Kommentar

Videnskab eller EU-lidenskab

Den spændende udfordring er: Hvad kan vi opnå af demokratiske fremskridt i EU efter det irske nej til Lissabon-forfatningen? Den mulighed har heller ikke indgået i forestillingerne hos DIIS
7. juli 2008

Det er absolut nyttigt at få en samlet fremstilling af de danske undtagelser. Men DIIS er ikke en uafhængig institution, og resultatet er som bestilt. Regeringen har kendt rapporten før os andre og var i stand til at kommentere i medierne, før den var til rådighed for offentligheden. Offentliggørelsen skete kl. 15, mens rapporten først var til rådighed efter kl. 16. Konklusionen var klar: Undtagelserne hindrer dansk indflydelse i EU. Den bestilte konklusion kunne nu udbasuneres uden modsigelser på radio og tv.

Der var lagt an til en hurtig afstemning i september, men så kom irerne i vejen og tog glansen af den nøje planlagte strategi. Vi får så lidt tid til at diskutere metode før næste afstemning. Jeg vil anbefale en fælles udredning, hvor både tilhængere og modstandere og fordomsfrie folk tvinges til at forholde sig til alle aspekter og fremlægge en fælles fremstilling af fordele og ulemper. Der er helt åbenlyse fejl og mangler i DIIS-rapporten.

Den måske vigtigste femte undtagelse med forbeholdet mod den generelle unionsudvikling er slet ikke behandlet. Den positive del af det nationale kompromis og Edinburgh-afgørelsen med forpligtelser til minimumsregler for miljø, åbenhed, nærhed og demokrati osv. er heller ikke med. Forsvarsafsnittet kunne have behandlet muligheden for at ændre forbeholdet, så vi kan deltage i fredsskabelse besluttet af FN, men måske være uden for de franske planer om en fælles EU-hær i NATO og Lissabon-traktatens besynderlige forpligtelse til oprustning.

ØMU-afsnittet kunne i det mindste også have analyseret mulighederne ved flydende kurs og dermed muligheden for at opskrive kronen og få en lavere rente i Danmark end i nabolandene. Hvorfor analyserer man kun muligheden for, at vi vil få en ringere økonomi end euro-landene, når vi har en økonomi, der er meget bedre tilpasset konkurrencen fra Kina m.v.

Mistet betydning

Afsnittet om Unionsborgerskabet har ikke opdaget Lissabon-traktatens bestemmelse om indførelse af et Unionsstatsborgerskab, som vil være over det danske statsborgerskab i tilfælde af konflikt. Det er ellers en vigtig ingrediens, som skal bygges op med et retligt bindende Charter om fælles grundlæggende rettigheder, hvor fortolkningen af vore rettigheder og pligter også går fra danske domstole og myndigheder til Unionens myndigheder og den aktivistiske EU-domstol i Luxembourg. Rapporten konkluderer, at der er almindelige enighed om, at unionsborgerskabet har mistet sin betydning. Nej, det er med Lissabon-traktaten, det kan få betydning. På godt og ondt. Det kan blive godt for mindretalsrettigheder i mange lande. Det kan blive skidt for tjenestemænds ytringsfrihed og f.eks. ambassadørers mulighed for at blande sig i offentlig debat. Var det ikke en analyse værd?

Jeg har skrevet bøger om det, men de er meget passende ikke engang bortforklaret i fodnoter af hensyn til den almindelige enighed. Det videnskabelige niveau viser sig ved, at forfatterne ikke har anvendt den franske, engelske eller tyske udgave af traktaten. De har blot taget udgangspunkt i den danske oversættelse, som har fjernet de kontroversielle tanker ved at undlade oversættelse. Det nye begreb om et EU-statsborgerskab ved siden af det danske, 'additional citizen-ship' i den engelske udgave, fortsætter under den forældede betegnelse: supplerende borgerskab. UnionsSTATSborgerskabet fra de andre udgaver bliver igen oversat til det ikke-eksisterende begreb: Unionsborgerskab. Kunne man ikke forvente videnskabelig stringens af forskere? Enten er der et statsborgerskab ved siden af, underordnet eller overordnet i forhold til det danske. Borgerskab er et vrøvlebegreb, der bare skal formilde indtrykket af tankerne.

Fremskridt fra nu af

Rapporten vimser med indtryk fra embedsmænd, som er kede af de danske undtagelser. Men der er ingen indtryk fra dem, der har kunnet bruge de danske folkeafstemninger til at sikre indflydelse netop til den danske dagsorden om Åbenhed, Nærhed og Demokrati: ÅND. Jeg har skrevet en hel bog om de mange åbenheds-sejre, som er kommet i kølvandet på først det danske nej til Maastricht-traktaten og siden de franske og nederlandske nej'er til EU-forfatningen. Den spændende udfordring nu er: Hvad kan vi opnå af demokratiske fremskridt i EU efter det irske nej til Lissabon-forfatningen? Den mulighed har heller ikke indgået i forestillingerne hos DIIS. Men jeg er ret sikker på, at vi får flere demokratiske fremskridt af det irske nej end af de danske embedsmænds sure klagesang.

Jens-Peter Bonde er formand for EU-Demokraterne, tidl. MEP for JuniBevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu