Læsetid: 4 min.

Udlændingeservice nøler med sagsbehandling

Tænk sig, at der skal gå otte måneder før min søster overhovedet får et ja eller nej for at komme og besøge mig - otte måneder!
31. juli 2008

Min have har aldrig været så pæn og nydelig, som den er i år. Blomsterne er blevet forkælet og fået vand direkte fra hanen, roserne har for første gang i lang tid fået gødning, og selv græsset har ikke fået lov til at vokse over sig, ligesom ukrudtet har fået sin fjende numero uno.

Alt det sker, mens jeg holder en mere eller mindre tvungen ferie hjemme hos mig selv. Næsten alle venner og veninder er rejst. Jeg får det ene kort efter det andet med beretninger om oplevede seværdigheder og mange smukke stunder. Ukrudt - tag den!

Nu kan sommeren her i landet være udmærket, men jeg er dog ikke blevet hjemme for at udrydde alt ukrudt i min have. Nej søreme, ukrudtet må også være her. Det skal være plads til naturhave jo. Jeg er faktisk herhjemme i venteposition og bruger mine ferieuger på med spænding at vente på et svar.

Vi tænker måske slet ikke over, hvor privilegerede vi er. Vi kan bare tage vores pas eller endda lade det blive hjemme og rejse hvor som helst. Forestil dig, at du gerne vil rejse til Hamburg for at se udstillingen med Mark Rothko. Han er jo en ret unik kunstner. Men nu skal du huske at søge visum i god tid. Det betyder, at ca. syv til otte måneder før rejsen skal du have henvendt dig til den tyske ambassade, udfylde nogle formularer, betale det løse i gebyrer og eventuelt deponere en sum på 50.000 kr. for at forsikre tyskerne om, at du opfører dig ordentligt, mens du er på museumsbesøg. Vil du stadig have lyst til at se den udstilling?

Seværdigt forstadsliv

Jeg har nu gjort den fejl, at jeg har inviteret min søster og hendes familie til at komme og besøge mig i sommer. Hele familien vil nogle såmænd nok spørge, men selv om der er varmt dér i Iran, hvor hun bor, holder de skam sig til traditionel kernefamilie - altså mor, far og et barn. I de 23 år jeg har været her i landet, har de aldrig været på besøg hos mig. Årsagen er de omstændigheder, som jeg beskrev ovenfor. Vi kan altid mødes i London, men det er en verdensmetropol og ikke et så særegent sted som forstaden Brøndby Strand - hvor mange har faktisk været her på ferie?

Jeg har snakket nu så meget om den skønne danske natur og snorlige villaveje, bungalows med friværdi til langt over skorstenen, om græsset, der er grønnere, om danskere, der er søde, rare og flinke mennesker og meget mere. Okay, siger min søster, forstæder har nu også deres helt egen charme, vi kommer og besøger dig i år.

"Husk at søge visum i god tid," siger jeg, "ja, ja selvfølgelig," svarer min fornuftige søster over telefonen, og hun startede visumprocessen for seks måneder siden engang i februar.

Lande i stabler

En ting er at papirerne skal udfyldes på ambassaden, men de skal måske også en tur over Kongens København. For verdens lande er sorteret i små stabler, og hver stabel har sine risici og sin helt egen procedure. Langt om længe er min søsters sag nået frem til Udlændingeservice for halvanden måned siden. Men vi kan stadigt ikke forvente svar før det er gået yderligere fem uger, siger man her i landet. Det står der også på Udlændingeservice hjemmeside, at det sådan cirka tager. De glemmer bare lige et par måneder før at e-mailen når frem til København. Tænk sig, at der skal gå otte måneder før min søster overhovedet får et ja eller nej for at komme og besøge mig, otte måneder.

Jeg har nu prøvet i de sidste par uger at være tålmodig. Men ét spørgsmål bliver ved med at rumstere i mit hoved, og som jeg forelagde manden i røret hos Udlændingeservice - Hvorfor nu al den tid?

"Vi har 3.000 sager, og det er sommertravlheden," lyder svaret. Ja, ting tager tid. Efter vinter kommer forår og så bliver det sommer og så fremdeles. Håber ikke, at Udlændingeservice skal på internt seminar hele efteråret i EU-regler. Men den samme visumprocedure til England har kun taget min søster tre uger. Helt ærligt, er der tale om effektiv sagsbehandling, når proceduren her i landet tager 32 uger i forhold til de tre i England? Eller hvad bruger man tiden til? Man kunne jo bare sig nej.

Nu da jeg alligevel var inde på Udlændingeservices hjemmeside og har tid at fordrive, begyndte jeg at lægge point sammen. Det er en sjov leg, hvor man skal nå over 100 point. Hvis man kan det, så er gevinsten et green card. Det tror jeg faktisk godt, at min søster nemt kan score - og hun kan endda tage hele familien med som tillægsgevinst. Så jeg overvejer, om min søster skal vinde sådan et, så hun kan kigge forbi et par uger næste sommer. Desværre står der ikke noget om, hvor længe Udlændingeservice er om at sende genvinsten.

Shahin Laghaei er cand.polit., selvstændig konsulent hos IN2DK. Hun er født i Iran og kom til Danmark som flygtning for 23 år siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu