Kronik

Gud er død - Gud leve

Selv om det er 120 år siden, Nietzsche proklamerede Guds død, er hverken religion eller ideologisk fundamentalisme på retur
Friedrich Nietzsche frygtede, at vi ikke slipper af med Gud, -fordi vi stadig tror på grammatikken-.

Friedrich Nietzsche frygtede, at vi ikke slipper af med Gud, -fordi vi stadig tror på grammatikken-.

7. august 2008

Efterår 1888: Den tyske filosof og filolog Friedrich Nietz-sche er få måneder fra et psykisk sammenbrud. Og han ved det tilsyneladende godt. I hvert fald skriver han på livet løs, og han erklærer bl.a. i brevvekslinger med nære venner, at han i denne periode udvikler et meget strengt og fint udtryk for hele sin filosofi. Han færdiggør Afgudernes ragnarok, som ikke bare er et resumé af alle hans væsentligste filosofiske kætterier, men også en ny måde at udtrykke filosofiske tanker på. Nietz-sche filosoferer med hammeren, hvilket med hans egne ord består i at udfritte de evige afguder, der på trods af deres opblæste hulhed er dem, vi tror mest på.

Nietzsche er kendt for sin dødsdom over Gud. Men det er hverken dødsdom eller Gud, der kan forklare, hvorfor verdenssamfundet stadig er præget af religion og ideologisk fundamentalisme. Det kan derimod den forståelse, der i Afgudernes ragnarok formuleres som en frygt for, at vi alligevel ikke slipper af med Gud, "fordi vi stadig tror på grammatikken".

Med denne formulering sætter Nietzsche ord på en skæbnesvanger sammenhæng mellem strukturerne i vores sprog og den måde, vi tænker på i Vesten. En sammenhæng, som ikke bare har konsekvenser for religionens rolle i samfundet, men for hele vores forståelse af, hvad det vil sige at være samfund. Det er nemlig ikke først og fremmest den religiøse Gud, Nietzsche er ude efter, når han jager de evige afguder 'som med en stemmegaffel'. Det er derimod de omsiggribende idealer, som forfører os med løgne om enhed, substans og bestandighed.

Med Afgudernes ragnarok vil Nietzsche punktere Vestens idealer. Men han frygter, at det ikke lader sig gøre. Fordi idealerne lever i sproget.

Gælder også videnskaben

1958: Der er gået 70 år, siden Nietzsche skrev Afgudernes ragnarok. Martin Heidegger er ikke den eneste, der har ladet sig inspirere af Nietzsches opgør med idealerne. Men han er den, der bedst har forstået konsekvenserne af det. Det er 31 år siden Heidegger udgav sit hovedværk, Væren og tid, men han er langtfra gået i stå.

I Teknikken og vendingen, som udkommer i 1962, bruger Heidegger videnskaben til at vise, at problemerne med at slippe af med Gud ikke kan reduceres til et spørgsmål om religion og filosofihistorie. Heidegger bruger formuleringer som, at teknikkens væsen "afdækker det værende som bestand", hvilket er det samme som at sige, at også videnskaben er underlagt idealernes løgn om enhed og substans.

Videnskabens største bedrift er, at den har haft held med at overbevise befolkningen i den vestlige del af verden om, at den står i modsætning til religionen. Det gør den ikke. Tværtimod lukrerer den - nøjagtig ligesom religionen - på en metafysisk forestilling om, at der er noget bag ved det, vi sanser og oplever, som er ideelt og bestandigt.

Heideggers ærinde er imidlertid ikke at slå videnskaben i hartkorn med religionen, men derimod at undersøge, hvorfor forestillingen om substans og bestandighed har så stor indflydelse på vores omgang med verden.

Svaret finder han i spørgsmålet. Selvom mange har bebrejdet Heidegger hans kryptiske brug af det tyske sprog, så er det nemlig ikke ligegyldigt, hvordan man stiller spørgsmålet om idealernes rolle i samfundet. Og det er heller ikke tilfældigt. I sin sene tænkning sander Heidegger, at der er nogle strukturer i sproget, der understøtter - og måske ligefrem skaber - idealernes løgn om enhed og substans. Når Heidegger, også i 1958, er svær at forstå, er det fordi, han forsøger at undgå disse strukturer, når han formulerer sit opgør med idealernes rolle i samfundet.

Udfordrer sit bagland

1988: Yderligere 30 år gået. Både Nietzsche og Heidegger er døde, og der er kommet nye tænkere til. Heriblandt en fransk filosof, som hverken beskæftiger sig med afguder eller videnskab, men som også har et problem med idealerne. Jacques Derrida har for længst sikret sig en plads blandt samtidens vigtigste tænkere - og det med rette. Derrida kritiserer nemlig ikke kun de gamle grækere og den tænkning, de har afstedkommet. Han udfordrer også sit eget bagland, idet han beskylder Nietzsche og Heidegger for ikke at være radikale nok.

Når Heidegger bygger videre på Nietzsches frygt for grammatikken ved at opgive de strukturer, der fastholder os i troen på idealerne, indser han ifølge Derrida ikke, at det er grammatikken som sådan, der er problemet. Idealernes løgn om enhed og substans bor ikke bare i nogle bestemte strukturer, som vi skal gøre os umage med at undgå. Idealerne gennemsyrer vores sprog, tænkning og samfund, og den eneste måde at undgå dem er at opgive hele det sproglige system.

Den svage tænkning

1998: Parallelt med Derrida arbejder en italiensk filosof ved navn Gianni Vattimo med at omsætte Nietzsche og Heideggers filosofi til det, han kalder den svage tænkning. Han arbejder som EU-parlamentariker og har skrevet op til flere filosofiske værker, da hans lille bog, Jeg tror at jeg tror, udkommer i andet oplag. Her pointerer Vattimo, at vestlig idé-historie i grove træk har erstattet det ene ideal med det andet - svarende til, at det første, vi gør, når en konge dør, er at indsætte en ny.

Ved at studere de forgæves forsøg på at overvinde idealerne indser Vattimo, at det ikke er de stærke strukturer, der er interessante, men derimod den historiske udvikling, de indgår i. Historien har en svækkende effekt på idealerne - og det skal vi blive bedre til at udnytte. I stedet for at erstatte idealerne med hinanden argumenterer Vattimo med andre ord for, at vi svækker dem.

Som inspiration til, hvordan vi skal forstå svækkelsen af de stærke strukturer foreslår Vattimo, at vi ikke vender os væk fra religionen, men derimod kigger nærmere på især kristendommen. Det bemærkelsesværdige ved kristendommen er nemlig, at den både insisterer på det ideelle og bestandige (Gud) og det konkrete og foranderlige (Jesus). Kristendommen tillader således ikke bare en svækkelse af sin guddom; den fremhæver svækkelsen (teologisk kaldet inkarnationen) som en væsentlig pointe.

Ingen af de tre Nietzsche-fortolkere ville formentlig anklage kristendommen - islam, buddhismen, hinduismen eller andet - for at være skyld i, at Vesten stadig slås med religion og ideologisk fundamentalisme i det Herrens år 2008. De ville der-imod pege på de sproglige strukturers indvirkning på den græsk-hellenistiske tradition, som ikke bare definerer vores forhold til religion, men tillige vores indretning af samfundet og vores måde at forstå og udforske verden på. (Til den forventede indvending om, at det ikke er Vestens skyld, at verdenssamfundet er infiltreret af religion og ideologisk fundamentalisme, men derimod Mellemøsten og andre dele af verden, skal blot bemærkes, at Vesten forbliver slave af sine egne og andres idealer, så længe vi baserer vores verdensopfattelse på principper om substans og bestandighed).

Frygten var begrundet

2008: Præcis 120 år efter færdiggørelsen af Afgudernes ragnarok udkommer en dansk bog, der tager Nietz-sches frygt på ordet. I bogen bruges Heidegger, Derrida og Vattimo til at vise, at frygten for grammatikken var begrundet. Der er en sammenhæng mellem den måde, vi tænker på i Vesten, og grammatikken i de indoeuropæiske sprog. Gud er ikke død; vi er stadig omgivet af idealer. Når idealerne er foran-kret i vores grammatik, kan vi ikke slippe af med dem uden samtidig at opgive sproget.

Og dog. I bogen undersøges det danske sprog med henblik på at udfordre idealernes rolle i samfundet. Det bekræftes, at der er stærke strukturer i sproget, som gerne vil have os til at opfatte verden på en bestemt måde - men der er også andre. Strukturer, der ikke forfører os med idealer og bestandighed, men hjælper os med at svække dem.

I bogen Et spørgsmål om at være foreslår jeg, at ansvaret for ideologisk fundamentalisme anno 2008 ligger hos os. Jeg frygter, at vi ikke slipper af med idealerne, fordi vi tror, det ligger hos de andre.

Pia Lauritzen er filosof og konsulent i Advice A/S. Hun er forfatter til bogen 'Et spørgsmål om at være', som udkommer i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johannes Aakjær Steenbuch

Pia mangler at forklare hvorfor det er så vigtigt at bekæmpe alle idealerne .. ? Hvis de skal bekæmpes fordi de er "løgne om enhed, substans og bestandighed", så må dette antages at hænge sammen med at PL foretrækker sandhed frem for usandhed, hvilket imidlertid også må siges at være noget af et ideal ...

Hans Jørgen Lassen

Hvad fanden har grammatik og sprogets strukturer at gøre med, om man er tumbet eller et tænkende menneske? Ikke en disse.

Man kan udtrykkede de mest vanvittige ting så vel som de mest åndfulde på et og samme sprog, f.eks. dansk

Man kan give Lauritzen ret, eller modsige hende, alt på samme sprog, som hun formulerer sine (eller andres) tanker i.

Morsomt er det dog, at hun selv falder i en sproglig fælde: hun taler hele tiden om "vi", som om den danske befolkning anno 2008 var en homogen masse med fælles interesser, alle som en. "Vi" gør ditten, og "vi" gør datten.

Det er muligt, at vi alle æder og skider, men derudover er vi på en lang række punkter forskellige.

Dermed negerer Lauritzen vist nok sit eget projekt, nemlig at dekonstruere sproget. Hendes eget "vi" forfører hende.

Hans Jørgen Lassen

"Jeg frygter, at vi ikke slipper af med idealerne, fordi vi tror, det ligger hos de andre."

Nu ved jeg ikke, hvad "det" er, som ligger hos de andre, men det er en petitesse, der dog nok kan være sigende for forfatterens sløsede omgang med sproget.

Men bemærk imidlertid de to gange "vi". Hvem er disse vi'er? "Os" alle sammen? Og hvem er så "de andre"? Tyrkerne, amerikanerne, svenskerne, kapitalisterne, muhammedanerne, mændene, kvinderne eller hva'?

Pinligt i en artikel, der blandt andet handler om sprogets magt.

I øvrigt må man give Stenbukken ret i, at idealer som sådan er der ikke noget galt med. Men der er forskel på idealer: nogle er gode, andre knap så gode.

Alt lader sig kritisere, også på det dansk, som af selvpinerne, jantelovselskerne (hvortil jeg ikke regner Lauritzen), anses for et fattigt sprog. Det er det ikke, og det sætter ingen grænser for tanken. Grænserne kommer andetsteds fra.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Fordi ånd er en realitet:

In more general terms, the term theta describes the life force which animates all living things. This life force is separate from, but acts upon, the physical universe, which consists of matter, energy, space and time (called “MEST” in Scientology).

Hans Jørgen Lassen

Jakob skriver:

"This life force is separate from, but acts upon, the physical universe"

Jeg formoder, at du her tænker på de amerikanske tropper i Irak?

Ellers kan jeg ikke rigtig få mening i dit citat.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Næ. Artiklen spørger blandt andet om, hvorfor folk bare ikke vil indse, at Gud er død, når Nietzsche HAR skrevet, at det er han. Årsagen er at ånd er et meget virkeligt fænomen.

Begrebet theta kan løseligt oversættes til ånd.

Hans Jørgen Lassen

Ja, vist er ånd da virkeligt. F.eks. er holdånd et anerkendt fænomen inden for sportsverdenen.

Så er der jo også sådan noget som dårlig ånde, der også er aldeles konkret.

Hans Jørgen Lassen

Ja, det var netop min pointe. Holdånd er heller ikke noget, som kan lokaliseres til en krop.

Der er indlysende ligheder mellem dit Theta, som jeg dog aldrig er stødt på i mit lange liv, og holdånd, som jeg derimod kender udmærket.

I min fjerne fortid var jeg holdkaptajn for et klubhold (Øbro) i det der dengang hed 1. division, og vi klarede os sådan set ret godt i betragtning af, at vi egentlig ikke var særlig gode til hverdag.

Jeg forklarede det så med holdånden, men det faldt ikke i god jord. De fleste at gutterne var indædt antimetafysiske, en flok mere eller mindre studerede røvere.

Udgangen på det hele blev, at jeg dogmatisk erklærede (mod bedre vidende), at holdånden det var mig. Den kunne de godt godtage; mig kendte de jo dog.

Nu da jeg har forladt dem, er de rykket et par divisioner ned.

Så jeg er da helt enig med dig, Jakob, i at ånd betyder meget, ikke mindst holdånd.

Heinrich R. Jørgensen

Theta er et Scientology begreb, hvilket forklarer at Jakob kender det, mens vi andre ikke har hørt sludderet før.

Der findes også theta headling og theta hjernebølgemassage.

Jo, den er sgu go nok - theta er en realitet ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Så jeg er da helt enig med dig, Jakob, i at ånd betyder meget, ikke mindst holdånd."

Også Jahve & Søn var meget bevidste om, at alt det fantastiske de udrettede, i realiteten skyldtes holdånden.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Prøv at forestille dig, at scientologer og andre religiøse rent faktisk har erfaringer med ånd, som du ikke har, og at det er grunden til at begrebet religion ikke bare forsvinder af sig selv ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Her er en udmærket Wikipedia-artikel om Scientology.

http://en.wikipedia.org/wiki/Scientology

Uddrag: "In Scientology, Bergson's "elan vital" becomes life energy represented by the Greek letter 'theta'(θ) existing independent of Matter Energy Space Time (MEST). Hubbard writes: "Theta, we could say, comes from the universe of theta, which is different from the MEST universe".[35] According to Gnostic doctrine, "life" is by nature "alien" to this world. Hans Jonas writes: "The concept of the alien Life is one of the great impressive word-symbols which we encounter in gnostic speech, and it is new in the history of human speech in general".[36] Hubbard writes: "...Scientology is a gnostic faith in that it knows it knows".[37]"

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg må lige rette dig: inden for kristendommen hedder det ikke holdånden, men helligånden. Det burde du da vide.

Jakob Scientology-Rasmussen:

"Theta er ikke afhænig af en krop, for at eksistere."

Næ, Theta og det andet hokus-pokus som L. Ron Hubbard har hittet på eksisterer vel først og fremmest som følge af alle de dollars man kan franarre naive og skrøbelige sjæle rundt omkring på kloden...

Hans Jørgen Lassen

Vi har vist bevæget os en smule væk fra Lauritzens projekt - og det kan nok være meget godt. Det lyder ikke særlig klogt.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"inden for kristendommen hedder det ikke holdånden, men helligånden."

Nåh, ja, jeg kom vist lige til at tage fejl dér.... Det kan jo smutte med navne - særligt når man skal huske navnene på nogen man aldrig har set ;-)

Hans Jørgen Lassen

Det er fundet for den pris. Tak for henvisningen.

Jeg mindes min gamle ven, som kommer på besøg om et par dage. Han skrev engang dette:

Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har kunnet løse Livsgåden på 200 sider. Det ville nok kræve ca. 200 sider til.

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Schmit-Rasmussen:
"Her er et link til en hjemmeside, hvor man kan købe en kort indføring i, hvad forholdet mellem theta og det fysiske univers er for 69 kroner"

Kun 69 kroner? Der er godt nok billigt. Er det en introduktion eller en slags manual til L. Ron Hubbards pyramidespil, eller er det selve grundpakken til det berømte spil?

Gad vide om den anbefale bog, "Tænk selv", rummer disse dybsindige perler fra L. Ron Hubbard egen selvstændige tankevirksomhed:

- If you don´t want to be attacked, don´t draw back
- If you want to last just move fast
- When in doubt... communicate
- What you resist you become ..... if you loose
- Understanding is the universal solvent
- The right way to be is to be
- Whatever is cause, to it everything draws

Særligt er jeg lidt i tvivl om den sidst nævnte citat. Det lyder bekendt. Kan det tænkes, at Yoda var scientolog? Om i så fald, hvilket græsk bogstav har mon Kraften?

Jeg har hørt, at L. Ron Hubbard skulle have været en stor tænker. I lyset af ovenstående visdomsperler, må jeg konstatere at jeg indtil nu må have misforstået. hvad der blev ment med dette udsagn. Hvis manden havde været det mindste selvkritisk, burde han vel have udtænkt mere konkrete og relevante visdomsord, såsom:

- Obesity is destiny.

L. Ron Hubbards visdomsperler får mig til at erkende, at Jakob Schmidt-Rasmussen stadig er praktiserende scientolog.

Meget interessant og lærerigt link, Jakob. Mange tak for det.

Patrick Reay Jehu

Alt det med "grammatiken" og Nietsche minder om Sapir-Whorf hypotesen, myterne om alle inuitord for sne, og idéen om, at et sprogs struktur er afgørende for en kuturs tankegang. Problemet med denne idé er, at det aldrig er blevet pvist på tilfredstillende vis, og hvis det var sandt, ville det umulligøre oversættelser. At Laurizen tager en filosofisk charlatan som Derrida som støtte for sine synspunkter, viser blot tomheden af hendes påstande.

Man kan lige så godt diskutere L. Ron Hubbards tomheder, som det gøres så meget ovenpå.

Snork!

Jakob Scientology-Schmidt:

"Her er et link til en hjemmeside, hvor man kan købe en kort indføring i, hvad forholdet mellem theta og det fysiske univers er for 69 kroner:"

Og så er det dem der påstår, at man ikke får noget for pengene nu om dage!

At det ikke skulle kunne lade sig gøre at læse tanker, ville få aktierne på de firmaer der udvikler hjernescannere til at styrtdykke.

Den humanistiske ateist lærer aldrig at acceptere, at hjernen er underkastet naturlovene i præcist samme omfang som alle andre materielle legemer.

Alt hvad man nogen sinde har beskyldt Gud for at udrette, er mennesket selv i stand til at udrette af teknologisk vej.

Den eneste måde med sikkerhed at bevise, at der ikke findes noget alvidende på, er ved selv at blive alvidende.

Og så er det ligesom for sent.

Hvis evolutionens endemål ikke er Hitlers "dræbermaskine" må det være et gudelignende væsen.
Til den tid vil forståelsen af tid og rum sikkert have noget et niveau, hvor det er ganske let at skabe et nyt BigBang. Spørgsmålet til den tid bliver om det kan afgøres, om det så er et "nyt" BigBang - eller det "samme".

Gik alle religioner frem på rad, kunne summen af vanvid ikke hamle op med, hvad der foregår inden for det "rationelle og jordbundne" fag; Teoretisk fysik.

Prøv at google flg. ord: "Max Tegmark", "Quantum Suicide" og "Quantum gravitation".

Enhver hæderlig landsbypræst ville jage folk af sognet, der kom med den slags mega-vanvid.

...hvis blot vi kan vandre mætte og glade sammen vores børn i den grønne natur så længe - så lad os da nyde det for helvede -- :-)

Efter Gud's beklagelige bortgang er vi guruer nødt til at tage over, så:

Gode ( Gratis ) råd

Den som er sulten bør spise.

Den som tørster bør drikke.

Den som fryser bør iføre sig varme klæder.

Den som lider bør kilde sig under fødderne.

Indsæt 10.000KR på Konto 123456789,
så vil jeg oplyse dig om hvad der i
virkeligheden styrer os mennesker.

Den som griner nu bør grine højere.

@Pia Lauritzen

Om videnskaben og teknologien som Gudetroens sidste bastion: Det er i hvert fald påfaldende at noget så nymodens som computere ved deres fremkomst, meget hurtigt blev tilføjet fortolkninger og programmeringsprog, med meget strenge og
faste grammatiske strukturer.

i princippet kunne man nøjes med en meget enkel grammatik der blot tillader vilkårlige følger af 1' ere og 0'ere ( ren maskinkode ). Men i praksis hælder man oftest til strenge og omfattende grammatiske former der skal overholdes - bla.a for at undgå kaos!

Og det med kaosfrygt er jo en gammel årsag til at hælde til guderne. Det er nok mere end et sammentræf.

P.S.

Tror ikke det er nødvendigt at afskaffe Grammatikken - det er tilstrækkeligt at afskaffe
matikken.

Lidt mere om det med computere og de strenge og faste fortolkninger (og sprog) der bliver brugt om og på dem: Det er egentligt tankevækkende at så moderne teknologi fører til en fastholdelse og udbredelse af så gammeldags fortolkninger af verdenen.

Computere skal have tilført kaos udefra for at kunne simulere evolution. De er nemlig kausalmaskiner og derfor ude af stand til at producere tilfældige tal.

I en computerverden er "kaos" det mest guddommelige der findes.

Kaos skabte computeren (med mennesket som mellemled).

Computere kan til gengæld ikke skabe kaos (skønt en vis hr. Gates prøver at overbevise verden om det modsatte). To computere der startes med identiske begyndelsesbetingelser vil - forudsat de kommer ud for ensartede ydre påvirkninger - producere identiske output i al uendelig fremtid. Det er kausalmaskinens lod.

Hvorfra stammer i grunden forestillingen om, "fri vilje" - at noget kunne være gået anderledes end det faktisk gik ?

Om max 1 generation er computeren så indarbejdet, at alle vil længes efter kaos. Det ultimative helvede er ikke kaos - men den kunstige verdens ulidelige monotoni. Vandhanen der drypper med eksakt lige lange tidsmellemrum mellem alle dryp.

Det fænomen alle føler må findes (fri vilje) men som naturlovene gang på gang dementerer (med mange-verden tolkningen som en slags undtagelse) vil på sigt blive det alle længes efter.

Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver:

"Hvorfra stammer i grunden forestillingen om, "fri vilje""

Det er meget enkelt. Hvis en bankrøver står og truer kassereren med en pistol, så er det ikke af egen fri vilje, at kassereren udleverer kassebeholdningen.

Hvis derimod kassereren godt kunne tænke sig en aften i byen med den der vidunderlige dulle, han har mødt, og derfor lige stikker et par sedler i lommen, ja, så har han altså ingen undskyldning.

jan henrik wegener

I store dele af verden taler man ikke indoeuropæiske sprog , uden at man dermed har løst alle verdens problemer(eksempel; Mellemøsten).
Jeg skal da bestemt ikke udelukke at sproglig baggrund kan betyde noget for vores syn på verden (der er vist lavet undersøgelser der tyder på at det måske er tilfældet), men kan man blot at løse alt med anderledes grammatik?

Det var nu ikke lige kaos i selve computersystemerne jeg sigtede til, men til det at hvis der kun blev brugt maskinkode ville det sandsynligvis medføre mange flere fejl - og dermed give samfundsmæssig og psykisk kaos ,hos de der bruger computersysterne eller som delvist afhænger af disse virke.

Og det er det samfundsmæssige og psykiske kaos som de fleste mennesker ( eller småborgerdyr )
- op igennem historien - har forsøgt at undgå.

Tror ordet kaos, her måske bruges på to umiddelbart lidt forskellige måder: Samfundsmæssig og psykisk kaos lader sig måske ikke helt beskrive ved hjælp af de nyere kaosteorier mere tekniske beskrivelser.

---
@jan henrik wegener
"men kan man blot at løse alt med anderledes grammatik?"

Nu kunne sigtet jo være at frembringe flere problemer - og ikke færre.

Sagnet: Tre Fimbulvintre indvarsler Ragnarok - kunne ha' den almindelige forklaring at de gamle Nordboere skønnede at tre Fimbulvintre ( dvs. tre helt fejlslagne høstsæsoner i streg ) ville betyde at deres bondesamfund vendte tilbage til jægerstenalderforhold.

Kaosforhold er formodentligt noget relativt - for et bondesamfund fremstår jægersamfund som kaossamfund - for jægersamfundet selv fremstår det næppe sån'.

-------------------------------------------
@g. petersen

"Om max 1 generation er computeren så indarbejdet, at alle vil længes efter kaos. Det ultimative helvede er ikke kaos - men den kunstige verdens ulidelige monotoni. Vandhanen der drypper med eksakt lige lange tidsmellemrum mellem alle dryp."

Ja! Fravær af alle problemer medfører et stort kedsomhedsproblem. Hvis vor naturbeherskelse
når sit yderste - bliver vi selv NØDT til frembringe vore problemer ( og der kan vi lære meget af vore politikere :-)

---------

Det mægtigste

Han avled' da afkom tre ( I ved ):

-Ulven den lede
-Ormen den giftige
-Hel den skjulende

I agten
Asers bane at bringe
- bragt den blev -
men Altets verdenslove
blev ej rokket derved,
det mægtigste er dog stadig:
Kærlighed.

Og jeg har aldrig brudt mig om dyre-analogier - så hellere finde navngivne mennesker med de søgte (mis)egenskaber - vi har dog idag et langt større menneskeligt erfaringsmateriale end vores fjerne forfædre.
- men den med kærlighed er sand.

@Bill H

"vi har dog idag et langt større menneskeligt erfaringsmateriale end vores fjerne forfædre."

Jo da, men artiklen handler jo egentlig om gamle mønstres stædige konservatisme.

Umberto Eco: Rosens navn: Munkene HAR jo ret i at mordene faktisk følger mønstret i Johannes Åbenbaring, men overser at det ganske enkelt skyldes at morderne bevidst arrangerer mordene ,så de mønstre går i opfyldelse.

Det skal man lige huske på når man ser gamle mønstre bevares/opfyldes - men grundene til sådan bevarelse/opfyldes af gamle mønstre, KAN dog af og til være andre end bevidst manipulation.

Lennart Kampmann

Naturligvis eksisterer gud - inde i hovedet på den troende!

Jeg havde engang en interessant samtale med en præst i forbindelse med min fars bisættelse. Jeg forklarede hende hvordan jeg så verden med udgangspunkt i buddhismens fire sandheder og den ottefoldige sti og at tanken om gud var absurd for mig. For hende var tanken om en verden uden gud ligeledes absurd. Det forhindrede os ikke at have en god samtale, men vi blev ikke enige om guds eksistens/mangel på eksistens.

For øvrigt har Monty Python afklaret spørgsmålet. Gud eksisterer med stemmerne 2-1.

Med venlig hilsen
Lennart

"Videnskabens største bedrift er, at den har haft held med at overbevise befolkningen i den vestlige del af verden om, at den står i modsætning til religionen. Det gør den ikke. Tværtimod lukrerer den - nøjagtig ligesom religionen - på en metafysisk forestilling om, at der er noget bag ved det, vi sanser og oplever, som er ideelt og bestandigt."

( DET er altså Platons objektive idealisme )

Hvis man erstatter sidste del ( metafysisk forestilling... ) med:

..Fysisk erkendelse af, at der er noget bag det vi sanser og oplever, som er materielt og i forandring.
Har man Lenins's og mange fysikere's synspunkt
( de er ikke allesammen kryptoplatonister, nogle enkelte af dem er materialister )

Hverken de nordiske hedninge eller de græske hedninge ( før Platon ), var jo objektive idealister
( det var jo Platons påhit ), men havde jo grammatiske mønstre i deres sprog - artiklen påstår jo så at der i den gamle hedenske grammatik lå en skjult tro på objektiv idealisme - som Platon altså blot fremdrog og ikke påhittede.

Det er jo af gode grunde svært at vide hvad Nietzsche's projekt egentligt gik ud på, men måske er følgende et godt gæt på kernen i det:

Altings ubestandighed

Aldrig kan man bade i den samme flod to gange,
Aldrig kan man bade i den samme flod to gange,
Aldrig finder helt nøjagtige gentagelser sted,
Aldrig finder helt nøjagtige gentagelser sted,
Aldrig kan man læse den samme sætning to gange,
Aldrig kan man læse den samme sætning to gange,
Aldrig kan man tænke den samme tanke to gange,
Aldrig kan man tænke den samme tanke to gange.

Uforanderlighed er aldrig andet end: Forestilling!

--------------------------------------------------------

Derfor er det ønskeligt:

At der aldrig forekommer
nogen som helst foreteelse,
der for nogen som helst bevidsthed
synes/troes: Uden nogen forandring.

Til G. Petersen (19. september)

"Enhver hæderlig landsbypræst ville jage folk af sognet, der kom med den slags mega-vanvid."

Prøv at sige det til sognepræsten for Harridslev Sogn :-)

Tanken om at begynde at godtage strukturerne, ( i en svækket form ), er muligvis et træk forårsaget af følgende paradox i Nietzsche's projekt:

At det sigter på at munde ud i det definitive bogværk
( af blivende værdi ) - som en gang for alle, gør helt op med forestillingen om uforanderlige strukturer.

måske er her en forklaring på hvorfor ellers så progressive mennesker er begyndt at flirte med særdeles konservativt tankegods ;-)

Paradoxet nævnt ovenfor, giver sig nu bla.a. det besynderlige udslag, at liberalisterne udtrykker ønsker om: At forandre for at bevare - og socialisterne udtrykker ønsker om: At bevare for at forandre!

Er de forvirret? DET vil de også være efter næste afsnit af: Skum.

Fra artiklen:

"Videnskabens største bedrift er, at den har haft held med at overbevise befolkningen i den vestlige del af verden om, at den står i modsætning til religionen. Det gør den ikke. Tværtimod lukrerer den - nøjagtig ligesom religionen - på en metafysisk forestilling om, at der er noget bag ved det, vi sanser og oplever, som er ideelt og bestandigt."

( DET er altså Platons objektive idealisme )

Hvis man erstatter sidste del ( metafysisk forestilling... ) med:

..Fysisk erkendelse af, at der er noget bag det vi sanser og oplever, som er materielt og i forandring.
Har man Lenins's og mange fysikere's synspunkt
( de er ikke allesammen kryptoplatonister, nogle enkelte af dem er materialister )

-------------
Ups.
Man må sige at djævlen gemmer sig i detaljen -
De fysikere der mener at kilden til vore sanseindtryk er udelukkende materiel og i forandring - udelukker jo oftest ikke at der måske gælder evige naturlove for alt. Men de mener jo at KUN vor sanser kan give os ( mere/mindre ) gode oplysninger om: Hvorvidt der er naturlove og hvordan de er. At sansningen er enekilden til erkendelsen - Platon derimod hævdede jo at kunne få erkendelse af noget evigtgyldigt, helt udenom sansningen.