Kronik

Lech Walesa - agent eller frihedshelt?

En ny bog beskylder Polens tidligere præsident, en af Solidaritets grundlæggere og Nobelprismodtager for at have været kommunistisk agent i årene 1970-76. Det har vakt opstandelse, men langt størtedelen af den polske befolkning holder fast i deres principielle støtte til Walesa
Som leder af fagforeningen Solidarnosc bæres Lech Walesa i guldstol af arbejderne på Leninskibsværftet i 1980. En 18 dage lang strejke førte til forhandlinger med regeringen, der måtte mødes med den ellers forbudte fagforening.

Som leder af fagforeningen Solidarnosc bæres Lech Walesa i guldstol af arbejderne på Leninskibsværftet i 1980. En 18 dage lang strejke førte til forhandlinger med regeringen, der måtte mødes med den ellers forbudte fagforening.

4. august 2008

Vi har snart kendt ham i 30 år. Han gjorde Polen berømt i hele verden, bondesønnen og arbejderen med den iltre fremtoning og med 'snurreskægget'; manden der besejrede kommunismen, som fik Nobels fredspris i 1983 og siden blev Polens første ikke-kommunistiske præsident. Jo, vi taler om Lech Walesa.

Ikke desto mindre beskylder en bog udgivet for nylig fra Nationale Mindeinstitut IPN skrevet af Piotr Gontarczyk og Slavomir Cenkiewicz Lech Walesa for - under dæknavnet 'Bolek' - at have været kommunistisk agent i årene 1970-76.

Det er ikke første gang den slags anklager er blevet ført frem. Men at bogen udkommer fra et institut forbundet med Kaczynski-brødrene og deres Lov og Retfærdighedsparti PiS har bragt sindene i kog. Der er i den ophidsede debat ligefrem draget paralleller til sagen om Alfred Dreyfus for 100 år siden, hvor var den franske nation var skarpt delt i 'Dreyfusardere' og 'anti-Dreyfusardere'.

Der er i høj grad gået politik i bogen. Den lokale afdeling af Kaczynski-brødrenes Lov og Retfærdighedsparti organiserede f.eks. en støttedemonstration ved mindesmærket for Solidaritet ved indgangen til skibsværfter i Gdansk. På møder har ældre arbejdere fra værftet stået frem og sagt, at de godt kan huske, at det om Walesa blev sagt, at han havde været kommunistisk agent.

Så endnu engang diskuteres ivrigt, hvad der skal til for at kunne kaldes 'agent'. Normalt bliver forlangt, at der skal foreligge en skriftlig aftale, skriftlige beviser at 'agenten' har videregivet fortrolige oplysninger og også har fået belønning herfor. I Walesas tilfælde foreligger, som påpeget af historikeren Marcin Zaremba i Polityka (28.6. 08), ikke skriftlig dokumentation. Der er hævdet, at Walesa som præsident destruerede materiale fra sikkerhedstjenesten, men heller ikke det er dokumenteret.

Demokratiet ville jo også være truet, dersom samfundet får påtvunget sin historie gennem de versioner der kommer fra politiets og efterretningstjenesternes arkiver. Og det er faktisk kun de kilder, de to forfatter bygger deres bog op om. Edward Gierek i 1992 skal efter sigende have sendt et brev til Lech Walesa, hvori han lige ud siger, at påstandene om, at han skulle have været agent, blev fabrikeret af efterretningstjenesten og daværende chef Stanislaw Kania med det ene formål at diskreditere Walesa og Solidaritet!

Som formuleret af Marek Safjan i det polske Newsweek (20.7.08) drejer sagen om Walesa sig i virkeligheden om, hvorvidt den generation der modigt udfordrede Sovjetunionen og kommunismen og gennem rundbordssamtalerne sikrede friheden og den fredelige overgang til demokrati, overhovedet har noget at være stolte af. Som rammende sagt af Safjan, så forsøger de - Gontarczyk, Cenkiewicz, IPN og Kaczynski-brødrene - at "dræbe vores stolthed", kampen mod kommunistisk undertrykkelse.

Men hvad skete der egentlig i årene 1970-76, hvor Lech Walesa havde en eller anden 'kontakt'? Årene 1970-1976 var jo ganske særlige i Polens efterkrigshistorie. Wladislaw Gomulka var netop blevet væltet som kommunistisk leder efter en opstand i december 1970 i Østersøbyerne, og en ny og tilsyneladende mere reformvenlig partileder Edward Gierek var kommet til.

Leninværftet strejker

Bondesønnen Lech Walesa var kort tid før opstanden i Østersøbyerne blevet ansat på skibsværftet i Gdansk. Men Lech Walesa kom hurtigt i 'løvens hule'. Flere gange er vist billedet, hvor den nyvalgte kommunistiske leder Edward Gierek besøger Lenin-skibsværftet, og vi i baggrunden ser den dengang 27-årige Lech Walesa. Stemningen lige efter Gierek's udnævnelse var positiv. Råbene "Vi vil hjælpe" ("pomozemy") lød fra en del af arbejderne. De der ikke råbte med eller råbte anderledes, blev tilbageholdt af myndighederne, deriblandt Walesa og en 20 andre.

Som beskrevet af Krzystof Burnetko og Wieslaw Wladyka i Polityka (5.7.08) havde de strejkende i 1970-71 svære vilkår. Alene det at udfordre myndighederne var forbundet med den allerstørste risiko. Kollegerne på værftet valgte alligevel den 27-årige Lech Walesa til den komité, der skulle forhandle med myndighederne.

Men straks efter gik sikkerhedstjenesten i gang med at neutralisere de mest aktive i strejkerne. Alle de vel kendte kneb blev brugt, infiltration, trusler, afskrækkelse, løgne, opfordring og afpresning, trusler om fyring og måske indkaldelse til hæren. En del tilbageholdte underskrev en loyalitetserklæring (loyalka) blot for at slippe fri. De havde intet andet valg: Skriv under, eller -

I løbet af 1970'erne viste Lech Walesa i stadig stigende grad de egenskaber, der ellers var utypiske for en nyankommen fra landet, vilje til at gøre oprør og lederevner og karisma. Han led bestemt ikke under mindreværdskomplekser, når det gjaldt forholdet til myndighederne, egne rådgivere, journalister eller verdens statsledere. Især de sidste var imponerede over den karismatiske oprørsleder.

I 1976 blev Lech Walesa fyret fra værftet - året hvor arbejdere over hele landet gik på barrikaderne i protest mod store prisstigninger. Havde Walesa kontakt med sikkerhedstjenesten blev denne i hvert fald afbrudt her. Et par år efter fik modstanden ekstra styrke, da Polen fik valgt sin pave i Rom. Valget bidrog utvivlsomt til, at Lech Walesa formulerede sig mere patriotisk og religiøst.

I 1980-81 stod Walesa i spidsen for Solidaritet. Ambitioner savnede han stadig ikke. Men det kommunistiske styre greb indførelse af undtagelsestilstand. Lech Walesa blev sammen med andre fra Solidaritet bragt i husarrest. I 1983 fik han tildelt Nobels fredspris, et år senere end beregnet, eftersom de polske myndigheder via den norske ambassade i Warszawa lod oplysninger sive til Nobelpris-komiteen om, at Lech Walesa i 1970'erne havde været kommunistisk agent.

Senere i 1980'erne blev Walesa førende i de rundbordsforhandlinger, der sidst i 1980'erne skabte den fredelige overgang til demokrati. I 1990 blev han valgt til præsident, men ikke alle i Solidaritet ønskede ham i den rolle.

Walesas fortjeneste

Lech Walesas skeptikere fik ret. Han klarede ikke præsidentrollen godt, for at sige det mildt. Walesa tabte i 1995 præsidentposten til reformkommunisten Aleksander Kwasniewski og måtte ved præsidentvalget i 2000 ydmygende nøjes med en enkelt procent af stemmerne!

Siden har Lech Walesa været aktiv politisk pensionist. Og særdeleshed har han været i konflikt med de to Kaczynski-brødre.

Der er gennem tiderne skrevet mangt og meget om og af Lech Walesa, er der er stadig megen mystik og uklarhed, når det gælder hans 'virkelige biografi'. Lech Walesa har ikke løftet sløret for alt hvad der er sket. Men, som nævnt af Andrzej Friszke (Gazeta Wyborcz 21.-22.6.08), så har Walesa dog sagt, at der var i sin tid kontakt; han havde samtaler med officerer fra Sikkerhedstjensten SB og skrev også under på "et eller andet". Men Walesa benægter, at han har angivet nogen som helst. Kontakten var for ham det samme som kontakten til myndighederne, den var uomgængelig og også nyttig for dissidenter og for en oppositionel fagforeningsleder, der ønskede at forbedre vilkårene for sine medlemmer.

At dømme efter meningsmålingerne holder langt størstedelen af den polske befolkning fast i deres principielle støtte til Lech Walesa. Et stort flertal erklærer endda, at skulle Lech Walesa have været agent i begyndelsen af 1970'erne, så rokker dette ikke ved hans store indsats i årene derefter for Polen. Forholdet mellem tilhængere og modstandere svarer i øvrigt stort set til styrkeforholdet mellem Borgerplatformens og Lov og Retfærdighedsparties vælgerandel lige nu.

Ministerpræsident Donald Tusk har meget rigtigt sagt, at det i høj grad er Lech Walesas fortjeneste, at bogen om ham overhovedet har kunnet udgives. Adam Michnik mener vi i bogen fra IPN har at gøre med anklager og ikke med et stykke videnskabeligt arbejde (Gazeta Wyborcza 5.-6. 7. 08). Han siger også meget rigtigt, at Lech Walesa på sin vis er legemliggørelsen af Polen - på godt og på ondt.

Måske netop derfor har påstandene om Lech Walesa som kommunistisk agent vakt så megen røre.

Søren Riishøj er lektor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu