. Som det nu er helt åbenbart, var hovedfaren tværtimod den "ukendte viden": de overbevisninger og fordomme, som man ikke ville vedkende sig, og som fik den amerikanske hær til at begå alle sine fejl i Irak.

I de døende biers tilfælde er der også ting, som vi ved, at vi kender til (såsom deres sårbarhed over for pesticider), og ting, som vi ved, at vi ikke er klar over (f.eks. hvordan bierne reagerer på menneskeskabt stråling).

Men først og fremmest er der de ukendte ubekendte og den uerkendte viden. Der er sider af biernes interaktion med deres omgivelser, som ikke alene er os ubekendte, men som vi end ikke er bevidste om. Og der er megen uerkendt viden i vores opfattelse af bier: alle de menneskecentrerede fordomme, som automatisk farver og skævvrider vores studie af bierne.

Forstyrret rytme

Det mest foruroligende aspekt ved sådanne fænomener er forstyrrelsen af en helt femte type viden - den viden, som den franske psykoanalytiker Jacques Lacan kaldte "viden i virkeligheden", nemlig den "instinktive" viden, som regulerer dyrs og planters aktivitet. Denne skjulte viden kan gå amok: Når vinteren er for varm, fejllæser planter og dyr det varme vejr i februar som signal til, at foråret allerede er kommet. Dyr og planter giver sig til at opføre sig i overensstemmelse hermed, hvorved de ikke blot gør sig sårbare over for senere frostangreb, men også forstyrrer hele rytmen i den naturlige reproduktion. Det er meget sandsynligt, at det er noget i den dur, der nu sker med bierne.

Total kontrol

Teorien om komplekse systemer fremsatte den opdagelse, at sådanne systemer udviser to modstridende træk: en robust og stabil karakter og samtidig en ekstrem sårbarhed. Komplekse systemer kan tilpasse sig store forstyrrelser, indoptage dem og finde en ny balance og stabilitet - op til en vis tærskel, hvor det tipper over, og selv en lille forrykkelse kan forårsage fuldstændig katastrofe og føre til etableringen af en helt ny orden. I flere århundreder har menneskeheden ikke behøvet bekymre sig om indvirkningen på miljøet af menneskets produktionsaktivitet; naturen var i stand til at tilpasse sig både skovdød, brugen af kul og olie og andet. Ikke desto mindre kan vi ikke være sikre på, at vi ikke nu er ved at nærme os det punkt, hvor balancen tipper - det er helt umuligt at vide, eftersom sådanne punkter kun kan opfattes klart, når først det er for sent. I en sådan situation har al snak om foregribelse, forsigtighed og risikokontrol det med at blive meningsløs, eftersom vi har at gøre med "ukendte ubekendte".

Denne situation stiller os ansigt til ansigt med det moderne 'valgsamfunds' hårdknude. Vi roser os af at leve i et samfund, hvor vi frit bestemmer over ting af betydning. Til trods herfor befinder vi os konstant i en position, hvor vi må beslutte os i sager, som griber afgørende ind i vore liv, uden at have et tilstrækkeligt vidensfundament at gå ud fra. Sådanne situationer er i sandhed frustrerende: Skønt vi ved, at alt afhænger af os, kan vi ikke forudsige konsekvenserne af vore handlinger. Vi er ikke magtesløse, men tværtimod almægtige uden at kende rækkevidden af vor magt. Og skønt vi ikke kan opnå total kontrol med vor biosfære, står det desværre i vor magt at få den på afveje. Vi kan forstyrre biosfærens balance så meget, at den går amok og udrydder os i processen.

Slavoj Zizek er slovensk filosof

Oversat af Sara Høyrup / texthouse.eu

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her