Læserbrev

Cheminova undergraver tilliden til miljøledelse

Ved at ikke følge Rotterdam-konventionens liste over farlige kemikalier sætter Cheminova også andre virksomheder med miljøledelse i dårligt lys.

Ved at ikke følge Rotterdam-konventionens liste over farlige kemikalier sætter Cheminova også andre virksomheder med miljøledelse i dårligt lys.

Henning Bagger

30. august 2008

Har vi noget at takke Cheminova for? Måske.

Men først en kritik af Cheminovas praksis i Brasilien. Virksomheden har med tvivlsomme argumenter kritiseret det legitime i en re-evaluering af methylparathion, hvor sundhedsmyndighederne vil vurdere brugen af stoffet. Cheminova siger, at methylparathion ikke er på Rotterdam-konventionens liste over stoffer, hvor et lands myndigheder skal bede et andet lands myndigheder om accept af eksport til landet.

Men methylparathion er på Rotterdam-konventionens liste - om end kun i høje koncentrationer kaldet "severely hazardous pesticide formulations".

Et andet argument fra Cheminova er, at der ikke er nye undersøgelser om methylparathion, som berettiger en re-evaluering.

Etiske principper

Men de brasilianske sundhedsmyndigheder ser EU's manglende godkendelse af stoffet og USA's restriktioner som nye informationer og argumenter for igen at evaluere methylparathion. Cheminova, der i sine etiske principper siger den følger lovgivningen i de lande hvor den opererer, bør ikke modarbejde en myndigheds arbejde for sundhed. Cheminova har nu beklaget og vil samarbejde med de brasilianske myndigheder og trække sig fra den sag, hvor organisationen for pesticid-producenter er gået til en dommer, som udsatte re-evalueringen af 14 pesticider. Men Cheminova beklager for sent. Man har ikke levet op til egne etiske principper, trods miljøledelse certificeret efter ISO14001 og en CSR-politik. Dermed sætter Cheminova også andre virksomheder med miljøledelse og CSR-politik i dårligt lys. Tilliden til sådanne ledelsessystemer undergraves.

Hvis Cheminova skal takkes, er det for den debat som virksomhedens adfærd har startet om de forventninger man som borger, myndighed og virksomhed kan have til virksomheder med miljøledelse og CSR-politik. ISO14001-standarden er vag og giver ikke miljø-garantier.

Det er op til auditors ihærdighed at sikre substans i en virksomheds miljøledelse, hvis virksomheden ikke selv gør det. Med internationalisering af produktion og forbrug kan virksomheder slippe af sted med en mindre 'pæn' adfærd i andre lande, fordi auditorer og offentligheden ikke hele tiden har fokus på alle lande, hvor danske virksomheder opererer.

Nu blev Cheminova fanget på det forkerte ben, takket være en ihærdig journalist og forskningssamarbejde mellem Brasilien og Danmark, men hvordan får vi fremover mere tillid til danske virksomheders ledelsessystemer?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu