Læserbrev

Forfatternes ynk og klynk

21. august 2008

Mit navn er Peter Dyreborg. Og jeg er jurist og forfatter. Som jurist er jeg lønslave, og som forfatter har jeg udgivet nogle bøger; jeg holder foredrag, jeg har en hjemmeside og en profil på Facebook. Dét er der også mange andre forfattere, der har, altså en profil på Facebook.

Og netop på Facebook er en del af mine forfatterkolleger medlem af en gruppe, som hedder 'Forfatterløn'. Formålet er at argumentere for, at danske forfattere kan få en ydelse fra staten, der svarer til dagpenge. Det skal give dem mulighed for at leve af at skrive uden at skulle have lønarbejde ved siden af.

Men hvorfor skal forfattere ikke have arbejde ved siden af?

Lad mig slå fast: Jeg er tilhænger af kunststøtte, både i form af Kunstfonden, Kunstrådet og andre tiltag.

Herved adskiller de skønne kunstarter sig i øvrigt ikke fra så mange andre områder, som også får støtte. Både spejdere og sportsudøvere, butiksindehavere og bolighajer, landmænd og Lotto-spillere, Mærsk og medier og også Information får støtte i én eller anden form. Og det er helt ok. Det er en naturlig del af vores velfærdssamfund.

Men bare fordi man er forfatter, er det ikke statens opgave at frigøre én fra hverdagens forpligtelser. Kunststøtte er på sin plads, og selvfølgelig er det for en forfatter optimalt, hvis der er daglig tid til at skrive, men hvis ikke statsstøtten og bogsalget slår til, er lidt arbejde ved siden af nok ikke det værste.

Som forfatter kan man endda nøjes med at holde to et halvt foredrag af 45 minutter om måneden. Og hvis man ikke har det så godt med at stå foran sine læsere, kan man skrive et par kronikker eller den tekst, der står bag på mælkekartonerne. Man kan også bare tage et vikar- eller rengøringsjob 10 timer om ugen. Og det er dét. Så har man penge nok til husleje og rigelig med tid til at skrive.

Jeg under gerne visse forfattere en livsvarig ydelse på 12.000 kr., et arbejdslegat på 75.000 kr. eller supplerende dagpenge i ny og næ. Hvis det ikke rækker, eller A-kassen vil sende én i aktivering, så få dog et job i stedet for at klynke og gøre et luksusproblem til et større kulturpolitisk spørgsmål.

Personligt ville jeg ikke kunne klare mig for så lidt. Jeg skal helst have en 35- 40.000 kr. om måneden, og det er derfor, jeg er jurist og lønslave i min fritid. Mindre kan dog også gøre det. Og når forfatterne lever i et land, hvor det er ret nemt for alle raske mænd og kvinder at tjene til dagen og vejen, er det ufatteligt så små sko, de fleste går i.

Hver gang talen falder på kunststøtte, er der en udbredt tendens til ynk og klynk, og det gælder både for forfatterne og for dem, der vil mindske eller helt fjerne støtten.

Det er ynk og klynk, når Dansk Folkeparti og andre brokker sig over, at nogle forfattere får 12.000 kr. om året til rødvin, men det er også ynk og klynk, når visse forfattere vil gøre det til et problem, at staten kun giver et mindre tilskud til kost og logi frem for at betale hele gildet. I det mindste ved Dansk Folkeparti ikke bedre, men man burde kunne forvente et højere niveau af forfatterne.

Få dog lidt værdighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Nielsen

Uden at rode mig ud i en længere diskussion om forskellige støtteordninger og deres fordele og ulemper, har jeg en enkelt kommentar til ovenstående debatindlæg. Som i debatindlægget om boligpriserne i København sat i relation til borgernes indkomst, er Dyreborgs indtægts- og udgiftsberegninger igen skudt ved siden af for at understøtte debatindlæggets hovedargument. Et vikarjob giver typisk mellem 100 og 110 kr i timen. Hvor mange voksne mennesker i dette land kan klare sig for 4000-5000 kr om måneden FØR SKAT? I realiteten er de fleste lavtlønnede nødt til at have mindst 25 - 30 timers arbejde om ugen eller en overførselsindkomst + diverse rabatter og andre tilskud for at kunne holde skindet på næsen. Medmindre de bor hjemme hos mor og mor betaler huslejen, selvfølgelig...

Peter Dyreborg

@vibeke nielsen

Min bemærkning om virkarjob står i sammenhæng med afsnittet før, hvor der bl.a. står: "...men hvis ikke statsstøtten og bogsalget slår til, er lidt arbejde ved siden af nok ikke det værste."

Det, der rettelig står, er altså, at jeg ser indtægten fra lønarbejde som et muligt supplement til den indtægt, man har som forfatter.

Det er desuden muligt at opnå en højere timeløn generelt ved at påtage sig arbejde på såkaldt skæve tidspunkter.

/peter

Vibeke Nielsen

Det gør jeg heller ikke, Per. Jeg vil bare, inden medspillere eventuelt melder sig på banen, slå fast at Dyreborgs økonomiske scenarie som sædvanlig er urealistisk.

Filip Berghamar

Jeg er softwareudvikler. I min fritid laver jeg små fikse programmer, videoer og skriver klummer. Til glæde for mennesker i hele Danmark.
Jeg tænkte om i forfattere og kunstnere ikke har lyst til at betale et mindre beløb, så at mennesker som jeg ikke behøver at arbejde så meget, og i stedet kan fokusere på at sprede glæde på internettet.
Hvad siger i?
Det behøver ikke være så meget - hvis nu hver forfatter lægger en 100-lap om måneden, burde det være rigeligt til at dække mine omkostninger. Så kan jeg sige mit 9-17 arbejde op, og gå fultid som glædespreder på internettet.

Hvis i siger ja, kan i bare skrive det i kommentarfelterne herunder, så skal jeg nok sende jer mine konto oplysninger som i kan sætte pengene ind på.

Hvis i siger nej - tja, så syntes jeg ærligt talt i er nogle usolidariske hyklere...

Man kunne jo også bare lade andre folk have deres penge i fred, og gøre som Peter Dyreborg siger: Få dog lidt værdighed.

Peter Dyreborg

@Filip: Tak. Sjov vinkel.

@Vibeke Nielsen: Jeg synes da ellers, at mit økonomiske scenarie er ret realistisk. 10 timers arbejde pr. uge til minimumsløn + en morgen-/nattevagt i ny og næ, samt 50 - 100.000 kr. om året i forfatterindtægter giver da snildt en 10 - 15.000 kr. om måneden, og selv om det ikke er alverden, er det trods alt en indtægt som det er muligt at leve for, om end lidt skrabet... og jeg kender da forfattere og andre, som lever af mindre...

/peter

Jens Sørensen

Per & Vibeke,

Hvordan kan i på nogen som helst måde bestride at lidt vikar-arbejde vil hjælpe hvis forfatter-lønnen ikke strækker til ?

Det er jo det eneste Peter skriver !!!!!

Hvad er jiøvrigt eres svar til filip ?
Det glæder jeg mig til at læse.
Jeg kunne nemlig også tænke mig at sige mit job op og leve at diverse støtteordninger.

Jens Peter Kaj Jensen

Kære Filip Berghamar

Din kommentar er munter munter midt i al sin polemiske forargelse, men jeg kan ikke se, at den er satans relevant. Det forslag om forfatterløn, som Peter Dyreborg skriver om, går IKKE ud på, at enhver fritidsskribent, der gør krav på at være forfatter, dermed opnår ret til offentlig forsørgelse. Det, der er foreslået, er, at folk, der har bevist, at de kan skrive bøger, som professionelle forlæggere finder udgivelsesværdige, kan få en ydelse, der svarer til dagpengesatsen. Det er ikke fritidssysler, der er tale om, og dagpengesatsen er forhåbentlig ikke det samme som du tjener på dit 9-17-job som softwareudvikler.

Det forslag kan man så vedtage, hvis man mener, det er vigtigt, at der bliver skrevet mange gode skønlitterære værker på dansk, og hvis man mener, at ordningen vil virke efter hensigten, naturligvis. Mener man ikke, dette er vigtigt, kan man lade være med at vedtage det.

Nu ser det jo aldrig godt ud, at man stiller politiske forslag, hvis vedtagelse man selv en dag kan komme til at drage økonomisk fordel af, men egentlig burde forslaget vel ikke lide under, hvem der har stillet det. Jeg slap hellere end gerne min del af faderskabet til forslaget, hvis vi så kunne diskutere det for dets indhold og eventuelle kulturpolitiske værdi frem for at diskutere noget så åndssvagt, som hvor uværdigt det er, at forfattere selv stiller den slags forslag.

Og pengene behøver ingen at være nervøse for. Forslaget er stort set gratis at gennemføre. For det første gælder det en gruppe på næppe mere end 400 danske forfattere (dette er et gæt). For det andet er forfatterlønniveauet sat til dagpengesatsen – ikke nogen herregård. Og for det tredje er en betragtelig del af forfatterne i forvejen på offentlig forsørgelse, det være sig på den livsvarige ydelse, på stipendier fra Statens Kunstfond, på dagpenge, bistandshjælp, førtidspension osv., og det ligger som en forudsætning for forfatterlønnen, at man netop ikke modtager disse ydelser samtidig. Og endelig for det fjerde ligger der det i forslaget, at modtagerne af forfatterlønnen får fratrukket deres bibliotekspenge krone for krone i forfatterlønnen. Økonomisk set er forslaget mindre end end bagatel.

Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor det egentlig er interessant at vedtage sådan et forslag, hvis det ikke for alvor koster (og altså heller ikke giver) noget ekstra i posen. Men det er det efter min mening af den simple grund, at forfattere, som er villige til at leve på dette eksistensminimum, på den måde slipper for at lade, som om de står til rådighed for arbejdsmarkedet, når de i virkeligheden sidder og skriver bøger. Slipper for ydmygelsen ved at småsnyde. At forfatterne slipper for at spilde tid på at ansøge det virvar af offentlige og halvoffentlige støttepuljer, som vi roder rundt i. Slipper for bureaukratiet.

Venligst
Jens Peter Kaj Jensen

Filip Berghamar

Kære Jens Peter Kaj Jensen

Tak for dit svar.
Selvfølgelig kan man stille forslag som man selv drager økonomisk fordel af - jeg argumenterer for eksempel flittigt for at vi får nogle ordentlige skattelettelser.

Jeg har dog aldrig forstået de danske forfattere. Forfattere skal jo være dem der stiller kritiske spørgsmål til det omgivende samfund. Dem der tør sige ting, som kan virke upopulære. Men i Danmark er de jo i lommen på staten. Det er da noget rod.

Jeg tror at du og jeg har en afgrundsdyb forskellig verdensanskuelse. Jeg ser det som en dyd at forsørge sig selv og sine egne, og ikke at være andre til last. At klare sig selv, og ikke være afhængig af andre menneskers good-will. At det er vigtigt at man selv råder over frugterne af sit arbejde. Jeg mener at intet menneske har krav på andre menneskers penge, tid eller ejendom.

Disse synspunkter er ikke realiserbare rent politisk - det er jeg udmærket godt klar over. Men der bør da ikke være nogen som helst tvivl om at Danmark er gået fra at være et arbejdersamfund, (hvor folk arbejdede for at skaffe sig en indkomst) til et nassersamfund, hvor den der råber højst får pengene.

Og jeg må ærligt indrømme - jo mere i råber, jo mindre af min respekt har i. Når Peter Dyreborg foreslår at man sagtens kan supplere sin indkomst med lidt arbejde ved siden af, bliver han beskyldt for at selvpromovere og være helt urealistisk med tallene.
Undskyld jeg spørger. Men hvem fa**** tror i forfattere at i er? Guds gave til menneskeheden?

Lad mine surt tjene penge være i fred, så skal jeg nok lade jer være i fred.
Aftale?

FIlip Berghamar demonstrerer, hvad man kan have og hans generation grundigt mistænkt for - nemlig, at "man er i lommen på staten", blot fordi man modtager penge fra den. Det er imidlertid sådan, man tænker i det private erhvervsliv, og det er hovedårsagen til, at alle væsentlige, menneskevedkommende aktiviteter bør ligge i staten, hvor der er frihed til at tænke og mene, hvad man vil - for i et demokrati er staten os allesammen, hver især.
Samtidig udviser ungdommen også en bemærkelsesværdig mangel på at kunne skelne mellem det ligegyldige, materielle hverdagsliv og så de værdier, kulturen/civilisationen og dermed samfundet hviler på, nemlig den særlige type af åndelige produkter, der i princippet er uvurderlige, fordi de kendetegner det modsatte af det ligegyldige, dag-til-dag forbrug ved netop ikke at generere den moderne kedsomhed, men tværtimod at inspirere den tanke på verden, der sætter mennesket fri af sin kedsomhed og besindelse på det altfor veldefinerede og upåfaldende.

Det er også bemærkelsesværdigt, at folk virkelig tror, at de er de penge værd, de tjener! Når lønnen er så relativt høj i Danmark, skyldes det da ikke mindst skatten og den nødvendighed af høj løn, den medfører.
Når man derfor vil have skatten ned, solidariserer man sig med sin arbejdsgiver, der vil kunne stikke dejligt meget mere i egen lomme, fordi han ikke længere behøver at lade lønnen hos medarbejderne stige så meget.
Det er der bare ikke andre end arbejdsgiveren selv, der får noget ud af - mens skattebetalingen hjælper til at løse relativt billigt, hvad folk i andre lande må betale dyrt for i egenforsikring.
Bortset altså fra at arbejdsgiverne i de fleste andre europæiske lande også må af med væsentligt mere til medarbejderforsikringer og -pension.
Danmark er og bliver et relativ billigt land, fordi vi høster den solidariske fordel ved fælles løsninger.

Martin Kjeldsen

Jeg er dum som et brædt og har derfor ikke nogen videregående uddannelse. Til gengæld er jeg skidegod til at spille trommer. Heldigvis betyder det også, at jeg er i temmelig god fysisk form og i en så god motorisk træning, at der kun er ganske få fysiske arbejdsopgaver, jeg ikke kan udføre. At udføre disse opgaver - som kaldes at arbejde af dem der kender til det - forhindrer mig ikke i at spille trommer. Tværtimod holder det min krop i form, og da stort set ethvert fysisk arbejde er baseret på rytmiske bevægelser, er det også god træning. Min tilværelse hænger sammen. Timingen er i top. Beatet er tight. Og der går penge ind.

Forfatter bliver jeg sandsynligvis aldrig.

Der bør ( også ) være statslønnede forfattere!

----------

Indvendigen:

Den som guldet giver bestemmer hvordan ordene bliver!

( Altså tvivlen på sådanne forfatteres mulige uafhængighed )

Kan afvises med at det problem jo ikke er mindre ved de andre
muligheder: Afhængighed af: Markedskræfter og/eller private sponsorer.

----

Mht. til de økonomiske indvendinger
( At de jo bare kan skaffe sig nogle penge på anden vis , osv. )
har Jens Peter Kaj Jensen jo i sit forudgående indlæg tydeliggjort
hvad det egentligt ( i den virkelige verden - udenfor principperne )
er der her er tale om.

----

Og så er der vel egentlig ikke nogle indvendinger tilbage - eller ?

Der bør ( også ) være statslønnede forfattere!

----------

Indvendigen:

Den som guldet giver bestemmer hvordan ordene bliver!

( Altså tvivlen på sådanne forfatteres mulige uafhængighed )

Kan afvises med at det problem jo ikke er mindre ved de andre
muligheder: Afhængighed af: Markedskræfter og/eller private sponsorer.

----

Mht. til de økonomiske indvendinger
( At de jo bare kan skaffe sig nogle penge på anden vis , osv. )
har Jens Peter Kaj Jensen jo i sit forudgående indlæg tydeliggjort
hvad det egentligt ( i den virkelige verden - udenfor principperne )
er der her er tale om.

----

Og så er der vel egentlig ikke nogle indvendinger tilbage - eller ?

Gad vide, hvordan folk tror, at bøger bliver til! Det er jo ikke noget, der sker på en formiddag. Det er heller ikke noget, der handler mest om den tid, der bruges på at skrive, sådan rent fysisk. Det, tror jeg godt, alle ved.
Der er også stor forskel på, hvilke jobs man bestrider ved siden af sin forfattergerning. Umiddelbart kunne man forestille sig, at arbejde, der ikke kræver den store mentale udfordring, ville være det bedste. Men sådan leger vores hjerne jo ikke - som med alle andre muskler, lærer forskningen os, skal den røres, og hvis man skal fungere på et højt abstraktionsniveau, må man bevæge sig der. Det er helt sikkert bedre at bruge hjernevindingerne på juridiske spidsfindigheder end så meget andet, så Peter Dyreborg har valgt rigtigt.

Det hele ville betyde meget lidt, hvis det ikke skyldes den ubehagelige udvikling, der er begyndt at indskrænke den definition, vi forstår arbejde ud fra. Den er ved at ramme akademikere og ikke mindst akademikere in spe (sidste uge havde Weekendavisen en mail-korrespondance mellem en ph.d.-ansøger og journalisten Anna Libak, der fremstår fornuftig nok, men i virkeligheden afslører en fantastisk despekt for de mennesker i vort samfund, som er begavet med bedre forstand end flertallet. Vi bevæger os med andre ord snarere mod en øget Jantelovsmentalitet end væk fra den. Janteloven handler jo nemlig ikke om at kunne tjene mange penge, som det er kommet til at se ud i almindelig brug af begrebet - nej, Janteloven handler om den form for udstødthed, der kommer af at være klogere, mindre materialistisk, mere fokuseret på det, øjet ikke umiddelbart rammer. Janteloven handler ikke om misundelse over at tjene penge, nej, den handler om misundelse over ægte forskelle, nemlig dem, man ikke kan ændre på ved flid, snyd eller kynisme: åndens dannelse.

Jens Sørensen

Sjov diskussion hvis man tænker nærmere over det.

Peter foreslår bare at man let kan SUPPLERE med et bijob/vikararbejde
Det er det hele.
Han vil jo ikke afskaffe støten til forfattere !!
Hvordan kan være uenig i dette synspunkt.
At en bog bliver udgivet, er jo ikke bevis for noget som helst. Jo højere en forfatter modtager i statsstøtte, jo mere kan udgiveren "skære" i betalingen til forfatteren.
Men lad det være helt klart. Jeg går ind for støtte til kunstnere. Men det betyder ikke at en kunstner er fritaget for at tage et et alm. erhverv hvis forfatterskabets afkast ikke slår til.
Det sjove er at forfattere i stor udstrækning, ligesom PeterH, taler om de ligyldige materielle goder og fremhæver de kulturelle værdier.
Hvorfor så denne diskussion ?
Jeg mener hvis forfatterne og PeterH er lige glade med de materielle goder, er de jo i sagens natur også ligeglade med pengeme.
Penge er jo lig materialisme !!!

Iøvrigt er alle andre også nødsaget til at starte deres livsdrøm op ved siden af et arbejde. f.eks. er mange opfindelse sket hjemme i skuret efter endt arbejdstid.
Rent samfunsøkonomisk er støtten jo væsentlig større end den lyder. Netop p.gr. af de høje skatter som PeterH nævner. Denne indirekte støtte er jo de gratis ydelser enhver borger nyder. Veje, pension, hospitaler osv.
Dette er ydelser vi alle har ret til, men de skal stadig betales.
Det kunne være sjovt hvis vi alle havde en "konto" hos staten, hvor den enkeltes borger over/underskud overfor staten blev registreret.
En borgers underskud vil så svare til den støtte vedkommende modtager.
Dette ikke for at skære i offentlige udgifter, jeg går nemlig ind for et højt offenlig service niveai inkl. støtte til kunstenere, men bare for at på en diskussion baseret på reelle tal. Ikke kun i forbindelse men kunst-støtte, men generelt for alt i samfundet.
Forfattere har også et ansvar overfor resten af samfundet.

Filip Berghamar

Kære PeterH
Hvis jeg ikke er enig i de danske forfatteres dagpengeforslag så er jeg en åndformørket sjæl, der kune tænker på forbrug og materialisme?
Syntes du selv det er en god argumentation, eller kører du på autopilot med dine fordomme?
Jeg er en flittig boglæser, og er meget interesseret i ting der ikke lige kan vejes og måles - så hus forbi. Det slår mig tit hvor helt ufatteligt snæversynede du, og resten af den statsfascinerede hob, kan være.
At den høje danske løn skyldes det høje skattetryk, er en mildest talt pinlig udtalelse. Så den vil jeg lade ligge.

@Kim Gram
jeg er 100% enig med dig:
"Den som guldet giver bestemmer hvordan ordene bliver!"
Og om pengene kommer fra det private eller det offentlige er ret beset det samme. Men hvad nu hvis forfatterne var i sine egne lommer? At de forsørgede sig selv, og ikke var afhængig af støtte OVERHOVEDET. Jeg er sikkert hamrende naiv - sagen er jo at kunsteres provokationen er erstattet af statslig tryghed. ØV!

Jeg forstår simpelt hen ikke man kæmper så intenst for at reducere de danske forfattere til en flok bistandsklienter. Hvor er jeres stolthed - jeres værdighed?
En ting er helt sikkert. Hvis forslaget bliver indført, vil det reducere forfatterne anseelse bland befolkningen endnu mere end den er i forvejen.

Pas på hvad i beder om - det kunne være i fik det.

Jens Peter Kaj Jensen

Kære Filip Berghamar og Kim Gram

Der ligger intet obligatorisk i forslaget om forfatterløn. Hvis en forfatter føler sig begrænset af at modtage penge fra det offentlige, kan han eller hun jo bare lade være med at ansøge. Ganske som man kan lade være med at ansøge om støtte fra Statens Kunstfond.

Det nye der ligger i forslaget er i realiteten kun, at forfattere (hvis de har udgivet bøger, og hvis de bliver ved med det) kan få dagpenge uden at skulle sende fire jobansøgninger af sted om ugen. Så kan de skrive bøger i stedet for. Det er så at sige deres aktiveringspligt. Og hvad er der galt med at aktivere en forfatter som forfatter i stedet for som pædagogmedhjælper? Er det ikke klogere anvendelse af ressourcerne? Jeg synes det.

Men hvis denne aktivering føles snærende, kan man jo bare finde en anden måde at tjene sine penge på. Jeg forstår ikke helt, hvorfor dette forslag virker så provokerende.

Mvh. Jens

Jens Peter Kaj Jensen

Til Erik B.

Jeg ser skam også gerne, at man gør det økonomisk mere attraktivt at oversætte udenlandsk skønlitteratur til dansk. Jeg har ingen formel for, hvordan det skulle arrangeres, men jo tak. Selvfølgelig findes der flere gode forfattere uden for landets grænser end inden for.

Til gengæld er jeg ikke med på den der med, at man med forfatterlønsforslaget blot kommer til at betale folk for at give deres uforgribelige mening til kende. Slet ikke. Så dårlig er den danske skønlitteratur ikke.

Jeg er enig i det tidligere fremførte synspunkt om, at det er vigtigt, at der er en god mængde forfatterestemmer til rådighed for de danske læsere, sådan at de fleste kan finde noget, de kan genkende sig selv i – og så sandelig også noget, som de ikke kan genkende.

Venlig hilsen Jens

Filip Berghamar

Kære Jens Peter

Tak igen for et sagligt funderet svar - det er godt at få noget kvalificeret modstant ;-)

Men vi er altså stadig møguenige. Vi har stadig en helt forskellig opfattelse af, hvad der ret og rimeligt. Du skriver:

"Og hvad er der galt med at aktivere en forfatter som forfatter i stedet for som pædagogmedhjælper? Er det ikke klogere anvendelse af ressourcerne?"

Nej, det er faktisk ikke en klog anvendelse af ressourcerne. Tillat mig at uddybe.
Jeg har altid drøm om at være pilot. Men da jeg blev forkastet i flyvevåbnet pga. en nedsat hørelse, og jeg ikke har ½ million kroner som det koster at blive pilot, måtte jeg opgive drømmen, og i stedet finde på noget andet at lave. Jeg blev i stedet softwareudvikler.
Vi kan altså ikke alle arbejde med lige det vi nu engang har lyst til - selv hvis evnerne er der. Der bliver nødt til at være økonomisk fornuft bag. Ellers kan enhver da komme og gøre krav på skattemidlerne - og hvor er vi så henne?

Vibeke Nielsen

Jeg synes nu, at forfatterlønsforslaget er ganske udmærket og godt gennemtænkt, de reelle præmisser for indtjening taget i betragtning. En længere diskussion med hyperliberalister, der helst så kunststøtte (og velfærdsstaten) helt fjernet eller bare er ude på at svine kunstnere og forfattere i al almindelighed til, vil jeg ikke rode mig ud i, da jeg betragter en sådan diskussion som et frugtesløst skænderi. Hvad der til gengæld står fast er, at der er en del forfattere, der har problemer med at få enderne til at mødes, når det drejer sig om at få tid til at skrive og samtidig få de faste udgifter dækket uden snyd på den ene side og uden at forfalde til kommercielt plat på den anden.

Mit eneste problem med forslaget som det foreligger er noget, som kritikerne af det i denne tråd pudsigt nok undlader at nævne, nemlig magtkoncentration. Forfatterskoleelever prioriteres højere end forfattere, der har valgt andre veje til skønlitteraturen eller som ikke er faldet i denne skoles smag, hvilket giver bestyrelsen på den institution en stor magt. Samtidig er det foreslået, at det udvalg, der skal bestemme, hvem der har gjort sig fortjent til at modtage forfatterløn, kun består af tre mennesker og at de enstemmigt skal vedtage det, hvis en forfatter skal have løn. Det giver de tre mennesker hver især en helt vanvittigt stor magt over andre forfattere og over den skønlitterære "produktion", synes jeg nok.

I hvor mange andre brancher sidder tre og kun tre personer og bestemmer om samtlige, der udfører et bestemt arbejde, har fortjent at få løn for det, vel at mærke med vetoret for hver enkelt i udvalget?!

Lige for at hægte sig på debatoplægget:

Eksempelvis en forfatter der tjener det meste af sin løn - ved et arbejde som feks. jurist - kan jo sagtens tænkes at måtte pålægge sig selv bevidst/ubevidst selvcensur, mht. hvad han/hun offentliggør som forfatter -
for at kunnne beholde sit job som jurist.

Personligt kender jeg forfattere/kunstnere som faktisk udøver bevidst selvcensur ( mht. hvad de offentliggør på f.eks. internettet ) af hensyn
til nuværende/kommende (private) arbejdsindsatskøbere ( arbejdsgivere ).

Altså: Problemet med forfatteres mulige uafhængig er altså bare ikke mindre under private/markedsforhold - måske endda: Tværtimod.

Det kunne være vi skulle finde på en samfundsmodel, hvor det hele ikke gik op i økonomisk formuft.
Så kunne det være vi også ville have adgang til kunst og økologisk diversitet om 100 år.

For jeg tror ikke på at ting nødvendigvis bliver bedre eller billigere, blot fordi nogen skal tjene penge på dem. Måske med undtagelse at det britiske togvæsen.

Filip Berghamar

Kære Vibeke Nielsen
Du har helt ret i at det er frugtløs diskussion, så jeg bør sikkert overlade debatten til jer, så i i kan fortsætte livet uforstyrret, og fortsætte med at forlange flere gratis penge fra skatteyderne.
Men det sjove i dit indslag er at først kalder mig en hyperliberalist (og tak for det ;-), og dernæst brokker dig fordi politikerne forkludrer tingene ved at indrette ordningen så magten er koncentreret hos blot tre personer.
En ting er helt sikkert. Hvis du ønsker at det skal være staten, styret af politikere, der skal tage sig af jer, vil du aldrig nogen sinde bliver tilfreds. De vil aldrig nogensinde kunne levere. Ansvaret for forfatterens liv, økonomi og forfatterskab ligger hos den enkelte forfatter - og der ligger den bedst! Ikke i hænderne på uduelige politikere og bureaukrater - de forkludrer bare tingene.

@Kim Gram
Du har virkeligt fat i den rigtige ende. Jeg er helt enig med dig - ja, dit udsagn er nærmest videnskabeligt bevist.

Flertallet af de forfattere der mener at offentlig støtte er en god ide, stemmer på venstrefløjen, fordi her er man mest lydhøre overfor deres argumenter.

Flertallet af de forfattere der modtager støtte fra det private erhvervsliv, er mere borgerligt orienterede.

Den tredie grupper, de uafhængige, (altså dem der selv kan finansiere deres bøger) er der næsten ingen af, og det er virkeligt en stor skam!

Til dem der går ind for en eller anden form for forfatterløn vil jeg spørge: Skal forfatterløn primært forstås som en social foranstaltning, med det formål at sikre modtagerne ’smør på brødet’ eller er det et instrument, som skal fremme en vis talentmasse?
I første tilfælde kunne man blot bestemme, at personer der har udgivet så og så mange bøger i de sidste X antal år var berettiget til en forfatterløn I det andet tilfælde vil det ikke være antal udgivelser eller salgstal men en kvalitativ bedømmelse, der vil ligge til grund. Uanset hvordan man ville skrue et sådant bedømmelsesudvalg sammen, vil der opstå diskussioner om hvem der burde få / ikke få forfatterløn, da der aldrig kan være enighed om, hvad kvalitet er for en størrelse og den slags udvalg vil næsten altid være tilbageskuende i den måde de vil bedømme på og derfor frasortere personer der måske senere vil vise sig at være geniale. Genier er altid svære ved at opnå anerkendelse i deres samtid – tænk bare på en manglende forståelse H.C. Andersen måtte kæmpe med.
Men her gælder vel erfaringen, at talent ikke kan holdes nede i længden. Genierne skal nok komme ud med det de brænder for trods al modstand og uforstand – de har måske ligefrem godt af at mærke modstand og uforstand – H.C. Andersen var vel aldrig blevet den han blev, hvis ikke han var blevet trukket gennem de ydmygelser og bagvaskelser han blev.
Så jeg er ikke i tvivl om at forfatterløn vil resultere i flere udgivelser, men om der vil komme kvalitativt bedre litteratur ud af det, tvivler jeg på. Derfor vil jeg være tilhænger af den sociale begrundelse

Vibeke Nielsen

@Filip Berghmar

Det er tydeligt at flere af jer, der argumenterer imod forslaget ikke har gidet at sætte jer ind i hverken forslaget, som det foreligger nu, eller forfatternes vilkår idag. Jens Sørensen lægger for eksempel ud med at tale om vikararbejde som suplement til den eksisterende forfatterløn. Jamen, kære Jens, der er ikke forfatterløn i Danmark pt. Og du taler så om gratis penge (hvad det så end er) fra skatteyderne. Jamen, der er jo en modydelse - i form af skønlitteratur. Det er ren byttebyttekøbmand og det er I liberalister normalt glade for....Desuden har politkerne slet ikke indrettet nogen ordning om forfatterløn, hvilket du tydeligvis tror. Det er forfattere, der er kommet med et forslag. Sæt dig lige ind i sagerne, inden du udtaler dig. Og så skulle jeg da hilse og sige, at for eksempel Det Kongelige Teater slet ikke kunne eksistere uden massivt statstilskud. Sådan er der så mange i kunst- og kulturverdenen, der reelt får betalt deres kunstneriske praksis af staten. Men de har måske heller ikke fortjent deres løn?

Erik B

"de dygtige har ikke brug for pengene"

Vel fra Erik's side: Underforstået:
For de klarer sig jo godt under markedsvilkår!

MEN uden (også) en anden måde at bedømme dygtighed -
er det altså tæt på en ren tautologi fra liberalisternes side!

@Erik B

En lignelse som svar:
Og eftersom der findes langt flere fluer end der findes mennesker -
er fluer en langt dygtigere art end menneskearten :-)
----------------
men til spørgsmålet i sig selv.
Jeg har altså heller ikke lige svaret på det -
jeg vil blot påpege at liberalisternes synspunkter
også er meget tvivlsomme!

Eller mere alment: På NATURhistoriens område er Darwinismen
ikke en tautologi - men når liberalister ( explicit/implicit ) begynder at bruge Darwinismen ( under navn af socialdarwinisme ) på kulturens og KULTURhistoriens områder nærmer det sig altså ofte det tautologiske.

Også darwinismen på naturvidenskabens område er en tautologi, Kim Gram: de bedst egnede overlever. Hvordan skulle det kunne være anderledes? De er jo de bedst egnede qua deres overlevelse.

Vibeke Nielsen

@Erik B

Jo, det er byttebyttekøbmand i relation til arbejdsgiveren staten. Og jo, du får faktisk en masse kultur og kunst for dine skattekroner allerede. At du så ikke tager imod tilbuddene i form at for eksemepel teaterforestillinger med billetter, der koster en tiendedel af, hvad de ville have kostet, hvis publikum og ikke staten skulle betale produktionsomkostningerne, må du selv om. Du får faktisk Det Kongelige Teaters svar på "månedens bogpakke" allerede....dog ikke ind ad brevsprækken, men som kulturtilbud.

Jens Sørensen

@Vibeke,

Jeg har aldrig skrevet at der fandtes "forfatterløn" Jeg nævner "støtte" til forfattere. Det er noget ganske andet.
Er der iøvrigt ikke forfattere, der har fået bevilget livslang eller i hvert fald mange års økonomisk støtte fra offentlige midler ? Måske er navnet ikke løn, men skidt pengene er de samme, selvom det hedder støtte.
Så hvis jeg lover at sætte mig mere ind i lovforslaget, kunne du jo passende
lære at læse.

Jeg er IKKE imod støtte til diverse kunstner-grupper. Jeg giver bare Peter ret i at hvis de offentlige midler, støtte, salg af bøger Iosv. KKE giver nok til at opretteholde en rimelig levestandard, ja så kan denne gruppe supplere med løs-arbejde. Hvad er der galt i det.

Hvorfor får de mest succesfulde forfattere stadig statsstøtte. De tjener jo rigeligt i forvejen.
Støtten burde da gå til af udvikle nye talenter. Hvis disse så ikke slår til i løbet af en peride, må man jo satse på nogle andre talenter. Her tænker jeg ikke kun på forfattere men også på andre kunstarter.
Og skal det iøvrigt være en RET enhver borger har, til at blive forfatter/kunstner bare fordi man har lyst

Peter Dyreborg

@kim gram: Du skriver: "Eksempelvis en forfatter der tjener det meste af sin løn - ved et arbejde som f.eks. jurist - kan jo sagtens tænkes at måtte pålægge sig selv bevidst/ubevidst selvcensur, mht. hvad han/hun offentliggør som forfatter - for at kunne beholde sit job som jurist."

Kære Kim. Har du hørt om min nye bog "Træfpunkt", der udkommer i dag? Hvis ikke, så se www.telefonsamtaler.dk - med dén udgivelse kan jeg vist ikke blive beskyldt for selvcensur... I øvrigt køber jeg ikke argumentet om selvcensur, hverken som pro et contra.

Derudover tusind tak til alle for de mange dejlige kommentarer, både for og imod. Jeg har dog ikke så meget at tilføje, da det, jeg gerne vil sige, allerede står i mit indlæg. Men debat er altid godt.

/peter dyreborg

Jens Sørensen

"Hvorfor får de mest succesfulde forfattere stadig statsstøtte. De tjener jo rigeligt i forvejen..."

Der er jeg enig! Men Jesus sagde jo: Den som meget har,
skal mere gives... :-) -

Spøg til side: Vel næsten uanset politisk observans kan man vel blive
om at HVIS/når der give statsstøtte til kunstnere - hvorfor i alverden så give den til de som i forvejen klarer sig virkeligt godt ( altså hvis de allerede er sikrede resten af deres dage - så også deres FREMTIDIGE uafhængighed er sikret ) ? Det giver INGEN mening!

Alle ( selv de godt kørende modtagere ) BURDE kunne se det - og alligevel sker det ! Det faktisk rigtigt, rigtigt besynderligt at det sker !

Katinka My Jones

Det er sjovt som mange liberale opfører sig, som om statens penge kommer direkte fra deres egen lomme (propfuld af surtopsparede penge, som de har arbejdet MEGET hårdere end nogen andre for at rage til sig) - altså, så længe de bliver brugt på noget, de ikke bryder sig om, som fx kunst. For mig at se, lader de til at være i en konstant limbo af forsmåelse; det må være en opslidende tilstand.

Og det er så hvad det er... Hvad der derimod undrer mig, er den, ja, jeg må nærmest sige foragt, jeg ofte bliver mødt med, fordi jeg er kunstner. Og har modtaget penge fra staten. En manglende forståelse for fokusering på åndelige værdier er vel nærmest det, man kan forvente her i materialismens højborg, men hvorfor er det så slemt at ville (og kunne, I might add) noget andet?

Jens Peter Kaj Jensens foreslag er fornuftigt, og ville være en værdig løsning for mange forfattere, der lever en kummerlig tilværelse, hvor hver 10'er skal vendes, for at få det til at løbe rundt; ikke fordi de ikke gider arbejde, for det gør de fleste jo ved siden af, men fordi der er noget, der er vigtigere for dem; at skrive. Man *kunne* vel også argumentere for, at det trods alt også er et slags job. Ikke at jeg har tænkt mig at vove mig derud.

Jeg kan ikke huske, hvem der skrev det, men at nogen skulle blive stærkere, klogere, eller mere veldefinerede genier af ikke at have råd til at tage bussen og spise på den samme dag, er en fuldkommen absurd påstand. Man kan måske nok blive stækere af at gennemleve en krise, men konstant stress over, hvor næste måneds husleje mon kommer fra, er næppe gavligt for selv det største geni.

Og jeg kan egentlig ikke se nogen klynk, kun tom retorik og forudsigelig selvpromovering og provokation. Fra Peter Dyreborgs sige, altså.

Katinka

Katinka My Jones

Oldgaard

Hvis du får (med vægt på får, ikke gør det selv) udgivet 4 digtsamlinger, er det nok fordi folk netop synes, de er væsentlige. Måske er der ikke så mange af de folk, men hvis antal af købere / seere / lyttere etc. i sig selv skulle være et parameter for kvalitet, så er det en sørgelig verden vi lever i; tænd for dine talentshows og nyd den store kunst.

Selvfølgelig er det ingen jobs at finansere dit hobbyband. OG jeg synes ikke helt det er fair overfor dygtige, professionelle kunstere at sammenligne deres virke med dit hobbyband.

Filip Berghamar

Kære Katinka My Jones
Helt ærligt. Hvad er det for noget underlødigt og snæversynet at skrive? Jeg troede i kunstere var fri- og åbensindede.
Men jeg bliver klogere for hver dag...

Hvis jeg ikke mener at kunsterstøtte burde gives over skatten, så er jeg imod kunst. Hvis jeg ikke køber præmisen om at kunstere ikke kan lave ordentlig og fri kunst, uden at det gøres for tvansindrevne midler, så er det fordi jeg ikke har nogen fokus på de åndelige værdier.

Du kører som alle andre på autopilot med alle fordommene i fuldt vigør.
Jeg køber og læser masser af bøger - måske flere end dig (!), og syntes at det som er mellem himmel og jord er uhyre interessant.

Peter Dyreborg skriver at hvis man ikke kan få det til at løbe rundt udelukkende på forfatterindtægter, så kan man de bare tage et deltids arbejde ved siden af. Og hvordan lyder svaret. Jo ca. sådan her:
"UHA nej (dyb forargelse)
Det er kun tom retorik og forudsigelig selvpromovering og provokation fra Peters side.
Nej, vi vil være bistandsklienter. Hurra for kunsten, og alle der ikke er enige er åndsformørkede og forsmåede hyperliberalister".

Jeg gentager:
FÅ DOG LIDT VÆRDIGHED.

SKAT ER IKKE TVANGSINDDREVNE MIDLER! De er kontingentet for at bo i dette samfund.
Og jeg gentager: hvis skatten var lavere, var lønnen det også.

Vibeke Nielsen

Filip Berghamar, hvis du mener at skatten er "tvangsindrevne midler" og Erik B, hvis du mener at, "prisen bliver bare opkrævet af staten med trussel om vold og fængselsstraf i stedet for i en frivillig transaktion" - hvis I to har det forhold til skat og stat, så synes jeg at skulle slå jer sammen om at danne et helt privat entreprenørselskab snarest muligt, så I selv kan levere de veje, broer, metroer, børnehaver, skoler, museer, hospitaler, plejehjem, kirkegårde, lossepladser og den kloakering, som netop nu udføres for disse "tvangsindrevne midler" med "trussel om vold og fængselsstraf". Så kan i med rimelighed måske holde op med at betale den skrækkelige skat. Men et er sikket; Hvis typer som jer, får jeres vilje, så falder samfundet fra hinanden.

Til liberalisterne: I overser de enorme internationale brandingmuligheder der ligger i forslaget!

Gennemføres forslaget om statsafløning af forfattere/kunstnere HELT:
Altså sådan at ENHVER kunster bliver statsaflønnet -
vil det give danmark en stort internationalt ry -
bla.a. fordi også al pornografi jo er kunst.

Filip Berghamar

Kære Vibeke Nielsen

Selvfølgelig er skat tvangsindkrævne midler. Hvis jeg ikke betaler min skat så kommer myndighederne efter mig. Og hvis jeg ikke gør som myndighederne siger, og betaler min skat, så ryger jeg i fængsel. Længere er den ikke.
Jeg syntes tværtimod du, og dine ligesindede kan lave et entreprenørselskab, så kan i sætte skatten til 100%, og aflønne alle kunstnere og forfattere med 20-30.000 om måneden. Se det ville være derimod være et spændende eksperiment.

Tro mig, hvis jeg kunne slippe for at betale skat, og kun skulle betale det jeg brugte, ville jeg tage imod med kyshånd. Og det er IKKE fordi jeg kun tænker på mig selv, men fordi jeg ikke mener at politikerne forvalter mine penge godt nok.
Men det gør mig sikkert til et meget dårligt menneske...

Jeg må indrømme, at jeg finder diskussionen smålig og let latterlig i betragtning af de kollosale summer, vi poster i så fuldkommen ligegyldige og hurtigt overståede forehavender som OL.
Hele tankegangen her er kortsynet, og den bryder på en interessant måde med det, det er blevet så populært blandt borgerlige at sige: at vi har lånt samfundet af vore efterkommere (hvad jeg dog må indrømme, jeg finder så latterligt og patetisk, at ord dårligt slår til) - for ved ikke at støtte en muligvis visionær kunst, hvis fulde værdi først åbenbares for eftertiden, forholder vi jo efterslægten et væsentligt monument over vor tid.

Filip Berghamar, vi lever i et demokrati, og det går ud på, at man vælger de folk, man mener, vil være bedst til at styre sagerne på vores allesammens vegne.
Hvis du ikke mener, der er nogen på stemmesedlen, der tilfredsstiller de krav, du måtte have, er der ingen vej udenom at stille op selv. Det er i bund og grund den samfundsform, vi har hertillands. Desværre har det udartet noget i de seneste 20 år, så folk har glemt, at deres første demokratiske pligt er deltagelse.

Ser man lidt videre end lige den her konkrete sag:

Den nuværende og kommende teknologiske udvikling ( mht. piratkopiering ) - gør næppe problemerne med overholdelse af copyrigth mindre - på længere sigt bliver alle lande/stater anstændigvis ( ikke mindst hvis man ligefrem er tilhænger af copyrigthlovenes ophævelse ) NØDT til at sikre mange kunstnere brødet på anden vis end nu !

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

du har ret i, at staten poster enorme summer i alle tænkeligt og utænkelige projekter. Det er netop problemet ved politikere - at de konfiskerere borgeres og virksomheders midler, og og praktiserer fordelingspolitik og ekstremt lemfældig omgang med de indkradsede midler.

Jeg nærer dog ikke inderlig modvilje mod, at staten uddeler penge til kunstnere, digtere, forfattere, tænkere (ud over hvad andre uden erhvervsarbejde modtager). Men det er noget betænkeligt, at staten leger mæcen, og dermed ophøjer sig til smagsdommer for, hver der fortjener støtte.

Jeg så hellere, at kunstnere der ønsker støtte, tilbyder noget i bytte. Det kunne være foredrag eller kurser, eller undervisning f.eks. i aftenskoleregi. Jeg så også gerne, at private der gerne ville støtte nogle kunstnere økonomisk, kunne fratrække deres donationer i egen skattebetaling - der er sikkert mange, der hellere ville forære en værdigt trængende kunstner 3.000 kroner, end have 1.000 kroner mere til eget overforbrug.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"NØDT til at sikre mange kunstnere brødet på anden vis end nu !"

Tjah, vi bruger penge på offentligt forskning, så hvorfor ikke på kunstnere? Offentlige forskere skulle gerne øge vores indsigt på forskellige områder, og kunstnere skulle gerne berige vores tilværelse også.

I bund og grund, er der vel ikke store principielle forskelle på støtten til disse grupper?

Sider