Kronik

Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik

Samfundet får helt gratis 75 procent mere kollektiv trafik, bedre miljø og færre uheld. Hvert år spares to mia. på biler, og 3,4 mia. investeres i nye busser og tog. De fleste sparer tid, som gavner arbejdsmarkedet
Hvis regeringen mener det, den siger om at anspore til økonomiske incitamenter, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

Hvis regeringen mener det, den siger om at anspore til økonomiske incitamenter, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

Niels Meilvang

13. august 2008

Hvis staten spenderer 10,5 milliarder kr. på at indføre gratis kollektiv trafik, får borgerne 10,5 milliarder kr. ekstra i lommerne. Den kollektive trafik vil vokse med 75 procent.

Samtidig bliver der hvert år sparet to milliarder kr. på biler og anskaffet for 3,4 milliarder kr. nye busser og tog. Det viser en simpel videre beregning på tal fra Teknologirådets rapport 'Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport' (herefter kaldet TR-rapporten), der udkom i efteråret 2006.

Halvt regnestykke

Under deloverskriften "Betydning for samfundsøkonomien" opgør TR-rapportens resumé kun virkningerne for de offentlige finanser.

Samfundsøkonomien består, som nogle bekendt, af tre sektorer: det offentlige, husholdningerne og virksomhederne. Når man kun ser på det halve regnestykke, er det indlysende, at man kommer til den forkerte konklusion: at det ikke kan anbefales at indføre gratis kollektiv trafik.

Et mere komplet regnestykke om 'betydning for samfundsøkonomien' fremgår af tabellen, der er beregnet ud fra TR-rapporten og tal fra Danmarks Statistik. Og konklusionen må blive, at det samfundsøkonomisk set er gratis at indføre gratis kollektiv trafik.

Regner man sparet tid, bedre miljø og færre trafikuheld om til kroner og ører, bliver gratis kollektiv trafik en gevaldig overskudsforretning.

Talfusk og falske kilder

Hvor meget det hjælper på trafikpropperne og miljøsvineriet, og hvor mange liv og kvæstelser der kan spares, når kollektiv trafik bliver gratis, afhænger naturligvis af, hvor mange bilister der benytter sig af gratistilbuddet og dermed bliver såkaldt overflyttet til kollektiv trafik.

"Ud fra de konkrete danske analyser fra Svendborg-banen og DSB-analyser forudsættes desuden, at 20 procent af de nye passagerer i den offentlige trafik alternativt ville have kørt i bil," lyder svaret i datarapporten til TR-rapporten.

Det ville svare til, at fire procent af den nuværende bilkørsel blev overflyttet.

Men det passer bare ikke. I den måned Svendborg-banen var gratis, ville 37 procent af de nye passagerer normalt have kørt i bil, og der foreligger ifølge DSB's analysechef Jan Albrecht og planlægningschef i DSB S-tog Anne Pilegaard ikke andre DSB-analyser af overflytningen af bilister ved gratis kollektiv trafik.

Konklusionerne i TR-rapporten om miljø, trængsel og trafikuheld hviler således på et dubiøst grundlag: Et konkret forsøg, der viser næsten det dobbelte af, hvad TR-rapporten forudsætter samt påståede analyser, der ifølge den angivne kilde ikke eksisterer.

DSB eller HUR

Det, de påståede DSB-analyser muligvis handler om, er noget helt andet end, ja nærmest det stik modsatte af, gratis kollektiv trafik.

"Erfaringen ved tidligere prisstigninger viser, at befolkningen rejser mindre, mange cykler eller går på kortere ture, og nogle omkring 20 procent af de tidligere rejsende med offentlig transport, skifter til bil," hedder det i TR-rapportens begrundelse for forudsætningen.

Imidlertid er den eneste undersøgelse, TR-rapporten refererer (side 39), om dette emne lavet af HUR. Af det refererede fremgår, at cirka 35 procent af de tidligere buspassagerer skiftede til bil.

Flere bilister skifter

Med TR-rapportens egen, ganske vist dybt betænkelige metode og med TR-rapportens egne tal får vi:

Ud fra erfaringen med Svendborgbanen og en HUR-analyse er der en svag indikation for, at af dem, der skifter transportvaner ved prisændringer på kollektiv trafik, skifter cirka 36 procent til eller fra bil.

Det vil - med TR-rapportens øvrige forudsætninger in mente - svare til, at gratis kollektiv trafik vil kunne afskaffe cirka syv procent af bilkørslen - og ikke kun fireprocent. Men i det øjeblik prisen på kollektiv trafik kommer væsentligt under benzinudgiften for tilsvarende bilrejser, vil bilisterne naturligvis udvise langt større villighed til at skifte til kollektiv trafik. At gratisforsøget på Svendborgbanen ikke viser det, skyldes, at det var et isoleret forsøg. Bilejeren i Svendborg, der skulle til Århus, valgte bilen. Nok kunne han komme gratis til Odense, men togbilletten fra Odense til Århus kostede mere end hans benzinudgift.

Når det bliver gratis at køre med tog og bus i hele landet, vil der derfor være mange flere bilister, der skifter end forsøget på Svendborgbanen kunne tyde på.

I en undersøgelse, som Forbrugerrådet lavede i forbindelse med TR- rapporten, erklærede 51 procent af bilisterne sig enten helt enig (33 procent) eller delvis enig (18 procent) med udsagnet:

"Jeg ville i min daglige transport rejse oftere eller længere med offentlig transport (busser og tog), hvis det var gratis".

Sparet tid

Når der indføres gratis kollektiv trafik, vil de, der i forvejen brugte den kollektive trafik, spare tid på to måder: Der vil være flere afgange og dermed mindre ventetid, og der vil være færre biler på vejene, så busserne kan komme hurtigere frem. Også de, der bliver ved med at køre i bil kommer hurtigere frem på grund af de færre biler. Endelig vil cyklister og gående, der benytter sig af gratis kollektiv trafik i stedet, komme hurtigere frem.

"Trængselsreduktionen kan løbe op i store besparelser i sparet tid og kørselsudgifter for de tilbageblevne bilister og for busserne - de nuværende trængselsomkostninger i Københavnsområdet er opgjort til ca. seks mia. kr. om året. Det samfundsmæssige tab som følge af trængsel kan uden indgreb meget sandsynligt flerdobles over de næste 10-20 år," hedder det i TR-rapporten, der dog ikke finder det opportunt at nævne det i forbindelse med konklusionerne om "virkninger for samfundsøkonomien".

Kun de nuværende bilister, der skifter til den gratis kollektiv trafik, vil formentligt skulle bruge mere tid. Det vil til gengæld være dem, der har den største økonomiske gevinst.

Det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats - for miljøet, ved at tage bus eller tog i stedet for bilen. Det kan det ikke i dag.

Koch på banen?

Gratis kollektiv trafik giver flere hænder på arbejdsmarkedet på to måder: Den tid, der spares på transporten til og fra arbejde, vil mange være villige til at bruge til overarbejde. Desuden vil der blive skabt et antal billetsælgere og billetkontrollører. Der er tale om dygtige servicemedarbejdere, der er vant til at håndtere selv vanskelige kunder.

Den siddende skattekommission har til opgave at skaffe flere hænder, og et af budene er at lette skatten på arbejde og til gengæld forhøje de grønne afgifter, for dermed også at gavne miljøet. Men det er et problem, at den løsning vender den tunge ende nedad, som det hedder, når det igen går ud over de 'fattige'.

Gratis kollektiv trafik gavner både arbejdsudbuddet og miljøet, men især de 'fattige', der får bedre økonomi og en betydeligt øget bevægelsesfrihed. Derfor bør Carsten Koch & Co. komme på banen.

Gratis busser på vej?

Statsministeren har erklæret, at Danmark skal være fuldstændigt uafhængig af fossile brændstoffer. Gratis kollektiv trafik kan være det første, store skridt i den retning, og skridtet kan tages nu. Klimaet er på afveje - har været det længe. Det går helt grassat, hvis det skal vente på brintbilens udbredelse eller satellitovervågede kørselsafgifter.

Miljøministeren har erklæret, at der nu skal satses på den kollektive trafik, og trafikministeren har bekræftet dette. Også klima- og energiministeren ved, hvilken vej vinden blæser.

Hvis regeringen mener det, den siger, og hvis den vil lade handling følge ord, så er gratis kollektiv trafik et oplagt tiltag.

På alle andre områder, eksempelvis skat, beskæftigelse og integration, har regeringen en fundamentalistisk pashtuner-tro - tyrkertro ville være for svagt et ord - på det såkaldte økonomiske incitament. Hvorfor ikke, når det gælder den kollektive trafik?

Klaus Cort Jensen er journalist. Han venter for tiden på en maveoperation, men understreger, at nærværende kronik ikke skal læses som et surt opstød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Toke Andersen
  • Jacob Sparre Andersen
  • Bill Atkins
Flemming Berger, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Jacob Sparre Andersen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En yderliger lille "hale", hvis der kommer internetopkobling i alle tog, så kan arbejdet medmindre opgaver og mail læsning allerede starte på vej til arbejdet eller tiden kan bruges på en god bog strikketøj, snak osv. På den måde er folk mere afstressede inden de kommer på arbejdet end al det stress lange bilkøer kan give.

Hvis Folketinget tog 10 til 30 mia kr af det øjeblikkelige overskud på Nordsøolien ville det være en god fremtids investering i elektrificering af resten af hovedbanenettet , ny signalsystemer og opretningen af de sidste spor samt indkøb af eltog eller endnu bedre udvikling af hybridtog, så togsættet både kan køre på elektrificerede strækninger og strækninger uden el-net. Ligeledes skal busnettet også have en hjælpende hånd så ikke ydreområderne kun blivet til husstande med bil.

Jeg har flere gange fremsat det beskedne forslag, at vi burde indrette os sådan, at man selv i yderområderne kunne klare sig med én bil. Det ville allerede være et stort fremskridt.

Da jeg flyttede til Midtsjælland i 85, kunne det lade sig gøre, men siden er bustrafikken beskåret og togkvaliteten forringet så mange gange, at det begynder at knibe. Desværre råder familien kun over én bil og ét kørekort, så yderligere nedskæringer vil betyde en høj grad af stavnsbånd.

Trist, ar det kun er debatter, hvor man kan svine indvandrere til i ugevis, der får mange indlæg, mens dette emne, der virkelig betyder meget mere fort mange flere mennesker, stort set bliver ignoreret.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Fra http://jp.dk/indland/trafik/article1412182.ece

Uddrag: "Flere forsøg med gratis busser
Af LINE LYKKE HAUKROGH
Offentliggjort 16.08.08 kl. 22:30
Fra denne måned kan man køre gratis med bus i bl.a Lemvig og Nordfyns kommuner. Tiltaget kan ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen være fornuftigt rent økonomisk."

Jeg løste for et par dage siden, at et tysk firma er parat til at sælge busser, der er 100 procent drevet af elektricitet i 2010, men har ikke kunne finde artiklen igen.

Så her er et uddrag af en anden artikel om hybridbusser:

"850 hybrid-busser til København?

Af Kaare Sandholt, torsdag 13. mar 2008 kl. 11:57

København vil være foran på miljøområdet, og derfor skal der i 2010 køre 1-2 busser, der bruger brint som drivmiddel, rundt i Københavns gader. Imens - må man gå ud fra - vil resten af busparken fortsat være larmende dieselbusser, som skal bringe gæsterne ved klimakonferencen i 2009 rundt i København.

Umiddelbart er det jo fint, at København vil hjælpe brintteknologien videre ved at indkøbe 1-2 busser, men det kunne have været sjovere, hvis man gjorde noget alvorligt ud af det i stedet.

I New York kører i dag 850 hybrid-busser rundt i gaderne, og byen har besluttet at indkøbe et tilsvarende antal, så New York i 2010 har i alt 1700 hybrid-busser."

Læs resten på: http://ing.dk/artikel/86493

Problemet med at indføre gratis kollektiv trafik i begrænsede områder er, at det ikke har betyedning for andre end dem, der kun bevæger sig inden for området. Fx går de fleste af mine kollektive rejser fra Ringsted til København, så et forsøg med gratis busser i Ringsted ville ikke betyde nogen besparelse for mig.

Dorte Sørensen, 13. august, 2008:
"endnu bedre udvikling af hybridtog, så togsættet både kan køre på elektrificerede strækninger og strækninger uden el-net."

Det kan da sagtens lade sig gøre med den nuværende teknologi og de nuværende togsæt, idet man blot kobler eksempelvis el-drevne IC3-togsæt sammen med dieseldrevne IC3-togsæt :-)

En anden fordel ved el-drevne tog er, at bremsende tog kan sende strøm tilbage i ledningsnettet og dermed spare en masse energi. I Schweiz har man beregnet, at to godstog på vej ned ad et bjerg kan trække et tredje godstog den modsatte vej op ad bjerget ved at sende bremseenergien ud i køreledningerne :-).
Trods manglende bjerge kan vi også vinde ved den teknologi - det kræver blot, at strækningerne er elektrificeret (med vekselstrøm).

Vh
Erik

Her er vi gen ved problemet med eksternalisering af omkostninger. Inden for den neo-liberalistiske samfundsmodel er det kun direkte indtægter og udgifter der betyder noget. Spildt arbejdsatid, trafikulykker, miljøproblemer skal ikke betales af dem der ejer eller har licens til at drive et offentligt transportmiddel, derfor er det uden betydning.
Så er det selvfølgelig helt i uoverensstemmelse med janteloven at nogen skulle have noget gratis, især da hvis det er mindrebemidlede der går hen og får størst glæde af det. Så går de hen og bliver dovne, hvis de får noget gratis.
Men det kunne være interessant at se på også, hvor vidt systemet stadigt skulle være privatdrevet, som det nu er blevet. Hele eksistensberettigelsen når først den kollektive trafik er blevet privatiseret er jo ikke hvorvidt der leveres god service men hvorvidt der kan tjenes penge på det. Hvis ikke der kan tjenes penge på det, bør det nedlægges, så endnu flere omkostninger kan eksternaliseres.

Nej men altså, sikken glimrende ide.
Der er forøvrigt en schweizisk by hvor der var underskud på den kollektive trafik for en del år siden, og i stedet for at hæve priserne som man gør i damnark, sænkede man prisen en hel del under det umiddelbart rentable, og der var så mange flere folk der nu tog bussen, at der pludselig var overskud i kassen. Er det i Basel?

Jeg ville også bare lige sige, at hvis man indberegner alle de eksternaliserede omkostninger, så kan næsten alt, som synes samfundsmæssigt fornuftigt, faktisk betale sig. At tage vare på de syge med et godt offentligt sygeforsikrings- og hospitalsvæsen, rehabilitering af forbrydere og forebyggelse imod alt - ALT - inklusive kriminalitet og helbred, næsten enhver form for undervisning ville være penge der var godt givet ud, men I øjeblikker bevæger Damnark sig hovedkuls i den anden retning, og det er jo fordi den eneste målestok der anlægges for alt hvad der sker i landet nu om dage er, hvor vidt nogen der allerede har for meget kan tjene noget mere på det.

Life J:
Jeg kender ikke eksemplet med den schweiziske by; men i hele landet satte man for en del år siden abonnementsprisen på diverse kort til de offentlige transportmidler tog, postbusser og skibe drastisk ned.

Jeg kender folk i Schweiz, der trods tre biler i husstanden har et halvprisabonnement, da de har indset, at det i mange tilfælde bedre kan betale sig at bruge tog end egen bil - selv i et land, hvor benzinpriserne er noget lavere end i Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Jeg skulle en morgen til Århus og var nødt til at køre i bil, af hensyn til bagagen. Det var ikke en sjov oplevelse. Især fordi jeg som regel starter dagen med at drikke en ordentlig en spand te.

Så sad man der i kø, først på Grenaavej, og senere på Ringgaden. Presset på blæren blev værre og værre.

Nå, jeg nåede det dog.

Artiklen er fra kriseåret 2008 og i mellemtiden er mere end 190.000 blevet arbejdsløse. Hvad forhindre samfundet i at skabe beskæftigelse gennem udbygning af den kollektive trafik udfra ovenstående præmisser?

Herman Hansen

Forleden dag så jeg "Kontant" om rejsekortet. Her kostede en normal billet med DSB tog København/Aarhus omkring 462,00 kr.. Heraf fik DSB c. 52,00 kr. i offentlig tilskud. Den direkte driftomkostning til turen pr. passager er ca. 57,00 kr. (brændstof, bropenge, lønninger, baneleje o.s.v.). Den helt store andel af billet prisen 405,00 kr. gik til vedligeholdelse af tog, køb af nye tog, samt en masse andet, som det ikke umiddelbart var muligt, at få rede på. Men hvis en kiosk sælger (dem med kaffevognen) fik års lønninger på næsten 500.000 kr. er der noget rav ruskende galt i DSB.

Niels Duus Nielsen

Dette viser, at ideologi for visse mennesker er vigtigere end kendsgerninger.

De mere naive borgerlige frygter, at os fattigrøve bare vil blive endnu mere dovne, hvis ikke vi betaler for transporten. En busbillet koster et mindre husmandssted, så vi er mange, der kører gratis, og tager imod den bæde, som man så af og til får, med godt humør, fordi vi ved, at vi bare skal lade være med at betale den, da staten jo ikke kan klippe håret af en skaldet (selv om den ihærdigt prøver).

De mere kyniske borgerlige derimod ved udmærket godt, at høje priser på den offentlige transport vil få folk til at beregne, om det nu ikke bedre kan betale sig at købe en bil. Op i røven med klimaet, op i røven med de fattige, bare bilforhandlerne har kronede dage.

Der var en gang en borgerlig statsminister, der erklærede, at ideologi er noget bras. Det er mange år siden.

Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen
Og hvad mon du tror, at os andre voksne - der naturligvis betaler for vores busbilletter - tænker om din free-riding-mentality og bøde-ignorance ?

Niels Duus Nielsen

Erik Fuglsang, jeg er bedøvende ligeglad med hvad du tænker, jeg rubricerer mine aktiviteter under civil ulydighed, så min samvittighed er ren. Og jeg accepterer jo at jeg får en bøde, som jeg så efterfølgende ikke betaler, og når så staten bliver så vred, at den spærrer mig inde, kan jeg jo kalde mig en politisk fange. I krig og kærlighed gælder alle kneb, og jeg har været i krig mod de borgerlige lige så længe jeg kan huske. Og især i vore dage, hvor DF og Støjberg har optrappet kampen ved at forsøge med alle midler at ekskludere os, der er anderledes og ikke overholder deres småborgerlige forestillinger om "anstændighed", selv om det faktisk er dem, der er de uanstændige, må man jo være kreativ. Jeg kan oplyse, at buschaufførerne lader mig køre gratis med, og at kontrollørerne for det meste morer sig, når jeg holder mit lille humoristiske foredrag om livet på bunden af samfundet.

Niels Duus Nielsen

PS: Erik Fuglsang, er du en af de naive eller en af de kyniske borgere? At du omtaler dig selv som "voksen" kunne tyde på en vis naivitet, men det kunne jo også være bevidst manipulation og moralisme, og dermed udtryk for kynisme.

Niels Duus Nielsen:
Det her handler ikke borgerlighed eller socialisme, kynisme eller naivitet. Det her handler moral og det personlige ansvar over det samfund, vi lever i.
I adskillige af dine indlæg angriber du andre for en dårlig moral.
Hvad med at studere din egen moral ?
Du bryder loven med åbne øjne, og du ignorerer de sanktioner, du mødes med. Det kalder just på hverken respekt, sympati eller beundring herfra. Over and out.

Niels Duus Nielsen

Fint nok, Erik Fuglsang, så støt mig i at billetpriserne sættes ned, så os på kontanthjælp også har råd til at tage bussen. En tur til jobcentret og tilbage igen koster jo en lille halvtredser, hvis man skal følge reglerne, og det er der sgu ikke råd til på et skrabet budget. En cykel koster mindst en tusse, og det har jeg da slet, slet ikke råd til, rent bortset fra, at jeg er til fare både for mig selv og den øvrige trafik, hvis jeg sætter mig op på en cyke.

Der er da ikke meget, jeg hellere vil, end betale min busbillet, bortset fra at jeg hellere vil sikre mig, at mit køleskab og spisekammer er så velforsynet, at jeg kan nå helt frem til slutningen af måneden uden at skulle gå sulten i seng.

Hvis kommunen nu lod helt være med at indkalde mig til alle mulige ligegyldige møder, ville jeg slet ikke have behov for at tage med bussen. Men regeringen og DF, støttet af socialkammeraterne, insisterer jo på at jeg er en doven nasserøv, der skal holdes i ørerne. Ergo opfører jeg mig som den doven nasserøv, de allerede betragter mig som, jeg har jo intet at tabe.

Niels Duus Nielsen.
Jeg deler din kritik af billetpriserne. De bør sættes ned, så kollektiv trafik bliver et attraktivt alternativ til andre løsninger.I 2009 turede S og SF frem med forslaget fair løsning, ifølge hvilket billetpriserne på kollektiv trafik skulle sænkes med 40 %, ligesom der skulle indføres en hæslig betalingsmur om stor-Kbh. De havde regeringsmagten i 4 år (2011-2015) til at gennemføre deres plan. Hvad endte det med ? Ingen mur.Og billetpriserne, ja de STEG og STEG! Hvis ikke venstrefløjen vil sænke billetpriserne på kollektiv trafik, når det kommer til stykket, så bliver det aldrig til noget. Du må bruge din grundlovssikrede ret til at gå ud med dine skilte og demonstrere.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar