Læsetid: 3 min.

Dagpengereform på forkert tidspunkt med fejlagtige virkemidler

Det ligner et kup mod velfærdssamfundet, når regeringen går ind og strammer dagpengesystemet i disse nedgangstider, hvor vi forventer en større arbejdsløshed
Debat
1. september 2008

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge- og arbejdsmarkedsreform på den politiske dagsorden i efteråret. Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK). Kommissionen skal nu blevet bedt om før tid at komme med et første sæt forslag, som menes at have en hurtig virkning i form af et øget arbejdsudbud.

Vi kender endnu ikke AMK's forslag og overvejelser i detaljer, men kommissionens hidtidige arbejde har lagt en række ledetråde ud. Hovedemnet bliver dagpengesystemet, og der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden til to et halvt eller to år. Endvidere er der lagt op til en aftrapning af dagpengene, måske med en lille forhøjelse til start, men med betydeligt lavere sluttrin end i dag.

Også vedr. kontanthjælpssystemet kan der forventes stramning, måske i form af også en gradvis nedtrapning heraf ned til starthjælpsniveau.

Og endelig vil der måske blive fremlagt forslag om øget økonomisk medansvar for arbejdsløshedsudgifter for lønmodtagere og A-kasser. For lønmodtagere kan der måske blive tale om øget bidrag. For A-kasserne vil der muligvis blive fremlagt forslag efter svensk forbillede om, at A-kasserne skal finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, A-kassen har over gennemsnittet.

Kun øget ledighed

Det angivelige formål er at sikre den økonomiske vækst og holdbarhed i de offentlige finanser. Bl.a. OECD, DØR og Finansministeriet har fremlagt prognoser for økonomisk lavvækst det næste tiår, begrundet i arbejdskraftmangel og nedgang i beskæftigelsen. Samtidig er der i regeringens 2015-plan indregnet et underskud i statskassen på 14 mia. i 2015. Forslag til øget arbejdsudbud skal afhjælpe arbejdskraftmangel i virksomhederne og gennem øget beskæftigelse skaffes flere skatteindtægter.

Den tunge ende

Men forslagene vil ikke virke. Timingen er elendig. Dansk økonomi står over for en hård vending på grund af kombinationen af dårlige udenlandske konjunkturer, større prisfald på det danske boligmarked end i de fleste andre europæiske lande samt en forbrugertillid på det laveste niveau i 16 år. Med dalende friværdier, lånelyst og forbrugstilbøjelighed sammen med påvirkningen udefra er en stigning i arbejdsløshedsniveauet på omkring 50 - 60.000 personer fra i dag og frem til 2009/2010 sandsynlig.

Selv under mere gunstige vilkår ville kortere dagpengeperiode kun bringe 3.000 flere i beskæftigelse og 1.000 mere i uddannelse, mens 7.000 ville ryge på kontanthjælp eller helt ud af offentlig forsørgelse. Men med betydelig arbejdsløshed vil selv denne yderst begrænsede beskæftigelsesfremgang fordufte og stramningerne vil alene føre til øge ledighed. Øget vækst bliver der ingen af.

Hertil kommer, at forslag om dagpenge - og kontanthjælpsstramninger af den skitserede karakter vender den tunge ende nedad. Det kan synes overskueligt, hvis en forkortelse af dagpengeperioden 'kun' omfatter 11.-12.000 personer. Men en aftrapning af dagpengeniveauet i forhold til i dag efter f.eks. allerede et års ledighed vil forringe vilkårene for omkring halvdelen af modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge. Og de, der rammes, er de, som i forvejen kæmper med længerevarende ledighed.

Kup mod velfærden

Med en betydeligt stigende ledighed de nærmeste år vil deres udsigter for at få job imidlertid være betydeligt forringede. I bedste fald vil dagpenge- og kontanthjælpsstramninger være beskæftigelsesmæssigt nytteløse - i værste fald dræner sådanne stramninger, de som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er således heller ingen udsigt de nærmeste år til, at statskassen bidrager til et løft i beskæftigelsen. En forbedring af statsfinanserne vil således alene komme fra de velfærdsbesparelser, som forringelse af dagpenge og kontanthjælp i realiteten er. Og det vil være pebernødder i det store spil i forhold de milliarder mere, som øget beskæftigelse skulle bringe.

Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik, dvs. at større ændringer i velfærden skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg.

Men regeringen har - ud over gennem selve det at nedsætte en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne gange udstedt forsikringer om 'højere velfærd'.

Det er således ikke blot et løftebrud, når regeringen nu pludselig vil forringe dagpenge m, m. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdssamfundet.

Henrik Herløv Lund er økonom, cand.scient.adm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her