Kronik

Generøs hjerneflugt

21. august 2008

Det er noget af et gavmildt tilbud, vi for tiden giver de studerende, der gerne vil til udlandet og læse. De kan naturligvis få deres SU med - det har de kunnet længe. Men fra i år kan de også få betalt - i hvert fald en del af - studieafgiften på det udenlandske universitet, de gerne vil læse på.

Regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokraterne er nemlig blevet enige om, at studerende skal kunne tage det taxametertilskud, som de ikke bruger på et dansk universitet, med sig i bagagen, når de rejser. Tanken er faktisk ret smuk. Vi vil gerne være en del af internationaliseringen, det globale videnssamfund, og hvad politikerne nu ellers kan finde på af ord. Derfor skal danskerne støttes i deres muligheder for at rejse ud i verden, blive klogere og skabe et internationalt netværk.

Men det gavmilde får et noget naivt skær, når det, som beskrevet i Information i går, kun er halvdelen af de studerende, der vender tilbage til Danmark igen. To år efter endt uddannelse er 46 procent stadig bosat i udlandet, viste en ny undersøgelse fra SU-Styrelsen.

Man hverken kan eller skal forhindre unge i at rejse ud i verden og tilegne sig viden. Men at kaste tusindvis af skattekroner efter hver enkelt studerendes udlængsel er lige lovlig kækt.

Formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, kaldte det i går for 'statsfinansieret hjerneflugt', og han har en pointe. Han har selvfølgelig også en interesse i at stoppe ordningen, som må siges at være en væsentlig konkurrent til de danske universiteter - for hvilke andre lande vil give deres unge en betalt uddannelse på et dansk universitet?

Videnskabsminister Helge Sander forsøgte i går at negligere problemet:

"Det er ikke på nogen måder foruroligende," sagde han, hvilket er en foruroligende udtalelse.

I en pressemeddelelse fandt han desuden nogle tal frem, der viser, at der kommer flere studerende til landet, end der rejser ud.

Men det ændrer ikke ved kritikken af den gavmilde danske ordning, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af. Vi mangler højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark og kunne godt bruge nogle af de talenter, der aldrig kommer tilbage. Både i universiteternes forskningsmiljøer og på det øvrige arbejdsmarked.

Flere eksperter peger på, at det primært er de bedste studerende - dem, der får mange tilbud fra udenlandske universiteter og virksomheder, der bliver væk, hvilket gør statistikken endnu mere bitter. Desuden er det indlysende, at problemet vil blive større, når den nye ordning slår igennem. Flere vil naturligvis læse i udlandet, nu hvor det er gratis. "Og halvdelen af flere er jo nu engang flere," som Jens Oddershede formulerer det.

Ministeren tager ikke tallene fra SU-Styrelsen seriøst. Det har han en tendens til ikke at gøre, når det drejer sig om fakta, han ikke bryder sig om. Men heldigvis er der andre, der gerne vil være med til at løse problemet. De fleste er enige om, at vi på det helt konkrete plan skal blive bedre til at tage imod folk udefra.

Der er en tendens til, at det er bedre at have en kandidatgrad fra et dansk universitet end en master fra et udenlandsk - 'det ved vi, hvad er'-tankegangen blandt arbejdsgiverne skal vi til livs, for den afholder givetvis mange fra at søge hjem igen.

Dansk Erhverv og CEPOS var i går ude og sige, at problemet ligger i de høje skatter i Danmark. Sænk skatterne, så er problemet løst, lyder logikken. Det siger CEPOS nærmest uanset, hvad man spørger dem om, men i dette tilfælde er det måske værd at lytte en ekstra gang.

Skatten kan være et reelt problem, når det handler om at trække både danske og udenlandske højtkvalificerede til landet. Det er pokkers svært at forklare især udlændinge fordelene ved det danske system - og om ikke andet, så vil et mere simpelt og gennemskueligt skattesystem være en hjælp.

SF's forskningsordfører, Jonas Dahl, var ude og sige, at problemet ligger i den strenge danske udlændingepolitik. Gør det lettere at komme til landet, så er problemet løst, lyder logikken. Det spiller ikke helt sammen med SF's accept af 24-års-regelen, men det er ikke desto mindre en vigtig pointe. Mange har efter en endt udenlandsk uddannelse stiftet familie, og de vil stå med et kæmpe hyr, hvis de beslutter sig for at bosætte sig i Danmark. Man orker ikke den bureaukratiske kamp og måske i endnu mindre grad den nedværdigende omgangstone, som man ved, at ens kæreste eller ægtefælle vil blive udsat for herhjemme. Danmark har fået ry for at være et lukket land, hvor folk er sig selv nok - og så længe det er vores image, bliver det op ad bakke, når der skal trækkes kvalificeret arbejdskraft til landet.

Ændringer i skatte- og udlændingepolitikken er de oplagte langsigtede løsninger på problemet med hjerneflugt. Men til at starte med kan vi droppe den smukke, generøse - men desværre også naive - idé om at betale for de unges udenlandske uddannelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu