Læsetid: 3 min.

For guds skyld:

Ikke for Guds skyld! - Men for vores ikke-egens skyld. Og dermed for vores egen skyld ...
20. august 2008

Jørgen Steen Nielsens leder "Energismart?" i fredags, den 15. august, har bl.a. affødt denne kommentar på Informations webside af John Fredsted: "Alvoren af den umiddelbart forestående energikrise siver tilsyneladende bare ikke ind i hovederne på flertallet af vore folkevalgte og deres kollegaer verden over. Med hensyn til planetens ressourcemæssige og klimatiske trængsler findes der ikke længere nogen udelukkende rare løsninger, der ikke kommer til at føles ubehagelige for nogen som helst, og derfor sker der i vore demokratier med berøringsangste, taburetfikserede politikere og materielt forkælede vælgere naturligvis ikke en disse af betydning. Vi har ganske enkelt i alt for mange år - drevet af kapitalismen golde diktat om vedvarende vækst - bevæget os så langt væk fra det bæredygtige, at der kun er to valgmuligheder tilbage: Stadig mere krig om de tilbageværende ressourcer (allerede godt i gang rundt omkring på kloden), eller nedskæring i levestandarden for alle, der allerede har langt mere, end de behøver."

Selvoptagethed

Hvad har det med de tre bogstaver g og u og d at gøre, som sammensat bliver til et ord på dansk, der snart skrives med stort, snart med lille? Herom handlede en leder dagen efter (i lørdags) af David Rehling Når Gud er smidt ud. I hvert fald blev Århus-bispen Kjeld Holm citeret for "at minde brudeparret om, at det er Vorherre, der er i centrum, ikke dem selv. Og det ligger der en vældig befrielse i, for vi har selvoptagethed nok i moderne kultur. Det er det bærende i den kirkelige kultur, at ikke alt står og falder med det enkelte menneske."

Tilsyneladende lige en til ovennævnte materielt forkælede vælgere og deres berøringsangste, taburetfikserede politikere: Det er faktisk, som ikke er vælgerne selv og som ikke tilfredsstiller deres selvoptagethed. Hvad politikerne, for ikke at tale om økonomerne, så må sige til vælgerne og kræve at blive valgt og genvalgt (ansat og genansat) på.

Hvorefter konservative Henriette Kjær slår fast: "Vi skal ikke bestemme, hvad folk kører i." For det er åbenbart alligevel ikke, som sætter grænser for folks frie selvrealisering på fuld tid og helst også overtid. Hvilket dog næppe forhindrer Kjær i at møde op i sit fineste skrud til gudstjeneste i Slotskirken ved Folketingets åbning.

Tvetydig Vorherre

Præsidentkandidat Barack Obamas erklærede gudstro afskærer heller ikke ham fra at ville neutralisere olieprisstigningens virkning for forbrugerne ved at uddele en 'energirabat' på 1.000 dollar pr. amerikansk familie, anbefale øget olieproduktionen fra eksisterende amerikanske oliefelter og foreslå nye boringer. Så meget for, hvad det ikke selvoptagne bærende i den kirkelige kultur kan indebære - i praksis. G og u og d er i deres sammensætning noget højest tvetydigt noget. Også når det kaldes "Vorherre, der er i centrum". Hvad nok kan betyde det andet og anderledes, den anden, de andre, den, de og det fremmede og fjendske mod al vores selvoptagethed og frie selvrealisering. Men det kan - sandelig - også betyde menneskets og menneskehedens egen selvspejling og selvforgudelse i det himmelske.

Sanselige og sansbare

I så fald er det for guds skyld alt om at gøre, at det ikke er for Guds skyld, at ordet med de tre bogstaver eller "Vorherre" anføres. Men for at henvise til den sanselige, sansbare og sansede erfaring af og håb om det, der er for vores ikke-egens skyld.

Som når Inger Christensen synger:

Mens jorden driver roligtrundt

fordeler solens stråle-bundt

fra sted til sted

sin herlighed

og drejer livets solskinsur

en tur.

Her vandrer vi ad himlens sti,

som om vi var så evigt fri,

mens sagen er,

at her som der

er vi kun gådefulde spor

af jord.

Hvilken befrielse fra selvoptagethedens frie selvrealisering. Nok er planetens ressourcemæssige og klimatiske forhold dens egne, for vores egen skyld ville det dog være værd at agte dem. Og at man kan have gavn af, hvad slet ikke er beregnet til ens egen gavn, giver Portia i Shakespeares Købmanden i Venedig det uovertrufne udtryk for:

Barmhjertigheden tvingesikke frem,

den falder som den milderegn fra himlen

på jorden ned, og den velsig-ner dobbelt,

velsigner den der gir og dender modtar.

En elementær erfaring. Et håb, trods vore demokratiers berøringsangste, taburetfikserede politikere og materielt forkælede vælgere.

Hvilket andet håb gives efterhånden?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Jeg er beæret over at finde min kommentar http://www.information.dk/163752#comment-66006 citeret, endda i sin fulde længde.

Ja, der synes ikke at være meget håb tilbage, men det kan ikke være anderledes i en civilisation, hvor den "guddommelige fornuft" er sat fra bestillingen til fordel for den "kalkulerende forstand", for nu at anvende nogle begreber fra Leo Tandrups bog "Mefistos mareridt".

Med "forstand" mener Tandrup naturligvis ikke den gode af slagsen, visdom, men den golde af slagsen, der af Per Fjord i hans kronik "Vi, der vil noget helt andet" meget rammende er beskrevet således:

"Den, der kun ser skoven som stabler af gavntømmer, er særdeles syg i hovedet. Den, der udelukkende opfatter landskabet som priser på verdens råvarebørser, duer ikke til sit embede. Og den, der betragter mennesker, dyr og planter som genstande, der blot kan bruges og misbruges efter forgodtbefindende, er ikke værdig til respekt og indflydelse i fremtidens samfund."

Er det ikke sådan, at kristendommen er en del af problemet?
som en gammel indisk guru sagde (jeg har glemt hans navn, men Joseph Cambell citerer ham for at sige: Den vestlige religion, hvor Gud er mod mennesket og mennesket er mod naturen ----- det er en meget mærkelig religion.
man kan vel sige, at dér, hvor Jesus valgte kærligheden på bjerget, dér valgte kristendommen for en lidt for stor dels vedkommende ---magten.

og for at citere Cambell igen: problemet med Jahve er, at han tror, han er Gud.

jo, den vestlige verden må ud af den åndelige forsnævring & grådighed, som har ødelagt så meget i så mange århundrede.

Gorm Petersen

Hmm.. en tidligere biskop rejser rundt og holder foredrag om, at hvad der tidligere var dødssynder (f.ex. grådighed) nu er blevet dyder.

Vinderen skriver historien - det må indebære, at i bakspejlet vinder det "gode" altid over det "onde".

Hvis man derimod kigger fremad må det rent logisk gælde, at det "onde" altid vil vinde over det "gode". Simpelthen fordi det onde har færre skrupler end det gode, og derfor kan kæmpe mere effektivt.

Før ethvert valg lover politikeren at gøre det "gode" - men må efterfølgende konstatere, at det ikke var "realpolitisk muligt" at gennemføre det.

Jeg mener ikke Jesus har udtalt sig om miljøpolitik - eller har pålagt os at passe på Jorden. Hvis nogen har haft ulejlighed med at skabe mennesket, har ulejligheden ligget i at gøre naturlovene egnede til skabelse af proteiner o.s.v.

Disse formodes at virke i hele universet (himlen efter bibelsk sprogbrug) så skulle denne latterlige lille planet lukke sig selv ned, er der næppe nogen der vil brokke sig over det - livet kan når som helst genstartes på en anden planet.

Det er ikke givet, at menneskeheden skal søge at gøre sig selv "talrige" - og evt. invadere andre planeter. Hjernescanneren kan stoppe hele festen på kun een generation.

Hvis hjerneforskningen løser "bevidsthedens gåde" - altså hvad det subjektive i virkeligheden er for noget (objektivt set), vil et af de helt store mysterier - eksistens kontra ikke-eksistens være løst.

I dag kan vi ikke fortælle den håbløst syge patient ved hvilken smertegrad (f.ex. den skala fra 1 til 10 der allerede bruges inden for sundhedsvæsnet) det er mest fordelagtigt for patienten at stoppe den livsforlængende behandling.

Vi kan rådgive hvornår det er mest "fordelagtigt" at købe hus - men fordi vi ikke kender dødens "smertetemperatur" kan vi ikke rådgive den uhelbredelige patient.

Hvis hjerneforskningen kommer så vidt at manden kan sige: "Min yndlingsfarve er grøn" hvortil hjerneforskeren siger "Nej den er lilla - men jeg kan godt se på skærmen, hvorfor du troede den var grøn" - ja så vil vi vide så meget om, hvad "eksistens" er for noget, at dødens "smertetemperatur" ikke længere kan være et mysterium.

Der vil til den tid være 3 muligheder:

1) Døden er præcis så ubehagelig, at den modsvarer den typiske dødsangst hos et gennemsnitsmenneske.

2) Døden er endnu mere ubehagelig end nogen har frygtet.

3) Døden er slet ikke ubehagelig - faktisk bedre end livet.

Hvis mulighed 3 er den rigtige - at "ikke-eksistens" er bedre end "eksistens", vil ingen længere nænne at få børn, og menneskelivet vil uddø ret hurtigt - endda med smil på læben.

Jeg håber Gud vil tilgive os.

Kosmologer har længe undret sig over de manglende livstegn fra andre civilisationer. Tidligere mente man atomkrig var forklaringen. Måske er det hjernescanneren, der er synderen.