Læsetid: 6 min.

Den aftagende strøm

Hvorfor turisterne vælger Danmark fra, kan besvares ved at betragte landet udefra
De tyske turistmyndigheder er ikke meget for at omtale det 4,5 km lange betonferiecenter Prora med 20.000 senge opført af nazisterne ud til Østersøen. Det monstrøse kompleks ligger dér endnu. Men mange tyske byer er kulturperler på rad og række med god mad og venlig service. Det har vi helt glemt i Danmark, hvor man behandles uforskammet, her er beskidt og dyrt. Vi lever på et selvbedrag angående Danmark som godt turistland.

De tyske turistmyndigheder er ikke meget for at omtale det 4,5 km lange betonferiecenter Prora med 20.000 senge opført af nazisterne ud til Østersøen. Det monstrøse kompleks ligger dér endnu. Men mange tyske byer er kulturperler på rad og række med god mad og venlig service. Det har vi helt glemt i Danmark, hvor man behandles uforskammet, her er beskidt og dyrt. Vi lever på et selvbedrag angående Danmark som godt turistland.

23. august 2008

Forleden fortalte radio og tv-nyhederne og flere dagblade på baggrund af nye tal, at turismen som erhverv her i landet er i alvorlig krise.

Selv tyskerne der engang kom i stimer og byggede sandslotte på Vestkysten, fravælger Danmark som rejsemål. Der er ikke noget at komme efter. Den danske nationalstolthed kan i en snæver vending trøste sig med at tyskerne siden 1989 har fået nyt land at gæste i det gamle DDR og ganske rigeligt med egen kystlinje ved Østersøen. Disse traditionsrige badesteder med renoverede hoteller og små og store badebyer fra Rostock udefter mod Polen ligger med deres gode strande (og forurenede vand) og byder sig til i nostalgiske levende minder om en verden, før den forsvandt.

Det var dengang Buddenbrooks fra Lübeck rejste på ferie ved kysten med de høje kurvestole, badehusene, kasinoerne og det lette liv. Siden tog nazisterne tanken op om badelivet, nu i kæft, trit og retning med det fireogenhalvkilometer lange Kraft durch Freude-betonferiecenter Prora på Rügen. Det monstrøse hus ligger dér endnu, et betonhelvede i klitterne som bastant påmindelse om det totalitære regimes velsignelser.

De tyske turistmyndigheder er ikke meget for at skilte med Prora, hvad man jo kan forstå, og har sløret kort og satellitbillede på den officielle hjemmeside. Hvad mon de stiller op med turister der får deres livs chok ved det uventede syn af den overdimensionerede rædsel.

Det drejer sig om drøm og virkelighed i en blanding der pirrer turistens sanser. Det skal gå op i en sansepirrende højere enhed.

Tyske kulturskatte

Rügen kan ikke rende fra sin fortid, tyskerne kan ikke, og gør det normalt heller ikke. Lige uden for Weimar, en af de mest fortryllende byer i tysk kultur med slot, flod og Schiller og Goethes huse, ligger for eksempel Buchenwald. Værsgo og spis: Goethe og Himmler på samme formiddag, det kan nås; og Bauhaus i urformen - også i Weimar.

Et par timer senere aftensmad i Dresden, før 1945 lå en af Europas smukkeste byer med verdensberømte bygningsperler. Nu er disse tilbage, hvor de stod. Sådan da.

Den totale ødelæggelses spor fornægter sig fortsat ikke. Men drømmen om Dresden har manifesteret sig fra den bare ruinmark. Zwinger og Semper og det hele; ja selv den legendariske Frauenkirche er nu tilgængelig som nybygget barokkirke med hele svineriet.

Ad Elben sejler man med hjuldamper gennem et vandskab med flodbyer både den ene og den anden vej og med Meissen som højdepunkt: Tysklands romantiske fortid på fad, domkirke og slot foroven, panoramaer der antyder hvorfra den delvis fra kvarttyskeren Walt Disney fik inspiration til sine gotiske slotte og fantastiske eventyrmiljøer.

Der er ingen rimelighed i mere at svigte Tyskland som rejseland. For en repræsentant for den snart ældre generation (født et kvarters tid efter Anden Verdenskrig) er det bevægende at tilrejse Tyskland som andet end gennemfartsland til Frankrig og Italien.

Sådan var det nemlig: at man, når man er klummeskriver i årevis, fes gennem Tyskland med alle sanser snerpet sammen; det tyske skulle bare overstås. Sådan er det ikke mere.

En anprisning af et land bobler ikke udelukkende op ved synet af Goethes natpotte i Weimar eller det berømte porcelæns hjemby eller de store skove i Thüringen. Der skal mere til. Det mere er et samlet indtryk, hvor virkeligheden matcher forventningen, drømmen. Pris, mad, udbud, grad af alment velbehag ved omgivelserne samt de indfødtes adfærd tæller med.

De kender til service

Det er behageligt at rejse i Tyskland. Tyskerne tager vel imod gæster. Syd for grænsen behandles man generelt venligt og ordentligt. Folk er høflige og siger ligesom i Malmø og Frankrig og England og USA både goddag og farvel; de handlende går op i, om kunden er tilfreds. Eller lader som om, hvilket kan komme ud på det samme.

I sammenligningen falder Danmark ynkeligt igennem. Den almene tilstand i riget er ikke gunstig for den sagtmodige, der gerne vil behandles som andet end et ulejligende element.

I radioen forklarede en repræsentant for turisterhvervet at den megen statsindblanding i turistkronerne, hvordan det så går for sig, er en hæmsko. Kunne erhvervet selv få lov at råde, ville alt være godt. Det er nok ikke rigtigt.

En rådende mentalitet i et land ændres næppe, fordi nogle investorer i turismen, og såfremt det virkelig er hvad de vil, kan bruge bevilgede statsmidler efter forgodtbefindende. Det er formentlig mere sammensat end som så og hænger sammen med en politisk, kulturel rådende virkelighed, som har reduceret drømmen om Danmark til en sentimental grundtvigiansk forfalskning om et lille venligt tolerant land med glade danskere i små pæne huse og køer på marken, et uskyldens kongerige i den lykkelige dal hvor få har for meget og ingen snyder på vægten.

Kogt fars og selvbedrag

For det første opfører danskerne som antydet sig ikke ordentligt over for fremmede; for det andet er landets overvejende infrastruktur, dets huse og udendørsinventar ikke betagende.

En dansk gennemsnitslandsby eller mindre by indbyder ikke til længere ophold. Kun hvis man gerne vil tabe sig. Gode restauranter er absolut en mangelvare og de fleste steder er der ingen andre spisesteder end en selvdød grill på torvet. Til gengæld er alting skide dyrt.

Det selvbedrag der har grebet den danske nation eller store dele af den afspejles i hovedstadens bystyre. Påviser borgerne at byen er møgbeskidt, i forhold til andre europæiske storbyer skandaløs i sit svineri og mangel på service for besøgende: elendige parkeringsforhold, oprivende store bøder, dårlig skiltning, osv., svarer har. og fru borgmester dit og dat at der ikke er noget at brokke sig over, kommunen bruger så og så mange penge på rengøring.

Den go'da'-mand-økseskaft-besked kan borgeren så sidde og glo på, mens turisten tager hjem og har besluttet en anden gang at holde sig langt væk. At politikerne, der ellers i disse år blander sig ned i mindste detalje, ikke forstår at turistkrisen er kommet for at blive, blandt andet fordi et mentalitetsskred ikke blev imødegået i tide, er dybt besynderligt.

Forfalsket vare

Fænomenet kan måske tilskrives troen på at man kan klare den med kreativ bogføring af hvad det skal være. Herregud, kan man blive statsminister i Danmark ved at pynte på tallene og ondulere sandheden til ukendelighed, kan man vel også slippe af sted med at tage turisterne i røven.

Det sidste er hvad det drejer sig om. Man foregøgler et land der ikke eksisterer. Virkeligheden er for længst kommet på en sådan afstand af drømmen om den gode nation, at de to begreber ikke mere lader sig troværdigt forene. Turistpropaganda har alle dage været til at brække sig over. Politimanden der værner andemor med ællinger burde have landsforvist ophavsmanden.

Den slags vammelt fis hænger ved længe efter, ligesom forfalskningen af H.C. Andersen som elskelig hyggeonkel har spoleret tilgangen til et stort forfatterskab for mange, der ikke orker det pladder.

Når turistfolk i dag markedsfører landet, er udgangspunktet det samme sat op med moderigtige managementfloskler. Problemets kerne er enkel: Her er ikke særlig rart at. være. Det skal med i billedet at folk af begge køn fra ikke EU-lande under opholdet i Danmark må indskærpe over for sig selv endelig ikke forelske sig i en dansker. En sådan letsindighed kan udløse tragedien.

Hvem bryder man sig så lidt om, at man vil anbefale en visit i et så barbarisk land?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Tak Metz, men det desværre perler for svin. Jeg tror at vi er mange som med dyb undren har fulgt den seneste diskussion om Danmark og vores turister. Jeg er ikke i tvivl om at forklaringen er som Metz beskriver det, at turisterne intet får i Danmark for de mange penge de skal betale for det. Maden og servicen er elendig, selvfølgelig med alle de undtagelser en sådan påstand indeholder. Men overordnet ser det sådan ud.

Det ved turisterne og det har de altid vist og det har de altid levet med. Elendig mad og service til mange penge. Men af åbenbart endnu uransagelige grunde (for de ansvarlige) har turisterne nu fået nok af Danmark, hvorfor?

Her er jeg heller ikke i tvivl - Danmark er ikke længere det hyggelige lille land som vil være venner med hele verden. Vi er nu blevet kendt ude i verden som et land imod alt og alle. Vi går i krig, vi håner og fordømmer og vi tror selv at vi er nogle vældige karle.

Når feriefolket ude i den store ser sig omkring og diskuterer hvor de skal rejse hen, så bliver det ikke længere Danmark. Ikke kun fordi det er for dyrt i Danmark - for det ved alle - men fordi Danmark har fået et dårligt ry.

Og det gider man altså ikke.

Det er slemt nok for den danske økonomi at turisterne nu vælger Danmark fra, men i virkeligheden er det blot et symptom på et langt alvorligere problem. De manglende turister er blot de første af mange ubehagelige følgevirkninger af at Danmark har udviklet sig til et værdipolitisk galehus.
Det er for tidligt at sige hvor slemt det bliver men der er ingen tvivl om, at Danmarks nye brand som en nation befolket af selvtilstrækkelige, provinsielle xenofober vil få mange konsekvenser på en lang række områder.

Det vil i fremtiden blive langt sværere at sælge danske varer i udlandet, det vil blive mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i Danmark ligesom Danmark vil stå meget dårligt i konkurrencen om at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. På længere sigt, er der ingen tvivl om at den enkelte dansker vil komme til at mærke de mange og store negative følgevirkninger af ”værdikampen” og ”den aktivistiske udenrigspolitik” på sin privatøkonomi.

Danmarks politiske indflydelse på den internationale arena vil i fremtiden blive væsentlig mindre. Indtil nu har der stået en stor respekt om vores nation, som har haft en langt større indflydelse end vores størrelse berettiger til. Dette fordi der har stået en enorm respekt om Danmark, men de dage er talte, og i fremtiden, er de sandsynligvis ingen i det internationale samfund der vil tage nogen synderlig notits af, hvad racisterne i nord siger og mener.

Danskernes sikkerhed er betydeligt forringet. En vigtig oplysning som den danske presse i det store og hele har fortiet om De Olympiske Lege er at der nu er lige så meget sikkerhed og ”security” i forbindelse med de de danske sportsfolk, som for sportsfolk fra forhadte nationer som eksempelvis Israel og USA. Ja, og så er man jo som bekendt også begyndt at tilintetgøre de danske ambassader rundt omkring i verden.

De mange danskere der rejser uden for Europas grænser vil også komme til at mærke en betydelig forandring. Inden Foghs kulturevolution var det sagt lidt forenklet sådan at man som dansker kunne rejse overalt i verden og være temmelig sikker på at man ville blive mødt med nogle massive positive fordomme når man præsenterede sig som dansker. I fremtiden vil det være tilrådeligt at forsøge at skjule at man kommer fra netop Danmark.

Og sådan kan man blive ved med at nævne meget alvorlige følgevirkninger af at Anders Fogh Rasmussen og det borgerlige Danmark i 2001 købte regeringsmagten af Dansk Folkeparti for en pris der ender med at blive uhyggelig høj for os alle sammen…

Kurt Svennevig Christensen

Per: Du har meget ret og det er dybt bekymrende, ikke at du har ret, men at du har ret i den enkelhed der ligger i det du skriver. De som mener du ikke har ret - og dem er der som alle ved en del af - bør i det mindste tage til efterretning, at ex. noget så fredeligt som sporten og de rød hvide roligans og alt det danske i den forbindelse, nu er helt sat over styr.

Det er en kulturel deroute det der sket siden 2001. Dette lille land har intet at byde på mere. Det ses også tydeligst under ex. OL, hvor vi ikke længere er glade for en bronzemedalje. Vi skal have guld intet mindre.

Det er ubegribeligt at vi har fundet os i at få smadret alt det der før 2001 gav os stolthed og identitet. Siger det mere om Fogh's evner end vores mangler? Jeg mener som Metz, at det er danskerne der er noget i vejen med.

Metz har i hvert fald ret i, at Tyskland er et pragtfuldt rejseland. Oprindeligt tog jeg derned for at se på kollektiv trafik - det er de OGSÅ langt bedre til end danskerne - men blev hurtigt grebet af landet, eller snarere landenes, mange kvaliteter, herunder ikke mindst spiriuøse og kulinariske. Prøv fx en gang gegrille Schweinshaxe mit Sauarkraut skyllet ned med en god, lokal Weisbier og med en Killepitsch-kräuterbitter fra Düsseldorf til kaffen bagefter. Mums!

I Tyskland DYRKER man nemlig den nationale og lokale madkultur, hvorimod det snart ikke er til at få en ordentlig hakkebøf med spejlæg og bløde løg på en dansk restaurant mere.

Applaus til Per Thomsen for en rammende kommentar, der supplerer en ligeså glimrende Metz-klumme. Hvordan får 51% af danskerne øjnene op for dette, så rædselsregimet og dets følger kan stoppes?

"Hvordan får 51% af danskerne øjnene op for dette, så rædselsregimet og dets følger kan stoppes?"
Vi har brug for en ny oplysningstid og kulturredikalisme, for at drive den åndelige rødgrød ud.

Ok nu ikke så pesimistiske: Der sker faktisk noget i disse år mht. den danske madkultur vi har bl.a. fået en række michelinstjerne restauranter i Kbh. de sidste år og der er øget opmærksomhed på de 'nordiske køkken' internationalet og så er der jo alle de mikrobryggerier der er skud op - et interessant forsknings område!
Så hvis vi får VKO regeringen smidt ud ved næste valg ser det ikke så slemt ud. Og det skulle være muligt. Fogh lider af 'metaltræthed' og økonomien er ikke for god

Jens Thorning

Horderne af kronragede, tatoverede doping-hærgede mænd, der forsyner sig fra pizza-bakken, som de holder foran sig, mens de råber i mobilteledon på gaden, kan man sikkert opleve i Polen eller Rumænien, der er i hvert fald ingen grund til at tage til Danmark for at nyde det. Til lykke, Anders Fogh! Dit projekt er lykkedes - vi er alle blevet Kronjyder!

Jens Thorning

Overhovedet ikke - vi er helst fri for alle krydstogtskibs-turisterne, der forurener Østersøen og bruger af deres aktionær-formuer i juvelbutikker og antikforretninger i Bredgade i København, Vi vil have flere autonome fra Hamburg, Berlin, Milano og hippier fra Marseilles og Madrid herop!

Anders Fogn, Ralph Pittelkov & Co har ført Danmark baglæns gennem oplysningstiden, renæssancen, reformationen, tilbage til den mørke middelalder.
Efter sigende var den gamle middelalder ikke så mørk, men den vi er på vej ind i er det så sandelig