Kommentar

Tvang og sanktioner kan stoppe konfliktskabene mødre

Hvis manden skal mere ind i kampen i spørgsmålet om de fælles børn - så er det uundgåeligt faktum, at kvinden skal mere ud af kampen
Debat
26. juli 2008

Den sanktionerende lovgivning har altid været præventiv. Lovgivning virker! Det er naturligvis altid muligt at overtræde loven, hvis man ikke respekterer den, men i dag er det altså fuldstændig omkostningsfrit for en mor, både økonomisk og personligt at chikanere og sabotere børns forhold til deres far uden noget som helst sagligt grundlag. Det kan f.eks. være en falsk anklage om fysisk/psykisk vold eller incest, taget ud af det blå eller med anbefaling fra dennes advokat. Påstanden alene er i dag mere end rigelig grund til at fjerne og ødelægge et ellers naturligt og godt forhold mellem far og barn. Motiverne er mange - vulgære såvel som direkte forkastelige, endog ser jeg eksempler på, at det direkte har en underholdningsværdi for moderen at udnytte hendes magtmonopol. Altså for sjov, simpelthen.

Forældre og færdsel

Forældreskab er et ansvar. Et ansvar som særligt handler om adfærd, om det man gør, og det man ikke gør. Ikke det man siger. Derfor kan man sagtens indtænke allerede etableret lovgivnings principper i forældreansvarsloven. F.eks. færdselsloven som grundlæggene også handler om adfærd.

Hvorfor overholder man fartgrænsen? Hvorfor sikrer man sig at lyset virker? Hvofor holder man tilbage for rødt?

Fordi man skal. Så enkelt er dét. Ellers kan man ikke være bilejer i Danmark.

Hvis der var frit slag på motorvejene, frit slag ved butikstyverier, frit slag ved ens adfærd og opførsel på gaderne - altså ingen lovgivning og sanktionsmuligheder i det hele taget, så skulle man da være mere end almindeligt naiv og idealistisk ved at påstå, at alle ville opføre sig hensigtsmæssigt og eksemplarisk - til alles bedste.

En mor kan nemt omgåes og ignorere forældreansvarsloven.

Et omvendt billede

Fuldstændigt det samme gør sig gældene, når en forælder - typisk moderen - ønsker at omgåes forældreansvarslovens intentioner, f.eks. fordi hun ønsker at diskvalificere faderens rolle over for barnet, eller fordi hun ønsker at bevare eller forøge børnepengene og dertil hørende tilskudsordninger (op til 60.000 kr. pr. barn om året) velvidende, at hun reelt ikke er den, som barnet burde bo hos permanent. Det sker - og det sker i meget større omfang, end familien Danmark er villige til at erkende.

Tvangen bør altså bestå i lovens klart definerede sanktionsmuligheder. Dét vil helt naturligt få vendt en kultur, hvor alt er tilladt, så længe man er mor, til en kultur, hvor flere mødre ville møde lovens lange arm, hvilket i sig selv ville ændre en del på nogle temmelig stereotype forestillinger om, hvem der står for volden psykisk såvel som fysisk i de danske familier. Dette har andre lande end Danmark for længst fremsat omfattende dokumentation for. Kvinder er stort set lige så voldelige som mænd, og over for børn ér kvinder mere voldelige. Den slags kræver sanktioner

Forældrekørekortet

Et konkret forslag:

Træder moderen ved siden af første gang, slås der ned. Eksempelvis med en bøde på 5.000 kr. og en påtale om at indstille sig på at overholde forældreansvarslovens grundlæggende intentioner, som hun skal skrive under på at have læst og forstået, evt. gennem en test, som en slags teoriprøve.

Men hun gør det igen, fordi hun er ligeglad.

Der sanktioneres nu igen, nu med 10.000 kr. Hun får valget mellem at miste forældremyndigheden eller acceptere ugentlige besøg af en medarbejder fra kommunens familieafdeling, som skal sikre, at der ikke sker mere omsorgssvigt.

Men hun er ligeglad og gør det igen.

Nu tvangsfjerner man barnet til et egnet medlem af familien, eller anden passende omsorgsperson, desuden tilbydes moderen psykisk rådgivning, og et kursus i kommunikation og samarbejde, nægter hun er løbet kørt. Hun mister forældremyndigheden og barnets bopæl overføres permanent til en anden, værdig omsorgsperson - typisk faderen.

Resultat: Ovenstående scenario vil slet ikke komme så vidt, for moderen ville med sin viden om den sanktionerende lovgivning og hendes reelle position som mor allerede i første eller før første sanktion være klar over hendes forældreansvar. Hun vil derved opføre sig ordentligt. Far ville ikke anlægge retssag. Barnet ville få ro. Børnene ville få både en mor og en far. Alle er glade. Og det er jo grundlæggene dét, vi alle ønsker.

Tre klip i forældrekørekortet - og løbet er kørt ...

Dennis Johansen er aktiv i Netværksgruppen Dadman

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

mick arnholtz

Tak Dennis Johansen og tak information for at trykke Dennis´ meget tiltrængende debatindlæg.

Det er så sjældent at der bliver sat fokus på netop dette problem, som er et kæmpe stort problem i det hav af problemer der er i det morads af samværs- og formyndighedssager der er i dette uland!

Apropos tiltrængt vil jeg gerne minde om et lige så ofte glemt element i denne snak. Nemlig at der også er mødre der behandles på samme måde som os fædre i systemet, de er bare en meget lille minoritet i denne sammenhæng, men skal ikke glemmes af den grund!

Der skal også lyde en stor tak til Dennis for at føre en god og sober tone. Vi
fædre der i månedsvis og årevis kæmper os op af de endeløse bakker i systemets ulidelig landskab behøver ikke yderlige fjender.

Det er først og fremmest systemet der er vores "fjende", ikke de konfliktskabende mødre, og jeg taler ikke om mødre som alle mødre, men kun om de der er konfliktskabende. Det ville da være rart hvis vi ikke havde bankrøver, spritbilister, lommetyve og lovovertrædende konfliktskabende mødre, men sådan er det jo som bekendt ikke, men så er det jo godt vi lever i et retssamfund!!!! Nå, nej lige med undtagelse af netop dette område, hvor mødre i måneder og årevis kan udvise lovovertrædende adfærd uden nogen sanktioner eller konsekvenser, og skulle de en sjælden gang i mellem blive idømt en tvangsbøde er chancen for den rent faktisk bliver indkrævet meget usandsynlig viser vores erfaringer i Foreningen FriBarnet. En foreningen der netop blev stiftet i forlængelse af den fjerde samværsvægring på 1½ år jeg selv blev usat for af mine to yngste børns mor. Den gang var smerten og frustrationen umenneskelig, men nu er det at blive behandlet som retsløs blevet en del af det at være far for mig! Siden dengang hvor 4. samværsvægring på 1½ var voldsomt er det ren barnemad i forhold til i dag, hvor jeg har oplevet 7½ måned uden at se mine børn til trods for alle myndigheders afgørelser og kendelser på at min børns mor skal udlevere dem jævnfør samværsafgørelsen. Ud over utallige fogedretskendelser er der endda også en landsretskendelse, men selv dette har ikke givet anledning til nogen nævneværdig konsekvens eller sanktion. Endelig er det mig der er endt op i overvåget samvær som led i en børnesagkyndig undersøgelse!!! Men nu har jeg da set mine piger efter 9 måneder i en time hos psykologen!

Om det var glæden eller ængstelsen over hvor meget mine børns mors fremmedgørelse af mig havde taget deres tag i dem, ved jeg ikke, men glæden var stor da mine piger sprang mig om halsen og ikke ville slippe igen. Tænk på det kære konfliktskabende mødre, det er jeres børn i skader mest.

Jeg var så heldig at psykologen med det samme kunne se at den var helt gal og henstillede med det samme retten til at udstede mere samvær under undersøgelsen. Så når vi når 11 måneder har jeg set mine piger i 4 timer.....overvåget.... i forlængelse af hendes månedsvise lovovertrædelser!!! Var der nogen der sagde retsstat!?

"Men uh, vi vel så nødigt ud at hente børnene til samvær, det er så traumatiserende" siger fogedretsdommerne. Hvad er de månedsvise konfliktramte perioder i børnnenes liv hvor de må undvære en forælder? Og i øvrigt udviser systemet, fogedretten, en total manglen på kreativitet i forbindelse med hvorledes et samvær kan fuldbyrdes med deres hjælp. De behøver jo ikke at stå og banke på døren med to skulderbrede betjente ved deres side. En enkelt opringning om at nu kommer faren om ti minutter og henter børnene og vi står lige rundt om hjørnet hvis der skulle blive problemer, ville i langt de fleste tilfælde være nok til at børnene nok skulle blive udleveret. Og med lidt fantasi vil der jo være et utal af andre måder at gøre det på.

Dennis forslag om forældrekørekortet er en enkelt og glimrende idé som ville kunne spare børnene for meget og samfundet for millioner af kroner til embedsmænd som blandt andet dommere.

Hvor svært kan det være?

Men var dette det eneste problem havde det jo nærmest været lykken!!!?
Hvis mødrene bare havde været de eneste lovovertrædere i alle de her sager så havde det måske været en overkommelig opgave, men det er LANG fra tilfældet. Den altoverskyggende lovovertræder er systemet selv. I Foreningen FriBarnet kan vores tilknyttede Juridske rådgiver Jürgen Erler-Rohde dokumentere en næsten uendelig række af overtrædelser af egne regler og love der dagligt overtrædes af myndighederne indvolveret i disse sager. Og i forbindelse med J. Erler-Rohdes foretræde for folketingets retsudvalg for nylig udsendte jeg et artikelforslag til en række aviser og andre medier, hvor vi påstår at kunne dokumentere alle disse lovovertrædelser og at familiestyrelsen vildleder vores justitsminister Lene Espersen som jo ellers er så retsskaffen. Men hun vildledes således at hun gang på gang kan udtale - alt er fint og godt!

I FriBarnet forundres vi over den manglende interesse medierne oftest har over for disse forhold. Måske information kunne have interesse i artikel, vi forsøger!!!

Poul Andersen

....er helt enig med Dennis.
Den største fejl og mangel i Forældreansvarsloven er at systemet og loven ikke mener bør har ret til samvær fraa den dag mor og far går fra hinanden. Det er jo grotesk at samværsforældren skal genne Statsforvaltningen og evt retten for at børn har ret til samvær. Dette gælder selvfølgelig i de tilfældr hvor Bopælsforældren BF ikke vil ha at samvær forekommer blot fordi forældrenne ikke er enig i en bodeling eller ande som ikke vedrører børnene.
Som foreningen Far foreslår at skilsmissebørn er delle børn fra den dag far og mor ikke mere borsammen, med mindre forældrene er enige i noget andet eller en anden afgørelse fra SFV eller retten er truffet.
Da denne lovhjemmel mangler i Forældreansvarsloven er der mange børn som ike ser den ene forældre (i ca 90 % af tilfældene) i mere end 6 måneder, fordi moderen ikke vil ha det. Dette er ikke barnets tarv.
DET er barnets tarv at se begge forældre lige meget indtil anden aftalt foreligger mellem forældrene, Statsforvaltningen SFV eller retten.

Samtidig skal der automatisk gis en bøde ved samværschikane. I dag er det 100% dommer afhengig i Fogedretten om der gis en bøde, hvor stor den er og hvor mange gange samværschikane skal forekomme før dommeren gir en bøde. Nogle gir en bøde 1. gang på 3000 kr, andre varsler med en bøde hvis det forekommer igen, først efter 23. gang. Mine eksempler er fra virkeligheden i Danmark.

Der skal også automatisk gis en bøde hvis varslingspligten på 6 uger om flytning ikke hvorholdes. I dag får det ikke nogen konsekvens overhoved i de mange tilfælde den ikke overholdes.

Inger Sundsvald

Tanker, en weekend, efter en uges tid på Informations blog.

Klokken er 16.06, og jeg beder på forhånd om undskyld, hvis jeg spilder din tid.

Pyh, ha! – Det er godt nok varmt. Heldigvis lufter det noget. Alligevel har jeg ikke orket at vande mit ’landbrug’ (på 20 m2), selv om kartoflerne trænger til det. Roserne og resten af haven kunne også godt trænge til en sjat.
Nå, det må blive ved altankasserne, hvor tomater m.v. ikke må forsømmes.

Weekendens indkøb blev klaret lørdag. Det er godt nok utroligt, at mennesker, som ikke ser voldsomt godt ud, også har fået børn. Jeg observerede både en mand, som troligt traskede i hælene på kone og børn, og overlod alt til hende – og jeg mødte en kvinde, som sagde: ”Hey, jeg har fundet den dér olie”. Hun fik et stort smil af manden.

Måske er det hele ikke så forbandet surt og deterministisk.

Sker der mon noget på Informations blog?
Ja, en del, som ikke jeg ikke ved ret meget om – men interessant nok at følge med i og blive klogere af de forskellige opfattelser. Jeg ved kun noget om typografi, programmering, mad, have, følelser og katte. Det er mine spidskompetencer ;-).

Hvad så med Informations sommerunderholdning? I skrivende stund er der et par stykker, der har følt sig repræsenteret nok til at kommentere ”Tvang og sanktioner kan stoppe konfliktskabene mødre”. Jeg noterer lige at der mangler et ’d’ i konfliktskabende, men man skal jo ikke kaste med sten, før man har fejet for sin egen dør.

I virkeligheden føler mig jo for god til at kommentere den slags udsagn, som er uden henvisninger til andre landes ’omfattende’ og for længst dokumenterede videnskab, om at kvinder er lige så voldelige som mænd, og overfor børn værre. I rest my case – men det skal naturligvis ikke helt lukke munden på mig.
Det er jo også utroligt, at Dennis Johansen kan mene, at det kun er kvinder, der skal straffes, og ikke de mænd (sikkert ganske få), som gang på gang svigter deres børn og tidligere samlever/ægtefælle.

Klokken er 17-05. Det er stadigvæk hedt, og der er mindst en time til at birketræet skygger på terrassen. Heldigvis skal jeg ikke ud og køre 30 km for at føle mig ’fit’. Lidt havearbejde, lidt god mad og en lille burmeserkat, er hvad der skal til for at føle livskvalitet. Og så naturligvis debatterne fra aviserne på nettet.

Nå, men måske er kommentaren også bare en joke, en agurk i lighed med de krarupske indslag.

Så gik den time.

Dennis Johansen

Inger, meget spændende indlæg...

Jeg ønsker selvfølgelig den sanktionerende lovgivning gældende for alle som er underlagt den primære omsorg for barnet - altså bopælsforældre. Ikke som idag hvor loven kun omhandler sanktioner mod samværsforælderen, som jo altså udgør en minimal andel af børns udvikling og identitet.

"Det må anses for meget alvorligt, såfremt en samværsforælder har udøvet vold over for sit barn, og samværet må i disse situationer ophæves af hensyn til barnet. - Sager, hvor der er påstand om voldelig adfærd over for bopælsforælderen eller dennes familie, kan således føre til ophævelse af samværet."

Dette udpluk er repræsentativt for hele vejledningen til forældreansvarsloven.

Det er åbenbart langt mindre alvorligt at blive omsorgssvigtet eller få bank af mor som barnet til stadighed bor hos i ca 90% af alle familier hvor mor og far ikke bor sammen. Derfor tager jeg også mit udgangspunkt i at det er mor der oftest er problemet som bopælsforældre. Der ér faktisk lavet undersøgelser om mænd - i udlandet - hér er det vurderet at ca. 5% af de konfliktskabene mænd lykkedes med deres kampagne mod barnets mor, og hvis dét tal holder i Danmark også, så er det 5% for mange, på den side af kønnet også - naturligvis. Sanktioner gælder enhver der ikke fra naturens hånd har evnen til at opføre sig ordentligt.

Der er 1.344.180 millioner børn i Danmark i alderen fra 0 - 19 år.

23 pct. af ALLE børn bor hos deres mor dvs. 309.161 børn. Heraf bor hver tredje også sammen med moderens nye partner.

3 pct. af alle børn har adresse hos deres far, dvs. 40.325 børn. 30.244 børn bor altså alene med deres far.

Hvad fortæller dé tal os...?

Mor ér statistisk set den værste omsorgsgiver af den simple årsag at hun har majoriteten af omsorgen - sådan kunne man f.eks. tolke det...

Inger Sundsvald

Nu begynder det vist at udarte sig til noget gymnastik-statistisk, og her melder jeg pas.

Mor er altså den værste omsorgsgiver, alene fordi hun i 90% af tilfældene og altså i statistisk antal er i overtal.

Jeg mangler stadig svar på, hvilke udenlandske undersøgelser der er tale om.

Rolf R:
Nu må jeg le. Din henvisning til ’ansvarsfølelse’ er lige i øjet.
Tænk at tale om ’dummebøder’, når man nu véd at både mor og far er lige ulykkelige.

Det burde være elementært, at både mor og far må lægge fjendskabet til side af hensyn til børnene (de er lige så ulykkelige), når det nu har vist sig at de ikke kan leve sammen.

Dennis Johansen

Kære Inger,

Hér er lidt tal....

International partnervoldsforskning har for længst konkluderet at mænd og kvinder er stort set lige voldelige i parforholdet. Desuden konkluderer både national og international forskning at mødre faktisk er mere voldelige over for børn, end fædre.

M.N Kristoffersens undersøgelse:” opvækst hos fædre”(SFI), fastslog tilbage i ´95 at: ”oversandsynligheden for at barnet udsættes for vold, er 1½ gange større hvis barnet bor hos moderen, end hvis barnet bor hos faderen”. En omfattende undersøgelse i 2007 fra Det Norske socialforskningsinstitut: ” NOVA” viste at der var flere, der rapporterede om vold fra deres mor end fra deres far ( henholdsvis 19% og 13% )

Jeg har mange flere, hvis du har brug for dét...

Desuden har jeg ikke sagt at mor er den værste omsorgsgiver. Jeg vil lade tallene tale for sig selv og læseren om at drage sine egne fortolkninger. Jeg har blot sagt at det f.eks. kan tolkes derhen. Men at mor har barnets bopæl i 90% af tilfældene kan jo også tolkes som at 90% af alle mænd er uduelige skvat der allernådigst skal have lov til at SØGE OM og få lov til at se deres egne børn, hvis de ellers kan lade være med at banke ekskonen gul og blå hver halve time, ik?

Forøvrigt, du siger "de er lige så ulykkelige"... Hvor ved du egentlig dét fra? Er det ikke bare en egenfortolkning?

Inger Sundsvald

Jow, det er en egenfortolkning.
Det er så trist det hele!

Dennis Johansen

Hvis vi skal finde et element som ikke er så trist endda, så er det at der endelig er nogen der gør noget ved det... Aldrig i Danmarks historien har der været så meget mediefokus på børn og fædre.

Hvis vi endelig skal rette blikket mod mænds og deres svigt så er det at de i alt for lang tid har været alt for passive og dårlige til at kræve...

Men der er lang vej igen. Mange mænd accepterer at de skal SØGE OM om at få LOV TIL, at se deres egne børn... Mange mænd accepterer at de ikke SKAL tage mere barselsorlog end 14 dage. Vi skal have manden mere ind i kampen...

- Derfor skal kvinden mere ud af kampen, og kan det ikke ske frivilligt - så må det blive ved tvang...

Mona Iversen

Når samfundet ikke vil straffe kvinderne, må mændene selv gøre det. Ofte skal der såmænd ikke så meget til. Feks. vil det ofte være nok at møde op på kvindens bopæl ledsaget af en meget voldeligt udseende person og give hende et par venlige råd. Det kan også være effekttivt at fortælle hendes arbejdsgiver om hendes adfærd eller blot følge efter hende, når hun færdes på gaden. Kort sagt skal kvinden bibringes den opfattelse, at det er alt andet end morsomt at være uvenner med faderen.

Ovenstående lyder da alt andet end civiliseret - og iøvrigt det der med at være uvenner med faderen - er det hans normer og spilleregler der skal efterleves for at undgå dette scenarie.

Og jeg nægter iøvrigt at tro mange arbejdsgivere ville tage en sådan forsmået ex temmelig seriøs.

Civiliseret er du ganske bestemt ikke og retten til at straffe, har du bestemt heller ikke - men du kan selv blive straffet for at udøve den adfærd, du åbenbart er tilhænger af!

Dennis Johansen

Hej Mona, har du nogle konkrete forslag - der er bedre?

Heinrich R. Jørgensen

Søren Andersen:
"Det kan ikke nytte noget at opføre sig en lovlydig gentleman - altså et naivt fjolds - i et samfund, der ikke tillader fædrene at gennemtrumfe deres ret med loven i hånd.."

Det modsatte af at være lovlydig, er at være lovbryder. På hvilken måde kan det tænkes at bedre mandens situation og rolle ifht. sine børn, at han bryder lovene? Og hvordan tænkes lovene brudt? Vold, trusler om vold, afpresning, bagtalelse, kidnapning, æredrab eller hvad?

Måske skulle forældrene blot forsøge reelt at varetage børnenes bedste interesser, og undlader at fokusere på den anden forældres svagheder. Måske skulle forældre få bedre rådgivning, og blive stillet mere kontante krav, om at de skal forsøge at varetage børnenes tarv. Og der er naturligvis også et problem, at domstole og myndigheder hovedsageligt favoriserer kvinder.

At tro, at mændenes situation forbedres vha. ulovlige adfærd, er dog IMHO direkte tåbeligt. En mand der vælger at være så uansvarlig, bør næppe være ansvaret for andre, og slet ikke mindreårige.

Dennis Johansen

"Hvorfor angriber journalister ikke ministeren for den "traumatisk" behandling som børn udsættes for dag efter dag."

Dét gør de også - MEGET SNART!!!

Vent og se....

Dorte Sørensen

Dennis Johansen var det ikke en bedre idee at tage det fulde forældreansvar før forældrene flytter fra hinanden. Det kunne være at så kunne flere familier blive sammen. Ville det ikke være mere i barnets tarv?

Dorte Sørensen

voresfar voresfar mit indlæg var mere et lille "hik" for at få flere fædre til at vise mere ansvar over for deres børn i forholdet med mødrene.
Fx kunne flere tage børnenes sygedage, barsel osv....
Det kunne være, at det var grunden til mange af de opløste forhold.
vh

Dennis Johansen

Dorte,

Der kan overhovedet ikke herske nogen tvivl om at mænd og fædre skal se af og komme ind i kampen. Men hele dén debat er en historie for sig selv som i sig selv har mange udfordringer. Dén snak kan vi tage i en anden debat.

Grunden er selvfølgelig vigtig og se på - man må få stillet diagnosen før man kan igangsætte behandlingen.

Desuden tager du udgangspunkt i SKILTE familier. Jeg taler om ALLE børn med konfliktskabende mødre. DVs. også dem hvor mor og far måske aldrig har boet eller levet sammen. Dén slags hænder jo...

Spørgsmålet er stadig. Hvad gør vi med konfliktskabende mødre som ikke VIL respektere forældreansvarslovens grundlæggende intentioner?

Hvad tror du der er af muligheder i dé situationer.

Dorte Sørensen

Dennis Johansen du skriver - "Grunden er selvfølgelig vigtig og se på - man må få stillet diagnosen før man kan igangsætte behandlingen."
Her er vi helt enige og tænk hvis konflikterne i mange konflikter om barnet havde grobund i mandens tidliger ansvarsforflygtigelse.
Hvorfor vil du gøre mange kvinder til rene hekse, jeg troede at hekse processerne hørte til under Chr. den 4. Tid.
vh

voresfar voresfar hvor bramfrit jeg skriver er jeg ikke enig med dig i, Da jeg bare kommer med et lille forsigtigt "hik" om at en grund til de brudte forhold kunne skyldes et manglende ansvar fra mandens side før brudet. og konflikten om barnet
vh

Dennis Johansen

Dorthe, det er en både og situation. Lige nu taler vi bare om mødrene.

Bare rolig, jeg skal nok dele min holdning til uansvarlige fædre - når tiden er inde til det. I den rigtige debat.

Men lige nu gælder det forældrekørekort til konfliksskabene forældre - ikke blot mødre. Også fædre. Eller sagt på en anden måde - bopælsforældre!!!

Dorte Sørensen

Dennis Johansen du må undskylde men hænger problemerne ikke sammen og derfor ikke kan skildes.
I mine øjne forværre denne debat børnes tarv , som er det vigtigste problem at få løst til fordel for børnene og ikke tilfordel for den ene eller anden forældre.
Et eksempel er, at en voldelig far har krav på at se sine børn selv om børnene helst vil være fri og får mange dårlige oplevelser, fordi statsamtet eller retten har bestemt, at faren skal se barnet. Skal barnet ikke have 1. prioritet?
vh og ha´en god dag

Dennis Johansen

Dorte,

Man kan sige at tingene hænger sammen. Men du gør dig intet begreb om hvor stort hele dette område faktisk ér. Siger man a, skal man også sige b,c,d,e,f,g...... feminister, mandschauvenister, politikere, resourcer, sagsbehandler, psykologer blah, blah...

Dnne debat har hidtil og ér til stadighed præget af total forvirring. Vi er nødt til - som samfund - at tage det i mindre bidder, ellers bliver dte helt umuligt for os - for samfundet og for politikerne og finde hoved og hale i det hele. Spørgsmålet ér måske om der er nogen der kan have en interesse i at forplmre debatten så meget som overhovedet muligt, for netop at undgå fornyelser. Men med hvilket motiv skulle nogen dog kunne finde på at svigte 1.3 mill. børn med en sådan holdning?

Konfliktskabene mødre er ét emne af flere hundrede.... Og dét er dét jeg sætter fokus på hér.

Derfor. Hvordan kommer vi konfliksskabene mødre (bopælsforældre) til livs?

Inger Sundsvald

Dennis,

Det kan vi nok ikke. Konfliktskabende bopælsforældre af begge køn kan ikke stoppes.

Når 'systtemet' er sat til at træffe afgørelser, når forældrene ikke selv kan finde ud af det, er det mere end svært at finde ud af, hvem af personerne der er problemet. Når 'systemet' bestemmer, at der skal være overvåget samværd, må man formode, at de ikke tør løbe nogen risiko.
Her er der sikkert en del der uretfærdigt kommer i klemme.

Dennis Johansen

Inger,

At påstå at man ikke kan komme konfliktskabene mødre (som jo altså er SÅ konfliktskabene at det sætter varige men i børnene), er vel det samme som at påstå at pædofile kvinder ikke kan kommes til livs.

Eller gælder det kun når det er mænd?

Inger Sundsvald

Dennis,
Hvem er det nu der afsporer debatten? Hvor mange pædofile kvinder opholder sig i de danske fængsler? - og hvad skal vi dog gøre ved dem? Min opfattelse er, at private oplevelser ikke kan danne baggrund for lovgivning, straf og sanktioner.

Rolf,
Det er faktisk ikke vigtigt for kvinder, at mænd er "Danmarksmestre i at lægge ble på." Det er heller ikke vigtigt, at de kan bage boller. Derimod er det vigtigt, at de kan 'bage' og 'bolle' (for at blive i den humoristiske ende) og at hver især har et ønske om at gøre det bedste for den anden.

Dennis Johansen

Jeg afsporrer ikke debatten. Jeg holder mig præcis til emnet. Nemlig sanktioner mod dårlige forældre. Det fungerer jo, der er både medie og politisk fokus på dårlige forældre - hvis de er mænd. Og dét virker - heldigvis.

Man er faktisk villig til at gå MEGET langt for at finde dårlige fædre (i alle dets modbydelige afskygninger), det har man gjort længe, det gør man til stadighed, og det har man kun tænkt sig at blive ved med.

Men er det kun fædre der gør børn fortræd?

Faktisk er der lavet undersøgelser på at psykisk vold mod børn sætter dybere spor end fysisk vold (f.eks. sexsuele overgreb), så dybe ar på liv og sjæl at børnene faktisk får alvorlige både psykiske og fysiske konsekvenser.

Alligevel vil man ikke anerkende det. Alligevel vil man - uanset hvor åbentlyst et er - ikke sanktonere overfor konfliksskabene mødre. Det er jo ikke blot irriterende mødre. Det er mødre som er villige til f.eks .at fremsætte falske anklager om vold og incest, bruge børnene, hypnpotisere dem, holde dem væk fra skole, videoafhøre dem, presse dem til at sige ting om far der ikke er rigtige.

Lær evt. lidt om borderline, forældrefremmedgørelse og aggresorer.

Selvfølgelig kan de diagnostoseres - selvfølgelig kan det sanktioneres.

Måske endda tvangsbehandles - hvis man ville anerkende skaden som de påfører børnene.

Dét tror jeg endda at psykologerne i statsvorvaltningerne, kommunerne og retskredsene faktisk både kan og vil vil, men de KAN bare ikke...

Og dét kunne politikerne jo f.eks. åbne op for at de kunne...

Dennis Johansen

Jeg mener selvfølgelig at psykologerne i statsvorvaltningerne, kommunerne og retskredsene kan, men de har hverken lovhjemmel, retspraksis eller psykolog forbundets opbakning. Dét burde de få....

Inger Sundsvald

Jeg tror efterhånden ikke, at der kan komme noget konstruktivt ud af denne debat, så jeg stopper her.
Kh