Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
18. august 2008

Fogh eller gratis tog

Klaus Cort Jensen, København N

Berlingske Tidende kritiserede 14. august statsministeren for at bebude højere benzinafgifter i New York Times. Arbejdskraftens mobilitet var hovedargumentet i kritikken.

Men det er bilkøerne ikke benzinprisen, der begrænser mobiliteten. Det har selv Bendt Bendtsen erkendt. Det er fysisk og økonomisk umuligt at bygge sig ud af problemet med bilkøerne - om vi så havde de norske oliepenge. Flere veje fører kun til mere trafik viser trafikforskningen.

Derfor er det bydende nødvendigt, at få bilister til at bruge bus og tog i stedet. Det kan gøres med Foghs stokkemetode eller gulerodsmetoden: gratis kollektiv trafik. Jo mere gulerod i den kollektive trafik, jo mindre bliver der brug for Foghs stok. Men der bliver givet brug for begge dele.

Vi står derfor i den paradoksale politiske situation, at Berlingske, Bendtsen og billobbyen bør støtte gratis kollektiv trafik, mens miljølobbyen bør støtte Fogh.

Venstrefløjens opgaver

Ole Riisgaard, folketingskandidat for SF

SF og socialdemokraterne har offentliggjort et fælles udspil om integrationspolitik. Alle politikere fra andre partier har reageret ved enten at bagatellisere eller dæmonisere udspillet. Men lad os lige prøve med lidt substans: Regeringen i syv år haft held med at holde nogle mennesker ude af landet, men har intet udrettet for at forbedre integrationen af de nydanskere, der er i Danmark. Det må man som venstrefløjsparti forholde sig helt konkret til.

Derfor har vi fremlagt 13 forslag om bl.a. bedre folkeskole, indsats mod frafald på ungdomsuddannelser, særlige beskæftigelsestiltag for indvandrere, kamp mod racisme, bolig og arbejde til asylansøgere, ophold til sexhandlede kvinder samt afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloft. Alle disse forslag - der koster en mia. kr. om året - vil gøre en forskel for de mennesker, de omhandler. Debatten burde handle om de forslag.

Fokus har i stedet især været på SF og 24-årsreglen. SF er imod 24-årsreglen. Men det er et faktum, at der vil være et stort flertal for 24 -årsreglen også efter næste valg.

SF arbejder ud fra denne præmis. Det har f.eks. Informations lederskribent bebrejdet os. Men hverken Information eller nogen andre kan jo anvise en position, som SF eller andre partier kan indtage, som kan få 24-årsreglen væk efter næste valg. That's a fact.

Det er en venstrefløjs opgave at skabe konkret forandring. Det gør man ved at gå sammen med andre og komme med noget, der både er praktisk gennemførligt, og som vil kunne lade sig gøre parlamentarisk inden for en overskuelig fremtid. Det er herved gjort. Fortsættelse følger.

Uansvarlig ansvarlighed

Rune Møller Stahl, Vesterbro

SF er ved at transformere sig til et ansvarligt parti. Det lyder tilsyneladende godt. De vil gerne have magt og indflydelse på, hvordan landet bliver regeret. Fornuftigt, fint. Desværre kræver denne ansvarlighed, og medfølgende indflydelse, tilsyneladende at man opgiver perspektivet for at lave noget om ved tingenes tilstand. Med accepten af 24-årsreglen og beslutningen om at stemme for regeringens finanslov, er det svært at se hvilken forandring et SF i regering ville betyde, ud over en miljøvenlig ministerbil til Villy.

Det er ærgerligt at SF ikke udnytter deres aktuelle popularitet, til at forsøge at skubbe den politiske debat i en mere progressiv og menneskelig retning. Resultatet af deres nuværende højresving er desværre, at debatten forrykkes endnu mere til højre, og at DF og regeringen må komme med endnu mere hårdhændede forslag for at blive ved med at kunne diskutere udlændinge.

Hvis målet er at få magten, har SF således taget et stort skridt fremad i disse dage. Hvis målet er at lave noget om i samfundet, betyder denne kapitulation på alle vigtige punkter til gengæld et stort skridt tilbage.

De kræfter, der ønsker et stop for neoliberal sparepolitik og umenneskelig behandling af flygtninge, er ved at miste en vigtig politisk allieret.

Smoking gun?

Tørk Haxthausen, Sandvig

Den ansete amerikanske kommentator Robert Scheer har den 13. august nævnt Randy Scheunemann som den, der hviskede Saakashvili i øret, at han ville få fuld opbakning fra USA, hvis han sendte georgiske tropper ind i Sydossetien. Scheunemann var i fire år lobbyist for Saakashvili og sluttede først i marts i år, efter at han var blevet toprådgiver i udenrigspolitik for senator McCain. Han og præsidentkandidaten var i 2005 på besøg i Georgien og havde flere møder med Saakashvili.

Krigen i Kaukasus betyder en styrkelse af McCains chancer i præsidentvalget over for en Obama, som har svært ved at finde en holdning, der kan matche McCains krav om øjeblikkelige sanktioner mod Rusland.

Se www.truthdig.com den 13. august: Robert Scheer on McCain's Early October Surprise.

Et digt

Merna 20 år, asylsøger fra Irak, asylcenter Kongelunden

Hver nat

bliver jeg ved med at tællestjerner, for der er kun nattens mørke

intet andet venter på mig.

Som en blomst dør udenvand dør et menneske uden fremtid og håb.

Hvornår kommer de godenyheder?

Hvornår vender glæden tilbage?

Hver dag bliver smerten tungere.

Engang talte jeg minutterog timer.

Nu tæller jeg uger og måneder

og pludselig er der gået et år, to år - syv år.

Mine tårer skriger og vækkerde døde.

Ikke søvnløse nætters tårer men tårer for min tabte ungdom,

mange års tårer af blod,

løber ud i mørket.

Hver nat ler mine tårer af mig

og som en baby, der skrigerefter mælk, nægter de at forlade mig.

Strafferammerne skal bruges

Peter Skaarup, MF retsordfører for Dansk Folkeparti

En for mig ukendt folketingskandidat fra SF, Balder Mørk Andersen, mener (i Inf. 15. august), at jeg ikke forvalter mit ansvar som retsordfører godt nok, når jeg kommenterer dommen i det såkaldte stadiondrab fra Aalborg. Men det er lige netop det, jeg gør. Det er nemlig min soleklare pligt som politiker at holde øje med, at Folketingets hensigter på strafferetsområdet bliver fulgt.

BMA må forstå, at i vores fremragende system med en tredeling af magten er domstolene stadig underlagt Folketingets lovgivning. Naturligvis hverken kan eller skal politikerne afgøre, om en person erklæres skyldig, og hvor mange år dommen skal lyde på. Men det er op til de folkevalgte politikere at bestemme, hvor hårdt de forskellige former for kriminalitet overordnet skal straffes. Kort sagt: Hvis et flertal i Folketinget ønsker, at voldsmænd skal straffes hårdere, så nytter det ikke noget, hvis landets dommere i gentagne tilfælde lægger sig i bunden af strafferammen. Hvis vi kan se, at dommerne stik imod Folketingets vilje ikke udnytter en forhøjet strafferamme, så er det vores pligt som politikere at indføre nye love, der præciserer Folketingets vilje.

Således hverken kan eller vil jeg gribe ind i den afsagte dom i stadiondrabet. Men jeg kan udmærket give udtryk for, at jeg finder denne og andre domme for milde i forhold til de ønsker, som flertallet i Folketinget har til voldsstraffe. Vel og mærke ikke kun Dansk Folkepartis ønsker, men flertallets. Og derfor vil jeg arbejde for, at vi med ny lovgivning sikrer en mere præcis strafferamme i sager om personfarlig kriminalitet.

'Energismart'

Niels Holmer Johansen, Hillerød

Lederen i Inf. 15. august harcelerer over Anders Fogh Rasmussens udtalelser til New York Times om benzinpriser. Udtalelserne var nu nok mest beregnet for den amerikanske offentlighed, hvor benzinafgifter nærmest må betegnes som en vittighed set med europæiske øjne. Information kunne have koncentreret sig om dette forhold i stedet for som altid at demonstrere med sin politiske hetz mod den borgerlige regering.

Den globale klimaeffekt af at forhøje de i forvejen høje danske benzinafgifter er jo fuldstændig negligeabel i forhold til den effekt, det ville have, hvis USA indførte benzinafgifter på niveau med de nuværende danske/europæiske. Det ville endvidere gavne den amerikanske betalingsbalance, som jo er negativ, og forbedre statsfinanserne samt mindske afhængigheden af OPEC-landene. Som nationaløkonom kan man kun korse sig over amerikanernes uforstand på dette område.

Om Danmark skal have højere benzinafgifter er som bekendt også et spørgsmål om grænsehandelsproblemer. Havde vi ikke dette problem, ville man uden videre kunne erstatte de høje faste afgifter på biler (registreringsafgift og vægt-/grønafgift) med forhøjelse af benzin- og dieselafgiften. Dette ville anspore til flere biler, men mindre totalt benzinforbrug. Men man kunne i stedet for forhøjelse af benzinafgiften indføre en kilometerafgift.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Angående Peter Skaarups begreber om lov og dom:
"Strafferammerne skal bruges" siger Peter Skaarup. Og det bliver de jo også. Men han mener: Sådan som jeg, og ikke som dommerne synes.
Det er Folketingets politikere, heriblandt også Skaarup, der vedtager lovene og sætter strafferammerne, ja.
Men det er IKKE politikerne, der bestemmer, hvor strenge straffe, de dømte skal idømmes. Hvis det var tilfældet, var Danmark ikke et retssamfund.
Så længe domstolene dømmer indenfor strafferammen, skal politikerne ydmygt tage dommene til efterretning. I et demokrati.
Privat må de selvfølgelig mene hvad de vil. I et demokrati. Og hævnlyst kan vi alle have. Det essentielle ved domstolenes uafhængighed er netop at beskytte samfundet mod min og Skaarups og andres tilfældige hævnlyst.
Det skal ikke være personer som Skaarup og hans tilhængere eller nogen andre politikere, der bestemmer, hvor indenfor lovens ramme, der skal dømmes.
Domstolenes uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt er truet tilstrækkeligt og skal ikke undergraves af folk som Skaarup eller andre, som ikke forstår, hvad demokrati indebærer.