Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
28. august 2008

Vigtige og mindre vigtige døde

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Igen her i mandags trådte en alvorlig officer frem i tv-avisen i anledning af, at en soldat er blevet dræbt. Han sagde, at det er "et hårdt og urimeligt slag" for soldatens familie.

Det er efterhånden ikke til at holde ud at høre på. Selvfølgelig er det hårdt for familien. Men urimeligt?

Hvori består det urimelige, at en soldat bliver dræbt i krig? I krig dræber man og løber en enorm risiko for at blive dræbt; det er det, soldaten går ud til, og han ved det. Og han har valgt det, uanset at det er hårdt for hans familie.

Tirsdag døde endnu et menneske i trafikken. En kvinde blev dræbt i en færdselsulykke i Nordjylland. Hun havde ikke meldt sig til en opgave med overhængende dødsrisiko. Men dræbt blev hun. Det er sikkert et hårdt og urimeligt slag for hendes familie.

Hvor er den embedsmand fra trafikministeriet, der viser sig i tv-avisen og beklager det urimelige dødsfald? Hvor er statsministeren med sin sorg? Kommer trafikministeren mon og deltager i hendes bisættelse?

Er det værre, at der dør 17 soldater i krig, end at der dør hundredevis i trafikken? Skulle der ikke være mindst lige så megen opmærksomhed på dem, hver eneste gang, som på soldater, der selv har valgt risikoen?

Lomborgs manipulation - igen

Kåre Fog, Veksø

Her er et par kommentarer til Jørgen Steen Nielsens interview med Bjørn Lomborg den 26. august:

1) At global opvarmning skulle være en nettofordel for de rige lande frem til 2070 er yderst tvivlsomt. Yohe m.fl. baserer det på en formodning om, at vinterdødeligheden vil gå ned i de rige lande.

Prisen på menneskeliv i de rige lande er sat så højt, at en reduceret dødelighed her tæller langt stærkere i regnskabet end alle andre poster. Men der er god grund til at tro, at vinterdødeligheden i de rige lande ikke vil gå ned, og i så fald falder hele regnskabet på gulvet.

2) Grunden til at ændret dødelighed i de fattige lande ikke tæller i regnskabet, er, at værdien af menneskeliv i disse lande er sat meget lavt.

3) Det forbigås, at der i Lomborgs konference også forelå et bidrag af Chris Green. Han redegør for, at udvikling af alternativ energi er vanskelig, og at det kræver store investeringer, som til gengæld kommer mange gange igen. Denne investering har højere benefit/cost ratio end mange af de andre tiltag, som var i spil på konferencen.

Men ved at bruge en højere diskonteringsrente for forskning i alternativ energi end i alle andre projekter, lykkes det Lomborg at få investering i alternativ energi til at falde ud af listen over anbefalede tiltag. Se nærmere på kortlink.dk/5pew.

Der er ingen ende på Lomborgs manipulationer.

Forbrugergas og SmartFresh

Hans Bredahl, Roskilde

Angående Informations notits om SmartFresh, gassen der giver frugt evig ungdom, kan man spørge bosserne i Brugsen og andre hellige, hvordan mon de forestiller sig at æblerne fra Alto Adige har holdt sig så pænt friske, at de har kunnet sælges i januar, februar og marts i Brugsen, Irma, Føtex og Netto? De blev jo høstet i september!

Selvcensur svigter ofre for overgreb

Jakob Schmidt-Rasmussen, København S

Egypten forbød omskæring af piger i 2007 på trods af stor folkelig modstand.

Theo van Goghs film, Underkastelse, der bl.a. kritiserede omskæring af småpiger medvirkede sandsynligvis til, at omskæring blev forbudt. For det ville have været ødelæggende for islams ry i den ikke-muslimske verden fortsat at tillade omskæring, nu hvor verdenssamfundet ikke længere kunne vende det blinde øje til det efter Theo van Goghs film.

Derfor er det at svigte ofrene for legal pædofili i visse muslimske lande, at et amerikansk og et serbisk forlag ikke tør udsende Juvelen fra Medina, fordi en 'ekspert' mener, at det vil provokere muslimer, at den ikke-muslimske verdensoffentlighed bliver bekendt med Muhammeds pædofili.

Kunstens fornemste opgave er at tage 'farlige' emner op til debat, selv om de selvbestaltede autoriteter, som bliver kritiseret, mener, at berettiget kritik af deres overgreb undergraver deres autoritet og udhuler deres illegitime 'rettigheder': De kan jo bare lade være med at begå overgreb, hvis de vil respekteres.

Det er på tide, at kunstnere tør tematisere Muhammeds pædofili, for den bruges til at retfærdiggøre pædofili i islams kerneland, Saudi Arabien, samt i Yemen, der begge tillader ægteskab og sex med helt små piger med henvisning til Muhammeds ægteskab med Aisha, som han fuldbyrdede, da hun var ni år gammel.

Danmarks blakkede ry

Søren Falk, Valby

Hvis det 'kun' koster tre milliarder at anlægge vindmøller, som kan lave strøm til 400.000 borgere, kan man dække Danmarks behov, når vinden blæser og samtidig eksportere lidt strøm for usle 45 milliarder kroner eller cirka to Øresundsbroer. Til gengæld vælter pengene ind i kassen langt hurtigere end med broerne, og samtidig kan Danmarks blakkede ry som foregangsland støves gevaldigt af.

Konspirationen i Georgien

Jens Mose Pedersen, Lyngby

Nu skal man jo passe meget på med konspirationsteorier, men alligevel. Saakasjvili i Georgien kan vel være blevet meget diskret påvirket af visse kredse i USA til at starte krigen i Sydossetien. Dels for at prøve russerne af og signalere at olie og gasrørledningerne er i den vestlige verdens interessesfære. Men ikke mindst for at skabe en ny udenrigspolitisk krise, så amerikanerne kan blive skræmt til at vælge en gammel koldkriger som præsident. Jævnfør Naomi Klein, Chokdoktrinen, er kriser jo et væsentligt redskab til at holde vælgerne i en konstant tilstand af bekymring.

Og krigen i Irak har jo forlængst bevist sin værdi hvad så angår.

Den anti-totalitære marxisme

Ole Thorbek, Værløse

Niels Erik Søndergård efterlyser den 26. august, hvilken holdning marxister har til Sovjetunionens invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 og til Hitler-Stalin-pagten fra 1939. De to marxistiske partier, SF og VS, var drivende i protesterne og demonstrationerne mod den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet og efterfølgende aktive i støtten til den demokratiske opposition i Østeuropa.

Den tysk-russiske ikke-angrebspagt fra 1939 var en aftale mellem to totalitære stater. Det system, der eksisterede i Sovjetunionen havde intet med socialisme at gøre.

Tværtimod bekæmpede Sovjetunionen og de kommunistiske partier alle forsøg på at udvikle socialisme, hvor de bl.a. med alle midler bekæmpede den socialistiske revolution i Spanien i 1936-37, hvor arbejdere og bønder med støtte fra det marxistiske parti, POUM, var i gang med at indføre et basisdemokrati, der blev smadret af stalinisterne.

Medaljer under OL

Peter J. Jørgensen, Viby J

Under OL var Kai Holm (Danmarks repræsentant i Den Internationale Olympiske Komite, red.) ude med en lidt for tidlig kritik af de danske OL-deltagere for at være for slappe og uden kampgejst og den vilje, der skal til for at vinde medaljer. En kritik som han berettiget senere måtte æde i sig igen, da det viste sig, at de danske atleter hentede i alt syv medaljer under de netop overståede lege.

Men interessant er det måske også at vurdere, hvad man med rimelig kan forvente fra så lille en befolkning som den danske. Regner man lidt på Informations endelige medaljefordeling for legene, viser der sig et anderledes interessant mønster, som sætter de danske atleters præstation i et endnu flottere lys, end det måske hidtil har fremstået i.

I en opgørelse af medaljer pr. mio. indbyggere kommer Jamaica ind på en overbevisende første plads med værdien 4,40. Norge bliver nr. to med 2,94, mens Danmark kommer ind på en flot syvende plads med 1,35.

Fra denne synsvinkel er Danmark jo ikke så dårligt placeret, selv om en række mindre nationer, såsom f.eks. Island sikkert vil klemme sig ind på listens øverste halvdel (den totale medaljefordeling er undertegnede ukendt). Pointen er, at det må være rimeligt, i en vis grad i det mindste at forholde sig lidt til størrelsen af den givne talent- og populationsmasse, når man opstiller sine forventninger.

Tankevækkende er det, at de store lande - Kina, USA, Rusland m.fl. med deres imponerende medaljehøst - generelt havner pænt langt nede på listen: Der er absolut plads til forbedringer på det brede plan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her