Læsetid: 2 min.

Tilbage til plankommunismen

At bruge den overståede strejke som argument for at ophæve behandlings-garantien er et behændigt anslag på arbejds-tagernes kampmiddel. I virkeligheden kommer ventetiden nok i større udstrækning til at skyldes rammestyringen, som indføres med henblik på besparelser
Debat
9. juli 2008

Patienter har om kort tid ikke længere nogen garanti for hurtig behandling på sygehusene. Som et kærkomment påskud for at ophæve behandlingsgarantien bruges sygeplejestrejken. Meget belejligt for regeringen bliver det altså sygeplejerskernes skyld, at patienter nu må vente længere på behandling. I virkeligheden er det i regeringens interesse at ophæve behandlingsgarantien for at få en opbremsning i udgifterne til sundhedsvæsenet.

Regeringen har indgået en aftale med regionerne, som jeg har hørt mine kolleger hånligt omtale som genindførelse af 'plankommunismen'.

Aftalen må være et ideologisk nederlag af dimensioner for regeringen. Den bryder nemlig med et vigtigt liberalt princip: at økonomiske incitamenter for arbejdet i den offentlige sektor er godt.

Indtil nu har sygehusafdelinger haft aktivitetsregulerede budgetter. Det betyder kort sagt, at afdelingerne får penge for det, de laver, og jo mere de laver, desto flere penge får de. Fra 1. juli kommer der rammestyring. Det betyder, at afdelingerne får et beløb, og så må de se, hvor meget de kan lave for det. En ortopædkirurgisk afdeling må eksempelvis se, hvor mange hofter de kan operere for det beløb, de får tildelt. Når de har brugt pengene, kan de ikke få flere og altså ikke operere mere.

Et større flow

Men det vil da give længere ventelister ? Joh, det vil det, for ventetidsgarantien er jo samtidig varslet ophævet.

Man skulle tro, at regeringen med sin privatiserings begejstring ville glæde sig over, at strejken nu kunne betyde et endnu større flow af patienter og penge til den private sektor. Men det offentlige sundhedsvæsen er stadig det største og dyreste. Ventelistegarantien med hurtig adgang til al behandling har åbnet for patienternes efterspørgsel efter en række behandlinger og har været med til at øge presset også på det offentlige system, så der er en voksende efterspørgsel efter penge og arbejdskraft. Det vil regeringen og regionerne formentlig gerne lægge en dæmper på. Der er brug for opbremsning i økonomien.

Her kommer så sygeplejerskernes strejke ind som et velkomment argument for at ophæve ventelistegarantien. Som læge i det offentlige system kan man til patienter, der må vente, fortælle, at det skyldes sygeplejerskernes strejke. I virkeligheden kommer ventetiden nok i større udstrækning til at skyldes den ændrede økonomiske styring af sygehusafdelingerne - rammestyringen, som indføres med henblik på besparelser. Men at bruge den overståede strejke som argument er jo så samtidig et behændigt anslag på arbejdstagernes kampmiddel.

En anden konsekvens af regeringens aftale med regionerne er, at den længe annoncerede og storstilede 'Danske Kvalitetsmodel' som skulle være skudt i gang midt i juni måned er blevet udsat foreløbigt to år. Til gengæld er ordet 'kvalitet' nævnt rigtig mange gange i aftalen. Skepsis omkring hele dette arbejde er blandt praktisk arbejdende hospitalspersonale stor, så den beslutning vil nok på mange sygehusafdelinger give anledning til tørre tårer.

Det er mærkeligt, at en aftale, som må ses som et betydeligt ideologisk nederlag for regeringen, og som får store konsekvenser for sygehusafdelingerne og deres patienter næsten ikke har fået offentlig omtale. Ingen aviser har mig bekendt forsøgt at lave en politisk analyse af aftalen mellem regering og regioner. Jeg håber stadig den kommer - den politiske analyse.

Ellen Holm er overlæge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her