Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
21. august 2008

Hvor kom pengene fra?

Steve Parsons, Sønderborg

Som en tilføjelse til Tørk Haxthausens oplysninger i læserbrevsspalten 18. august kan det nævnes, at Randy Scheunemann fik 900.000 dollar fra Saakashvilli-styret til at være lobbyist for Georgien. Hvor kom pengene fra? I form af bistand, især militær, fra den amerikanske og europæiske økonomi, som landet har modtaget i nyere tid via skattebetalere i USA og Vesteuropa - en rigtig ond cirkel.

Endnu en tilføjelse: At Scheunemann skulle have hvisket Saakashvilli i øret, at han ville få amerikansk støtte i tilfælde af en georgisk militær indlemmelse af Sydossetien minder om den amerikanske ambassadørs forsikring i 1990 til Saddam Hussein om, at USA ikke ville reagere, hvis Irak invaderede Kuwait.

Ungdommelig arrogance

Valdemar Børsting, Stenløse

Tak til Søren Høy for hans ironiske indlæg i dannelsesdebatten i Inf. 15. august, der på mesterlig vis parodierer ungdommen anno 2008 (eller en del heraf) og derved demonstrerer, at ungdommelig arrogance er alt andet end dannet.

Hold fast i målsætningen

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Alt for få unge får en ungdomsuddannelse, og eksperter mener nu, at det bliver umuligt at nå regeringens mål på 85 pct. i 2010 og 95 pct. i 2015 (Inf. 18. august). I stedet for at opgive målsætningen må undervisningsministeren sætte alle sejl til og spille på alle uddannelsesklaverets tangenter.

Folkeoplysningens skoleformer har meget at bidrage med: Efterskoler, produktionsskoler og daghøjskoler når allerede mange unge, der har svært ved at finde vej til en ungdomsuddannelse.

Lige nu arbejder oplysningsforbund og daghøjskoler med at udvikle et nyt uddannelsesforløb for voksne, der har utilstrækkelig eller slet ingen uddannelse, og som har barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Målet er at hjælpe især de yngste over i en ungdomsuddannelse, og at føre de mere voksne videre til supplerende uddannelse eller skaffe dem fodfæste på arbejdsmarkedet.

Allerede i dag hjælper aftenskoler, folkeuniversiteter, daghøjskoler og højskoler mange med at indhente det tabte. Undervejs lærer deltagerne noget, som de kan bruge som borgere i hverdagen.

Men de kan også bruge det på deres arbejde, og en stor del af deltagerne bliver motiveret til at uddanne sig videre - også i det formelle uddannelsessystem, viser en undersøgelse, som Catinét har lavet for DFS.

Fastholde det umenneskelige

Per Clausen, MF for Enhedslisten

Per Harry Hansen har helt ret i (i Information den 19. august), at der er brug for 90 medlemmer for at få flertal i folketinget. Disse 90 mandater for en ny regering får Socialdemokraterne og SF næppe alene ved næste valg. Her får de brug for både Enhedslisten og Radikale Venstre.

Det er imidlertid ikke dette flertal, Socialdemokraterne og SF vil bruge til at føre udlændingepolitik. Her vil man sammen med VKO fastholde en umenneskelig politik, der bl.a. forhindrer danske statsborgere i at få deres ægtefælle til Danmark. Det er konsekvensen af den nye aftale mellem Socialdemokraterne og SF.

Unuanceret billede af Sydafrika

Lise Granerud, København SV

Kronikken mandag den 18. august begår den brøler at generalisere om Sydafrikanske forhold ud fra én skole. Min datters skolegang i samme land giver et andet billede af en sydafrikansk skole, hvilket sætter spørgsmålstegn ved kronikkens konklusioner.

Min datters skole havde også tidligere været forbeholdt hvide, men afspejlende i høj grad den etniske fordeling i landet. Der var skrappe krav til uniform og opførsel. Pigers hår skulle holdes opsat. Min datter fik flettet sit hår i mange tynde fletninger efter afrikansk model. I skoletiden samlede hun fletningerne med et bånd. Det skabte ikke påtale på skolen. Hun fik ros for sit engagement og positive indflydelse på klassens miljø. Når vi færdedes i fritiden fik hun megen positiv opmærksomhed fra sorte og farvede på grund af sin afrikanske frisure.

De forskellige kulturer påvirker i dag hinanden i Sydafrika, og spændingerne mellem de etniske grupper er klart formindsket siden midten af 90'erne, selv om de stadig er der. Samtidig er de sociale skel desværre styrket, men følger i dag ikke en bestemt etnisk oprindelse. Det bliver interessant at se, om der sker ændringer i relationerne mellem befolkningsgrupperne i fremtiden, hvor især den hvide og indiske del af befolkningen dårligt kan have undgået at gå i blandede skoler.

Landsskadelig virksomhed

George Hinge, Risskov

Eyvind Vesselbo er fortørnet over, at Svend Auken i New York Times har oplyst, at den nuværende regering systematisk har modarbejdet den miljøpolitik, som den i udlandet bryster sig af. Vesselbo udtaler: "Vi kan godt diskutere de her ting hjemme i Danmark, men det er simpelthen for groft, at han på denne måde skader Danmarks image."

Det er en totalitær retorik, når højlydt kritik af et lands regering automatisk bliver sidestillet med landsskadelig virksomhed. I lande, vi ellers nødig sammenligner os med, er det netop en sådan argumentation, der bruges over for systemkritikere, og kravet om, at folket skal tale med én røst udadtil, vækker grimme mindelser.

Man kan dog ikke tro, at det er det, det pæne menneske mener. Sandsynligvis er Vesselbo blot blevet fanget i en retorik, hvis rækkevidde han ikke kan overskue, ligesom fanget af magtens systembevarende sprog. Men man kunne ønske sig, at regeringen ville overveje, om det ikke snarere var den førte miljøpolitik, der var landsskadelig.

Underlødigt angreb på Auken

Niels I. Meyer, Hørsholm

Den indflydelsesrige amerikanske kommentator Thomas L. Friedman har i en klumme 10. august i The New York Times prist den danske energi- og miljøpolitik i høje toner. Hans beskrivelse passer med den faktiske danske udvikling frem til 2001, hvor regeringen Fogh tog over. Friedman synes at have overset, at Danmark derefter blev det modsatte af en god rollemodel.

Efterfølgende har Svend Auken i et læserbrev i The New York Times gjort opmærksom på Fogh-regeringens katastrofale underminering af den danske energi- og miljøpolitik i de sidste seks år. Det er prisværdigt, at Auken på den måde korrigerer Friedmans manglende oplysning om den seneste danske udvikling over for den internationale læserskare.

Selv om Aukens læserbrev er fuldstændig i overensstemmelse med fakta, har det fået Venstres miljøpolitiske ordfører, Eyvind Vesselbo, til at gå amok og udtale til danske medier, at Auken sviner Danmark til for at promovere sig selv på Danmarks bekostning. Måske forestiller Vesselbo sig, at Auken, når han går på pension i Danmark, vil stille op til en toppost i amerikansk politik?

Selv om Venstre med god grund føler sig ramt på et ømt punkt, havde man vel lov til at håbe på, at den politiske ordfører ville undlade et så underlødigt angreb på budbringeren.

Et almindeligt arbejde

Henning Kjær, Vanløse

Danmark er i krig, men efterhånden som antallet af faldne og alvorligt sårede stiger, hører man ikke mere nogen sige, at jobbet som professionel soldat er et job som alle andre. Vi har udliciteret vores krig(e) til de frivillige/professionelle.

Den enkelte soldats krigsdeltagelse er blevet et personligt anliggende og ikke et samfundsanliggende, der berører alle danskere. Når soldater dør, er det på en måde deres egen skyld, de har jo selv valgt jobbet. Kun derfor kan vi føre en krig, der ikke har noget som helst med nationens, demokratiets eller retsstatens overlevelse at gøre. Krigen er mest et forsvar for alle vi gamles tryghed og sikkerheden på Nørreport Station, og den slags vil ikke ret mange risikere liv og helbred for.

Protest

Carsten Ploug Olsen, Odense NØ

Hvad blev der af tankerne om beskyttelse af mindretallene? Rygere, psykisk syge, udlændinge, overvægtige - det er tid til bøllebank, det fascistiske hug en hæl og klip en tå-samfund for de rene rejser sig for øjnene af os og alle, dukker nakken og gnægger i det skjulte - vi har vores på det tørre, vi har ikke noget at skjule, så lad bare Big Brother se med, og fanden tage de bagerste. Fokusgrupper - jo jo - vejrhanetjenesten er sat i system. Vinden blæser, ja, hvorhen?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her