Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik

Samfundet får helt gratis 75 procent mere kollektiv trafik, bedre miljø og færre uheld. Hvert år spares to mia. på biler, og 3,4 mia. investeres i nye busser og tog. De fleste sparer tid, som gavner arbejdsmarkedet
Hvis regeringen mener det, den siger om at anspore til økonomiske incitamenter, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

Hvis regeringen mener det, den siger om at anspore til økonomiske incitamenter, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

Niels Meilvang
13. august 2008
Delt 16 gange

Hvis staten spenderer 10,5 milliarder kr. på at indføre gratis kollektiv trafik, får borgerne 10,5 milliarder kr. ekstra i lommerne. Den kollektive trafik vil vokse med 75 procent.

Samtidig bliver der hvert år sparet to milliarder kr. på biler og anskaffet for 3,4 milliarder kr. nye busser og tog. Det viser en simpel videre beregning på tal fra Teknologirådets rapport 'Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport' (herefter kaldet TR-rapporten), der udkom i efteråret 2006.

Halvt regnestykke

Under deloverskriften "Betydning for samfundsøkonomien" opgør TR-rapportens resumé kun virkningerne for de offentlige finanser.

Samfundsøkonomien består, som nogle bekendt, af tre sektorer: det offentlige, husholdningerne og virksomhederne. Når man kun ser på det halve regnestykke, er det indlysende, at man kommer til den forkerte konklusion: at det ikke kan anbefales at indføre gratis kollektiv trafik.

Et mere komplet regnestykke om 'betydning for samfundsøkonomien' fremgår af tabellen, der er beregnet ud fra TR-rapporten og tal fra Danmarks Statistik. Og konklusionen må blive, at det samfundsøkonomisk set er gratis at indføre gratis kollektiv trafik.

Regner man sparet tid, bedre miljø og færre trafikuheld om til kroner og ører, bliver gratis kollektiv trafik en gevaldig overskudsforretning.

Talfusk og falske kilder

Hvor meget det hjælper på trafikpropperne og miljøsvineriet, og hvor mange liv og kvæstelser der kan spares, når kollektiv trafik bliver gratis, afhænger naturligvis af, hvor mange bilister der benytter sig af gratistilbuddet og dermed bliver såkaldt overflyttet til kollektiv trafik.

"Ud fra de konkrete danske analyser fra Svendborg-banen og DSB-analyser forudsættes desuden, at 20 procent af de nye passagerer i den offentlige trafik alternativt ville have kørt i bil," lyder svaret i datarapporten til TR-rapporten.

Det ville svare til, at fire procent af den nuværende bilkørsel blev overflyttet.

Men det passer bare ikke. I den måned Svendborg-banen var gratis, ville 37 procent af de nye passagerer normalt have kørt i bil, og der foreligger ifølge DSB's analysechef Jan Albrecht og planlægningschef i DSB S-tog Anne Pilegaard ikke andre DSB-analyser af overflytningen af bilister ved gratis kollektiv trafik.

Konklusionerne i TR-rapporten om miljø, trængsel og trafikuheld hviler således på et dubiøst grundlag: Et konkret forsøg, der viser næsten det dobbelte af, hvad TR-rapporten forudsætter samt påståede analyser, der ifølge den angivne kilde ikke eksisterer.

DSB eller HUR

Det, de påståede DSB-analyser muligvis handler om, er noget helt andet end, ja nærmest det stik modsatte af, gratis kollektiv trafik.

"Erfaringen ved tidligere prisstigninger viser, at befolkningen rejser mindre, mange cykler eller går på kortere ture, og nogle omkring 20 procent af de tidligere rejsende med offentlig transport, skifter til bil," hedder det i TR-rapportens begrundelse for forudsætningen.

Imidlertid er den eneste undersøgelse, TR-rapporten refererer (side 39), om dette emne lavet af HUR. Af det refererede fremgår, at cirka 35 procent af de tidligere buspassagerer skiftede til bil.

Flere bilister skifter

Med TR-rapportens egen, ganske vist dybt betænkelige metode og med TR-rapportens egne tal får vi:

Ud fra erfaringen med Svendborgbanen og en HUR-analyse er der en svag indikation for, at af dem, der skifter transportvaner ved prisændringer på kollektiv trafik, skifter cirka 36 procent til eller fra bil.

Det vil - med TR-rapportens øvrige forudsætninger in mente - svare til, at gratis kollektiv trafik vil kunne afskaffe cirka syv procent af bilkørslen - og ikke kun fireprocent. Men i det øjeblik prisen på kollektiv trafik kommer væsentligt under benzinudgiften for tilsvarende bilrejser, vil bilisterne naturligvis udvise langt større villighed til at skifte til kollektiv trafik. At gratisforsøget på Svendborgbanen ikke viser det, skyldes, at det var et isoleret forsøg. Bilejeren i Svendborg, der skulle til Århus, valgte bilen. Nok kunne han komme gratis til Odense, men togbilletten fra Odense til Århus kostede mere end hans benzinudgift.

Når det bliver gratis at køre med tog og bus i hele landet, vil der derfor være mange flere bilister, der skifter end forsøget på Svendborgbanen kunne tyde på.

I en undersøgelse, som Forbrugerrådet lavede i forbindelse med TR- rapporten, erklærede 51 procent af bilisterne sig enten helt enig (33 procent) eller delvis enig (18 procent) med udsagnet:

"Jeg ville i min daglige transport rejse oftere eller længere med offentlig transport (busser og tog), hvis det var gratis".

Sparet tid

Når der indføres gratis kollektiv trafik, vil de, der i forvejen brugte den kollektive trafik, spare tid på to måder: Der vil være flere afgange og dermed mindre ventetid, og der vil være færre biler på vejene, så busserne kan komme hurtigere frem. Også de, der bliver ved med at køre i bil kommer hurtigere frem på grund af de færre biler. Endelig vil cyklister og gående, der benytter sig af gratis kollektiv trafik i stedet, komme hurtigere frem.

"Trængselsreduktionen kan løbe op i store besparelser i sparet tid og kørselsudgifter for de tilbageblevne bilister og for busserne - de nuværende trængselsomkostninger i Københavnsområdet er opgjort til ca. seks mia. kr. om året. Det samfundsmæssige tab som følge af trængsel kan uden indgreb meget sandsynligt flerdobles over de næste 10-20 år," hedder det i TR-rapporten, der dog ikke finder det opportunt at nævne det i forbindelse med konklusionerne om "virkninger for samfundsøkonomien".

Kun de nuværende bilister, der skifter til den gratis kollektiv trafik, vil formentligt skulle bruge mere tid. Det vil til gengæld være dem, der har den største økonomiske gevinst.

Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats - for miljøet, ved at tage bus eller tog i stedet for bilen. Det kan det ikke i dag.

Koch på banen?

Gratis kollektiv trafik giver flere hænder på arbejdsmarkedet på to måder: Den tid, der spares på transporten til og fra arbejde, vil mange være villige til at bruge til overarbejde. Desuden vil der blive skabt et antal billetsælgere og billetkontrollører. Der er tale om dygtige servicemedarbejdere, der er vant til at håndtere selv vanskelige kunder.

Den siddende skattekommission har til opgave at skaffe flere hænder, og et af budene er at lette skatten på arbejde og til gengæld forhøje de grønne afgifter, for dermed også at gavne miljøet. Men det er et problem, at den løsning vender den tunge ende nedad, som det hedder, når det igen går ud over de 'fattige'.

Gratis kollektiv trafik gavner både arbejdsudbuddet og miljøet, men især de 'fattige', der får bedre økonomi og en betydeligt øget bevægelsesfrihed. Derfor bør Carsten Koch & Co. komme på banen.

Gratis busser på vej?

Statsministeren har erklæret, at Danmark skal være fuldstændigt uafhængig af fossile brændstoffer. Gratis kollektiv trafik kan være det første, store skridt i den retning, og skridtet kan tages nu. Klimaet er på afveje - har været det længe. Det går helt grassat, hvis det skal vente på brintbilens udbredelse eller satellitovervågede kørselsafgifter.

Miljøministeren har erklæret, at der nu skal satses på den kollektive trafik, og trafikministeren har bekræftet dette. Også klima- og energiministeren ved, hvilken vej vinden blæser.

Hvis regeringen mener det, den siger, og hvis den vil lade handling følge ord, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

På alle andre områder, eksempelvis skat, beskæftigelse og integration, har regeringen en fundamentalistisk pashtuner-tro - tyrkertro ville være for svagt et ord - på det såkaldte økonomiske incitament. Hvorfor ikke, når det gælder den kollektive trafik?

Klaus Cort Jensen er journalist. Han venter for tiden på en maveoperation, men understreger, at nærværende kronik ikke skal læses som et surt opstød

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

En yderliger lille "hale", hvis der kommer internetopkobling i alle tog, så kan arbejdet medmindre opgaver og mail læsning allerede starte på vej til arbejdet eller tiden kan bruges på en god bog strikketøj, snak osv. På den måde er folk mere afstressede inden de kommer på arbejdet end al det stress lange bilkøer kan give.

Hvis Folketinget tog 10 til 30 mia kr af det øjeblikkelige overskud på Nordsøolien ville det være en god fremtids investering i elektrificering af resten af hovedbanenettet , ny signalsystemer og opretningen af de sidste spor samt indkøb af eltog eller endnu bedre udvikling af hybridtog, så togsættet både kan køre på elektrificerede strækninger og strækninger uden el-net. Ligeledes skal busnettet også have en hjælpende hånd så ikke ydreområderne kun blivet til husstande med bil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Jeg har flere gange fremsat det beskedne forslag, at vi burde indrette os sådan, at man selv i yderområderne kunne klare sig med én bil. Det ville allerede være et stort fremskridt.

Da jeg flyttede til Midtsjælland i 85, kunne det lade sig gøre, men siden er bustrafikken beskåret og togkvaliteten forringet så mange gange, at det begynder at knibe. Desværre råder familien kun over én bil og ét kørekort, så yderligere nedskæringer vil betyde en høj grad af stavnsbånd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Schmidt-Rasmussen

Fra http://jp.dk/indland/trafik/article1412182.ece

Uddrag: "Flere forsøg med gratis busser
Af LINE LYKKE HAUKROGH
Offentliggjort 16.08.08 kl. 22:30
Fra denne måned kan man køre gratis med bus i bl.a Lemvig og Nordfyns kommuner. Tiltaget kan ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen være fornuftigt rent økonomisk."

Jeg løste for et par dage siden, at et tysk firma er parat til at sælge busser, der er 100 procent drevet af elektricitet i 2010, men har ikke kunne finde artiklen igen.

Så her er et uddrag af en anden artikel om hybridbusser:

"850 hybrid-busser til København?

Af Kaare Sandholt, torsdag 13. mar 2008 kl. 11:57

København vil være foran på miljøområdet, og derfor skal der i 2010 køre 1-2 busser, der bruger brint som drivmiddel, rundt i Københavns gader. Imens - må man gå ud fra - vil resten af busparken fortsat være larmende dieselbusser, som skal bringe gæsterne ved klimakonferencen i 2009 rundt i København.

Umiddelbart er det jo fint, at København vil hjælpe brintteknologien videre ved at indkøbe 1-2 busser, men det kunne have været sjovere, hvis man gjorde noget alvorligt ud af det i stedet.

I New York kører i dag 850 hybrid-busser rundt i gaderne, og byen har besluttet at indkøbe et tilsvarende antal, så New York i 2010 har i alt 1700 hybrid-busser."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/86493

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Problemet med at indføre gratis kollektiv trafik i begrænsede områder er, at det ikke har betyedning for andre end dem, der kun bevæger sig inden for området. Fx går de fleste af mine kollektive rejser fra Ringsted til København, så et forsøg med gratis busser i Ringsted ville ikke betyde nogen besparelse for mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Dorte Sørensen, 13. august, 2008:
"endnu bedre udvikling af hybridtog, så togsættet både kan køre på elektrificerede strækninger og strækninger uden el-net."

Det kan da sagtens lade sig gøre med den nuværende teknologi og de nuværende togsæt, idet man blot kobler eksempelvis el-drevne IC3-togsæt sammen med dieseldrevne IC3-togsæt :-)

En anden fordel ved el-drevne tog er, at bremsende tog kan sende strøm tilbage i ledningsnettet og dermed spare en masse energi. I Schweiz har man beregnet, at to godstog på vej ned ad et bjerg kan trække et tredje godstog den modsatte vej op ad bjerget ved at sende bremseenergien ud i køreledningerne :-).
Trods manglende bjerge kan vi også vinde ved den teknologi - det kræver blot, at strækningerne er elektrificeret (med vekselstrøm).

Vh
Erik

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Her er vi gen ved problemet med eksternalisering af omkostninger. Inden for den neo-liberalistiske samfundsmodel er det kun direkte indtægter og udgifter der betyder noget. Spildt arbejdsatid, trafikulykker, miljøproblemer skal ikke betales af dem der ejer eller har licens til at drive et offentligt transportmiddel, derfor er det uden betydning.
Så er det selvfølgelig helt i uoverensstemmelse med janteloven at nogen skulle have noget gratis, især da hvis det er mindrebemidlede der går hen og får størst glæde af det. Så går de hen og bliver dovne, hvis de får noget gratis.
Men det kunne være interessant at se på også, hvor vidt systemet stadigt skulle være privatdrevet, som det nu er blevet. Hele eksistensberettigelsen når først den kollektive trafik er blevet privatiseret er jo ikke hvorvidt der leveres god service men hvorvidt der kan tjenes penge på det. Hvis ikke der kan tjenes penge på det, bør det nedlægges, så endnu flere omkostninger kan eksternaliseres.

Nej men altså, sikken glimrende ide.
Der er forøvrigt en schweizisk by hvor der var underskud på den kollektive trafik for en del år siden, og i stedet for at hæve priserne som man gør i damnark, sænkede man prisen en hel del under det umiddelbart rentable, og der var så mange flere folk der nu tog bussen, at der pludselig var overskud i kassen. Er det i Basel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

Jeg ville også bare lige sige, at hvis man indberegner alle de eksternaliserede omkostninger, så kan næsten alt, som synes samfundsmæssigt fornuftigt, faktisk betale sig. At tage vare på de syge med et godt offentligt sygeforsikrings- og hospitalsvæsen, rehabilitering af forbrydere og forebyggelse imod alt - ALT - inklusive kriminalitet og helbred, næsten enhver form for undervisning ville være penge der var godt givet ud, men I øjeblikker bevæger Damnark sig hovedkuls i den anden retning, og det er jo fordi den eneste målestok der anlægges for alt hvad der sker i landet nu om dage er, hvor vidt nogen der allerede har for meget kan tjene noget mere på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Life J:
Jeg kender ikke eksemplet med den schweiziske by; men i hele landet satte man for en del år siden abonnementsprisen på diverse kort til de offentlige transportmidler tog, postbusser og skibe drastisk ned.

Jeg kender folk i Schweiz, der trods tre biler i husstanden har et halvprisabonnement, da de har indset, at det i mange tilfælde bedre kan betale sig at bruge tog end egen bil - selv i et land, hvor benzinpriserne er noget lavere end i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørgen Lassen

Jeg skulle en morgen til Århus og var nødt til at køre i bil, af hensyn til bagagen. Det var ikke en sjov oplevelse. Især fordi jeg som regel starter dagen med at drikke en ordentlig en spand te.

Så sad man der i kø, først på Grenaavej, og senere på Ringgaden. Presset på blæren blev værre og værre.

Nå, jeg nåede det dog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Forleden dag så jeg "Kontant" om rejsekortet. Her kostede en normal billet med DSB tog København/Aarhus omkring 462,00 kr.. Heraf fik DSB c. 52,00 kr. i offentlig tilskud. Den direkte driftomkostning til turen pr. passager er ca. 57,00 kr. (brændstof, bropenge, lønninger, baneleje o.s.v.). Den helt store andel af billet prisen 405,00 kr. gik til vedligeholdelse af tog, køb af nye tog, samt en masse andet, som det ikke umiddelbart var muligt, at få rede på. Men hvis en kiosk sælger (dem med kaffevognen) fik års lønninger på næsten 500.000 kr. er der noget rav ruskende galt i DSB.

anbefalede denne kommentar