Læsetid: 4 min.

Danmark mod alle de andre alle de andre mod Danmark

Dansk Folkeparti rykker borgerlig EU-skepsis ud af det nationale skab
Alle følger de tonearten fra de fremmeste EU-skeptikere i Dansk Folkeparti, der nu har valgt folketingsmedlem Morten Messerschmidt, 27, som spidskandidat til EU-valget juni 2009.

Alle følger de tonearten fra de fremmeste EU-skeptikere i Dansk Folkeparti, der nu har valgt folketingsmedlem Morten Messerschmidt, 27, som spidskandidat til EU-valget juni 2009.

Keld Navntoft

Debat
5. august 2008

Sjældent har så mange borgerlige medier med så stor flid plejet fordommene om de gode danskere og det onde EU, som tilfældet har været den sidste halve snes dage.

Genopførelsen af det danske nationaldrama 'Alle de andre mod Danmark' - eller 'Danmark mod alle de andre' gik så godt som nogensinde. Spørgsmålet er, om påvirkningen af den danske europapolitik i denne sammenhæng er noget blivende eller noget forbigående.

Der er meget, der tyder på, at den danske skepticisme blev gradbøjet, så den kan blive vanskelig at rette ud igen lige med det samme. Det var Dansk Folkeparti, der i frontalangreb på EF-Domstolen, EU, integrationsministeren og statsministeren skubbede sig selv i front for 'EU-modstanden' og skubbede både Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen og Enhedslisten helt ud af billedet som EU-kritiske aktører.

Dansk Folkeparti har ikke patent på EU-kritik, men partiet har nu placeret sig som den drivende kraft. DF kan gøre det svært, for ikke at sige umuligt, for folk som JuniBevægelsens Hanne Dahl (R) og Folkebevægelsens Søren Søndergaard (EL) at trække en Europa-kritisk linje ved kommende folkeafstemninger og ved det kommende EU-valg. Det er nu vanskeligere end nogensinde at kæmpe side om side med den meget skarpere nationalistiske dem-og-os-linje fremført af Dansk Folkeparti.

DF sætter dagsordenen

Dansk Folkeparti sætter i øjeblikket alene den Europa-politiske dagsorden. Nok er nok. Nu bestemmer EU og især EF-Domstolen for meget. Regeringspartiet Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, gik planken ud med udsagnet om, at Danmark bare skal overhøre EF-Domstolen.

Man kunne kalde det et femte forbehold, der lyder på, at Danmark kun respekterer de afgørelser fra EF-Domstolen, som Dansk Folkeparti ikke har noget imod. Denne afvisningsfront fik på det nærmeste fuld støtte af den tidligere store europæer, den tidligere socialdemokratiske kandidat til Europa-Parlamentet Ralf Pittelkow, der fandt tiden inde til at stække en 'politiserende' domstol.

Der er næppe tvivl om, at EF-domstolens stærke rolle er underbelyst i den danske EU-debat, og at domstolens magt blev overbelyst i sommerheden 2008.

EF-Domstolen, der i over 10 år havde den fremragende danske jurist Ole Due som retspræsident, må dog som andre domstole finde sig i, at går man længere end de politiske lovgivere vil acceptere, så bliver loven lavet om. Det skete for nylig i forbindelse med det såkaldte arbejdstidsdirektiv, da domstolen fortolkede vagtlægers 'tilstedeværelsestid' som arbejdstid. Det havde ingen hospitaler i Europa råd til, så nu er arbejdstidsdirektivet ved at blive skrevet om.

Hvis man også tager den meget omtalte sag om den nordiske arbejdsmarkedsmodel og strejkeretten, hvor en svensk faglig aktion blev underkendt af EF-Domstolen, så blev også denne afgørelse fejlagtigt udlagt her med DF som strejkerettens bedste ven. Men domstolen gik ikke et skridt videre, end over halvdelen af EU-landene bad den om ved indlæg i den sag.

Borgerlige skabe

Det afgørende i en aktuel analyse er imidlertid ikke, om EF-Domstolen er stor og stærk og skal skæres ned til normal størrelse af den danske regering, som fører kniven på vegne af Dansk Folkeparti.

Det afgørende er nok, at der kom så meget EU-skepsis og uvilje ud af de borgerlige skabe med både Jyllands-Posten og Berlingske i fnysende positioner. Hos det borgerlige Danmark og langt ind i Socialdemokratiet (Henrik Sass Larsen) lod man enhver tvivl komme EF-Domstolen til skade og Dansk Folkeparti til gode.

DF sætter kursen

Alle følger de tonearten fra de fremmeste EU-skeptikere i Dansk Folkeparti, der nu har valgt folketingsmedlem Morten Messerschmidt, 27, som spidskandidat til EU-valget juni 2009.

Han fik et flot personligt valg til folketinget i 2007, og indtil videre er han - formentlig, bortset fra Margrethe Auken, SF - den bedst kendte af de foreløbigt opstillede. Han stiller utallige spørgsmål i Europa-udvalget og forsøger at drive skiftende ministre rundt i manegen ved et usædvanligt højt aktivitetsniveau, også når hans juridiske hjerne fremkalder den slags spørgsmål, som han meget vel kender svarene på i forvejen.

På længere sigt bør man vurdere både den danske og den internationale udvikling i den såkaldte skepticisme. I Danmark rykkede DF til tops som bannerfører, styrkede den borgerlige modvilje og forvirrede de mange, der troede, at der var folkevalgte, som ville slås bare lidt for EU's navn og rygte.

Det blev overladt til lektor Marlene Wind og professorerne Peter Nedergaard og Jens Fejø fra CBS. Man ser konturerne af et EU-valg i 2009 med Messerschmidt som dagsordenssætter på temaet dem og os, og dem er også dem i EU.

Det irske nej

I Europa er man igen på sidelinjen efter det irske nej til Lissabon-traktaten. I London er premierminister Gordon Brown næsten sikker på at blive udskiftet med en benhård konservativ EU-skeptisk regering om et år eller to. Og med al den nationale skepsis, der nu vælter ud i Danmark, er der grund til at tro, at det europæiske projekt blev lidt mere end bare svedet i kanten i sommeren 2008.

Med mindre statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vender hjem fra ferie med en langsigtet strategi for dansk europapolitik, der ikke lader sig løbe over ende af superstrammeren Messerschmidt. Lige nu fører han på point.

Poul Smidt, er journalist, cand.jur. med base i Bruxelles

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jakob Schmidt-Rasmussen

De ti vigtigste EU-lande støtter kritikken af EF-domstolens politiserende forsøg på at underminere den danske migrationspolitik, for de vil få lige så store økonomiske og sociale problemer som Danmark, hvis dørerne bliver spåarket op på åben gab for fattigdomsflygtninge fra lande uden for EU.

Frankrig sidder i formandssæddet og Sarkozy har ikke glemt de voldsomme optøjer blandt uintegrerede unge "af anden etnisk herkomst end dansk" i 2007.

Vi er altså ikke isoleret.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor EF-domstolen bliver fordømt i det omfang.
I mine øjne virker det nærmest latterligt, når udløbren til denne debat i Danmark startede med, at Udlændingeservice blev afsløret i at give fejlagtige og mangelfulde oplysninger.

Hvorfor ses EF-domstolen ikke som en sikring for EU-borgerne mod magtmisbrug.

Ole E. Mikkelsen

Jeg mener ikke det er DF, der har styrer debatten, - rent faktuelt er det vel Birthe Rønn der er udslagsgiver. Dermed kan vi måske komme ud af den fastlåste 'for EU' eller 'mod EU' blokpolitik.

DF forsøger i mine ører lidt barnligt at få generel EU-modstand ud af et punkt, som ikke er andet end at EU-domstolen endnu ikke kender sin rette rolle, - at tredelingen af magten ikke er det samme som enevælde til domstolen.

Alle os tilhængere gider jo ikke et EU, hvor domstolen faktuelt påtager sig en enevældig magt til at fortolke ord og bestemmelser på tværs af lovenes intentioner og ånd.

Så kritikken af eu-domstolen kan ikke betegnes som EU-modstand, men derimod som berettigede indvendinger mod en domstol, der nærmer sig et fundamentalistisk iransk præsteskabs rolle.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Enig, Mikkelsen.

Dorte Sørensen

Ole E Mikkelsen
EF-domstolen har ved nærlæsning af den seneste dom holdt sig juridisk inden for direktivet af 29. april 2004, Derfor forstår jeg ikke din påstand om at EF-dommenstolen "nærmer sig et fundamentalistisk iransk præsteskabs rolle"
Skal det nu være Fundamentalistisk ,at en domstol følger den vedtagne lovgivning?

Det er betryggende at vide, at regeringspartierne i den grad interessere sig for Danmark, at de ikke aner, hvad der foregår i en-af-de organisationer, som Danmark er medlem af.

Prikken over i'et er sat, når en af regeringspartiernes politiske ordførere lader forstå, at man da iøvrigt bare er ligeglade med de regler og de instanser, som man selv har medvirket til at skabe ... er det i øvrigt ikke ham med det gammeltestamentelige syn på kvinder ? Lystigt.

Nå, nu glemmer jeg vist min forburgerrolle, men nu skynder jeg mig altså også ned i supermarkedet for at bruge lidt penge, så kommer jeg nok i bedre humør.

Hvad er det nu han hedder ham dér, der gerne vil at vi integrere os endnu dybere i EU ? Er det ikke Rasmussen eller sådan noget lignende ?

Jørgen Mathiasen

Glimrende artikel, jeg undrer mig blot over, hvorfor nogle af (de tidsbøjede) verber er sat i datid.
Om det vil interessere Enhedslistens og SFs vælgere kan man være i tvivl om, men man kan i dagens leder i Berl.Tid læse:
"Debatten om Udlændingeservices vejledning eller snarere vildledning om danske statsborgeres mulighed for at bruge EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed har om noget cementeret opfattelsen hos mange vælgere af EU som et sted, hvorfra bureaukrater – her i form af dommere med venstresnoede motiver – påtvinger danske vælgere regler, der går lige lukt imod alt, hvad vælgernes og Folketingets flertal ønsker."
Dommere med venstresnoede motiver. Hrmf. Dansk politik kræver en lang fordøjelse.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Anders Fogh Ramussen blev i sin tid kaldt Røde Anders af de mere borgelige medlemmer af VU, da han var ung, fordi han blandt andet gik ind for Økonomisk Demokrati, hvilket ikke engang Socialdemokraterne går ind for nu.

Han er rent faktisk interesseret i at føre en politik som både sikrer velfærden for de svageste OG sikrer en god økonomi. Det har hans regering haft held med i en grad, så alle eksperter måber over at det kan ladesig gøre.

Når et land som Spanien ikke vil bakke op om en stram indvandringspolitik, men tværtimod uddeler statborgerskab med rund hånd til illegale indvandrere er det ikke af idelaistiske grunde. Delæs er der hele brancher i Spanien, der overlever fordide beskæftiger rettighedsløse illegale indvandrere og dels kommer mange af de illegale indvandrere fra Sydamerika. Chavez truede for nylig Spanien og andre europæiske lande med at de ikke kunne købe olie af Venezuela, hvis vi strammede indsatsen mod illegal indvandring. Spanien modsatte sig et fransk forlsag om at stramme op om indsatsen mod illegal indvadring og fik forslaget udvandet og fik kort tid efter et yderst fordelagtig tilbud om at købe venezuelansk olie ...

Storbritannien er også et EU-land, hvor mange brancher beskæftiger illegale indvandrere.

Ken Loach dokumenterer i sin film ”It’s a free world”, at Storbritannien hykler groft, når landet praler af sin åbenhed overfor indvandrere.

For den ”åbenhed” medfører slavelignende forhold i bunden af arbejdsmarkedet, hvor bl.a. østeuropæere med en midlertidig opholdstilladelse og illegale indvandrere udnyttes groft, samtidigt med at mange af dem arbejder under livsfarlige forhold.

De kriminelle arbejdsgivere, der ansætter illegalt indvandret arbejdskraft, ødelægger forholdende for de legale arbejdssøgende, fordi de illegale, rettighedsløse arbejdere tager jobbene og gør det sværere for ærlige arbejdsgivere, at tilbyde deres medarbejdere ordentlige vilkår, hvis de skal kunne konkurrere med de kriminelle arbejdsgivere, der jo har lavere omkostninger, fordi de ikke overholder de aftaler som arbejdsmarkedets parter har aftalt.

Ken Loach sagde i anledning af filmens premieren:

”Billig arbejdskraft er hjertet i den britiske økonomi, og regeringen er nødt til at omgå sin egen lovgivning om minimumsløn, for hvis den blev udbetalt, ville det betyde, at prisen på mad og andre dagligvarer ville stige.” (…) ”Al den snak om menneskelighed – det er noget værre vrøvl! Polakkerne blev hilst velkomne, fordi de var billige, og nu er polakkerne ikke velkomne længere, fordi folk fra andre lande er billigere. Det er absolut hyklerisk!”

”Angies (filmens hovedperson, der lever af at anvise illegale indvandrer arbejde i filmen – min bemærkning) logik er ikke værre end andres. Faktisk er hun en mønsterforretningskvinde: Hun tjener flest mulig penge med færrest mulige udgifter. Hun vælger ikke at være skurk. Hvis hun vil overleve, er det det, hun må gøre.” For hun skal jo konkurrere med andre kriminelle arbejdsgivere, der misbruger illegale indvandrere.

(I andre lande er forholdene endnu værre: I Italien blev der forrige år opdaget en decideret slavelejr, hvor illegale indvandrere fra især rumænien blev holdt fanget, når de ikke slavede i markerne. De blev myrdet, hvis de forsøgte at flygte.)

Derfor er det vigtigt, at vi har fælles EU-regler, der betyder, at lande, der bevidst ser gennem fingrene med, at hele brancher udnytter illegale indvandrere som slavelignende arbejdskraft, idømmes klækkelige bøder indtil de gør en alvorlig indsats for at stoppe de kriminelle arbejdsgivere.

Dorte Sørensen

P. Lauritzen i mine øjne er det ikke EF-domstolen, der er problemet. De dømmer efter de udstukne deriktiver og hvor de er meget "løse" må dommerne tolke deriktiverne.
Hvis politikkerne vil undgå domme, der ikke passer ind må de udforme nogle direktiver, der ikke kan tolkes frit eller også må de være mere opmærksomme før de vedtager eller godkendet et deriktiv.

Inger Sundsvald

P. Lauritzen:
"Dorte Sørensen begejstring for EF-Domstolen"
Hvor sporer du den begejstring?

Hans Hansen:
Godt indlæg ;-)

Peter Rasmussen

Som også Dorte skriver, sørger EU-domstolen jo bare for, at medlemslandende overholder de love, de selv har været med til at udarbejde. Med fare for at blive kaldt populist foreslår jeg, at ved fremtidige folkeafstemninger vedrørende EU skal et nej medføre udmeldelse. Enten vil vi være med, og så må vi følge spillets regler, eller også må vi melde os ud.

Inger Sundsvald

Jeg vælger at se det som et sidste 'halmstrå' imod overgreb overfor den personlige frihed for danskere, som ønsker at bo her i landet med den de ønsker at leve livet sammen med.

"Sjældent har så mange borgerlige medier med så stor flid plejet fordommene om de gode danskere og det onde EU, som tilfældet har været den sidste halve snes dage."

Nej, nu skal vi nemlig til at kæmpe for den lurmærkede danske uanstændighed i EU. Så kan de lære det!

Hvor er det bare en gang vrøvl når Dansk National-Socialistisk Folkeparti's
storm-tropper påstår at det er EU der er skyld i de kummerlige arbejds-vilkår i England eller noget andet sted.
I UK er arbejdsforholdene et direkte resultat af mere end et årtis Tatcheristiske angreb på de slemme kommunistiske fagforeninger.
Man har de samme problemer i USA og der kan man vel næppe beskylde EU for at være ansvarlig ?.
Kina har også massive rettigheds-problemer på deres "arbejds-markedet" og det kan EU vel heller ikke beskyldes for ?.

Hele denne "debat" vidner om at Den Udøvende Magt såvel som Den Lovgivende i Dannevang i alt for mange år ikke har været underkastet nogen form for reel domstols-kontrol af den vedtagne lovgivning og derfor
tror at de bare kan vedtage hvadsomhelst .
Blot fordi et flertal vedtager noget er det ikke nødvendigvis lovligt, hverken
i forhold til Dansk ret eller internationale bindende traktater .

Det er ikke EU-domstolen der politiserer,men derimod 2 af magtens grene
der prøver at politisere domstoles virke .
Birthe R Hornbech burde sgu vide bedre end at lade sig spænde for den vogn . Der er tilsyneladende ingen grænser for hvor meget af ens højt berømmede "princip-fasthed" man vil give køb på for at tækkes
National-Socialistisk Folkeparti i sit klamme taburet-klæberi ..

Iøvrigt bliver det interessant at høre hvad EU-parlamentet synes om at
have en Heilende "Lied der Deutschen"-syngende nazi i deres kreds ..
Hr. Messerschmidt skulle prøve at gøre det samme i Tyskland, så kunne han få en håndgribelig lektion i "ytringsfrihedens" grænser .

Inger Sundsvald

Nu kan man jo ikke afvise at "Hr. Messerschmidt" kan gøre en vis gavn i EU. Ganske vist med andre motiver end det er ønskeligt, set fra mit ståsted.

"en domstol, der nærmer sig et fundamentalistisk iransk præsteskabs rolle."

Er der ingen grænser for, hvor dybt EU-modstandere vil bukke sig efter "argumenter"?

Og tak til Dorthe Sørensen for et af de få intelligente indlæg i denne debat.

@ Hans Hansen.

For en god ordens skyld Grundlovens
§ 3
Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

§ 12
Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.

Og i praksis:
Den lovgivende magt er folketinget.
Den udøvende magt er regeringen.
Den dømmende magt er domstolene.

@ Hans Hansen

Så må vi have lavet Grundloven om, så den passer med Google.

Flemming Leer Jakobsen

Poul Smidt;
"skubbede både Folkebevægelsen mod EU, JuniBevægelsen og Enhedslisten helt ud af billedet som EU-kritiske aktører."

I betragtning af pressens manglende evne til at rumme netop disse to bevægelses synspunkter synes jeg, at det er malplaceret at bortdømme dem. Både Folkebevægelsen Mod EU og JuniBevægelsen oplever oftest, at deres pressemeddelelser ikke går igennem nogle af de borgerlige ja-sigeres redaktørers nåleøje.

Folkebevægelsen Mod EU har faktisk udsendt en pressemeddelelse om EF-domstolens dom i Metock-sagen d. 29. juli:
Afvis EUs indblanding og indfør human dansk integrationspolitik
http://www.folkebevaegelsen.dk/seartikel.php?artikelnr=2244

Denne meddelelse har i lighed med andre dog ikke fundet vej til forskellige mediers spalter. Det er også en side af pressefriheden. Udover retten til selv at vælge, hvad man vil publicere. Så indeholder det også retten til fravælge, hvad man ikke af ideologiske hensyn vil fremme (Læs det evige ja til EU).

Jakob Schmidt-Rasmussen;
"Han er rent faktisk interesseret i at føre en politik som både sikrer velfærden for de svageste OG sikrer en god økonomi. "

Hmm. Glemt er vel helt starthjælpen (på omkring 60% af kontanthjælpen for tilsvarende aldersgruppe), kontanthjælpsloftet (som fjerner 2400,- per måned efter 6 måneder) og ikke at glemme 300 timers reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere, som efter 2 uden de nødvendige 300 timer ordinært ustøttet arbejde inden for 2 år medfører halvering af økonomien for familier med begge forældre på kontanthjælp !

I betragtningen at leveomkostningerne er stigende uanset starthjælp, kontanthjælpsloft og ramt af 300 timers reglen er det en noget hul kommentar.

Fogh gør noget ved fattigdommen. Han skaber den !

@ Hans Hansen.

Når du ikke stoler på Grundlovsteksten, så søg regering på Google.

Du behøver ikke at beklage.

Ulrik Høstblomst

Svend har altså ret

Det er regeringen der er udøvende magt og politiet er her for at opretholde den magt reringen udøver - politiet er et værktøj der sikrer regeringen og dermed i princippet demokratiet ..

Selv om politiet sagtens kan finde på at agere selvstdænigt så ligger det ikke i politiets mandat at være udøvende magt.. i det omfang de alligevel gør det dækker de sig ind under den gaglige term --begrebet "skøn" som betyder politiet har "skønnet" og fundet denne eller hin maganvendelse nødvendig og lovlig i situationen -

Og dette skøn bliver stort set ALDRIG betvivlet af domstolene for hvis det gør det sætter politiet sig p sine hænder og så kollapser anllagemyndigheden og dermed retsvæsenet

Så forstået på den måde ER politiet også en selvstændigt udøvende magt !

Men ikke i strikt lovgivningsmæssig sammenhæng ---

Ulrik Høstblomst

sorry for slåfejlene -det gik lige lidt stærkt -

Heinrich R. Jørgensen

Et fremragende link, Hans Hansen, der forklarer mangt og meget om Danmarks grundlov, den påståede tredeling af magten og meget andet. Linket er virkeligt anbefalelsesværdigt.

Det ændrer dog ikke på, at den udøvende myndighed er regeringen, og ikke politiet. Hvis det er til nogen trøst, så er der rigtigt mange der er blevet lokket på den limpind, af lærere og andre det sikkert ikke vidste bedre...

Hvis man spørger folk om, hvor mange bogstaver der er i det danske alfabet, vil de fleste straks svar, hvad de har vidst siden første klasse, nemlig at 28 skal der stå.

Heinrich R. Jørgensen

Og mht. den danske Wikipediaside om DK's Grundlov, er den langt fra fyldesgørende. F.eks. mange af pointerne fra Hans Hansen's tidligere link, burde indarbejdes. Wikipediasiden nævner mange problematiske paragraffer i Grundloven, men der er langt, langt flere paragraffer der burde nævnes.

Forvirringen breder sig, man ved snart ikke hvad man skal tro...

Esben Nybæk skrev ;

"Jeg kan ikke se, hvordan noget fremmed organ f.eks. skal kunne pålægge Danmark at selvdestruere, ved ligesom Sverige at udhule hele velfærdssystemet".

Hvilket organ skal få Danmark til at selvdestruere.- menes der EU? Er alle EU lande ved at selvdestruere eller er det kun Danmark der ikke kan overleve ved at følge (EU) lovgivningen.

Har Sverige ikke noget velværdsystem mere ? Hvem har "udhulet" det? EU systemet? Hvordan det?

Såvidt jeg har forstået, er det svenske velfærdssystem mere intakt end det danske, fordi det dér - i modsætning til her - ikke kan lade sig gøre at fratage folk deres eksistensgrundlag.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen,

det er rigtigt, at politiet har en ganske særlig rolle. Politiet skal forsøge at sørge for, at lovbrud mindskes,at nogle lovbrydere anklages, og er ellers statens tæskehold og voldsmonopol (da civilbefolkningen ikke selv må ikke udøve vold). Men ligesom skolelærere, præster og sygeplejersker, er politifolk statsansatte, der skal udfylde en bestemt funktion for staten.

Politiet har en lille (men vigtig) funktion i statsapparater, og er underlagt regerings (læs: ministeriernes eller den udøvende magts) kontrol.

Heinrich R. Jørgensen

Vores Grundlov fastslår, at vi har konstitutionelt monarki, dvs. monarki der er bundet af en forfatning. Og da vi har et parlament, har vi naturligvis parlamentarisme.

Jeg savner referencer til påstanden om, at vi skulle have demokrati eller repræsentativt demokrati i Danmark. Hvornår blev det indført, og i hvilket dokument?

Det under mig i øvrigt, at man aldrig hører nogen påstå, at styreformen i Danmark og EU er bureaukrati. Helt nøgternt, er der meget der taler lige netop for denne påstand, fremfor så mange andre ;-)

Heinrich R skriver:

”Vores Grundlov fastslår, at vi har konstitutionelt monarki, dvs. monarki der er bundet af en forfatning.”
og
”Jeg savner referencer til påstanden om, at vi skulle have demokrati eller repræsentativt demokrati i Danmark. Hvornår blev det indført, og i hvilket dokument?”

Og det indeholder meget præcist den aktuelle strids kardinalpunkter..

EU er delt i demokratier, der er konstitutionelle demokratier d.v.s. demokratier der er bundet i en forfatning og i fungerende men ikke formelt konstituerede demokratier – de skandinaviske lande og England er eksempler på de sidste - og det giver en væsentlig forskellig opfattelse af demokratisk legitimitet.

Til de konstitutionelle demokratier hører en forfatningsdomstol, der afgør tvister om forståelsen af den demokratiske forfatning. Nogen sådan domstol findes ikke i de ikke- konstituerede demokratier, der afgøres tvister om demokratispørgsmål af de almindelige domstole og i sidste ende af de folkevalgte.

De ”ikke konstituerede” hævder ”ingen højere eller ved siden af Folketinget” . De ”konstituerede” hævder ”ingen højere eller ved siden af forfatningsdomstolen”.

I Danmark er det almindeligt med rammelovgivning, hvor rammen over tid fyldes ud af de folkevalgte.

I EU, der er konstitueret, vil den ramme, der ikke allerede er fyldt ud af de folkevalgte, blive fyldt ud af domstolen.

Hvis vi afgiver uspecificerede klumper af suverænitet til EU, og det har vi gjort, vil indholdet i disse rammerne blive fyldt ud af domstolen. Og det er det, der kan opfattes og af os og andre bliver opfattet som mangel på demokrati.

Overskriften for artiklen er misvisende. Danmark stå ikke alene. Der er en række lande, som har samme ”ikke konstituerede” demokratiopfattelse som Danmark.

Det er en opblussen af den gamle europæiske strid mellem civilisation og kultur , mellem formalitet og tradition.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Metockdommen vil få illegale indvandrere til at myldre til Europa, fordi de nu ved, at de kan få opholdstilladelse i lykkeland, hvis de finder en EU-borger, der vil gifte sig med dem.

Læs her hvorfor Milton Friedman elskede illegal indvandring:

"Because it is one thing to have free immigration to jobs. It is another thing to have free immigration to welfare. And you cannot have both. If you have a welfare state, if you have a state in which every resident is promised a certain minimal level of income, or a minimum level of subsistence, regardless of whether he works or not, produces it or not. Then it really is an impossible thing."

Læs resten på:

http://www.willwilkinson.net/flybottle/2008/06/11/milton-friedmans-argum...

EU er et ultraliberalistisk projekt; det viste dommen Vaxholm-Lavalsagen som gjorde det ulovligt at blokere arbejdspladser, der beskæftiger udlændinge efter deres hjemlands overenskomster. Den dom har i realiteten ødelagt alle de fremskridt som europas fagbevægelser har tilkæmpet sig. Danske arbejdsgivere må nu erstatte danske arbejdere, der har tilkæmpet sig høje lønninger med f.eks. rumænere, der bliver aflønnet efter rumænske overenskomster. Det er ikke rigtigt gået op for venstrefløjen endnu på grund af manglen på arbejdskraft.

Margrethe Auken stemte endda imod et lovforslag fra Folkebevægelsen mod EU, der give fagforeningerne retten til at kæmpe for medlemmers interesser, som dommen i Vaxholm-Laval sagen havde frataget dem ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Metockdommen vil få illegale indvandrere til at myldre til Europa, fordi de nu ved, at de kan få opholdstilladelse i lykkeland, hvis de finder en EU-borger, der vil gifte sig med dem.

Læs her hvorfor Milton Friedman elskede illegal indvandring:

"Because it is one thing to have free immigration to jobs. It is another thing to have free immigration to welfare. And you cannot have both. If you have a welfare state, if you have a state in which every resident is promised a certain minimal level of income, or a minimum level of subsistence, regardless of whether he works or not, produces it or not. Then it really is an impossible thing."

Læs resten på:

http://www.willwilkinson.net/flybottle/2008/06/11/milton-friedmans-argum...

EU er et ultraliberalistisk projekt; det viste dommen Vaxholm-Lavalsagen som gjorde det ulovligt at blokere arbejdspladser, der beskæftiger udlændinge efter deres hjemlands overenskomster. Den dom har i realiteten ødelagt alle de fremskridt som europas fagbevægelser har tilkæmpet sig. Danske arbejdsgivere må nu erstatte danske arbejdere, der har tilkæmpet sig høje lønninger med f.eks. rumænere, der bliver aflønnet efter rumænske overenskomster. Det er ikke rigtigt gået op for venstrefløjen endnu på grund af manglen på arbejdskraft.

Margrethe Auken stemte endda imod et lovforslag fra Folkebevægelsen mod EU, der give fagforeningerne retten til at kæmpe for medlemmers interesser, som dommen i Vaxholm-Laval sagen havde frataget dem ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Hov ...

Heinrich R. Jørgensen

Ja, hov, Jakob Schmidt-Rasmussen.

Din copy/paste spamming af de samme indlæg i forskellige tråde er slemt nok. Dobbelt spamming i den samme tråd er naturligvis endnu værre.

Det er helt fint, at du gør dig omhu med at skrive velformulerede og omfattende indlæg, og synes vi andre skal se dem. Hvis det er meningen, at nogen skal kommentere dem, vil jeg foreslå at de sender indlægget blot én gang. Og hvis du synes dette indlæg er vigtigt, kan du jo poste links i andre tråde til din kommentar?

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det vil jeg overveje. Men argumentationen er jo relevant for de forskellige tråde, som jeg har sendt dem til.

Metockdommen vil som sagt motivere til illegal indvandring.

Ken Loach dokumenterer i sin film ”It’s a free world”, at Storbritannien hykler groft, når landet praler af sin åbenhed overfor indvandrere.

For den ”åbenhed” medfører slavelignende forhold i bunden af arbejdsmarkedet, hvor bl.a. østeuropæere med en midlertidig opholdstilladelse og illegale indvandrere udnyttes groft, samtidigt med at mange af dem arbejder under livsfarlige forhold.

De kriminelle arbejdsgivere, der cansætter illegalt indvandret arbejdskraft, ødelægger forholdende for de legale arbejdssøgende, fordi de illegale, rettighedsløse arbejdere tager jobbene og gør det sværere for ærlige arbejdsgivere, at tilbyde deres medarbejdere ordentlige vilkår, hvis de skal kunne konkurrere med de kriminelle arbejdsgivere, der jo har lavere omkostninger, fordi de ikke overholder de aftaler som arbejdsmarkedets parter har aftalt.

Ken Loach sagde i anledning af filmens premieren:

”Billig arbejdskraft er hjertet i den britiske økonomi, og regeringen er nødt til at omgå sin egen lovgivning om minimumsløn, for hvis den blev udbetalt, ville det betyde, at prisen på mad og andre dagligvarer ville stige.” (…) ”Al den snak om menneskelighed – det er noget værre vrøvl! Polakkerne blev hilst velkomne, fordi de var billige, og nu er polakkerne ikke velkomne længere, fordi folk fra andre lande er billigere. Det er absolut hyklerisk!”

”Angies (filmens hovedperson, der lever af at anvise illegale indvandrer arbejde i filmen – min bemærkning) logik er ikke værre end andres. Faktisk er hun en mønsterforretningskvinde: Hun tjener flest mulig penge med færrest mulige udgifter. Hun vælger ikke at være skurk. Hvis hun vil overleve, er det det, hun må gøre.” For hun skal jo konkurrere med andre kriminelle arbejdsgivere, der misbruger illegale indvandrere.

Derfor er det vigtigt, at vi har fælles EU-regler, der betyder, at lande, der bevidst ser gennem fingrene med, at hele brancher udnytter illegale indvandrere som slavelignende arbejdskraft, idømmes klækkelige bøder indtil de gør en alvorlig indsats for at stoppe de kriminelle arbejdsgivere.

I USA er det lykkes at begrænse den illegale indvandring med 11 procent ved at slå hårdt ned på arbejdsgivere, der beskæftiger illegal arbejdskraft, for så mangler både de forbryderiske arbejdsgivere og de illegale indvandrere motiv for den ulovlige migration.

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmidt-Rasmussen:
"[...] Men argumentationen er jo relevant for de forskellige tråde, som jeg har sendt dem til."

Det har du bestemt ret i - min anke går heller ikke primært på at "man" skal læse det samme flere gange (selv om det er surt nok), men at debatten er umulig hvis de samme indlæg kopieres i mange tråde. Dette forum er et debatforum, hvor andre skal have mulighed at argumente for og imod andres udsagn.

Hvis man helt undtagelsesvis gentager et tidligere indlæg, bør man som minimum gøre tydeligt opmærksom på det, og helst med henvisning til hvor den oprindeligt kommentar blev fremsat, således at andre kan forholde sig fornuftigt til, om de vil kommentere "gentagelsen", og i så fald, i hvilken tråd.

Eller, bedre endnu, hvorfor opretter du ikke din egen blog? De fleste hyperaktive internetprædikanter har én. Så kan dine indlæg i din blog debateeres dér, i stedet for på debatsiderne?

Det tiltaler min sorte humor, at de afslutter din kommentar med at paste et langt, tidligere indlæg om Ken Loach's film. Det er meget originalt. (eller er det?) ;-)

Jakob Schmidt-Rasmussen

Det er jo netop fordi det indlæg om Loachs film er ekstremt relevant for en debat om et lovforslag, der vil motivere illegal indvandring.

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmidt-Rasmussen:
"Det er jo netop fordi det indlæg om Loachs film er ekstremt relevant for en debat om et lovforslag, der vil motivere illegal indvandring."

Bestemt. Men du paster stadig...

Flemming Leer Jakobsen

Esben Nybæk;
"Bare i Danmark er det jo sådan at de svage der bor sammen med indvandrerne er meget utrygge. Gellerupparken ( http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/07/04/232455.htm ) hvor Grønlændere bliver fordrevet og f.eks. Bispehaven:
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=437681&r=7
"

Viser jo med al tydelighed, at ordsproget "Når krybben er tom bides hestene" stadigvæk er beskrivende for menneskelig adfærd under økonomisk pres.

Jvf. mit tidligere indlæg, så har Fogh regeringen fjernet betydelige mængder af penge fra det nederste sociale sikkerhedsnet siden 2001. Så meget, at hullerne idag er store og mange falder igennem uden nogen form for midler til at klare dagen og vejen.

Taberne er børnene, som er sikre kandidater til at videreføre forældrenes negative sociale arv i endnu en generation. Men det sikrer jo den negative sociale fødekæde med garanteret arbejde for sagsbehandlere og andre social arbejdere i år fremover med at afhjælpe konsekvenserne af de økonomiske sanktioner.

Fogh gør noget ved fattigdom. Han skaber den !

Ulrik Høstblomst

Flemming

Enig - men I DF's nationale retorik hvor alt på bedste "Nysprog"vis vendes på hovedet ender det med at de nu tager "jødestjernen" på i forsøget på at opnå vælgermassens medlidenhed

På den måde bliver et social-nationalistisk overgreb på indvandrere til et angreb på "nationen" og "det danske folk"

Det er grotesk og patetisk

Men sådan er det og det har vist sig at fungere aldeles glimrende.

DF vokser og vokser og deres indflydelse ville ikke kunne blive større af at komme med ind i regeringen det er kun Pia K's ambitioner der gør at DF stadig søger at komme med ind i regeringen...

Det er skræmmende men vi skal forholde os til det og bekæmpe dem politisk

Ellers sælger vi fuldkommen ud af vores nationale moral og værdighed

Jakob Schmidt-Rasmussen

Værdighed og moral? Var det ikke dig, der for et par dage siden argumenterede for, at det iranske fascistregime burde have atomvåben, for at kunne stoppe det amerikanske forsøg på at demokratisere Mellemøsten???

Det regime, der i starten af sin eksistens tillod voldtægt af niårige piger med henvisning til at deres fører (Muhammed of course) selv var pædofil og hvis religiøse fører, Ali Khamenei har anbefalet en krig mod den demokratiske stat Israel, selvom den koster to millioner iranere livet?

Ord som moral og værdighed lyder ret hule, når de kommer fra dig. Lidt ligesom når de i sin tid kom fra en Pol Pot-tilhænger ...