I lederen 19. august "Barn på bestilling" får vi uligheden i verden klart beskrevet - fattige kvinder 'sælger' deres krop som rugemødre for at tilfredsstille den rige verdens problem: Ufrivillig barnløshed.
Konklusionen kunne være, som Margrete Auken her i bladet gjorde opmærksom på efter en tv-udsendelse om emnet, adoptionspolitikken.
Ja og nej. Der er faktisk færre og færre børn til adoption. Til trods for at masser af børn på verdensplan kunne have god brug for en familie. Så skulle argumentet være, at adoptionsmyndigheder, politikere med flere, skulle finde mulighed for at 'hjælpe' disse børn til en tilværelse i en af vore mange barnløse familier.
Men så enkelt er det ikke. Mange af de lande, der har 'overskud' af børn, tillader ikke adoption af religiøse og andre grunde, og det vil næppe være muligt at påvirke dem, hverken med penge eller argumenter.
Hormoner og miljø
Årsagen til det meget færre antal adoptivbørn er, at flere og flere i den vestlige verden ønsker dem, flere og flere får råd til at adoptere, og, hvad værre er, flere og flere bliver ofre for problemet: Uønsket barnløshed. Der er dog også det glædelige, at den sociale udvikling i de lande, der afgiver børn til adoption, medfører, at færre har behov for at bortadoptere deres børn, og endelig at børnene kan bortadopteres i deres hjemland.
Men så igen - det er næsten den gamle børnehistorie - er det et dårligt tegn, at de også har brug for at adoptere?
Det får mig til at henvise til en tv-udsendelse i DR 2, hvor specialister fra Rigshospitalet fortalte om det øgede antal drengebørn, der fødes med defekte kønsorganer. Pigerne har det samme problem, men det opdages først, når de ønsker at forplante sig. De har kun et eller to anlæg til æg. Jeg tænker naturligvis straks på, at det kan skyldes miljøproblemer. Lige så vel som den dalende sædkvalitet hos mænd. Medicinrester i fødevarer? Hvad med alle de hormoner, vi fylder os med i dag? P-piller, hormoner til kvinder, der ønsker at blive gravide - hvad er der i Viagra? Og det bliver vel udskilt i naturen? Endelig hormoner i dyreproduktionen. Hvad med slammet, der spredes på markerne?
Lysten til familie
Så er der alderen for ægteskabs indgåelse/familiedannelse. Jeg har et par veninder, der er jævnaldrende med mig - stærkt på vej til de 80 - der nu er ligeså heldige som jeg at være bedsteforældre til små børn på tre og fire år. Vore børn er - mine stærkt på vej til de 40 - mine venners midt i 40'erne. Jeg tror naturligvis, at den højere alder ved forplantning også er betænkelig. Men jeg ved selv hvordan det er. Jeg adopterede to piger, da jeg var over 40 år. Og har nu et - ét - barnebarn!
Jeg var i vinter til en glimrende konference arrangeret af Integrationsministeriet. Det er kendt, at indvandrerne har problemer med at komme i gang med uddannelser, men nu viser tallene, at de - især pigerne - i stigende grad får uddannelse, også højere uddannelser. En forelæser fra Det økonomiske råd påpegede, at 24-årsregelen formentlig var medvirkende til udviklingen. Jeg synes, det er glædeligt at indvandrerne kommer med i uddannelsesbølgen. Men jeg er betænkelig, hvis det går ud over lysten til at stifte familie. Og hvis de bliver for gamle til det.
For gamle
Jeg skulle sidst af alle bebrejde de unge, hvis de synes, det er sjovere at være på arbejdsmarkedet end at være mor eller far, men jeg er betænkelig ved udviklingen. I en artikel i Information af Trisse Gejl den 9. februar 2007 med titlen: "Et mandfolk kan også være bange", udtalte en forlægger, at en interviewundersøgelse med yngre mænd viste, at de var bange "for ikke at nå at forplante sig". Børn betyder også noget for mænd!
Barnløshedsproblemet er nok mere kulturelt end vi går og tror. Den bedste løsning af det problem vil være at skabe vilkår og interesse for at få børn inden 30-årsalderen.
Der er en række problemer, man bør tage hensyn til i politikken. En god beslutning, kan være dårlig på en række andre områder. Man skal hele vejen omkring - psykiske, fysiske og sociale konsekvenser udover politiske og økonomiske og det, man ellers fokuserer på. Rugemødre kan bringe én vidt omkring.
Gerda Skovmand-Madsen er forfatter til flere bøger om adoption
