Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. august 2008

Spørge-Jørgen møder Helle T

Joachim Nielsen, Vanløse

Hvorfor forbyder I ikke privathospitaler, når de giver større ulighed på sundhedsområdet? Hvorfor forbyder I ikke privatskoler, når det giver A og B elever? Hvorfor sikrer I ikke alle børn sund og økologisk mad hver dag, når nu de svage forældre ikke kan sørge for det, selv om de burde? Hvorfor er der ikke 100 pct. moms på slik, sodavand og junkfood, når folk dør eller bliver syge af det? Hvorfor er Danmark ikke førende i Verden på miljøområdet? Hvorfor lader I ikke værnepligten afløse af en humanitærpligt, når krig alligevel ikke giver fred? Hvorfor er der moms på sunde, økologiske varer, så kun de rige har råd til det? Hvorfor vil I ikke tilbagerulle skattelettelserne siden 2001 og bruge dem på større lighed? Hvorfor forbyder I ikke dansktegnede sundhedsforsikringer, når det fører til øget ulighed? Hvorfor tvinger I ikke fængslede til at uddanne sig, så de kan bruges til noget andet en kriminalitet, når de kommer ud i friheden? Hvorfor giver I en statsminister, der øger uligheden, er usolidarisk og smadrer folks frihed ved ulovlige krige så megen plads? Hvorfor taler I så ofte regeringen efter munden frem for at være i hardcore opposition? Hvorfor handler jeres politik ikke om frihed, lighed og solidaritet, når det er jeres kerneværdier? Hvorfor har man ikke mere lyst til at stemme på jer?

Sol i Sahara

Niels I. Meyer, Hørsholm

Siden begyndelsen af 1980'erne og århundredet ud har Jørgen S. Nørgaard og jeg givet et kursus på DTU om bæredygtig energiudvikling. Et fast indslag i dette kursus var en studenteropgave, som beregnede, hvor meget af Sahara der skulle inddrages for at forsyne hele Europa med el fra solceller. Resultatet var så beskedent et areal, at det slet ikke var noget problem.

Problemet kom frem ved den efterfølgende diskussion med de studerende, som var opmærksomme på faren for forsyningssikkerheden ved sabotage og andre former for afbrydelser. Det ville virkelig kunne give en mørkelægning af Europa, der ville noget.

Nu er den gamle idé taget op på officielt plan af EU-Kommissionen og Det Internationale Energiagentur. Det bliver forsyningssikkerheden faktisk ikke mere sikker af. Heller ikke selv om idéen får ureserveret tilslutning fra Informations læsere (senest d. 4. august). Et langt mere positivt perspektiv er en lokal afrikansk el-forsyning baseret på solceller under hensyn til de stigende oliepriser og de faldende priser for solceller.

Forbrugersnydt

Hans Bredahl, Roskilde

Ølelskere i Danmark, som ikke gider drikke hjemmebryggeriernes sure pjask, eller nægter at betale 18 kroner for noget, der på den anden siden af den tyske grænse kan erhverves for 5,50 kr., bliver nu ramt af miljømyterne.

Det er blevet sværere at få weissbier på dåse.

Det betyder, at vi entusiaster nu må transportere øllet i flasker. Konsekvensen er en vægtforøgelse, der svarer til en fordobling, hvilket både hvad min ryg angår, og hvad vognens støddæmpere angår, er et betydeligt problem.

Det betyder også, at man nu fragter i tonsvis af glas frem og tilbage mellem de tyske landsdele. Andelen af øl på lastbilen er reduceret til det halve.

Det findes der miljøentusiaster, der mener, er en sejr. Men det er efter min beskedne mening en Pyrrhussejr.

Birthe Rønn og EF-Domstolen

Aase Bak-Nielsen, Nibe

Det er ikke bare i en enkelt time, Birthe Rønn Hornbech og andre har sovet. For det første har EF-Domstolen ageret som lovgiver længe før Danmark kom med i EF.

Allerede i 1964 vedtog Domstolen, at EF-love altid skal stå over national lov. Denne regel blev aldrig fremlagt som forslag fra Kommissionen, aldrig debatteret endsige vedtaget i Ministerrådet eller Parlamentet, men blot taget til efterretning som en realitet og uden videre indskrevet i Amsterdamtraktaten, hvor det hedder i Protokol om nærhedsprincippet: "De principper for forholdet mellem nationallovgivning og fællesskabslovgivning, som Domstolen har udviklet, berøres ikke." Altså en godkendelse af Domstolens ret til at "udvikle love".

Dette princip gælder stadig. I Lissabon blev teksten flyttet til en erklæring, hvor det pointeres, at "det følger af Domstolens retspraksis, at fællesskabsrettens forrang er et af hovedprincipperne i fællesskabsretten".

Et af hovedprincipperne er indført af Domstolen uden deltagelse af politikerne!

For det andet har ja-politikerne ved at tilslutte sig Kommissionens eneinitiativret - med forbud mod "at modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution eller noget andet organ" - frivilligt frasagt sig retten til at fremsætte lovforslag og med hver ny traktat gjort det på flere og flere områder, så EU-love nu omfatter ca. 70 pct. af dansk lovgivning. Nu opdager de, at bordet fanger, og de piver - og må til at agere som lobbyister eller én million-underskriftindsamlere i forsøget på at få politisk indflydelse hos den mægtige Kommission. Tænk, om de noget før havde læst, og forstået lektien.

Lyskegler

Bodil Cermak Nielsen, Tåstrup

Tak til tidligere socialdemokratisk kulturminister Jytte Hilden (JH) for det interessante Synspunkt: "Det nære, det sære og det sjældne"i Inf. 29. juli. Det har stort set været en god tid med socialdemokratisk kulturpolitik, også med dig på posten. Mangen 'kulturblomst' ville ikke have blomstret uden den. Men de modspil der kom fra mange tidligere modstandsfolk og deres tilhængere i anledning af, at du havde givet grønt lys til Elle-Mies laserlysprojekt den 4. maj 1995, er vist ikke helt glemt.

Modstandsfolk og mange andre vidste jo, at mange der flygtede fra nazisterne og deres håndlangere, havde prøvet at blive indfanget i lyskegler fra deres naziforfølgere. Det gjaldt fly i luften såvel som personer til lands og til vands. Husk også jødernes flugt til Sverige forfulgt af lyskegler. De arme stakler, der måtte lide, fordi de blev fanget i nazi-lyskegler.

Derfor var timingen til laserlysopvisingen den 4. maj 1995 helt ad H til efter min og mange tidligere modstandsfolks mening.

Stjålne slogans

Bent Brogaard, Galten

Med en goebbelsk næse for reklameværdi og foragt for EF-Domstolen værdi som erstatning for den manglende forfatningskontrol i Danmark, har DF kastet sig ud i endnu en stigmatiserende annonce kampagne mod EU. Med stjålne slogans? At problemet overhovedet er opstået, skyldes den kendsgerning, at et Folketings flertal har vedtaget love, som på forhånd var i strid med de fælles vedtagne (og også Danmark tilsluttende regler) EU regler. Havde Danmark, som de fleste øvrige EU-lande haft en form for fuldstændig uafhængig forfatningskontrol - eller hvor juridiske dommere i Højesteret var helt uafhængige af regeringen og som i modsætning til den nuværende tilstand, hvor den udøvende magt og den dømmende magt stort set er pyt og pande, kunne vi have undgået meget. Som systemet har udviklet sig synes den tredelte magt at være mere eller mindre kørt ud på et sidespor eller er afløst af et sammensurium af magtkampe. Folketinget (medlemmer) blander sig i ved tilkendegivelser om og i straffeudmålinger. Regeringen (ministre) og folketingsmedlemmer modsiger domstolsafgørelser. Terrorlove krænker menneskerettighederne og retsafgørelser foregår gedulgt under dække af PET's skjulte muligheder for at tilbageholde vigtige oplysninger. Måske er det nu at Holger Danske virkelig skal rykke ud fra kasematterne.

Adgangskrav

Helge Sander, videnskabsminister

De nye skærpede adgangskrav er ikke en forstokket ide fra min side, som lederen fastslår i denne avis torsdag den 31. juli under overskriften "Dumme adgangskrav". For tre år siden var der generel enighed om, at det var nødvendigt at skærpe adgangskravene. Der var også en generel tilfredshed med en harmonisering af kravene, da det vil indebære større ensartethed, så alle nyoptagne har samme høje indgangsniveau.

Lederen postulerer desuden, at jeg i et samråd skulle have afvist muligheden for at give dispensation til nogle af de studenter, der er kommet i klemme. Det passer ikke. Jeg henviste adskillige gange til de dispensationsmuligheder, der eksisterer i adgangsbekendtgørelsen. Universiteterne kan nemlig i konkrete tilfælde dispensere for et specifikt adgangskrav, hvis de vurderer, at ansøgeren har de rette faglige kvalifikationer. Til gengæld vil jeg give lederskribenten ret i, at optagetallene ikke kommer som en overraskelse. Gennem adskillige måneder har vi været opmærksomme på risikoen for et lavere optag i år. Derfor udbød vi blandt andet en lang række suppleringskurser og iværksatte en kampagne for at minde unge om ansøgningsfristen. Jeg har bestemt ikke negligeret problemet. Jeg tager udviklingen alvorligt, men jeg må tage afstand fra ord som blodbad og katastrofe.

De skærpede krav er absolut ikke en fejl. Jeg vil ikke ændre - eller for den sags skyld afskaffe - dem, som lederen foreslår. Adgangskravene skal igennem et serviceeftersyn, og vi skal være åbne over for at lave justeringer. Men helt grundlæggende er de nye krav fornuftige og vigtige for, at vi kan få bedre færdiguddannede kandidater fra universiteterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu