Har videnskabsministeren en hemmelig plan?

I en påtale i Information 15.juli forsøger Videnskabsminister Helge Sander (V) - efter flere ugers tavshed - at forsvare sin nye optagelsesbekendtgørelse til de lange, videregående uddannelser. Den har i de seneste uger været udsat for stærk kritik - ikke mindst på baggrund af de markante fald i ansøgertal til universitetsstudier. Helge Sander forholder sig dog ikke direkte til kritikken eller det i år stærkt skrumpede ansøgerfelt til landets uddannelsesinstitutioner. Han slår blot fast, at de nye optagelseskrav "skal mindske frafaldet og skabe højere faglighed (...) de er fastsat i dialog med undervisningsministeriet og universiteternes rektorer (...) de skal skabe sammenhæng til gymnasiereformen (...) og kravene er udmeldt i så god tid, at de første studenter har haft mulighed for at tilrettelægge deres valg i gymnasiet efter uddannelsesønske".

Ændrede efterfølgende

Når videnskabsministeren taler om dialog, mener han nok, at han har hørt, hvad universiteter, studenter m.fl. mener, eller at han har læst deres høringssvar. Men lydhørhed over for parternes argumenter har det været småt med. Det er da prisværdigt, at videnskabsministeren ønsker at skabe sammenhæng til gymnasiereformen. Men det en kendsgerning, at de nye studenter allerede i marts 2005 valgte en studieretning uden at kende adgangskravene til de videregående uddannelser. Videnskabsministeren ændrede dem jo efterfølgende. Derfor kan mange af de nye studenter ikke komme til at studere det, de troede, de forberedte sig til. De har altså i år haft valget mellem at opgive deres planer eller at supplere deres studentereksamen via GSK-systemet.

Videnskabsministeren har skrevet sin bekendtgørelse fuldt oplyst om ovenstående konsekvenser. Han blev nemlig informeret og advaret kraftigt af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) herom i et høringssvar 29.marts 2005. Men han lyttede ikke til GL's råd. Enten er han altså inkompetent og blæser på studerendes retssikkerhed, eller også har han en hemmelig og prioriteret plan med sine handlinger. Der kan selvfølgelig også være tale om en blanding. Videnskabsministeren vil ikke helt afvise småjusteringer, men han afviser pt. at gribe ind og bløde op på adgangskravene på trods af, at antallet af optagne på universiteterne er faldet markant, som GL forudså i sit høringssvar. Mange unge har nu sat deres uddannelsesplaner på standby. Er det mon regeringens hensigt med de nye regler at begrænse og på den måde sortere i antallet af studerende på universiteterne? Hvis ikke - hvorfor har videnskabsministeren og undervisningsministeren så (indtil videre) afvist at hjælpe de nye studenter der kommer i klemme.

En skandale

Regeringen omtaler ofte sine ambitioner om uddannelse i verdensklasse. Men det aktuelle benspænd for den første generation af 'reform-studenter' kan næppe kaldes for verdensklasse. Det vil jeg snarere kalde en uddannelsespolitisk skandale. Det er også et klart eksempel på, at den venstre hånd i regeringen næppe ved, hvad den højre hånd foretager sig.

Frem for at spille det i politik nok så kendte abespil og løbe fra ansvaret, ville det klæde videnskabsministeren og undervisningsministeren at forholde sig proaktivt til de nye studenters problemer. Ellers bestyrkes mistanken om, at der uddannelsespolitisk foreligger en helt anden dagsorden end den officielt udmeldte fra regeringen - nemlig en dagsorden om at styrke eliterekrutteringen og den sociale sortering til universiteterne.

Gorm Leschly er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening(GL)