Læsetid: 5 min.

Kampen om den gode borger

Det er de kreative, kommunerne vil have fat i. Det er tandlægen, kunstneren, musikeren, arkitekten og universitetslektoren, ham med de gode lønninger og spændende job. For den gode borger tiltrækker erhvervslivet. Et symposium på Copenhagen Business School prøvede at vise kommunerne, hvordan de skulle tiltrække den gode borger, for i dag flytter han fra København og Århus til Ry og Sorø
De kreative. De udgør en tredjedel af samfundet, det er dem, byerne skal indrette sig efter - og det er dem, der skaber væksten, forklarede Carsten Ulrik Zangeberg.

De kreative. De udgør en tredjedel af samfundet, det er dem, byerne skal indrette sig efter - og det er dem, der skaber væksten, forklarede Carsten Ulrik Zangeberg.

christian fisker

30. august 2008

"I går spurgte Kurt Strand fra Deadline, hvordan det kan være, at finansloven ikke indeholder en krone til infrastruktur," indledte Steffen Gulmann, da han onsdag formiddag åbnede for et symposium, der handlede om det kreative Danmark og kommunernes byudvikling.

"Nej, det går virkelig ikke længere," fortsatte Gulmann, der er adjungeret professor på Copenhagen Business School. "Lige meget hvor skønne byområder man laver, så nytter de ikke, hvis man ikke kan komme frem til dem."

I hvert fald ikke, hvis man vil have fat i 'den gode borger', som Steffen Gulmann kalder ham. Og det vil de fleste af dem, der sidder her denne onsdag, de fleste er fra kommunerne. For den gode borger bringer vækst og erhvervsliv med sig.

Derfor var det den gode borger, der skulle tales om. Ham, der i 2002 blev verdenskendt, da Richard Florida beskrev den kreative klasse. Figuren, der for nogle år siden var kendt som et cafelatte-drikkende medlem af Det Radikale Venstre. Ham der går i teatret, på restaurant og maler sin kaffe selv: Lægen, arkitekten, tekstildesignere, statistikeren, it-udvikleren og universitetsprofessoren. Det er ham, Steffen Gulmanns firma i samarbejde med Danmarks Statistik har kortlagt i Det Kreative Danmarkskort 08.

Danmarkskortet

"Se, hvad kommer først, den gode virksomhed eller den gode borger?" spørger Steffen Gulmann. Kommunernes udsendte lytter spændt. "Jeg mener, det er det første," siger han så og lister den gennemsnitlige bys beboere op.

"Halvdelen af borgerne kommer ikke uden for en dør. De tager på arbejde om morgenen og murer sig inde i deres hjem om aftenen. Så er der de selvstændige. De har for travlt til at bruge byen. Der er de udsatte borgere. De er derimod ude hele tiden - på bænken som en fast del af bybilledet. Og så er der karrierelivsborgeren. De vil ses, og det er derfor, de lever et bestemt sted. Så er der katalysatorborgeren. Det er borgeren, der flytter til et sted, hvor ingen anden vil være, og så snart andre får øjnene op for stedet, flytter han. Ham er vi heller ikke så interesserede i, for han vil ikke være sammen med andre. Det efterlader os med en tredjedel af byens borgere, som gerne vil ud i byen," siger Gulmann og forklarer den grundlæggende hypotese, han og hans virksomhed arbejder efter, når de vejleder kommuner ude i Danmark om byplanlægning. Nemlig, at en by, der tager borgerne som udgangspunkt for al udvikling, og som arbejder med en holistisk planlægning, fastholder langsigtede mål og er kreative i processen, vil tiltrække og fastholde borgere og erhvervsliv bedre end en by, der ikke udvikler sig på denne måde. Sådan.

Nogle af symposiets deltagere kommer for sent og lister ind i foredragssalen. Steffen Gulmann byder dem velkommen: "Jeg har lige fortalt de andre, hvorfor I kommer for sent," siger han med slet skjult henvisning til den københavnske infrastruktur. Den er ikke så god, forstår man.

Men den skulle være med til at tiltrække de kreative. Måske det er derfor, man i Det Kreative Danmarkskort 08 kan læse, at de kreative flytter fra København, Århus og Odense og nu i stedet bosætter sig i Ry, hvor over halvdelen mellem 25 og 65 kan rubriceres som kreative. Eller Fanø, hvor 44 procent af øens 1.388 erhvervsaktive borgere er kreative. Eller Herning med 33 procent kreative.

Kreativ i bilen

Det er et billede, der har overrasket den næste taler, Carsten Ulrik Zangenberg fra Danmarks Statistik, der har været med til at lave rapporten. Han er også selv kreativ, "for det har faktisk været en kreativ proces". Han begynder at tælle op, hvem der egentlig hører ind under de kreative. Der er de særligt kreative: typer, der eksempelvis arbejder med it eller ledelse. Der er de kunstneriske, som f.eks. tekstildesignere eller billedkunstnere og så er der de kreative professionelle: læger, tandlæger, statistikere og akademikere.

"Sammenlagt udgør de en tredjedel af samfundet. Lad os f.eks. tage til Skanderborg," siger Zangenberg og viser næste power point slide og fortæller om, da han sammen med nogle af sine venner hjemme fra Nordsjælland kørte motorcykel i Skanderborg i sommer. "En af os sagde:'Det er faktisk lige så flot som Nordsjælland'.'Ja, det er bare meget større', sagde en anden, og vi spurgte os selv, hvorfor vi ikke bor her," fortæller Carsten Ulrik Zangenberg. Det kunne de lige så vel have gjort. I Skanderborg bor der et stort antal kreative. De kreative pendler også mere end gennemsnittet. 19,7 kilometer hver vej, lader Zangenberg forstå. "Er de kreative mens de kører?" bliver der spurgt fra salen. Måske. I hvert fald, så tjener de flere penge end gennemsnitdanskeren. Cirka 70.000 kroner mere. Kommunernes udsendte nikker, men hvordan skal de få ham til at flytte til Esbjerg og Nykøbing Falster?

På fregatten Jylland

Det har Steffen Gulmann masser af tips til. Han har jo sit eget firma, der har udviklet CityDesign-metoden, og det her er Copenhagen Business School. Modellen ligner et metrokort. "Lidt mere udbygget end det københavnske," siger han, og publikum griner indforstået. Det handler om at finde kommunens sjæl: "For eksempel fandt man i Horsens i 80'erne på'Horsens Blomstrer'. Det var den dyreste indsats nogensinde, problemet var bare, at befolkningen og erhvervslivet ikke havde opdaget, at Horsens blomstrede. Så efter et år pakkede man cirkuset sammen igen," siger Steffen Gulmann og peger på, at man siden har fundet ud af den rigtige måde at få Horsens til at blomstre på. I dag har Horsens en stor andel kreative. Det gjorde byen ved at finde sin sjæl, som er godt forankret i fortiden, aktuel i nutiden og giver vækst i fremtiden, lyder opskriften. Det gjorde man også i Svendborg, en anden kreativ højborg. Man fandt ud af, at byens sjæl har noget med det maritime at gøre: "Men det er ikke noget med at flytte fregatten Jylland til Svendborg, man må finde på noget nyt."

For det er ikke gode kloakker eller gode skoler, der får borgere til at flytte til kommuner. Det er heller ikke ved at sige, at vi skal have et stort nyt bibliotek, og at det skal være en arkitekt som Frank Gehry, der skal tegne det.

"Vi må først tænke på, hvad der skal foregå, og hvordan man skal bruge det. Man må se på, hvad der er godt for borgerne. Vi taler om byliv, men vi taler ikke om, hvem der er levende," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Man kunne jo også lave en eksklusivt seminar-event om hvordan kommunerne slipper af med de ikke-kreative, alt-for-synlige, ikke-dækningsbidragydende, ofte af anden etnisk herkomst-grupper? Så kan de køre hjem til Værløse og Birkerød i firhjuls-trækkeren og fantasere om som pionér eller martyr at bo i Det Midtjyske Søhøjland.

Den kreative klasse,

den gode borgere, de vellønnede, kommende velaflagte rentiers,de højste indkomstklasser, de rige... kært barn har mange navne.

Hvori består så disse menneskers særlige kreativitet. Tilfældigvis er deres fortrukne bokommuner, enslydende med de mest borgerlige kommuner i landet. Disse samfundets kornfede enebørn stemmer naturligvis Venstre, og de er liberale i deres holdninger til samfundet. Sænkning af skatterne er fremtidsdrømmen, som man ikke rigtig taler om, for så kommer man jo nemt til at tale om nedskæringer af velfærden - og man er jo ikke usolidarisk. At Staten skal blande sig mindst muligt i den enkeltes liv, er et mantra som disse kreative ynder at gentage.

Alligevel er deres kommuner tilplastret med kommunale tennisbaner, kommunale golfbaner, kommunale marinaer, kommunale rideskoler og mere af den slags: "Hvad ligner det at København bruger penge på et Ungdomhus - det er da ikke en kommunal opgave".

København er den smånussede bolig og erhvervsmasse, hvor de to gange om dagen gasser befolkninge med kulilte fra deres overdimensionerede biler.

Tænk sig at disse åh så kreative mennesker ikke kan se, at de skal kræve en moderne infrastruktur omkring København for at løfte byen op i den urbane kreative verdenklasse de så gerne vil være en del af.

"I går spurgte Kurt Strand fra Deadline, hvordan det kan være, at finansloven ikke indeholder en krone til infrastruktur,"

Se i øvrigt CityDesigns kort over danmarks kreative klasse her

http://www.information.dk/143680