Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
8. august 2008

Den hykleriske Grundtvig

Knud Preben Hassing, Vodskov

Nogle gange kan en person afsløre sit sande jeg ved en enkelt handling eller ytring.

Det gjorde N.F.S. Grundtvig. Det var da hans hustru Lise f. Blicher lå for døden. Til trods for det, ville han forlade hjemmet for at besøge Marie Toft f. Carlsen, som han var stærkt betaget af. Da Grundtvig blev bebrejdet, at han ville gå fra dødslejet var svaret: "Jeg drages mere af den levende end af den døende." (Johan Borup, 1943: N.F.S. Grundtvig side 208).

Episoden viser Grundtvig som en både kynisk, ufølsom og egoistisk person, der var langt fra den fromme facade han havde som præst. Året efter blev han iøvrigt gift med bemeldte dame. Derfor må salmen "Det er så yndigt at følges ad ...", som Grundtvig skrev tre - fire år senere, betegnes som renlivet hykleri.

Billig mad

Ulla Jessing, Virum

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil tvinge prisen op på usunde varer som tobak, alkohol og sukker. Det er fornuftig. Men han glemmer, at priserne på vigtige madvarer som mælk osv. stiger. Det rammer specielt familier med små indkomster og familier på starthjælpen. I mange andre EU lande, f.eks. Spanien betaler man mindre momssatser for madvarer (11 procent) og det mærker man selvfølgeligt på husholdningsbudgeet. Vil det ikke være en god idé, at vi også i Danmark momsen på madvarer? Det vil hjælpe børnefamilier i en tid med stigende inflationsrate.

Mur omkring EU

Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten

Anders Mortensen tager fejl, når han i Information den 4. august påstår, at Enhedslisten hjælper regeringen ved at angribe EF-domstolen. Efter at Fogh er kommet hjem, har regeringen fredet EF-domstolen ud fra den erkendelse, at et angreb på denne hurtigt bliver til et angreb på hele grundlaget for EU - mere og mere EU-integration samt det indre marked og den fri konkurrence. Så fortsat fokus på EF-domstolens generelt udemokratiske rolle er det modsatte af støtte til regeringen.

Naturligvis skal den umenneskelige danske udlændingelovgivning ændres. Det skal imidlertid gøres af de folketing, vi selv vælger og ikke af EF-domstolen. Det er heller ikke godt nok at tilpasse sig EU's regler. De handler i udgangspunktet om at bygge en mur omkring EU. Det ses da også ved, at den dom, der har vakt så stor opstandelse næppe får særlig stor betydning for ret mange.

Til gengæld kan jeg love Anders Mortensen, at vi nok skal gøre, hvad der er muligt for at skiftende integrationsministre bliver gjort ansvarlige for, at udlændingeservice har undladt at informere borgerne om de rettigheder og muligheder de har for at få familiesammenføring.

Omstigning til fremtiden

Jørn Guldberg, formand for teknologi- og innovationsudvalget i Ingeniørforeningen, IDA

Endnu holder trafikpropperne ferie over det meste af landet, men lige om lidt springer propperne af de trafikale flaskehalse igen, og så sidder vi der - i køen på indfaldsvejen, eller i (s)-toget, hvor forsinkelsen bestemt ikke er planlagt, men bare dybt irriterende. Og så er det, at man har lyst til at ønske sig noget helt, helt andet.

For eksempel at toget kørte rettidigt til Aalborg på to timer og 15 minutter (mod p.t. fire timer og 29 min.). Eller at turen i toget til Århus var klaret på halvanden time (mod nu tre timer og 15 min.). Bemærk: Alle tider er cirkatider, men perspektivet er præcist det, jeg kunne ønske mig, at man i langt højere grad arbejdede med, når vi taler indretning af fremtidens trafikale infrastruktur: At vi sætter nogle 'drømmescenarier' for, hvor lang tid, en strækning skal kunne tilbagelægges på, og efterfølgende finder ud af, hvordan opgaven kan realiseres.

Under alle omstændigheder tror jeg, vi må indstille os på, at vi ikke kan asfaltere os ud af trafikpropperne ved at plastre landet til med væg-til-væg motorveje. Der er behov for en grundlæggende omstilling i retning af mere og bedre kollektiv trafik. Det vil både gavne miljøet - og øge fremkommeligheden for de, der er tilbage på vejene.

Det fordrer til gengæld, at vi tænker langsigtet. Hvad er det for en trafikinfrastruktur vi vil have om 25 år? Og lyder en investering på 200 mia. kr. i højhastighedsbaner og letbaner frem til 2030 af meget, når der hvert år alene i Københavnsområdet er trængselsomkostninger på op mod seks mia. kr.?

Jeg håber, regeringen vil spille modigt og visionært ud, når vi ser den lovede opfølgning på infrastrukturkommissionens arbejde. Men løsningen hedder ikke flere og bredere veje. Der skal en omstigning til. En omstigning til en fremtid, hvor øget kollektiv trafik er med til at løsne op for trafikpropperne - og ikke mindst baner vejen for en lavere udledning af CO2 fra trafikken.

Er domstole bare et fedt?

Lave K. Broch og Jørgen Raffnsøe, ordførere for Radikalt EU-kritisk Netværk

I sagen om EF-domstolen kan man hurtigt få opfattelsen at det er da herligt at en international domstol giver regeringen en over snuden i forhold til udlændingepolitikken. Men det er ikke ligegyldigt hvordan det sker, og det er heller ikke ligegyldigt hvilken domstol der gør det.

EF-domstolen adskiller sig fra andre domstole fordi den i sine tolkninger af EU-lovgivning faktisk laver ny lovgivning. Dette er et demokratisk problem på linje med at EU-kommissionen har monopol på at stille lovforslag i EU. Lovgivning bør skabes af folket eller af folkets repræsentanter og ikke af andre instanser. Det er i den forbindelse ligegyldigt om man kan have sympati for den lovgivning, der udvikles af ikke-demokratiske organer.

Det er heller ikke et fedt om det er EF-domstolen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ellers FN's menneskerettighedskomité der forholder sig til et spørgsmål. Primært fordi medlemskredsen er større i de andre fora, og at det er igennem Europarådet og FN at de universelle menneskerettigheder udvikles. Hvis vi ønsker at præge den øvrige verden, bør vi også huske at bruge de organer der kan styrke menneskerettighederne i hele Europa eller hele verden.

EF-domstolen er derfor ikke en vej at gå hvis man ønsker at skabe en humanistisk og demokratisk fremtid.

Agurketid

Mathias Vestergaard, Århus C

Det er agurketid og aviserne har intet interessant at skrive om. Derfor er det så meget desto mere frustrerende at stå forgæves og forsøge at påkalde sig mediernes opmærksomhed, når man har skabt et arrangement, som - ud over at være langt mere innovativt på alle mulige måder, end buzzword-politikerne nogensinde havde forestillet sig man kunne være - har sparket benene væk under 250 repræsentanter for den danske ungdom mellem 13 og 20 år. Uden stoffer og alkohol. Spejderfestival 2008 forener de bedste værdier om fællesskab, med det fedeste musik fra festivaler og tilfører desuden en stor portion kreativitet i udfordrende rammer. Og det er endda ikke engang forbeholdt spejdere - alle kan være med. Mandag spillede Thomas Buttenschøn op til dans. Tirsdag var ca. 80 af de unge på et natløb, hvor de prøvede livet som flygtning på egen krop. Onsdag var der fodboldturnering. I går var der religionsdebat, og i dag bliver der skrevet danmarkshistorie, når en muslimsk imam indvier Danmarks første nyopførte moske. Kom ind i kampen!

En konservativ fundamentalist

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

Sidste år var den konservative formand Bendt Bendtsen grundigt ude med riven efter Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid. Her kaldte han hende for en fundamentalist uagtet, at hun jo f.eks. ikke gik ind for dødsstraf, at hun gik ind for fri abort og for homoseksuelles rettigheder. Så havde hun et tørklæde på, men Bendtsen mener forhåbentlig ikke, at det er det, der er uden på folks hoveder, men det der er indeni, der tæller?

Nu har Bendtsens eget parti, de konservative, så selv opstillet en religiøs fundamentalist som kandidat til EU-parlamentet. Det drejer sig om den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk. Hun er både modstander af fri abort og modstander af homoseksuelles rettigheder.

Hun bærer ganske vist ikke tørklæde, men de fundamentalistiske holdninger er nu ikke til at tage fejl af. Hvad mon Bendtsen siger til det?

Hvad laver ligestillingsministeren?

Birgitte Kehler Holst, København V

På forsiden af information 6. august kunne man læse, at løngabet mellem mænd og kvinder vokser i Danmark - som det eneste land i EU. Det faktum havde avisen bedt ligestillingsminister Karen Jespersen om at kommentere, men hun henviser til beskæftigelsesministeriet. Jeg kunne så godt tænke mig at vide, hvad KJ mener hun skal forholde sig til som ligestillingsminister hvis ikke dette. Er barsel også en sag for beskæftigelsesministeriet, og er kvindehandel noget integrations- og justitsministeriet skal tage sig af?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu