Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
29. august 2008

Tavse marxister?

Paul Smith, Århus C

"Man kan konstatere, at marxisterne er tavse angående 40 årsdagen for Sovjetunionens invasion i Prag ...," skriver Niels Erik Søndergård i Inf. 26. august. Vås.

Da jeg kommenterede invasionen i en revyvise Esbjerg i 1982, var jeg stadig 'marxist'. Visen hed 'Broderlig hjælp', og handlede om Sovjets brutale invasioner af diverse lande siden Anden Verdenskrig. Alle seks vers kan læses i bogen Hvis arbejde er sundt, så giv det til de syge. Sangen blev sunget på melodien 'Venter på far'. Prag blev nævnt: "I treoghalvtreds fik Berlin visit/Storebror mente det gik for vidt/senere tog han til Budapest/Prag fik ham osse som 'indbudt gæst'/med broderlig hjælp, broderlig hjælp/krydser alle grænser med broderlig hjælp./"

Marx' metode i Das Kapital påviste altså, at Sovjet, Kina, Cuba etc. ikke var andet end (stats) kapitalistisk lønslaveri. Samme indsigt blev fremført på historiestudiet i Århus i faget 'Marxistisk økonomi'.

Senere gik det op for mig, at Marx måtte kompletteres med bl.a. Baudrillard, Lyotard og Nietzsche. Men hans kapitalisme-kritik holder stadig, jvf. 'tænke'-tanken Cepos, som i dag ukritisk viderebringer Stalins (stats) kapitalistiske propaganda, som den kendes fra Gulags porte:

"Arbejde førere til hæder, ære, mod og heltemod!"

Landbrugsudvikling kan ske hurtigt

Steen Gade, udviklingsordfører for SF

De høje fødevarepriser er et stort problem for mange af verdens fattige, men det er også en chance for fattige bønder, ikke mindst i Afrika. Men det kræver en hurtig indsats. Desværre kan man ikke beskylde regeringen for at handle hurtigt - faktisk handler den slet ikke. Den har ikke engang valgt at prioritere sin minimalistiske stigning i ulandsbistand til landbrugsudvikling.

Det undskylder Venstres Karsten Lauritzen i Information den 27. august med, at det skam tager lang tid at udvikle landbruget i Afrika. Det er for så vidt bare en ekstra grund til at skynde sig at komme i gang. Men det er også forkert. Nogle ting tager tid - ja. Men andre ting kan gennemføres på under et år.

Malawi har tidligere med succes forsøgt sig med at give landets mange fattig bønder et stort tilskud til køb af kunstgødning og højtydende majs-såsæd. Det medførte en eksplosiv stigning i udbyttet allerede ved næste høst. Boring af brønde de steder, hvor der er vand i undergrunden er et andet eksempel på hurtig hjælp, og et tredje eksempel er at give fattige bønder adgang til mobiltelefoner. Dem kan de bruge til at holde sig orienteret om, hvor og til hvilken pris de kan få solgt deres varer. På den måde kan man få markederne til at virke meget bedre, og det er en virkning, der kommer med det samme.

Så der er ingen undskyldning for regeringens smøleri.

Tak til Tjørnehøj

Jens Kimby, Haderslev

Morten Levy, prøver den 27. august i læserbrevsspalten at påvise, at sproget 'udvikler' sig, fordi nogle ikke er i stand til at skelne mellem liberal og liberalist. Dette er ikke 'udvikling', men derimod at sjuske med sproget. At være liberal eller liberalist er lige så forskellige begreber, som at være national eller nationalist. Vi kan jo ikke kommunikere meningsfyldt med hinanden, hvis vi ikke har styr på begreberne - derfor tak til Tjørnehøj.

Never Ending Muhammed-Story

Uwe Max Jensen, Egå

Efter planen skulle den svenske konceptkunstner Lars Vilks have opført sin musical Dogs 13. september. Men musicalen, der er en musikalsk iscenesættelse af forløbet omkring Lars Vilks' tegninger af religionsstifteren Muhammed, bliver ikke til noget i denne omgang. Konstfabriken i Dalby i Sverige, hvor Dogs skulle have haft premiere, har aflyst arrangementet.

Dermed indskriver Lars Vilks' musical sig i en serie af fænomener, der er blevet censureret, fordi de kan tolkes som kritiske i forhold til islam. Senest afviste det amerikanske forlag Random House at udgive romanen The Jewel of Medina af den debuterende forfatter Sherry Jones. Romanen er en fiktiv fortælling om Muhammeds barnebrud Aisha, og forlaget vurderede efter råd fra en ekspert, at romanen var for kontroversiel. Samtidig takkede flere amerikanske forlag nej til kulturredaktør Flemming Roses bog om Muhammed-krisen, og nu er Lars Vilks' musical blevet aflyst for anden gang.

I begyndelsen af sommeren afbrød Bo Nilsson fra den københavnske kunsthal Charlottenborg et samarbejde omkring musicalen - Vilks ville have opført musicalen i København 11. september, fordi datoen er nem at huske - og senere på sommeren sprang Lars Vilks' musikalske samarbejdspartnere Neurobash fra projektet uden uddybende kommentarer.

Censur og aflysninger er blevet dagens orden.

Vedvarende energikilder

Holger Ø. Mortensen, medlemaf Kultur- og Miljøforeningen i Odder

Det fejres nu, at det er 30 år siden, en demonstration i Østjylland fik forpurret bygningen af et atomkraftværk ved Gylling Næs. De fleste er vist godt tilfredse med, at værket aldrig blev bygget. Ikke en rar nabo. Ud over det rent ubehagelige i at have et atomkraftværk i baghaven, har man også stadig meget alvorlige overvejelser om, hvor man skal opbevare det radioaktive affald fra atomkraftværkerne. Dette problem er langtfra løst. Man kan sige, det er dobbeltmoralsk at vi danskere er koblet til et europæisk el-net, som altså får en stor del strøm fra forskellige atomkraftværker, men på længere sigt vil også disse upopulære kraftværker - på linje med kulkraftværker - blive udfaset.

Da man i sin tid sagde nej til atomkraftværker i Danmark, begyndte fremsynede personer at interessere sig mere for sol og vind. De fleste rystede på hovedet af disse 'langhårede' planer. Men nu viser det sig, at det er blevet en ganske overordentlig vigtig faktor i vores energipolitik - og eksporten af vindmøller er ganske betydelig. Det er også glædeligt, at mange vindmøller allerede drejer landet over. Og senest har planerne om en kæmpe møllepark mellem Grenå og Anholt (400 megawatt) givet håb om at sol og vind endelig bliver en betydelig faktor i dansk - og verdens - energipolitik.

Det er ikke urealistisk, at al strøm fremover kommer fra vedvarende energikilder. Dette faktum bliver et meget stort samtaleemne til næste års klimakonference i København.

Mistillidens politik

Hanne Schmidt, København S

Som gammel antiautoritær socialist kan jeg i modsætning til Weis absolut ikke se nogen modsætning mellem en borgerlig regering og stigende kontrol, skærpelse af straffe og umådeholden regelrytteri. Det er politiske krav, som de borgerlige altid stået for, og oprøret i '68 handlede netop om et opgør med borgerlig autoritet, tvang og tyranni i en kamp for demokratisering af samfundet på alle niveauer. Man kan ikke blive ved med at hænge sin liberale hat på den borgerlige kamp, der engang handlede om friheds- og næringsrettigheder for 200 år siden, når det, den borgerlige regering bedriver, er en ny form for centralistisk enevælde. Tilsyneladende bakket op af folk med hovedet under armen, der accepterer, at vi umyndiggøres fra fødsel til død; i et liv bestående af kontrol og regler, af straf og hævn, og af kanoner og en kultur- og uddannelsespolitik, som fører til en sørgelig fordummelse af landets borgere i mammons tjeneste. I stedet for at opdrage os til aktive demokratiske medborgere, som kan tage vare på os selv og fællesskabet, føres en effektiv nedbrydende mistillidspolitik under princippet 'del og hersk', et godt totalitært princip, som netop fører til ængstelige, mistænksomme og frygtsomme individer, der forskanser sig bag fysiske og psykologiske mure. Det er en klar følgevirkning af senkapitalismens nyliberalistiske ideologi, som grundlæggende er imod ægte social lighed og frihed for alle borgere, uanset uddannelse, klasse eller etnicitet.

Med SF ud af EU

Peder Hvelplund, Enhedslisten

Margrete Auken, SF, Anne Grete Holmsgaard, SF og Christine Sidenius harcelerer over reaktionerne på Metdock-dommen fra EF-Domstolen. Trioen skriver: "Vil vi ikke respektere EU's grundlæggende regelværk i det åbne Europa, herunder borgernes rettigheder når de arbejder i andre lande, så må vi naturligvis forlade EU." Betyder det så, at SF nu støtter Vaxholm-dommen, der fastslår, man ikke kan kræve at udenlandske firmaer skal overholde nationale overenskomster - eller skal vi forlade EU-samarbejdet? For kapitalens frie bevægelighed er grundvilkåret i EU - bemærk i den forbindelse at det handler om 'arbejdstagernes' frie bevægelighed, ikke kontanthjælpmodtagernes. Deres forsvar for EU som et humanistisk projekt er rørende. Et synspunkt de dog ikke finder gehør for hos de sydamerikanske ledere, der samstemmende har kaldt EU's behandling af immigrantarbejdere for inhuman.

EU er ikke europapolitikkens svar på Ny Alliance, med frit valg på alle hylder. EU er et liberalistisk projekt med ambitionen om at udvikle sig til en global supermagt på linje med USA og Kina som drivende kraft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her