Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. august 2008

Om modet til at håbe

Søren Blaabjerg, Hørning

Netop færdig med at læse Barack Obamas selvportræt Mod til at håbe, slår det mig, at titlen muligvis er mere dækkende end godt er. Det kræver jo netop ikke noget særligt mod at håbe (vi kan alle let håbe det bedste for os selv og hinanden. Det koster ingenting), hvorimod det kan kræve mod at handle politisk og dermed muligvis bringe sig i konflikt med stærke interessegrupper. Hvis man vil lave omelet, er man som bekendt nødt til at nænne at slå æg i stykker. Man kan kun håbe at han, når han - forhåbentlig - efter at have vundet det amerikanske præsidentvalg - som person vil evne at få den empati, han helt klart føler for sine medmennesker til at brede sig som ringe i vandet i amerikansk politik til gavn og glæde ikke bare for borgerne i USA, men også for den omgivende verden.

God vind til Greenpeace

Kurt Bertelsen Christensen, Lemvig

"Jeg er forarget over, at de (Greenpeace) griber til sådanne midler for at gå ind i debatten," siger fiskeriets minister Eva Kjer Hansen den 18. august til Ritzau. Hun er blevet forarget over, at den tyske afdeling af Greenpeace smider store granitsten i havet ud for øen Sild i et forsøg på at få stoppet det trawl (bomtrawl) fiskeri, som foregår i de kystnære havområder.

Ifølge Greenpeace burde de områder være helt fri for trawl og anden naturskadelig virksomhed.

Fiskeriets organisationer råber op om, at Greenpeace "bringer deres liv i fare", fordi trawlet kan sætte sig i de store sten, så de kuldsejler. Det er noget sludder, som kun har til formål at bekymre borgere, der intet ved om fiskeri. Alle andre ved, at trawlerne dagligt farer ud og ind mellem store sten og vrag, og hvis de kan, roder de også rundt oppe i stenene og på revene. Og de (trawlerne) flytter om nogen aktører rundt på stenene i Nordsøen.

Det er en på alle områder støtteværdig Greenpeace aktion. For store havområder burde være forbudt for trawl. Fiskeriet, der foregår i de områder, som Greenpeace aktionen sætter fokus på, er bomtrawl efter rejer. Flere hundrede bomtrawlere fra Danmark, Tyskland og Holland pløjer rundt i de områder. De er begrænset i motorkraften, men de regler overholdes ikke. De danske fiskere siger, de har store masker i deres trawl, for at fiskeyngel kan undslippe, alt imens de anklager deres tyske kolleger for ikke at bruge det system. Så i stedet for at angribe Greenpeace, som handler i forhold til de miljøproblemer, de i mange år har forsøgt at få myndighederne til at tage ansvaret for, burde den danske minister i det mindste få stoppet det trawlfiskeri, som ifølge fiskerne selv er ubæredygtigt målt på havet og ressourcerne.

Skuldersår hos svin

Jette Rosenkvist, Vojens

Fødevareministeriet afsatte sidste år en million kroner til forskning i årsagerne til skuldersår hos fikserede søer. Jeg vil hermed ganske gratis foreslå en løsning på skuldersårsproblematikken, der ligger lige til højrebenet: At behandle svin, som det, de er - nemlig dyr. I landbrugsindustrien behandler man dem p.t., som om de var planter - naglet til den 'potte' de står i i lange perioder. Det må og skal nødvendigvis manifestere sig som sygdom og lidelse.

Løsningen, som landbrugsindustrien og fødevareministeriet satser på, er mere i retning af raketvidenskab: Der skal virkelig meget avanceret forskning til at finde frem til en metode, hvor man undgår symptomer fra naturligt aktive pattedyr, der behandles som potteplanter.

Hurra - læreren er død

Per Fjord, Sorø

At partiet venstre er et visionsløst, markedsreligiøst, platugleparti vil gå op for de fleste, når historien skrives om føje år. Et eneste markant resultat bør partiet dog roses for: Det er lykkedes disse retskafne liberalister, at afskaffe skolelærerne. En bedrift som ikke må gå upåagtet hen.

Jeg er sikker på, at mange tidligere og nuværende elever vil ånde lettet op. En samfundsgruppe af halvstuderede, rødbedefarvede børneplagere på evig ferie er langt om længe udraderet fra det danske samfund. Eja, hvor skønt. Læreren er død!

Konsekvensberegninger og fremtidsscenarier er som sædvanlig præget af venstremændenes principfaste udsyn langs egen, krumme næsetip og ikke en centimeter længere. Det løser nok sig selv via markedet, ligesom alt andet i denne her verden, synes de at mene i deres ubegribelige visdom.

Et forslag, som ikke har været fremme i debatten er teorien om den økonomiske rodfrugt. Sært nok, eftersom venstremænd og venstrekvinder altid taler om penge. Teorien om udbud og efterspørgsel fortæller, at skolelærere er en mangelvare. Sæt straks lønnen op til 55.000 kroner om måneden med tilhørende fryns, og lektorerne vil strømme til. Jeg ved, at det vil smerte partiets vælgere langt ned i prangerpungens sorte dyb, men den velkendte økonomiske rodfrugt er nok eneste vej frem, hvis ikke landet skal ende som en nation af analfabeter, der kun ejer evnen til at regne den ud. Man kunne privatisere folkeskolen på skatteydernes regning. Privathospitalerne har jo vist vejen.

Ansvarligt Folkeparti

Steen Gottlieb, København V

Det forlyder, at SF's vi stemme for finansloven for at "signalisere ansvarlighed". Det lyder som en virkelig nyhed. Mener flertallet i SF's hovedbestyrelse at partierne bag finanslovene, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative er 'ansvarlige'? I hvert fald tror jeg desværre ikke, SF vil få succes med at betjene sig af flove, borgerlige floskler. SF kommer vist snarere til at signalisere borgerlighed.

Skaarups begreber om lov og dom

Tom W. Petersen, Frederiksberg

"Strafferammerne skal bruges," siger DF's Peter Skaarup 18. august. Og det bliver de jo også. Men han mener: Sådan som jeg, og ikke som dommerne synes.

Det er Folketingets politikere, heriblandt også Skaarup, der vedtager lovene og sætter strafferammerne, ja.

Men det er ikke politikerne, der bestemmer, hvor strenge straffe, de dømte skal idømmes. Hvis det var tilfældet, var Danmark ikke et retssamfund. Så længe domstolene dømmer inden for strafferammen, skal politikerne ydmygt tage dommene til efterretning. I et demokrati.

Privat må de selvfølgelig mene, hvad de vil og sige det. I et demokrati. Og hævnlyst kan vi alle have. Det essentielle ved domstolenes uafhængighed er netop at beskytte samfundet mod min og andres eventuelle hævnlyst og politikeres stemmefiskeri.

Det skal ikke være personer som Skaarup og hans tilhængere eller nogen andre politikere, der bestemmer, hvor inden for lovens ramme, der skal dømmes. Den slags hører hjemme i diktaturer og politistater.

Domstolenes uafhængighed af den lovgivende og den udøvende magt er presset tilstrækkeligt og skal ikke undergraves af folk, som ikke forstår, hvad demokrati indebærer, og hvor sårbart det er.

Skaarups pligtfølelse

Balder Mørk Andersen, folketingskandidat og formand for SF's retsudvalg

Med sit svar (Inf. 18. august) på den kritik jeg har fremført af DF's Peter Skaarup (PS) gentagne politiske indblanding i domstolenes arbejde, tydeliggøres det at hans ageren ikke blot beror på kynisk strategi, men sågar skal anskues som et resultat af pligtfølelse.

For PS medfører det, at han må blande sig midt i en retssags ankeperiode, for han stoler ikke på, at statsadvokaten selv kan nå til en slutning. Det betyder, at PS vil lovgive indtil domstolene ikke længere har noget råderum i straframmerne. Og denne tilgang er som pot og pande med PS' afvisning af forskningsresultater der går imod hans tro på, at jorden er flad som en pandekage.

DR og sproget

Kjeld Madsen, Århus C

Nu er det ikke kun, som Hanne Thygesen skriver i sit læserbrev fra 19. august, ordet omstændeligt, som DR journalister får gjort til omstændigt, hvilket er slemt nok. Nu bliver mennesker ifølge visse DR journalister ikke længere dræbt i trafikken eller krige, men drabt, og den frygtede sygdom kræft er i samme journalisters mund blevet til kraft. Og de ser ikke længere ind i fremtiden, men ind i fremtiden, og børn er holdt med at gå til præst, men går nu i stedet til prast, mens pressekortet er blevet skiftet ud med et pressekort.

Og på P1 Morgen har en hurtigt jappede kvindelig studievært udskiftet Socialdemokraterne med Sjosjaldemkraterne. Jow jow, do.

Mæglingsforslag

Bente Bredahl, Ballerup

Lad USA installere sit militære isenkram i Georgien, mod at Rusland får tilsvarende rettigheder i Cuba, som aldrig fik chancen for at melde sig ind i Warszawa-pagten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

DR og sproget
Information og sproget

I dette læserbrev har Informations korrektur været lidt emsig f.eks.: (Og de ser ikke længere ind i fremtiden, men ind i fremtiden :-).

Steen Gottlieb:

"Det forlyder, at SF's vi stemme for finansloven for at "signalisere ansvarlighed". Det lyder som en virkelig nyhed. Mener flertallet i SF's hovedbestyrelse at partierne bag finanslovene, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative er 'ansvarlige'? I hvert fald tror jeg desværre ikke, SF vil få succes med at betjene sig af flove, borgerlige floskler. SF kommer vist snarere til at signalisere borgerlighed"

Med den nye popuistiske kurs har SF i almindelighed og Villy Søvndal i særdeleshed efterhånden tabt det meste af troværdigheden.