Kronik

Vi må have en bedre udenrigspolitik

Kritik af regeringens aktivistiske udenrigspolitikog dens håndtering af Muhammedkrisen har haft vanskelige vilkår
Naturligvis skulle Anders Fogh Rasmussen eller andre ikke have undskyldt, at vi har ytringsfrihed. Men Fogh skulle som andre have skabt tillid til sin personlige integritet. Det har han hele tiden haft ytringsfrihed til, skriver dagens kronikør.

Naturligvis skulle Anders Fogh Rasmussen eller andre ikke have undskyldt, at vi har ytringsfrihed. Men Fogh skulle som andre have skabt tillid til sin personlige integritet. Det har han hele tiden haft ytringsfrihed til, skriver dagens kronikør.

Keld Navntoft

Debat
30. august 2008

"Den har retten til at kritisere, som har hjertet til at hjælpe." Det citat af Abraham Lincoln blev brugt af John F. Kennedy. Meningen med det er, at man - for at have ret til at kritisere - må komme med et bedre alternativ.

Kritik af regeringens aktivistiske udenrigspolitik og dens håndtering af Muhammedkrisen har haft vanskelige vilkår, Margrethe Vest-agers markering i debatten burde have været analyseret som et muligt bedre alternativ. Det bør den stadig. Men hun blev hastigt kritiseret vidt og bredt herunder af statsministeren for at føre Scavenius-politik og for at gå terroristernes ærinde.

Men koalitionsprojektet, at besvare terrorens krig med krigens terror, har længe vist sig ikke at være en hjælp til et bedre alternativ. Bush-, Blair- og Fogh-politikken er i uhyggelig grad gået og går terrorismens ærinde i Irak.

Terrorismen er også en så stor faktor i Muhammed-krisen, så statsministeren bør snarest bede Folketinget om taletid til at beklage, at han ikke fra starten på Muhammedkrisen holdt sig til den etiske regel for forhandlinger i politik, som John F. Kennedy udtalte som præsident i 1961, henvendt til sine modparter i den kolde krig:

"Lad os aldrig forhandle ud fra frygt. Men lad os aldrig frygte at forhandle."

Han kan tilføje, at denne beklagelse vil gå til alle de parter, personer, ambassadører og andre repræsentanter for nationale og internationale organisationer, som aldrig fik ytringsfrihed ved at mødes med ham. De 11 ambassadører, der ville mødes med ham fra deres 11 lande, repræsenterer i alt 735 millioner mennesker. En afvisning af at mødes med dem af en småstats statsminister er en dybt beklagelig uhøflighed.

Hvis statsministeren ikke vil dette, kan Folketingets medlemmer hjælpe ham, f.eks. med en forespørgselsdebat:

Om terrortruslen mod danske i udlandet og i Danmark.

Ved denne kan der fremsættes forslag til motiveret dagsorden af Folketingets partier. Den kan f.eks. blive:

Idet Folketinget erklærer sin enighed med statsminister Anders Fogh Rasmussens udsagn af den 30. januar 2006: "Jeg har personligt en sådan respekt for menneskers religiøse følelser, at jeg personligt aldrig vil fremstille Muhammed, Jesus eller andre religiøse skikkelser på en måde, som kan krænke andre mennesker," går Folketinget over til næste punkt på dagsordenen.

Hvis der ikke kan samles flertal i Folketinget for denne formulering, bør tinget i det mindste opfylde behovet for at understrege, at vi er en retsstat, fordi tvivlen herom har bredt sig i mange folk - også på grund af vores folkeretsstridige og dermed grundlovsstridige deltagelse i Irak-krigen. Derfor kan dagsordenen godt formuleres med følgende ord fra rigets advokat:

"Idet Folketinget tilslutter sig udsagnet i rigsadvokatens votum af den 15. marts 2006 om tegningen af profeten Muhammed som bombeterrorist:

"Denne fremstilling kan med god grund opfattes som en krænkelse og fornærmelse af profeten, der er et forbillede for troende muslimer," går tinget over til næste punkt på dagsordenen.

Det er en forudsætning, at regeringen tager de før nævnte skridt i sin udenrigspolitiske indsats og meddeler denne ny holdning til de afviste forhandlingspartnere, ambassadører og mange andre.

Tager vind ud af truslen

Det er desværre næppe realistisk at regne med, at denne indsats vil standse alle de kim til terrortruslen - mod danske og mod mål i Danmark - som er udtænkt i den lange periode siden Jyllands-Posten søsatte sin provokation: Tegninger af Muhammeds ansigt den 30. september 2005.

Når ledende i de mange berørte lande bliver bekendtgjort med denne radikalt ændrede holdning fra den danske stats og det danske folketings side, kan der næppe rejses tvivl om, at det vil tage meget vind ud af terrortruslen mod danske i udlandet og mod mål i Danmark.

Det vil forventeligt også på længere sigt mindske den terrortrussel, der hviler tungt på de mest truede på Jyllands-Posten, Carsten Juste og Flemming Rose, og på de 12 tegnere, heriblandt - som vi er alvorligt bekendt med det - mod tegneren af den uhistoriske fremstilling af profeten Muhammed. Som alle de andre, der ikke vidste, hvad det førte til, hvad de gjorde, fortjener han vor størst mulige solidaritet. Vi har længe været vidende om, at han - som sin kollega på bladet - tegnede efter henvendelse fra sin konkrete arbejdsgiver. Hvem gør sig ikke tanker om, hvad prisen kan blive, hvis man ikke yder det, ens arbejdsgiver så tydeligt forventer?

Den fatwa-trussel, der fulgte i krisens kølvand, mod de danske soldater i Irak blev dengang taget alvorligt af den danske forsvarsminister.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, kan formentlig være hjælpsom med sine vurderinger af, om der ikke af den grund hviler en yderligere stærk trussel mod de danske soldater i udlandet, heraf ikke mindst mod dem, der siden er flyttet til Afghanistan? Udenrigsministeriet kan være til hjælp med sine vurderinger af, hvordan det vil være for danske i bestemte lande i udlandet.

Kirken i verden - og lokalt i Danmark den danske folkekirkes ledende - har også et stort ansvar i denne sag.

Hvor var det velgørendei krisen fra ærkebiskop Desmond Tutu at høre ham udtale gennem tv: Jyllands-Postens 'undskyldning' svarer til, at man slår et andet menneske ned og siger: "Undskyld, hvis det krænkede dig, at jeg slog dig ned, men jeg forbeholder mig friheden til at gøre det igen."

Hvor var det tilsvarende trist på dansk tv at hørebiskop Karsten Nissen udtale, at "Jyllands-Posten kan ikke undskylde mere, end den har gjort".

Klar kritik

Sammen med mange kendte personer har ikke mindre end fire af Kennedy Selskabets 'Mænd af Mod'-prisvindere - Mikhail Gorbatjov, prins Charles, Kofi Annan og Desmond Tutu - udtalt deres klare kritik af hovedaktørerne i Muhammed-krisen.

Hvad har vore biskopper gjort? Hvem af dem har sagt det, som ærkebiskop Desmond Tutu udtalte? Ikke alene i denne sag, men også det, han har sagt om forholdet mellem terror historisk set under både kristent og muslimsk fortegn?

Hvem af de hovedansvarlige er stået ved statsministerens personlige holdning af den 30. januar 2006? Det er ikke engang statsministeren selv? Naturligvis skulle han eller andre ikke have undskyldt, at vi har ytringsfrihed. Men han skulle som andre have skabt tillid til sin personlige integritet. Det har han hele tiden haft ytringsfrihed til. Her har han forsømt sit ytringsansvar. For frihed og ansvar er forbundne med hinanden, som religionsfriheden og ytringsfriheden er det i samme grundlov.

Mangel på klarsyn

Et eksempel på den udbredte mangel på klarsyn kan ikke alene ses hos de ansvarlige på Jyllands-Posten, hos regeringschefen, i regeringen og hos den nævnte biskop og hans ligesindede, men også hos flere præster.

På hjemmesiden for Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke opfordrer sognepræst Thomas H. Beck til trykning af den usandfærdige, uhistoriske fremstilling af Muhammed som bombeterrorist. Han kalder den "god og sigende" og dømmer derefter demonstranterne mod den til at se "bjælken i eget øje"!

Det sker samtidig med, at et læserbrev den 4. juli i Politiken oplyser, at USA har brugt vakuumbomber i Irak, og at de bruges af Storbritannien i Afghanistan i dag. Disse eksploderer i et flammehav og forårsager et massivt vakuum, der suger al luft ud af ofrene, hvis kroppe bliver knust.

Samtidig viser opgørelser, at i krigens terror siden 11. september 2001 er over 100.000 civile blevet ofre, og over fire millioner blevet flygtninge alene i Irak. Hvilke tal kan Thomas H. Beck lægge på bordet om terrorens ofre, der berettiger ham til at kalde dem for "bjælken" i forhold til de over 100.000 og fire millioner ofre for krigens terror?

Er det ikke en flugt fra ansvaret, at Jyllands-Posten ikke vedstår, at det var karikaturtegninger af Muhammed, som blev bestilt? Uffe Ellemann-Jensen har udfordret bladet til at anlægge sag mod ham, der står fast på, at Jyllands-Posten bestilte 'karikaturtegnere' til deres provokation. Hvordan går det for bladet med at svare på den udfordring?

Svend Aage Nielsen er forfatter og formand for Kennedy Selskabet. Han er cand.theol. fra 1966 og har været sognepræst i Toreby på Lolland til 2008

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend Aage Nielsen:

"Han kan tilføje, at denne beklagelse vil gå til alle de parter, personer, ambassadører og andre repræsentanter for nationale og internationale organisationer, som aldrig fik ytringsfrihed ved at mødes med ham. De 11 ambassadører, der ville mødes med ham fra deres 11 lande, repræsenterer i alt 735 millioner mennesker. En afvisning af at mødes med dem af en småstats statsminister er en dybt beklagelig uhøflighed."

Det vil i al fremtid være en skamstøtte for den "frie" danske presse, at den af uransagelige årsager valgte ikke at følge op på en af de største skandaler i Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

Det vil i al fremtid diskvalificere Helle Thorning Schmidt som politisk leder, at hun i forbindelse med karikaturkrisen ikke turde leve op til sin forpligtelse til at være leder af oppositionen, men i stedet fuldstændig passivt så til mens regeringen spillede hassard med vores nations interesser.

Per Thomsen
En strid om profetens skæg kan da ikke diskvalificere Helle Thorning Schmidt som politisk leder.

Lad nu de teokratier komme til fornuft